Radio40plus

Radio40plus Radio 40plus er en radiostation i Vordingborg på Sydsjælland. Radioen henvender sig til alle som Derfor forsøger vi netop at ramme denne målgruppe.

Radio 40 plus er non-kommerciel radio,som ikke har baseret sin økonomi på reklamer og hvor målgruppen er den voksne lytter på 40+, som eventuelt leder efter den musik, som måske ikke altid lige bliver spillet på de landsdækkende radiostationer. På Radio 40plus, spiller vi musik fra 60`erne - 70`erne - 80`erne og 90`erne som lytterne kan huske fra deres yngre dage. Det bliver naturligvis krydret me

d hits fra de sidste 20 år. Radio 40plus gik i luften den 2 januar 2013 og sender i øjeblikket 20 timer om ugen på FM, fordelt på fredage fra 18:00 - 22:00 samt lørdag & søndag kl.8:00—16:00. Når der ikke sendes på FM, så sendes der reklamefri hits nonstop på netradio — find os på bl.a. apps som "Tune In Radio" og/eller på hjemmesiden www.radio40plus.dk

Følg Radio40plus på Facebook og blev opdateret på lokale nyheder døgnet rundt. Der er tilknyttet 15 frivillige medarbejder på Radio 40 plus og de har for de fleste`s vedkommende, alle rundet de 50 år og har interesseret sig for musik i en stor del af deres liv, hvilket også kan høres på deres viden om musik og kunstnere.

En 16-årig pige blev den 7. januar 2025 voldtaget af en mand på toilettet i et regionaltog. Pigen søgte ud på toilettet ...
31/01/2025

En 16-årig pige blev den 7. januar 2025 voldtaget af en mand på toilettet i et regionaltog. Pigen søgte ud på toilettet for at slippe væk fra manden, men det lykkedes alligevel for ham at komme derud.

Politiet efterlyser et kvindeligt vidne, som var med i regionaltoget på strækningen fra Næstved Station til Østerport Station. Vidnet stod af på Nørreport Station kl. 12.48. Overgrebet på den 16-årige blev afbrudt ved, at der blev banket på toiletdøren.

Ifølge politiets oplysninger, så vidnet gerningsmanden og den 16-årige i kupéen efter voldtægten, hvor hun påtalte mandens opførsel og aldersforskellen mellem dem. Det kan også have være vidnet, der bankede på døren til toilettet.

Vidnet beskrives som: Kvinde, ca. 35 - 40 år, lys i huden, mellemblond hår der var sat op i en knold i nakken, iført mørke bukser, brunlig mellem lang jakke og bar på en rød rygsæk. Talte dansk.

"Vi har gode spor at gå efter i forhold til at identificere gerningsmanden, men det er vigtigt, at vi får kontakt med vidnet, som kan have afgørende oplysninger i sagen. For der er tale om en meget alvorlig sag om et groft overgreb på en ganske ung pige", siger efterforskningslederen, politikommissær Kim L**h.

"Trods en grundig efterforskning har det ikke været muligt at finde frem til det kvindelige vidne. Vi har forsøgt os med overvågning og andre data, men indtil videre uden held. Vi håber derfor, at vi med denne efterlysning kan få kontakt med hende", siger Kim L**h.

"Vi vil derfor opfordre borgerne til at sprede budskabet til alle de kender, som rejser på denne strækning, så vi kan sikre, at vidnet ved, at vi gerne vil i kontakt med hende", siger han.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi med oplysninger i sagen på tlf. 114.

Sangerinden Marianne Faithfull er død. Hun blev 78 år. »Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at sangerinden, sangskriver...
30/01/2025

Sangerinden Marianne Faithfull er død. Hun blev 78 år. »Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at sangerinden, sangskriveren og skuespillerinden Marianne Faithfull er død,« siger hendes talsperson ifølge Sky News. »Marianne døde fredeligt i London i dag i selskab med sin kære familie.

30/01/2025

Den danske sommer i 1978 blev omgæret af stor mystik, da den 25-årige Marianne Kristine Egeberg forsvandt fra et færgedæk på vej til Vesttyskland. Hun var forlovet med daværende fodboldlandsholdsspiller og senere landtræner, Morten Olsen fra Vordingborg. Nu, 47 år senere, er det lykkedes de to journalister, Camilia Soltani og Sarah Haagerup, at finde frem til nye spor i sagen om "Kris" og samtidig rette opmærksomheden på fejl og mangler i efterforskningsarbejdet. Lyddokumentaren MYSTERIET OM KRIS udkommer i to dele hhv. 3. februar og 3. marts på Mofibo.

30/01/2025

To mænd på 21 år blev natten til lørdag den 18. januar overfaldet i Stege og slået og sparket og truet med en machete. Politiets efterforskning af anmeldelsen har foreløbig ført til anholdelse af tre personer, som er varetægtsfængslet i sagen. Efter et tip kunne politiet onsdag klokken 14.24 anholde endnu en 28-årig mand på en adresse på Møn. Han er sigtet for kvalificeret vold, og han fremstilles torsdag klokken 13.00 i grundlovsforhør i retten i Næstved.

30/01/2025

En 36-årig mand fra Vordingborg blev onsdag klokken 17.04 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at politiet kort forinden havde fået en anmeldelse om, at medarbejderne i en dagligvarebutik i Vordingborg havde tilbageholdt den 36-årige, som havde stoppet en flaske vodka ind under blusen og var gået ud gennem kassen uden at betale for den. Den 36-årige blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 18.51. Han står nu til en bøde for tyveriet.

30/01/2025

Politiet blev onsdag morgen kaldt til banegården i Nykøbing, hvor en mand var blevet overfaldet. Det viste sig at være en 17-årig mand fra Lolland, der først var blevet ramt af et slag i hovedet, da han befandt sig på perronen, og da han søgte tilflugt i ventesalen fik han yderligere nogle knytnæveslag i hovedet. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 49-årig mand og en 17-årig mand, begge fra lokalområdet, og den 17-årige blev anholdt klokken 9.15. De blev begge sigtet for vold, og den 17-årige blev løsladt efter afhøring klokken 10.17. Det var tilsyneladende en gammel uoverensstemmelse mellem de implicerede, der nu var blusset op.

30/01/2025

VARMELUK - STORSTRØMSPARKEN
Vordingborg Forsyning lukker for varmen og det varme vand i Storstrømsparken, Vordingborg i dag torsdag d. 30. januar 2025 fra kl. 10:00 til ca. kl. 13:00 på grund af reparation af ledningsbrud,

Vi beklager de gener afbrydelsen måtte medføre.

Semifinale fredag kl.20.30 mod Portugal 🇩🇰
29/01/2025

Semifinale fredag kl.20.30 mod Portugal 🇩🇰

🔛 VM-SEMIFINALE!

Vi vinder 33-21 over Brasilien og er klar til semifinalen. Sejren betyder også, at vi er ubesejret i 35 VM-kampe i træk. En præstation inden andre lande nogensinde har opnået 🚀

Foto: IHF / Kolektiff

29/01/2025

Nu får psykiatrien endelig en akuttelefon ☎️

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at vi netop har landet en aftale med Folketingets partier.

Fremover skal 112-akutberedskabet både kunne hjælpe folk, der pludselig får eksempelvis hjerteproblemer, og mennesker der rammes af en psykose.

Vi får dermed én samlet indgang til akutberedskabet, så alle kan få akut lægehjælp.

Med den nye psykiatriske akuttelefon, som integreres i det eksisterende 112-nummer, vil mennesker, der har behov for akut psykiatrisk hjælp, kunne ringe døgnet rundt på alle årets dage og for eksempel blive henvist til psykiatriske behandlingstilbud eller kunne tilkalde akut udrykning.

For det kan få alvorlige konsekvenser, hvis mennesker i dyb krise ikke kan få den nødvendige hjælp.

Derfor må der ikke længere herske tvivl om, hvem man skal kontakte, hvis man akut har brug for psykiatrisk hjælp: Man skal ringe 1-1-2

Akuttelefonen skal integreres i det eksisterende akutberedskab, så alle får én samlet indgang via 112 og lægevagten.

Det betyder også, at der skal ske en opkvalificering af det samlede akutberedskab. I første omgang skal der ansættes medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer, og med tiden er målet, at alle medarbejdere med den fornødne opbakning fra de nye koordinatorer skal kunne håndtere alle opkald, uanset om de drejer sig om fysisk eller psykisk sygdom. Det giver langt større tryghed for mennesker i krise, som har brug for hjælp.

Samtidig bliver også de udgående akutpsykiatriske indsatser som for eksempel psykiatrisk udrykningstjeneste og ambulante akutteams styrket.

29/01/2025

Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at Gåsetårnets Motorkompagni A/S er under konkurs. Vi har i lang tid kæmpet for at få tingene til at hænge sammen, men må nu erkende, at det desværre ikke er muligt at fortsætte driften.

Bemærk, at mails og opkald til Gåsetårnets Motorkompagni A/S ikke vil blive besvaret, ligesom vi heller ikke er på adressen længere. Hvis du har en reklamation på din bil, bedes du tage sagen videre via Bilankenævnet på www.bilklage.dk

Vær opmærksom på, at Ingemanns Bilpleje fortsat holder til på samme adresse. Det er dog en selvstændig virksomhed, der ikke har nogen forbindelse til vores konkurs.

Har du spørgsmål som kreditor eller kunde, kan kurator kontaktes her: www.advokatfirmaet-svendsen.dk

Jeg vil gerne takke alle vores kunder og samarbejdspartnere gennem tiden for opbakning og tillid – det har betydet meget for os. En særlig stor tak skal lyde til mine dygtige medarbejdere, Mathias og Nicoline, som jeg vil give mine varmeste anbefalinger.

Tak for alt og på gensyn i andre sammenhænge.
Lasse

28/01/2025

Vil du være vores nye kollega😊

Kunne du tænke dig at være en del af vagthavende teamet?

Vi modtager mange opkald fra pårørende, som melder en person savnet.

Vi er pt 3 om vagterne – Og vil rigtig gerne have flere til at løfte opgaven

Vi har vagten nogle dage af gangen. Vi hjælper selvfølgelig hinanden i travle perioder.

Det kræver:
* du kan have din telefon tændt når du har vagten.
* du kan bevare roen ved første samtale med pårørende og politiet.
* være med på sidelinjen under en sag.
* almen bruger niveau på it

Vi sørger for grundig oplæring i opbygning af en sag. Du vil på intet tidspunkt bliver overladt til dig selv under oplæring og træning.

Er det noget for dig, send en mail til bestyrelsen:
[email protected]

Missing People er en 100% frivillig forening - Det er ikke lønnet😊

Glæder os til at høre fra dig.
Vagthavende Teamet

28/01/2025

Onlineshoppen Temu vil indføre levering fra lokale lagre i Danmark, og leveringstiden vil derfor blive forkortet på udvalgte produkter. Det skriver Detailwatch. Ifølge Temu er lokale leverancer også gjort tilgængelige i flere lande som Tyskland, USA, Frankrig, Australien og Japan. På trods af at både Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen har frarådet og advaret imod Temu, så er det stadig en af de mest downloadede apps i Danmark.

28/01/2025
28/01/2025
28/01/2025

Flere politikredse har denne tirsdag morgen ifølge Rigspolitiet modtaget flere anmeldelser fra især skoler og uddannelsesinstitutioner, som cirka klokken 08.00 har modtaget en e-mail med indhold, der kan opfattes truende. Politiet er i færd med at undersøge situationen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste tirsdag kl.11.30 til at mailen er indgået til otte skoler og uddannelsesinstitutioner i deres område. Der er ikke noget der indikerer at der er en trussel mod de enkelte skoler, men politiet vil komme forbi skolerne for at skabe tryghed blandt elever og ansatte.

Adresse

Mølleparken 4, Kælderen
Vordingborg
4760

Telefon

+4577347601

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Radio40plus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Radio40plus:

Del