Uden For Klassen

Uden For Klassen En podcast om skolesystemet.
(2)

Hvad er der galt med skolen? 🚸Tilbringer du eller dine børn en del af hverdagen i det danske skolesystem? Så lyt til pod...
31/07/2024

Hvad er der galt med skolen? 🚸

Tilbringer du eller dine børn en del af hverdagen i det danske skolesystem? Så lyt til podcasten Uden For Klassen, hvor to garvede undervisere og ledere deler deres tankevækkende erfaringer og observationer. Forvent at blive både oprørt, oplyst, frustreret og måske ind imellem også opmuntret.

Vi har et problem
Hvis vores skolesystem skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste elever, så har vi et problem. Sådan lyder konklusionen, når skoleleder Jesper Blichfeldt og fondsdirektør Jacob Lomholt sammen med vært og journalist Henrik Kragelund forsøger at give svar på, hvorfor vi stadig ikke lykkes med at give alle børn og unge en god skolegang.

Hjælpen kommer for sent
Tusindvis af skolebørn venter alt for længe på at lære. De ankommer nemlig alt for sent til det specialiserede undervisningstilbud, som de har brug for, og med langt flere nederlag i rygsækken end nødvendigt.

Rammerne betyder alt
Nogle kalder dem svage, men mange kan lære dobbelt så hurtigt som elever i Folkeskolen, når blot de befinder sig i de rette rammer. Men rammerne er dyre, og derfor er særlige undervisningstilbud kun et midlertidigt tilbud. Det skaber stress hos både børn og forældre.

Nye regler kvæler
Nye regler gør, at rammerne for at undervise børn og unge med særlige behov er strammet voldsomt til. Et virvar af myndighedstilsyn og registrering tager tid fra kerneopgaven. Standardiseringskrav fortrænger langsomt, men sikkert muligheden for at skræddersy det rette tilbud til den enkelte elev. Nye regler giver ikke blot kommunerne mere kontrol, men giver dem reel magt over de konkurrerende private skoletilbud, som hidtil har sikret et diverst og fleksibelt system, men som nu lever på lånt tid.

Katastrofale konsekvenser
Skolesystemet byder på mange succeshistorier, men desværre også mange triste skæbner. Det, der starter som en skoleudfordring, kan ende med en tvangsfjernelse af barnet, slet og ret fordi systemet reagerer for sent eller forkert.

Vi måler og vejer
Er vores skolesystem overhovedet blevet bedre til at tage sig af de marginaliserede elever i forhold til for 40 år siden? Er det klogt at fokusere stift på udvikling af faglige færdigheder, blot fordi de kan måles, vejes og registreres? Har vi glemt betydningen af personlig udvikling?

Hvem vil være lærer?
Kan vi tage noget med os fra "de gode gamle dage", og ville de to fagfolk i studiet egentlig stadig vælge lærerfaget, hvis de skulle starte forfra i dag?

Uden For Klassen er udkommet i foreløbigt seks afsnit. Lyt til dem, hvor du finder dine andre podcasts:

Apple Podcast:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/uden-for-klassen/id1747913989

Spotify:
https://open.spotify.com/show/6dt8ru5U2kDGavDuihZtKK

Podimo;:
https://podimo.com/dk/shows/uden-for-klassen

Web:
https://udenforklassen.castos.com/

Var vores skolesystem bedre i gamle dage? 🏛️Et foto af en ung fyr på en sin knallert bliver i dette afsnit symbolet på e...
28/07/2024

Var vores skolesystem bedre i gamle dage? 🏛️

Et foto af en ung fyr på en sin knallert bliver i dette afsnit symbolet på en tid, hvor kravene til både elever, lærere og undervisning var meget anderledes.

Kan vi tage noget med os fra den tid?

De elever, som vi i dag kalder svage eller marginaliserede, er i øvrigt nogle helt andre end den gang. Ville Jesper Blichfeldt og Jacob Lomholt stadig vælge at gå lærervejen, hvis de skulle vælge i dag?

Lyt til 2. del af snakken om de gamle dage:
https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-6-var-det-bedre-i-gamle-dage-del-2

Er vores skolesystem overhovedet blevet bedre til at tage sig af de marginaliserede elever i forhold til for 40 år siden...
22/07/2024

Er vores skolesystem overhovedet blevet bedre til at tage sig af de marginaliserede elever i forhold til for 40 år siden?

For eksempel fokuserer vi i dag langt mere på elevens målbare, faglige færdigheder fremfor den personlige udvikling.

Inspireret af fotos fra 80'erne begiver Jesper Blichfeldt og Jacob Lomholt sig ud i en tankevækkende snak om udviklingen af vores skolesystem og de udfordringer, det står overfor i dag.

Snakken er lang, så den er brudt op i to dele. Her er 1. del:
https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-5-var-det-bedre-i-gamle-dage-del-1

For kan det virkelig passe, at det der starter som en skoleudfordring kan ende med en tvangsfjernelse af barnet? Svaret ...
19/07/2024

For kan det virkelig passe, at det der starter som en skoleudfordring kan ende med en tvangsfjernelse af barnet? Svaret er ja. Reaktioner fra lytterne giver anledning til en snak om de værste konsekvenser, når skolesystemet svigter.
Lyt til Uden For Klassen Afsnit 4:
https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-4-lytterne-reagerer

PRESSEMEDDELELSE:Vi kvæler de skoler, som underviser børn og unge med særlige behovFolkeskolen får selvbestemmelse og fr...
12/07/2024

PRESSEMEDDELELSE:

Vi kvæler de skoler, som underviser børn og unge med særlige behov

Folkeskolen får selvbestemmelse og frihed, men skruen strammes for de særlige undervisningstilbud.

Podcasten Uden For Klassen sætter fokus på de mange administrative opgaver og virvaret af myndighedstilsyn, som tager tid fra behandlings- og undervisningsopgaven. Det sker i podcastens 3. afsnit, "Livrem eller spændetrøje?"

Fleksibiliteten er truet
Rammerne for de såkaldte behandlings- og specialundervisningstilbud er blevet strammet markant, senest med ny lovgivning fra årsskiftet. Flere ofte modstridende tilsyn, kommunale udbud samt krav om såkaldte kvalitetsaftaler med kommunerne truer med at ensrette den del af skolesystemet, hvis ypperste kvalitet er fleksibilitet og evnen til at tilpasse sig enhver elev.

Kommunen tager kontrol
Disse særlige undervisningstilbud har desuden mistet kontrollen med deres egen økonomi til den lokale kommune, som til gengæld har fået unik adgang til at kontrollere en ellers selvstændig ikke-offentlig institution.

Således bestemmer den stedlige kommune ikke blot over kvalitetsstandard og pris. Den udsteder også fakturaerne til de kommuner, som har elever hos undervisningstilbuddet. Betalingen til undervisningsstedet går således først i kommunekassen, inden den lander hos leverandøren.

Kommunen har typisk også selv elever på undervisningstilbuddet og er således både kunde, kontrollant, bogholder, kontohaver og salgschef i en ikke-offentlig institution.

Faglige benspænd
Men det er ikke den eneste spændetrøje, som behandlings- og specialundervisningstilbuddene lever i. Også på det faglige område bliver de snøret til i kraft af tilsynsmyndighederne. Socialtilsynet lægger vægt på faste voksne og elevernes trivsel, mens skoletilsynet fx. fokuserer på, om lærerne underviser i deres linjefag.

Disse forskelligrettede krav er som skabt til at skabe konflikt i de faglige prioriteringer. Hvis man består hos det ene tilsyn, dumper man hos det andet.

Alvorlige konsekvenser
De mest støttekrævende elever bliver paradoksalt klemt af ensretning og rigiditet, mens resten af skolesystemet bevæger sig mod større fleksibilitet. Det kan få alvorlige konsekvenser for de elever, der har mest brug for hjælp, vurderer Jacob Lomholt og Jesper Blichfeldt i podcasten.

Lyt med i 3. afsnit: https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-3-livrem-eller-spaendetroje

AFSNIT 4 - Lytterne reagererReaktioner fra lytterne får os til at ændre planerne for dette afsnit. For kan det virkelig ...
06/07/2024

AFSNIT 4 - Lytterne reagerer

Reaktioner fra lytterne får os til at ændre planerne for dette afsnit. For kan det virkelig passe, at det der starter som en skoleudfordring kan ende med en tvangsfjernelse af barnet? Og er det fair at bruge udtrykket "svag" om børn og unge, der ikke trives i vores folkeskole?
https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-4-lytterne-reagerer

AFSNIT 3 - Livrem eller spændetrøje?Rammerne for at undervise børn og unge med særlige behov er strammet voldsomt til. A...
26/06/2024

AFSNIT 3 - Livrem eller spændetrøje?
Rammerne for at undervise børn og unge med særlige behov er strammet voldsomt til.
Administrative opgaver og et virvar af myndighedstilsyn tager tid fra behandlings- og undervisningsopgaven. Undervisningsstederne har mere eller mindre mistet kontrollen med deres egen økonomi til den lokale kommune, som til gengæld har fået unik adgang til at skrue på udgifterne gennem udbuddet af undervisningstilbud.

https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-3-livrem-eller-spaendetroje

Kære alle, tak for jeres reaktioner på de første afsnit af Uden For Klassen 🤩 Vi vender sikkert nogle af dem i kommende ...
21/06/2024

Kære alle, tak for jeres reaktioner på de første afsnit af Uden For Klassen 🤩 Vi vender sikkert nogle af dem i kommende episoder. På mandag kommer Afsnit 3 - god weekend ☀️☀️☀️

PRESSEMEDDELELSE: Kan svage elever tage skolen på den halve tid?Der er mange eksempler på, at såkaldt "svage" elever per...
12/06/2024

PRESSEMEDDELELSE:
Kan svage elever tage skolen på den halve tid?

Der er mange eksempler på, at såkaldt "svage" elever performer langt over folkeskole-niveau, når først de bliver tilbudt de rette rammer. Sådan lyder det i podcasten "Uden For Klassen", som sætter fokus på det danske skolesystem og ikke mindst dets evne til at hjælpe de elever, der falder uden for.

Knaphed på tid
"Vi kan godt hente to skoleår ind på et år. Nogle gange endda mere", fortæller skoleleder Jesper Blichfeldt i podcastens andet afsnit, som netop er udkommet. Men det er også nødvendigt, for tiden er knap. Udgangspunktet er, at opholdet på et behandlings- og specialundervisningstilbud må vare to år. Derefter skal eleven placeres i et skoletilbud med mindre støtte.

Hjælpen kommer sent
Som det kom frem i podcastens første afsnit, siger podcastens to fortællere, skoleleder Jesper Blichfeldt og fondsdirektør Jacob Lomholt, at hjælpen ofte kommer alt for sent. Det er deres erfaring, at cirka halvdelen af de elever, som får tilbud om et behandlings- og specialundervisningstilbud, først får den rette hjælp flere år efter, at folkeskolen har spottet deres støttebehov. Herefter har eleverne kun to år til at indhente det tabte, inden de skal tage afsked med det behandlingstilbud, hvor skolen endelig begyndte at lykkes for dem.

TIdsfrist stresser forældre og elever
Det skaber stress hos både eleverne og deres forældre.
"Nu har vi for første gang et barn, der er glad for at gå i skole, og lige om lidt, så slutter det igen", er en af de reaktioner, Jacob Lomholt har mødt hos forældre.

"Vi har siddet med en familie, som hvor datteren fik at vide, at nu skulle hun udsluses, og det kom ret pludselig, og hele familien gik fuldstændig i panik. Først da sagsbehandleren møder pigen, kan hun jo godt se, hun ikke har det særlig godt. Det havde vi jo godt nok fortalt hende. Det er også derfor, at det nu engang kan være rigtig svært med et visitationsudvalg, som sidder langt væk fra de her elever og bedømmer ud fra nogle papirer", siger Jesper Blichfeldt.

De forventer at vi svigter
Tid til den enkelte er en afgørende faktor for at hjælpe eleverne. Derfor er små klasser a 5-6 elever med to lærere almindeligt, hvilket naturligvis øger udgifterne. Men lige så vigtigt er lærerkræfterne.
"Man er nødt til at være drevet af lysten til at hjælpe de her børn", siger Jacob Lomholt.
"Fordi de her børn har udviklet en evne til at afvise voksne på en måde, som gør ondt på voksne. Og det har de, fordi de forventer, at vi lige om lidt svigter dem. Det er selvfølgelig en grov generalisering, men jeg oplever ret tit, at vi møder elever, som har en forventning om, at lige om lidt, så svigter vi dem."

LYT på Apple Podcast: https://lnkd.in/eGm68qcd
LYT på Spotify: https://lnkd.in/ez4p5sib
Web: https://udenforklassen.dk/

Afsnit 2 - Tiden er både ven og fjendeDe bliver kaldt svage elever, men der er mange eksempler på, at de lærer dobbelt ...
10/06/2024

Afsnit 2 - Tiden er både ven og fjende
De bliver kaldt svage elever, men der er mange eksempler på, at de lærer dobbelt så hurtigt som elever i Folkeskolen, når endelig de er landet i de rette rammer. Men rammerne er dyre, og som udgangspunkt kan eleverne ikke blive der længere end to år. Stress og resultatkrav, der står i skarp kontrast til den nok vigtigste ressource i behandlings- og undervisningsarbejdet: tid.
LYT NU:https://udenforklassen.castos.com/episodes/afsnit-2-tiden-er-bade-ven-og-fjende

04/06/2024

PRESSEMEDDELELSE:
Fagfolk i opråb: Vi svigter de svage elever, og det rammer alle

Det danske skolesystem har et problem. Så klar er dommen fra to erfarne fagfolk, der nu tager bladet fra munden og lægger udfordringerne åbent frem i en ny podcast.

"Vi er i gang med at svigte en hel generation af skolebørn". Hjælpen kommer for sent til de svage elever og samtidig presser det undervisningsmiljøerne i den almindelige folkeskole. Vi, der arbejder med de mest udfordrede og sårbare elever, kan se, at vores muligheder for at hjælpe dem bliver ringere og ringere, siger Jacob Lomholt, direktør for non-profit fonden Startskuddet.

En stemme for de mange
Det rammer ikke blot de elever, der har brug for særlig hjælp. Det påvirker alle elever i skolesystemet", siger Jesper Blichfeldt fra dagbehandlingstilbuddet Vikasku.

"I podcasten taler vi om ting, som jeg tror vil komme bag på mange forældre og andre, som ikke har indsigt i skoleverdenen. Det er vores håb at være en stemme for de mange lærere og pædagoger, samt kommunale sagsbehandlere, som ikke orker eller har mulighed for at sige fra", siger Jesper Blichfeldt.

Jesper Blichfeldt og Jacob Lomholt kommer fra den del af skolesystemet, hvor de mest udfordrede og støttekrævende elever findes. Tilsammen repræsenterer de mere end 60 års erfaring med skolesystemet, primært inden for det specialiserede område.


Ønsker oplyst debat
"Herfra hvor vi står, ser vi se ind i et skolesystem, hvor det faglige fylder skræmmende lidt, når der træffes beslutninger om særlige foranstaltninger for udfordrede elever. Vi skylder hinanden og især vores børn og unge at lægge kortene på bordet", siger Jacob Lomholt.

De understreger begge, at podcasten ikke blot er et opråb, men også et forsøg på at skabe en skoledebat på et mere oplyst grundlag. Podcasten sætter blandt andet fokus på usunde system-incitamenter, meningsløse kvalitetsmålinger og ikke mindst de elever, som Folkeskolen ikke kan rumme. Deraf også navnet på podcasten, "Uden For Klassen".

"Uden For Klassen" er tilgængelig på alle gængse podcasttjenester. Første afsnit af podcasten er allerede udgivet. Her tales der om, at elever med særlige behov ofte strander i mislykkede indsatser i folkeskolen i flere år, inden de får den hjælp, de har brug for.

Podcasten produceres i samarbejde med journalist og kommunikationsrådgiver Kragelund. Kontakt, tel: 3052 5191

AFSNIT 1 - Hjælpen kommer for sent.Tusindvis af skolebørn får alt for sent den hjælp til at lære, som de har brug for. N...
03/06/2024

AFSNIT 1 - Hjælpen kommer for sent.

Tusindvis af skolebørn får alt for sent den hjælp til at lære, som de har brug for.
Når de endelig ankommer til det specialiserede undervisningstilbud, som matcher deres behov, er det med skolerygsækken fuld af fiaskoer.
Eleverne er unødvendigt langt bagud, og ventetiden på det rigtige tilbud har haft store omkostninger for hele familien.

https://open.spotify.com/episode/1lktyv67Ky09Q8GZCDk9MB?si=5JAkib9vS_-PDyigQkeRsw

Adresse

Frederiksberg
2000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Uden For Klassen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Uden For Klassen:

Del

Type


Andre Podcast i Frederiksberg

Vis Alle