Vild Maskine

Vild Maskine Vild Maskine er et forlag der udgiver skønlitterære bøger for alle aldersgrupper.

Vild Maskine er et uafhængigt, mindre forlag fra 2015, drevet af ægteparret Rebekka Gertz Andersson og Mads Heinesen. Forlaget har specialiseret sig i at udgive original dansk skønlitteratur samt børne- og ungdomslitteratur.Uopfordrede manuskripter eller tip om gode udenlandske værker, er meget velkomne og kan sendes til: [email protected] Ris, ros eller anden kontakt kan rettes til: Rebek

ka Gertz Andersson & Mads Heinesen Tlf: 50948970 / 61726976 E-mail: [email protected], [email protected], [email protected] Vores bøger kan købes i boghandlen eller streames som e-bøger eller lydbøger på diverse platforme som Ereolen, Mofibo, Saxo osv.

Kender du Lille Monster og Store Monster-bøgerne? 🤔Posted  • .ottosen Det er en skøn serie om de to venner, Lille og Sto...
22/01/2025

Kender du Lille Monster og Store Monster-bøgerne? 🤔

Posted • .ottosen

Det er en skøn serie om de to venner, Lille og Store Monster, som vi følger i alle mulige genkendelige hverdagssituationer – at få besøg, holde fest og ikke mindst blive uvenner med sin bedste ven 😠💔.

📖 Fortællingerne er uden løftede pegefingre, men fyldt med varme og kærlighed, selvom der altid er store følelser på spil! Illustrationerne er enkle og holdt i få, klare farver 🎨✨.

Billedbøgerne lægger op til mange gode snakke og kan hjælpe børn fra 3-årsalderen med at forstå verden – og ikke mindst deres egne følelser ❤️🌍 💬

Anmeldereksemplar modtaget fra 🙏🏻 📬

‘Josef Tags store rejse’ på Næstved Bibliotek.💙Et børnevenligt bibliotek med masser af aktiviteter til børn, mange tegne...
18/01/2025

‘Josef Tags store rejse’ på Næstved Bibliotek.💙

Et børnevenligt bibliotek med masser af aktiviteter til børn, mange tegneserier til både børn og voksne og så kan man også låne kunst. Ret genialt.

Hurra! ‘Josef Tags store rejse’ får fem ud af seks nitaller hos Nummer9.dk – magasin om tegneserier 🤗“Pavel Čech har beg...
14/01/2025

Hurra! ‘Josef Tags store rejse’ får fem ud af seks nitaller hos Nummer9.dk – magasin om tegneserier 🤗

“Pavel Čech har begået en smuk skildring af en svunden barndom i et industrisamfund, hvor fantasier om eventyr bliver en livsnødvendig ventil i en grå hverdag. Den tidligere maskinarbejder har igennem de sidste 20 år har markeret sig som en dygtig illustrator, og ‘Josef Tags store rejse’ understreger, at han er en billedfortæller med enorm kreativ energi og stor kærlighed til sit håndværk.”

En helt igennem fantastisk anmeldelse af ‘Anemoner og møgrotter’ på Bogbotten.dk.“En lille perle, der skildrer brutalite...
08/01/2025

En helt igennem fantastisk anmeldelse af ‘Anemoner og møgrotter’ på Bogbotten.dk.

“En lille perle, der skildrer brutaliteten i skolegården og styrken i søskendebåndet. Den er både sørgmodig og håbefuld og egner sig derfor både til højtlæsning, selvstændig læsning og i undervisningsøjemed. Bogen modtog Augustprisen for årets svenske børne- og ungdomsbog i 2023, hvilket er fuldt forståeligt. Det er en bog med et særligt potentiale til at skabe samtale om rigtigt og forkert, ondt og godt. Om venner, fjender og søskende.” – Mette Sofie Kirkedal, Lektor, UCN

Bogen er skrevet af Oskar Kroon og oversat til dansk af Lene Ewald Hesel. Illustreret med sort-hvide stregtegninger og vignetter af Hanna Klinthage. Udgivet på dansk med støtte fra Nordisk Ministerråd. Bogen vandt sidste år Augustprisen i Sverige for årets bedste b&u-udgivelse.

Steffen Larsen har delt sine største læseoplevelser i 2024 på Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. På listen fan...
07/01/2025

Steffen Larsen har delt sine største læseoplevelser i 2024 på Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. På listen fandt vi til vores store glæde ‘Josef Tags store rejse’:

“Et frydefuldt grafisk eventyr om drengen Josef, der skal finde Elsevira, inden det er for sent. Illustrationerne er mesterlige. Vi er nede ved ur-eventyrets rødder hos denne tjekkiske fortæller, der omfavner den centraleuropæisk dunkelhed med lysklar poesi – og et smil. Kig den!”

💙

I dag kom Charlotte Pardi og Ida-Marie Rentorff til møde om et kommende børnebogsprojekt, som I godt kan glæde jer til! ...
06/01/2025

I dag kom Charlotte Pardi og Ida-Marie Rentorff til møde om et kommende børnebogsprojekt, som I godt kan glæde jer til! Tak for nogle hyggelige og meget inspirerende timer, hvor der også opstod nye idéer.😊🍀

Når man bliver mødt af lykønskninger i vuggestuen og undres, så var det fordi, nyheden om at vi har vundet Sigvaldi-pris...
03/01/2025

Når man bliver mødt af lykønskninger i vuggestuen og undres, så var det fordi, nyheden om at vi har vundet Sigvaldi-prisen var kommet i Sydsjællands Tidende i denne uge. Dejligt at gå på weekend med lokal omtale😊 Rigtig god weekend.⛄️

Rigtig godt nytår!🎊
01/01/2025

Rigtig godt nytår!🎊

God jul fra Vild Maskine❤️
24/12/2024

God jul fra Vild Maskine❤️

Vild Maskine har vundet SIGVALDI-PRISEN 2024!🎉Vi blev utroligt glade, overraskede og stolte i sidste uge, da Nikoline fr...
17/12/2024

Vild Maskine har vundet SIGVALDI-PRISEN 2024!🎉

Vi blev utroligt glade, overraskede og stolte i sidste uge, da Nikoline fra Kunstfonden ringede og fortalte, at vi har vundet denne flotte pris for vores forlagsarbejde.

Vi sad netop og var ved at gennemlytte en ny cinematisk lydbogsindspilning fra Jonas Præst Nielsen, da telefonen ringede og Mads udbrød: "Argh, hvem er nu det, der ringer midt i det her?"😂

Piben fik dog hurtigt en anden lyd, og Rebekka hoppede rundt i baggrunden, mens Mads lød som om han talte med en medarbejder fra Skat.

Stort tillykke også til Marie fra Forlaget Palomar, som er den anden af årets modtagere!👏

SHORTLISTET TIL Kulturministeriets Børnebogspriser 2024! 🎉I dag er den illustrerede digtsamling for børn, 'Knoglebowling...
10/12/2024

SHORTLISTET TIL Kulturministeriets Børnebogspriser 2024! 🎉

I dag er den illustrerede digtsamling for børn, 'Knoglebowling', blevet shortlistet til Kulturministeriets Børnebogspriser som én af årets 15 bedste bøger.

Carsten René Nielsen er shortlistet til Kulturministeriets Forfatterpris 2024, og Mette Marcussen til Kulturministeriets Illustratorpris 2024.

Stort tillykke til begge, vi er meget stolte over endnu engang at have udgivet et værk, som får opmærksomhed og hæder på denne måde. 🎉👏

Omtale af 'Knoglebowling':
»... Nielsen er benådet med en surrealistisk, poetisk fantasi, lige så tvistet som helt klar, der har vist sig perfekt til at skrive digte til børn i øjenhøjde.« Weekendavisen, omtalt af Lars Bukdahl i 'Bogholderiet'

»Samlingens univers er et underligt og fuldstændig vidunderligt sted at opholde sig og digte videre på ... Nielsen og Marcussen hylder en form for historiefortælling, som både kan kaldes gammeldags og original.« Weekendavisen, anmeldt af Anna Karlskov Skyggebjerg

»Det er en meget smuk udgivelse ... Det er noget så sjældent som en digtsamling, der gør en glad, fordi den er så legende og humoristisk. Mere af den slags, tak.« Folkeskolen, Bent Rasmussen

»Fabulerende, farverig og fantasifuld digtsamling ... En bog, hvor både børn og voksne kan digte med.« Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond

Vi var til en hjertevarm og festlig reception i går.🧡På mandag udkommer digtsamlingen ‘Mine blomster hugger dig til blod...
07/12/2024

Vi var til en hjertevarm og festlig reception i går.🧡

På mandag udkommer digtsamlingen ‘Mine blomster hugger dig til blods’ af og det blev fejret på den hyggelige café .sydhavnen med musik, øl og masser af søde mennesker.✨

Wow! Smuk omtale af ‘Starman’✨✨✨Bogen er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Rasmus Svarre.Posted  •  ✨E...
06/12/2024

Wow! Smuk omtale af ‘Starman’✨✨✨

Bogen er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Rasmus Svarre.

Posted • ✨ET DRYS AF STJERNESTØV ✨

Sæt David Bowie på højttalerne og gør klar til en ekstraordinær litterær landing, som drysser stjernestøv udover dit sind.

’Starman’ er en drømmende, mytisk og smukt illustreret lille perle af en graphic novel. En fortælling om kærlighed, kunst og død fortalt gennem en Ziggy Stardust-lignende fortæller, som er landet på jorden med sin raket. Han finder en guitar og går syngende gennem en mørk verden, imens han præsenterer læseren for livets store spørgsmål.

Det er både smukt og barskt – men heldigvis slutter bogen med en håbefuld poetisk påmindelse.
/Lise

JULE-GIVE AWAY✨✨✨✨Vind gode bøger til dig selv – eller til julegaver🎁I denne bogpakke finder man følgende bøger:Kløe af ...
04/12/2024

JULE-GIVE AWAY✨✨✨✨

Vind gode bøger til dig selv – eller til julegaver🎁

I denne bogpakke finder man følgende bøger:

Kløe af Friða Ísberg. Novellesamling som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.
❤️❤️❤️❤️ i Politiken.

Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød af Ingvild Lothe. Digtsamling som fik ❤️❤️❤️❤️❤️ i Politiken.

Den sidste sabeltiger af Line Malling Schmidt. Graphic novel for børn. “Den er modig og sprudlende og KUNST” - The Jules Rules, børnebibliotekar.🐯

Bare lige en mere af Olivier Tallec. En sjov og tankevækkende billedbog om egernet, der vil have alt for sig selv. Der findes flere bøger i serien.🐿

For at deltage skal du følge Vild Maskine og skrive en kommentar under billedet.☺️

Vi trækker en vinder den 12. december.🎄

“Det er en helt særlig, skæv blanding af billedbog og tegneserie, af kunst og illustrationer - det er sådan en, der udfo...
21/11/2024

“Det er en helt særlig, skæv blanding af billedbog og tegneserie, af kunst og illustrationer - det er sådan en, der udfordrer børns æstetiske sans helt uden at de nødvendigvis opdager det for den er bare en god oplevelse.” -

Posted • 🐯 Den sidste sabeltiger 🐯 @

Den sidste sabeltiger er en både rørende og humoristisk historie om den dag meteoren faldt - tigeren mister alle og sammen med en orm begiver den sig ud i en meget forandret verden - bærende på en hemmelighed - og det er ikke kun tigre, der kan forandre sig. Og skønt det umiddelbart dystre oplæg, så ender den dog godt 🧡

Det er en helt særlig, skæv blanding af billedbog og tegneserie, af kunst og illustrationer - det er sådan en, der udfordrer børns æstetiske sans helt uden at de nødvendigvis opdager det for den er bare en god oplevelse.

Stor anbefaling herfra 🐯

Sarah Lang Andersen og Kathrina Skarðsá på  i Aarhus🍀Nu kan heldige 4. og 5. klasser møde forfatter Sarah Lang Andersen ...
18/11/2024

Sarah Lang Andersen og Kathrina Skarðsá på i Aarhus🍀

Nu kan heldige 4. og 5. klasser møde forfatter Sarah Lang Andersen og illustrator Kathrina Skarðsá, som fortæller om tilblivelsen af Slimfjorden, og hvordan bogen er inspireret af virkelige hændelser i den danske natur. Den handler om arter, der bevæger sig. Nogle bliver fragtet, og nogle går eller svømmer selv til et nyt sted. Og den handler om Elias, som tager imod dem. Slimfjorden blev kåret til årets børnebog og vandt Blixenprisen 2022.

Arrangementet finder sted til Albus Festival, torsdag den 22. november.

Udkommer i dag. Vi har glædet os rigtig meget til at sende denne smukke, smukke bog ud i verden:JOSEF TAGS STORE REJSE s...
15/11/2024

Udkommer i dag. Vi har glædet os rigtig meget til at sende denne smukke, smukke bog ud i verden:

JOSEF TAGS STORE REJSE som er tegnet og fortalt af Pavel Čech, som er en af Tjekkiets helt store illustratorer. Bogen er hans hovedværk og har vundet flere priser og er ligeledes udgivet i store tegneserienationer som Japan og Frankrig. Af samme forfatter har vi også udgivet tegneserien 'A' og billedbogen 'Nøglen'.

I 'Josef Tags store rejse' møder vi Josef som stammer og ikke tør springe fra den store vippe. En dag begynder en ny pige i klassen, hun hedder Elsevira, og sammen med hende kan han være sig selv. Josef og Elsevira tager hen tilden gamle, faldefærdige mølle, hvor de finder en tunnel. De beslutter sig for at se, hvad tunnelen gemmer, men undervejs bliver Elsevira væk. Josef må finde hende, og han begiver sig ud på en lang og farefuld rejse.🔮

'Josef Tags store rejse' har fået flere udmærkelser: Muriel 'Bedste tegneserie' og 'Bedste manuskript', Magnesia Litera for børn og unge, Golden Ribbon for børnelitteratur (tildelt af den tjekkiske afdeling af IBBY)

Køb den i fx Faraos Cigarers butikker, som har den på hylden.

Om forfatterens seneste tegneserie på dansk, 'A', skrev pressen:

"'A' er en fremragende bog. Simpelthen. Også selv om du er gammel og hærdet og har læst og læst og læst. (...) Et poetisk værk. En simpel fortælling med en vidunderlig slutning. 'A' får afgjort fem hjerter. Fem store endda." Serieland.dk ♥♥♥♥♥

"Helt uden ord formår forfatteren at vise både undertrykkelse og modstand, håb og frygt, kærlighed og had. Jeg sidder efterfølgende med nogle af de samme følelser som efter jeg havde læst 'Solvogteren' af Lisa Aisato eller 'Ankomsten' af Shaun Tan ... 'A' er er en hyldest til frihed og kærlighed, og den er velegnet til alle over 12 år. Den efterlader muligheder for mange spændende samtaler, og vil derfor også være særdeles velegnet i skoleundervisningen." Litteratursiden.dk

"Shaun Tans 'Ankomsten' er en nær slægtning til 'A', selvom Čechs tegneserie faktisk har lidt mere kant end Tans nyklassiker ... En flot og spændende graphic novel. Velegnet som debatoplæg i undervisningen" Dansk BiblioteksCenter

Adresse

Vinkelvej 21
Vordingborg
4760

Telefon

+4561726976

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vild Maskine sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vild Maskine:

Videoer

Del

Type

Our Story

Vild Maskine udgiver skønlitteratur for alle aldre samt biografiske bøger. Primært som trykte bøger, men også lydbøger og e-bøger. Uopfordrede manuskripter er meget velkomne og kan sendes til [email protected]. Hvis du har et projekt, der ikke lige passer ind i ovenstående, men som du tænker kunne være en Vild Maskine-udgivelse, så send et par sider og en synops.

Vores bøger kan købes i din lokale boghandler eller på nettet.

Læs mere på www.vildmaskine.dk