Influencer a la Anne

Influencer a la Anne Jeg er influencer og meningsdanner med fokus på sølvsegmentet. Min mission er at vise, at kvinder 50 - 60 plus er et cool brand.
(2)

Vi er en flok eventyrlystne seen-agere med mod på livet og stor købekraft. En sen-karriere er slet ikke utænkeligt. send venligst en mail for samarbejde

December rød♥️
08/12/2022

December rød♥️

Tjek dette onlinemagasin som jeg skriver en blogpost i hver måned👌🏻🫶🏻
04/12/2022

Tjek dette onlinemagasin som jeg skriver en blogpost i hver måned👌🏻🫶🏻

MAGASINET ER NU ONLINE!!

Herlige inspirerende artikler, hygge til hæklepinden og et par lækre juleopskrifter - bl.a. på en hjemmelavet hvid gløgg.

Jeg håber inderligt du vil støtte de annoncører jeg har fået med i magasinet - støtter du dem støtter du samtidig også mig, og muligheden for at magasinet forbliver, øges.

Klik på linket herunder for at læse magasinet HELT GRATIS 👇
https://magasinetmidti.dk/magasinet-midt-i-onlyonline-dec-2022/

Har du ris eller ros er du meget velkommen til skrive til på:
[email protected]

Adventsgiveaway/reklameI samarbejde med Cphbagsvil jeg og Sensommergerne forkæle vores følgere med den skønne crossbody ...
27/11/2022

Adventsgiveaway/reklame

I samarbejde med Cphbags
vil jeg og Sensommer
gerne forkæle vores følgere med den skønne crossbody taske🖤

Tasken er super anvendelig, har flere rum, smart design, både rå og feminin og så er den lavet af genbrugte plastikflasker og er 98 % recycled💚♻️

Vores giveaway har en værdi á kr. 549,-kan ikke ombyttes til kontanter.

Deltag på Instagram
https://www.Instagram.com/a_la_anne

Vi trækker en vinder fredag d. 2. dec. Vinderen får direkte besked.

Held og lykke🍀
Kh Anne

FAKTA om crossbody
Farve: sort
Højde: 17 cm
Bredde top: 29 cm
Dybde: 16 cm
Materiale: quilt, 98% RPET (genbrugte plastikflasker)
Vaskeguide: håndvask 30 grader, hængetørre
CPHBAGS unikke foldeteknik er patenteret.


gave

Teaser adventsgiveawayGå ikke glip af det her!Nyt - nyt - nytGlæd dig til den store advents giveaway som .dkog jeg står ...
19/11/2022

Teaser adventsgiveaway

Gå ikke glip af det her!

Nyt - nyt - nyt

Glæd dig til den store advents giveaway som .dk
og jeg står bag på Instagram

Vi vil gerne forkæle vores følgere med en advents giveaway kalender🎁📆
Derfor har vi allieret os med fire, forskellige virksomheder, som donerer nogle fantastiske giveaways, du kan få fingrene i ved at deltage i vores bud på en adventskalender🫶🏻

Vi starter søndag d. 27. november, hvor vi poster første advents giveaway kl. 9.00
Vinderen trækkes den følgende fredag kl. 16.00

Og så fremdeles de næste 3 søndage og fredage❤️
Vinderen får direkte besked.

SÅ HOLD ØJE MED
vores advents giveaway kalender på vores profiler på Instagram🎁🎁🎁🎁

Deltag her
👇🏻👇🏻👇🏻

https://www.Instagram.com/a_la_anne

Forsiden fik jeg ikke men til gengæld fik jeg side 50Jeg har sådan glædet mig til at dele dette med jer.Jeg er nemlig me...
17/11/2022

Forsiden fik jeg ikke men til gengæld fik jeg side 50

Jeg har sådan glædet mig til at dele dette med jer.

Jeg er nemlig med i Magasinet Liv i denne måned🫶🏻

Liv sætter i december nummeret fokus på 60’erne og 70’erne i et tema kaldt Still going strong, og jeg er stolt af at være en stemme blandt tre, andre aktive kvinder.

Flere medier har den seneste tid sat fokus på voksencool influencere, os der er 50-60-70 plus🎯

Skønt at vores stemmer, indblik og erfaring og flair for god stil vinder indpas både i magasiner, aviser, på SoMe platforme og hos de virksomheder, der bruger os til influencermarketing🎙️📷

At nyde livet i 60’erne, at have stor frihed og forsat at forfølge mine drømme og skabe en senkarriere som influencer giver en lykkerus.

Billedet er iøvrigt taget af mit 13-årige barnebarn , der har sin debut som pressefotograf😉💙

Model for en formiddagPå besøg hos Butik Særlig, hvor Lone, der ejer Butik Særlig, udfordrede mig positivt på min stil🥰👌...
05/11/2022

Model for en formiddag

På besøg hos Butik Særlig, hvor Lone, der ejer Butik Særlig, udfordrede mig positivt på min stil🥰👌🏻

Det kom der bl.a. disse styles ud af.

En ny dag, en ny dør💫Vi lukker og åbner mange døre i vores liv🚪Det kan være sundt at lukke døre til de rum, der ikke ind...
28/10/2022

En ny dag, en ny dør💫

Vi lukker og åbner mange døre i vores liv🚪
Det kan være sundt at lukke døre til de rum, der ikke indbyder til noget godt.

Nye døre giver nye muligheder🚪🤎, så husk altid at åbne dem eller at sige ja tak, når nogen byder dig inden for🫶🏻🔥

Det sidste år har jeg åbnet mange nye døre til oplevelser, en ny senkarriere, nye bekendtskaber og nye samarbejder. Det giver mig en kæmpe glæde, inspiration og motivation.

Hvornår har du sidst åbnet en ny dør?

📷 1 dør i mit nærområde
📷 2 dør i Marbella

Er det et job at være influencer?Følg med i en helt almindelig dag på kontoret…Mit hjemmekontor er min hule, det er her ...
12/10/2022

Er det et job at være influencer?

Følg med i en helt almindelig dag på kontoret…

Mit hjemmekontor er min hule, det er her jeg tilbringer nogle timer hver dag, og passer mit job som influencer og selvstændig.

Jeg snupper altid en kop kaffe med til skrivebordet, hvor jeg læser og besvarer mails📥📤
Herefter kigger jeg på min strategi, følger op på mit content og de billeder, jeg skal bruge eller planlægger fotoshoot.

Ofte bruger jeg en times tid på at researche på de virksomheder, jeg samarbejder med🖥️, tjekker op på deres Instagram profiler og ser på, hvilket udtryk, de lægger vægt på.

Jeg skriver mit content løbende. Hver gang jeg får en idé eller bliver inspireret, skriver jeg løs i en note på mobilen.
Men, der er som regel noget, der skal redigeres, så det gør jeg i min kontortid.

Så sig ikke, at jobbet som influencer ikke er et rigtigt job…

Kender du de dage?Hvor du har brug for nogle visdomsord til at holde dig på sporet?Det her citat er jeg særligt glad for...
12/10/2022

Kender du de dage?

Hvor du har brug for nogle visdomsord til at holde dig på sporet?

Det her citat er jeg særligt glad for❤️🫶🏻🍀

a_la_anne i Paris
29/09/2022

a_la_anne i Paris

Tjek tre ting 1️⃣2️⃣3️⃣der tender lige nu🎯PERLER🤍du går aldrig galt i byen med perler, uanset om det er kulturperler ell...
18/09/2022

Tjek tre ting 1️⃣2️⃣3️⃣

der tender lige nu🎯

PERLER🤍
du går aldrig galt i byen med perler, uanset om det er kulturperler eller ferskvandsperler.
Perler er smukke og klæder alle kvinder, og de kan bruges både til hverdag og fest. Perler skal nemlig bruges og gerne med kontakt til huden, så de bevarer deres glød.
Halskæden fik jeg til min 30 års fødselsdag, armbåndet er det første smykke, jeg fik af min mand efter få måneder som kærester, og øreringene har jeg købt i Dubai

BLONDER🧡
blonder kan pifte ethvert outfit op og giver et ultra feminint look.
Det kan være et diskret kig til en blonde, eller som her en kant på en cashmerestrik

CAMEL🤎
farven camel er en evig klassiker, der vender tilbage år efter år. Farven er chik og på en måde underspillet elegance.
Jeg elsker camel og bruger farven sammen med blåt, sort, gråt, hvidt og rosa

Hvad trender hos dig lige nu?

Følg også med her
https//:www.Instagram.com/a_la_anne

Klæd dig efter din alder!Har du også set den overskrift i et blad/magasin?Overskriften kan fx lyde:Sådan klæder du dig, ...
01/09/2022

Klæd dig efter din alder!

Har du også set den overskrift i et blad/magasin?

Overskriften kan fx lyde:
Sådan klæder du dig, når du er 40, 50, 60 etc.

Som om der er en særlig dress code eller stil for hvert 10 år🦄🤔

Mange kvinder kan være i tvivl om, hvordan de kan tillade sig at gå klædt ift. deres alder. Nok mest fordi, der tilsyneladende er en mere eller mindre skjult dagsorden for, hvad passende påklædning er ift. en given alder.

Kan man fx gå i shorts eller korte skørter, når man er 60 plus? Eller bikini jf. den debat, der har fyldt flere medier den seneste tid.

Og JA - det kan man🫶🏻💪🏻

Efter min mening skal man klæde sig, så man har det godt og “føler sig hjemme” i sit tøj.
Stil har ikke noget med alder at gøre. Det er din personlighed og personlige smag, der definerer din stil.

Jeg elsker fx min sorte skindnederdel, der kun lige akkurat når til knæet. Nogen vil måske synes. at den ikke er passende til en snart 65 årig kvinde? Men, den passer til min stil🖤

Mit næste køb bliver nok en sort skindjakke🖤, som jeg vil sætte sammen med en skjorte/top og jeans👌🏻

Er du tro mod din personlighed og egen stil?

Giv alder fingeren🖕🏻💋Sådan cirka siger Line Baun Danielsen i et interview i ALT for damerne👌🏻🙌🏻Og på en måde er jeg enig...
20/08/2022

Giv alder fingeren🖕🏻💋

Sådan cirka siger Line Baun Danielsen i et interview i ALT for damerne👌🏻🙌🏻

Og på en måde er jeg enig🫶🏻💜, ihvertfald hvis det betyder, at vi ikke skal gå så meget op i, hvilket årstal der står på fødselsattesten.

Alderen er nemlig langt bedre end sit rygte og rynke – alder handler meget mere om landvindinger end terræntab, selv om nogle ting går langsommere🤸🏼‍♀️
Med mindre man er kronisk syg og svækket, så er en moden alder rig på indsigt, muligheder for en senkarriere og ikke mindst en langt større frihed på alle fronter.

Du kan selv gøre rigtig meget for at give alder fingeren🖕🏻
Der findes flere bøger til inspiration, nogle som jeg selv har brugt er fx

“Yngre med årene” af Bente Klarlund

“Elsk din (overgangs)alder” af og .dk

Websider der giver ny, evidensbaseret viden er fx
Dansk Center for Aldersforskning, SDU

Jer der har fulgt med længe ved, at jeg går en del op i sund kost og motion💚, dog uden at være fanatisk. Livskvalitet er nemlig vigtigt, når vi taler sund aldring🍷🍹🍰🍦

Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder med sund aldring, også mentalt, så kig i mit linktree i profilen. Her finder du link til en artikel jeg har skrevet og en podcast, hvor jeg er inviteret ind som gæst for at tale om voksencool aldring.

Har du gode tips?

📷 køkken selfie😅

Reklame/betalt samarbejde med Dit FokusDen lækre bronzing powder fra RaySistant giver et naturligt finish til din makeup...
12/08/2022

Reklame/betalt samarbejde med Dit Fokus

Den lækre bronzing powder fra RaySistant giver et naturligt finish til din makeup. Du kan bruge den ovenpå din foundation,eller bare alene, for at opnå ekstra udstråling og glød.

Kig over på min Instagramprofil https//:www. Instagram.com/a_la_anne og se en live præsentation👌🏻

Jeg har valgt at bruge produktet på kindbenene, men du kan selvfølgelig bruge din bronzing powder på hele ansigtet. Præcis som en almindelig pudder.

Produktet indeholder hverken alkohol eller parfume. Til gengæld et det tilsat et fysisk solfilter, solfaktor 30👌🏻☀️. Normal pris: 469,00

Med koden Anne10 for du 10 % på din bronzing powder - og på ALT andet i webshoppen hos ditfokus.com
Også på nedsatte varer.
Kig lige forbi, du kan næsten ikke undgå at blive fristet til at fylde din kurv🛒. Rigtig god shoppetur🛍

Nu må det være NOKMed al den krops nedgørelse!Jeg sætter min hat som jeg vil👒🧢🎓👑- og  sætter den gerne på spil🎹🎼🎺🎷De fle...
07/08/2022

Nu må det være NOK

Med al den krops nedgørelse!

Jeg sætter min hat som jeg vil👒🧢🎓👑
- og sætter den gerne på spil🎹🎼🎺🎷

De fleste i mit alderssegment kender den gamle revyvise sunget af Daimi.
Den nutidige version kunne hedde:

“Jeg bærer min bikini, som jeg vil!”

For hvad pokker er det for noget med al den krops nedgørelse. Hvem har dog sat agendaen for, hvornår man er for slidt, for rynket, har for gamle ben, bryster uden fylde og for løst maveskind til at bære bikini?
Det er jo forrykt, hvis det kun er tilladt for yngre kvinder. Jeg fatter faktisk ikke, hvor det kommer fra.

Noget af det jeg især savner fra den gang, vi havde bolig i Italien er, hvordan kvinderne ejede deres krop. Og hvordan mænd sendte beundrende blikke efter kvinder på stranden, når alle aldre og størrelser frit bevægede sig rundt i bikini og havde en fest. Det var ikke klamme blikke men anerkendelse. Det er vigtig at pointere i disse metoo tider😉
Der er en italiensk talemåde, der hedder: fa una bella figura. Det betyder direkte oversat “gør en god figur” altså at tage sig godt ud. Det er noget italienske kvinder kan, ung som moden og gammel. Og det falder dem helt naturligt.
Det kan vi godt lære noget af.

Det som nok harmer mig mest er, at det tilsyneladende hyppigst er kvinder, der nedgør andre kvinder. Det kan de/vi ikke være bekendt. Det der glæder mig vildt er, at så mange kvinder tager til genmæle, kendte som ukendte. TAK for det. Og nu har jeg også givet mit besyv med. Jeg har flere bikinier i skabet, og bruger dem med glæde.

Vær’ glad for din krop, den har tjent dig godt. Vis den frem i det omfang, der er naturligt for dig. Lig ikke under for andres mening.
Og heldigvis er vi voksencool kvinder ligeglad med andres mening, vi bærer vores bikini som vi vil, og sætter den gerne på spil👙🫶🏻

Det var bare lige det, jeg havde på hjerte her❤️

Enig eller uenig?
Skriv gerne en kommentar og bidrag til debatten🙌🏻🫶🏻👌🏻

Drys et 💖, del ↗️ eller gem til senere brug🥰

Hvad er hemmeligheden bag sund aldring?Hvordan kan det være, at du altid ser ser så overskudsagtig ud? Hvilke tips har d...
21/07/2022

Hvad er hemmeligheden bag sund aldring?

Hvordan kan det være, at du altid ser ser så overskudsagtig ud?

Hvilke tips har du i ærmet?

De spørgsmål ramte min indbakke på Instagram for et par uger siden.

Jeg er gennemsnitlig som de fleste af os. Jeg har aktive dage og trætte dage. Dage hvor jeg ligner noget, katten har slæbt ind.
Men, mit våben og mine tips til sund aldring er: masser af motion, sund kost, kosttilskud bl.a. med omega 3, en livsglad tilgang til tilværelsen kærlighed og gode relationer.
Nå ja, så opgraderer jeg lige med en god klipning, hudplejeprodukter og makeup.

Men, lad mig lige slå fast: mit liv er ikke kun glansbilleder. Jeg kører træt, når jeg har for mange bolde i luften. Jeg bliver træt, når jeg påtager mig for mange opgaver, aftaler og besøg. Min hjerne har åbenbart ikke forstået, at jeg skal lære at holde pauser, og at årene sætter spor - trods alt . Og jeg bliver ked af det, når mit overskud bliver til underskud.
Det sker selvfølgelig også for mig. Så søger jeg ud i naturen for at samle kræfter. Jeg løber, spiller golf, cykler på min mountainbike og hår ture.
Og heldigvis har jeg flest overskudsdage i mit hverdagsliv og har travlt som selvstændig og som influencer.

Hvis du vil høre- og vide mere om min måde at leve på, så hop ind og lyt til podcasten “I den voksencool alder med a_la_anne”. Podcasten faciliteres af Overskudslivet
Du finder et direkte link her 🎙

https://overskudslivet.dk/ep161/

Giveaway/konkurrenceELSK DIN (OVERGANGS) ALDER er bogen enhver kvinde 45 - 60 plus bør have liggende på natbordet.Nu kan...
30/06/2022

Giveaway/konkurrence

ELSK DIN (OVERGANGS) ALDER
er bogen enhver kvinde 45 - 60 plus bør have liggende på natbordet.

Nu kan du vinde en bog til dig selv og din veninde, søster, svigerinde eller…💜🤷🏼‍♀️🦋

Deltag på min Instagramprofil
https//:www.Instagram.com/a_la_anne

Noget om købekraft og (rolle)modellerMange af os 50 - 60+ årige kvinder har en stor købekraft, og vi køber gerne. Også k...
05/06/2022

Noget om købekraft og (rolle)modeller

Mange af os 50 - 60+ årige kvinder har en stor købekraft, og vi køber gerne. Også kvinder der måske bevidst lever minimalistisk fordi, det giver værdi og mening, køber gerne. Men, vi går ofte mere efter kvalitet end kvantitet. Når det fx handler om tøj og ting til garderoben, køber jeg hellere lidt men godt. Det vil sige, at udskrivningen kan være relativt høj, når jeg køber, men til gengæld har jeg mit tøj i mange år. Jeg har fx kjoler der er mere end 10 år gamle og sko, der er købt for 20 år siden, men stadig bruges. Det er der både god økonomi i samtidig med, at det er en bæredygtig trend. Og sekundært stiller det et krav til mig selv om at holde en stabil vægt.

Jeg går også op i mit udseende. Jeg gør meget for at holde mig fit4life, dyrker en del motion og bruger penge på hudplejeprodukter og kosmetolog. Udfordringen er blot, at de produkter jeg fx selv går efter, ofte præsenteres af meget yngre kvinder. Det gælder især i skønheds- mode- og reklameindustrien. Og helt ærligt, så har man mistet en potentiel køber i mig. Jeg bliver ikke fanget af budskabet. Så er det sagt. Hvis et produkt skal fange min opmærksomhed, skal det præsenteres af kvinder, som jeg kan spejle mig i. Dvs. de skal være aldersmæssigt sammenlignelige, gerne almindelige kvinder uden kendiseffekt (dog ikke et must), og de skal frem for alt være autentiske i situationen. Så er jeg på!

Derfor synes jeg, det er så vigtigt at brande alle os i sølvsegmentet, så markedsføringsindustrien og modebilledet kan få øje på os. Ikke kun vores potentielle købekraft men lige så meget vores look. Der er mange “fotomodeller” gemt i os i sølvsegmentet, som på fornemmeste vis kan promovere både produkt og målgruppe. En (rolle)model som almindelige kvinder kan spejle sig i.

Del gerne mit opslag, så budskabet kan brede sig🙏🏻🥰👏🏻

Rigtig god pinse☀️
03/06/2022

Rigtig god pinse☀️

Søndags citat🌸💪🏻Min garderobe er faktisk mere sprudlende og chik end for 20 år siden🥰. Måske fordi jeg med alderen er bl...
29/05/2022

Søndags citat🌸💪🏻

Min garderobe er faktisk mere sprudlende og chik end for 20 år siden🥰. Måske fordi jeg med alderen er blevet mere fri, selvbevidst, stilbevidst og synlig💋

Er det noget, du kan genkende?

I dag er episode 161 i Overskudslivets podcast udkommet med mig som gæst i studiet. For en måned siden inviterede Malene...
25/05/2022

I dag er episode 161 i Overskudslivets podcast udkommet med mig som gæst i studiet.

For en måned siden inviterede Malene B. Dollerup fra Overskudslivet mig til at deltage i Overskudslivets podcast.

Vi taler bl.a. om alder, om livet i sølvsegmentet, om at være seeenager og voksencool, om senkarriere, livsgejst og livslyst m.m.

Håber du har lyst til at lytte med.


https://overskudslivet.dk/ep161/

Gammel, ældrebyrde, alderdom… ord de fleste af os, kan have det svært med. Er jeg en del af det? Hvornår er man gammel? I denne episode af overskudslivets podcast taler jeg med Anne som er age-influencer og ophavskvinde til instagram profilen a_la_anne, hvor hun arbejder for at ændre opfattels...

Jeg har i dag deltaget i et influencerevent for 50 plus årige influencere. Vært for eventet i København var Intraceutica...
17/05/2022

Jeg har i dag deltaget i et
influencerevent for 50 plus årige influencere. Vært for eventet i København var Intraceuticals Danmark som både lagde dejlige lokaler til og sørgede for udsøgt forplejning. Derudover var der vejledning og undervisning i brug af deres produkter samt skønne goodiebags.

Initiativtagere til eventet og oprettelse af netværket er Louise Møller og Byguldager.

Tak for en skøn dag

Giveaway/konkurrencei samarbejde med Shop MIDT IDen ultimative MORS DAGS GAVE💖🎁🌸💎Nu har du chancen for at forkæle dig se...
04/05/2022

Giveaway/konkurrence
i samarbejde med Shop MIDT I

Den ultimative
MORS DAGS GAVE💖🎁🌸💎

Nu har du chancen for at forkæle dig selv, din mor, din datter eller en veninde med dette fine smykkesæt bestående af et armbånd og et par øreringe i dansk design.

Smykkesættet består af:

💎Øreringe fra . Øreringene er udført i sterlingsølv og belagt med 14 karat guld (flere lag for bedre holdbarhed), længde 3,5 cm

💎Armbånd fra udført i sterlingsølv belagt med 18 karat guld. Længde 18 cm.

Sættet har en samlet værdi af kr. 499,00 og kan ikke ombyttes til kontanter.

For at deltage skal du:

Hoppe over på Instagram og deltage i konkurrencen
👇🏻👇🏻👇🏻
http//:www.Instagram.com/a_la_anne

Held og lykke🍀 og glædelig Mors Dag💐💎

I dag var jeg inviteret til at deltage i optagelse af en ny episode af podcasten Overskudslivet som faciliteres af Malen...
28/04/2022

I dag var jeg inviteret til at deltage i optagelse af en ny episode af podcasten Overskudslivet som faciliteres af Malene Dollerup.
Vi talte bl.a. om super powers, om friheden ved at blive ældre, om at være seenager og voksencool, om at gøre senkarriere og ikke mindst om livsglæde.

Podcasten er tilgængelig sidst i maj på flere platforme. Ved interesse poster jeg gerne et link, når podcasten er klar👌🏻

Tak for invitationen til at være med i din podcast Malene, fedt at kunne tale om og debatere de emner, der optager mig😊

Jeg har startet et nyt tiltag på min Instagramprofil, som hedder dele tirsdag. Hver tirsdag inviterer jeg en gæst ind i ...
26/04/2022

Jeg har startet et nyt tiltag på min Instagramprofil, som hedder dele tirsdag. Hver tirsdag inviterer jeg en gæst ind i mit feed👍🏻.
I dag præsenterer jeg den 4. gæst.
Følg med lige her

http//:www.instagram.com/a_la_anne

Håber du vil følge med.
Kh Anne

Adresse

Vindebyørevej 26
Svendborg
5700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Influencer a la Anne sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Influencer a la Anne:

Videoer

Del


Andre Digital kreatør i Svendborg

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide