25/09/2023
Ny artikkel fra Meier & Nielsen "Individualiseringens janushoved
– Unges liv mellem blød og hård individualisering".
https://www.idunn.no/doi/10.18261/ntu.4.1.3
I artiklen fremsættes den tese, at individualiseringen i disse år er karakteriseret ved et janushoved af henholdsvis ’blød’ og ’hård’ individualisering, som konstituerer en række konflikter i unges liv og selvforhold. Imens den hårde individualisering fordrer optimering, målrettethed og præstation, ytrer den bløde individualisering sig parallelt hermed i tilskyndelser til personlig udvikling, selvrealisering og selvudfoldelse. Vi argumenterer for, at der behov for at begribe det krydspres, som den bløde og hårde individualisering konstituerer, hvis vi skal forstå de udfordringer, der i disse år præger unges liv. Vi begynder artiklen med at identificere janushovedets idehistoriske og samfundsmæssige baggrund og peger på, hvordan dets modstridende menneskesyn i dag lever side om side i uddannelsessystemet. Derpå giver vi empiriske eksempler på, hvordan den bløde og hårde individualisering aflejrer sig som konflikter i danske gymnasieelevers hverdagsliv. Endelig sammenfatter vi tre problematiske implikationer af individualiseringens janushoved i skikkelse af (a) handlingslammende tvivl, (b) kronisk dårlig samvittighed samt det, vi begrebsliggør som en (c) ’ny fremmedgørelse’.
I artiklen fremsættes den tese, at individualiseringen i disse år er karakteriseret ved et janushoved af henholdsvis ’blød’ og ’hård’ individualisering, som konstituerer en række konflikter i unges liv og selvforhold. Imens den hårde individualisering ...