Mandag Morgen

Hjem
Danmark
Solrød
Mandag Morgen

Vi gør risici til muligheder for samfundets beslutningstagere. Besøg os på www.mm.dk

26/01/2025

2025 bliver året, hvor Danmark får en ny udenrigspolitik. Danmarks tillid til USA har nemlig fået et historisk banesår.

Sådan lyder analysen fra Claus Kragh i dagens artikel.

I 80 år har Washington været fikspunktet i dansk udenrigspolitik. Den doktrin står nu for fald. Fremover vil vi gradvist se en dybere nordisk og europæisk forankring af Danmarks måde at agere i verden på.

Fra Enhedslisten til Liberal Alliance og Berlingske er der enighed om, at Danmarks vej til indflydelse går gennem mere samarbejde i EU og Europa.

Europa er simpelthen blevet vores politiske hjemmebane.

Læs hvordan magtskiftet i USA vil påvirke Danmark på fem områder: https://buff.ly/3E95d5j

25/01/2025

To store europæiske, politiske dagsordner er ramt af en brutal Trump-tsunami.

Tech- og finanssektoren flokkes nemlig om USA's nyindsatte præsident.

Se bare på indsættelsesceremonien, hvor Trumps partifæller i kongressen var trængt i baggrunden for at gøre plads til techmilliardærer, mediemoguler og den absolutte top af finanssektoren.

Så har man et meget godt billede af den nye politiske virkelighed de næste fire år.

Fusionen af politisk magt, global økonomist magt og global tech-magt har én klar dagsorden: at reducere reguleringen af amerikanske virksomheder, sikre markedsdominans for amerikanske virksomheder og prioritere kortsigtede økonomiske gevinster – ofte på bekostning af grønne investeringer og demokratisk kontrol.

Pendulet svinger således mod antiregulering af tech og fra grøn til sort energi. Og lige om lidt står også medierne for tur til den sædvanlige trumpistiske spanking med ’fake news’.

Når magtbalancen tipper på denne måde, er det ikke kun USA, der mærker effekten. Europas grønne og digitale ambitioner bliver mødt med hård modstand fra en administration, der aktivt vil arbejde imod regulering, digital beskyttelse af borgerne og bæredygtige investeringer.

Denne udvikling kræver, at Europa finder sin egen kurs – stærkere, mere samlet og endnu mere fokuseret på at beskytte sine demokratiske værdier og sin konkurrenceevne.

Læs hele Lisbeth Knudsens kommentar her: https://buff.ly/3WzsfbX

24/01/2025

Genvalget af Donald Trump til præsident sendte i november en velkendt bølge af frygt igennem det meste af det europæiske landskab. Anderledes stod det til i resten af verden.

En ny analyse foretaget af European Council on Foreign Relations (ECFR) viser nemlig, at mens USA’s gamle allierede – Europa og Sydkorea – frygter for den kommende præsidentperiode, så ser resten af verden med langt mildere øjne på MAGA-manden.

Og mens EU skuler mod USA, så smiler Rusland og Kina til hinanden.

Dyk ned i tallene her: https://www.mm.dk/artikel/usas-allierede-er-alene-i-deres-frygt-for-trump

23/01/2025

År efter år fortsætter fertiliteten med at dykke. Den er nu den laveste målt nogensinde i alle de fem nordiske lande – bortset fra nogle enkelte år i 1980’erne i Danmark.

Der er mange og vidt forskellige årsager til, at mænd og kvinder i Norden får færre børn i dag. Men forskerne famler i blinde for at finde de løsninger, som kan banke børnetallet i vejret. For som Rune Lindahl-Jacobsen udtaler:

“Lige så mange fertilitetsforskere, sociologer, demografer og økonomer der er – lige så mange gode bud er der på årsagerne til den lave fertilitet. Men realiteten er, at ingen af os ved, hvor stor indflydelse de enkelte faktorer har hver især. Og det er et problem, hvis vi vil have politikerne til at gøre noget ved det.”

Missede du Mandag Morgens artikel fra i mandags?

I artiklen har vi talt med i alt 11 forskere på tværs af de nordiske lande, der hver især har givet deres input til, hvorfor fødselsraterne daler i Norden. De kommer omkring alt fra farlig kemi og boligsituationen til mental sundhed og mangel på ligestilling i hjemmet.

Du finder artiklen her: https://buff.ly/3CcCjRf

23/01/2025

Til sommer frisættes samtlige folkeskoler.

Her kan man tage ved lære af de to forsøgskommuner Holbæk og Esbjerg, som allerede har haft tre år med frisættelse af folkeskolerne.

Det har skabt både fornyelse og store forskelle.

Når man for eksempel ser på, hvordan det går med elevernes fravær, ja, så falder fraværet i Holbæk, mens det omvendt stiger i Esbjerg. Det samme gør sig gældende for lærernes sygefravær.

Går man dybere ned i tallene og ser på udviklingen på de enkelte skoler i Holbæk, er billedet da også mere broget. Det viser sig, at fraværet falder på 15 skoler og stiger på 3 skoler.

Frisættelsen har betydet en ændring i måden at være politisk leder på.

“Før besluttede vi i kommunalbestyrelsen, hvad skolerne skulle gøre. Nu har vi en dialog om udfordringerne på skolerne, og så taler vi om, hvordan vi løser dem sammen,” fortæller Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk.

Det kan du læse mere om i dagens artikel: https://www.mm.dk/artikel/borgmester-jeg-ved-helt-nede-i-maven-at-frisaettelsen-er-den-rigtige-maade-at-drive-skolerne-paa

22/01/2025

Talent har ingen alder

Alligevel har arbejdsgiverne stirret sig blinde på én aldersgruppe – de 35-55-årige – og overser både de unge og de erfarne.

Det er spild af talent.

De unge er digitale indfødte, fleksible og innovative, mens de erfarne har op til 15 år tilbage på arbejdsmarkedet og en uvurderlig erfaring, men alt for ofte mangler udviklingsmuligheder.

"De erfarne kan spille en vigtig rolle på den enkelte arbejdsplads og i samfundet: at være med til at tilknyte næste generation til arbejdsmarkedet."

High Performance Institute lancerer derfor Lederskab + – en ny lederuddannelse, der skal bygge bro mellem generationerne på arbejdspladsen og styrke de oversete aldersgrupper.

Allan Levan opfordrer til, at vi udnytter potentialet i alle aldre.

I denne uges ledelsesklumme sætter vi fokus på spild af talentmassen. Læs med her: https://buff.ly/40k5Pwj

21/01/2025

Solceller på tagene over villaerne i Hørsholm. Ingen kunstgødning i Rudersdal, udelukkende økologiske marker, og haver, hvor borgerne i fællesskab dyrker grøntsager.

Sådan lyder anbefalingerne fra en række borger, der har deltaget i en grøn borgersamling på kommunalt niveau.

Borgersamlingsfænomenet har nemlig vind i sejlene disse dage, og selvom metoden har været mest flittigt brugt i hovedstadsområdet, er det en trend, som nu blæser mod vest.

Det vurderer partner og rådgiver i konsulenthuset We Do Democracy, Zakia Elvang, som lige nu er i kontakt med en række kommuner om fremtidige projekter.

Borgerinddragelse kan potentielt styrke den lokale opbakning, vurderer Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Hypotesen er, at den modstand, der er lokalt, tit og ofte ikke er et udtryk for, at man ikke vil de her forandringer. Den er et udtryk for, at man ikke oplever sig inddraget tidligt nok i processen.”

Der findes mange måder at inddrage borgerne på. Når Lars Tønder alligevel fremhæver borgersamlinger som noget helt særligt, er det på grund af ét ord: repræsentativitet.

Det kan du læse mere om i dagens artikel: https://buff.ly/4aokont

20/01/2025

Kan I huske kampagnen ‘Do It For Denmark’ – de pikante små reklamefilm, der skulle anspore danskerne til at få flere børn?

Filmene har i hvert fald ikke haft varig effekt. Fertilitetskurven daler fortsat. Og tendensen er den samme i alle de nordiske velfærdssamfund, der ellers er kendetegnet ved gode barselsforhold, gode pasningsordninger og en høj grad af ligestilling.

Hvis udviklingen fortsætter, er de skandinaviske befolkninger halveret om 70 år, viser nye beregninger foretaget for Mandag Morgen af Rune Lindahl-Jacobsen.

Og vi kan ikke nødvendigvis regne med, at indvandring vil holde befolkningstallet oppe, for overalt i verden daler fødselstallet.

Men er det nødvendigvis et problem? Det er i hvert fald en stor udfordring for den samfundsmodel, vi har bygget op. Og hvis vi skal håndtere det politisk, er vi nødt til at forstå, hvad udviklingen skyldes.

Mandag Morgen har snakket med i alt 11 forskere på tværs af de nordiske lande, der hver især har givet deres input til, hvorfor fødselsraterne daler i Norden.

De kommer omkring alt fra farlig kemi og boligsituationen til mental sundhed og mangel på ligestilling i hjemmet.

Du kan tilgå en forkortet version af artiklen, som er udenfor betalingsmur her: https://buff.ly/3DXMslv

Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version her, som går i detaljer med årsagsforklaringerne. Den finder man her: https://buff.ly/40oDll8

Lige nu kan du få første måned for kun 1 krone. Prøv det her: https://buff.ly/40l1TM3

19/01/2025

Hvordan er Grønland endt som den mindst dynamiske erhvervsdestination i Arktis i en tid, hvor verdens stormagter er villige til at investere store summer i råstofudvinding og infrastruktur i de arktiske egne?

Trump er nemlig ikke den eneste, der har kastet sin kærlighed på Arktis. Kina, Rusland og EU, ja sågar Indien og De Forenede Arabiske Emirater interesserer sig levende for de strategiske muligheder nord for polarcirklen.

Men internationale iagttagere mener, at Danmark har sovet i timen og forsømt at forny sin arktiske strategi. Der er benhård konkurrence mellem de arktiske regioner om investeringer og internationale partnerskaber.

Men Grønland sakker bagud i positioneringskampen.

I en ny opgørelse indtager Grønland bundplaceringen som den arktiske region, hvor det er mindst attraktivt at investere i minedrift.

Det kan du læse mere om i dagens artikel: https://buff.ly/3PCzuMz

18/01/2025

Vikingerne kommer!

Lego, IKEA, Novo. De nordiske lande frembringer langt flere gigantvirksomheder, end vores størrelse berettiger til.

Nordiske virksomheder har outperformet virksomheder i resten af Europa det seneste årti. I alle fire lande har de børsnoterede ikke-finansielle virksomheder genereret større afkast til aktionærerne end den europæiske gennemsnitsvirksomhed over de seneste ti år.

The Economist analyserer i denne artikel årsagerne – fra ejerstrukturer og politiske rammebetingelser til techbegejstring og vikingementalitet.

For der er mange forklaringer på det nordiske erhvervsmirakel – blandt andet en stor appetit på eventyr i udlandet.

Men netop det gør dem også ekstra sårbare over for den protektionisme, der vil få vind i sejlene under Trump.

Læs hele artiklen her: https://buff.ly/4jfgNvE

17/01/2025

”Pludselig er alt blevet alles hovedpine – jeg ved ikke, om det er godt eller skidt.”

Sådan sagde en medarbejder til HR-chefen i konsulentvirksomheden Technolution, der halvandet år forinden havde besluttet for at gøre virksomheden til en medledende organisation.

Man havde byttet traditionelle hierakier og en top-down-ledelsesstruktur ud med en mere demokratisk og menneskecentreret organisering, der distribuerer ledelsesansvaret ud til medarbejderne.

En selvledende organisation kan styrke trivsel, engagement og effektive arbejdsprocesser.
Men der er også en bagside af medaljen, som overstående citat illustrerer: pressede medarbejdere, der strækker sig langt for den fælles mission.

Den selvledende organisation er stadig i sin vorden og skal finde balancen mellem det distribuerede ansvar og medarbejdernes engagement.

Det kan du læse mere om i dagens ledelsesartiklen, der er skrevet af Mathilde Weirsøe: https://buff.ly/40c1ivW

16/01/2025

En kommunaldirektør står foran byrådet og kan begejstret fortælle, at de nyligt indførte lønforhøjelser til kommunens pædagoger har sikret normeringen i daginstitutionerne:

"Det virkede!"

Men et halvt år senere er meldingen til byrådet mindre optimistisk. Nabokommunerne har nemlig også hævet lønnen.

Samlet set er der ikke kommet flere pædagoger, så nu er problemet tilbage – bare dyrere. Indsatsen er endt som en slags kommunal stoledans: Når musikken stopper, løber alle efter de samme pædagoger.

Eksemplet med lønforhøjelserne er hentet fra den virkelige verden. Det repræsenterer en tilbagevendende udfordring for offentlige ledere: Hvordan håndterer vi vilde problemer, der rækker ud over egne organisatoriske grænser?

I deres nye bog ‘Vild velfærd – håndter komplekse samfundsproblemer i praksis’, argumenterer Andreas Fricke Møller og Kirstine Føge Jensen for, at vilde problemer kalder på ledere, der formår at lede med et systemisk blik – evnen til at tænke og handle konkret, men med blik for helheden.

Hvordan man konkret leder med et systemisk blik, kan du læse mere om i dagens artikel: https://buff.ly/3WhmeAC

16/01/2025

Er det fair, at de ældre generationer får lov til at afgøre unges skæbne, når de ikke selv skal leve med konsekvenserne?

Brexit-afstemningen i 2016 illustrerer det dilemma.

Havde Brexit-afstemningen været afholdt i dag, tyder alt nemlig på, at Storbritannien var forblevet i det europæiske samarbejde. Siden folkeafstemningen er andelen af briter, som mener at Brexit var en fejl, nemlig vokset år for år.

Folkestemningen har ændret sig til fordel for europæiske samarbejde, og det skyldes i stor grad, at de ældre EU-skeptiske briter begynder at dø, mens unge pro-europæere bliver myndige og får stemmeret.

Det undergraver folkeafstemningens legitimt.

Det kan du læse mere om lige her, hvor du også kan dykke ned i tallene: https://buff.ly/3WheKO2

15/01/2025

Finansieringen af kommunalreformerne og implementeringsplanerne over de kommende par år er ganske enkelt ude af takt.

Det samme er mulighederne for at fremskaffe de rette kompetencer og medarbejdere på en række centrale områder, skriver Lisbeth Knudsen i dette indlæg i Mandag Morgen.

I 2024 sendte regeringen en bølge af reformer videre til kommunerne.

Nu står kommunerne med ansvaret for at gøre en ny politisk retning for Velfærdsdanmark til virkelighed – med for få ressourcer og under massivt pres fra vælgerne i et valgår.

Reformerne lover forenkling, decentralisering og større lokalt ansvar, men på tværs af alle initiativerne træder en række fælles tendenser frem, som stiller kommunerne over for betydelige udfordringer både organisatorisk og praktisk.

Den måske største udfordring bliver at forankre reformerne hos borgerne og sikre, at de opleves som frigørende og positive tiltag.

Det kan du læse mere om i dagens artikel: https://buff.ly/3C1tNEH

14/01/2025

Almindelige mennesker i Vesten føler sig tabt af globaliseringen, og det giver medvind til Trump og højrefløjen i Europa, lyder analysen fra en af verdens førende økonomer, Branko Milanovic.
Lyder det bekendt?

Da Trump vandt tilbage i 2016, sagde man ligeledes, at vestlige middelklasser ikke havde fået gavn af den nye økonomiske orden, og derfor var det måske ikke så underligt, at de begyndte at stemme på politikere som Donald Trump, der tordnede mod eliten og lovede at bringe arbejdspladserne og industrien hjem.

Det er, som om vi stadig svømmer rundt i den samme grumsede sø af forklaringer.

Det nye er, at globaliseringskritikken er begyndt at give genlyd hos de etablerede partier. Branko Milanovic mener, at utilfredsheden med den skæve fordeling af globaliseringens gevinster i Europa og Nordamerika simpelthen er blevet mainstream.

”Hele idéen om at revidere globaliseringen er ikke længere kun Trumps. Den er Det Demokratiske Partis idé og idéen hos mange bevægelser og partier i Europa. I Frankrig, Tyskland, naturligvis Storbritannien, Danmark, Sverige, Østrig,” nævner han i flæng.

Samtidig har den teknologiske revolution koncentreret den økonomiske magt på færre hænder, og så er vi på vej ind i en ny æra.

Det kan du læse mere om i dagens artikel: https://buff.ly/3E1otl4

13/01/2025

2025 bliver et år med sand reformstorm.

Få gange i den moderne politiske Danmarkshistorie har man skullet dreje på så mange skruer i velfærdens maskinrum på samme tid.

De mange reformer, som skal rulles ud i år, giver alle landets kommuner en unik mulighed for at gentænke velfærden og sætte helt nye retninger for ældrepleje, sundhed og skoler.

Men det er også et tungt pres i en tid med stramme budgetter og novembervalg til kommuner og regioner.

"Det er ret voldsomt. Det er stort set alle emner på en kommunalbestyrelses dagsorden, der nu er sat en reformproces i gang på," udtaler Kristian Vendelbo, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening.

Flere kommuner er løbet i forvejen, og deres erfaringer er en forsmag på, hvad der venter forude.

Eksperter peger dog på en række risici, der kan spænde ben for reformstormens succes.

Læs hele artiklen her: https://buff.ly/40ejPHQ

12/01/2025

Danske politikere er tynget af så mange udvalgsposter, at de ser sig nødsaget til at melde afbud til flere møder, fordi de indtræffer samtidig.

Men faktisk har antallet af udvalgsmøder været stort set uændret i over 50 år.

Det, som har ændret sig, er antallet af dokumenter, som er steget med rundt regnet 250 procent siden folketingsåret 1972-73.

Folketingets formand, Søren Gade (V), vil med en ny reform forbedre de folkevalgtes arbejdsvilkår, bl.a. ved at skære antallet af udvalgene ned fra 30 til 20.

Det har Mandag Morgen skrevet om her: https://buff.ly/4gQ6P2g

11/01/2025

Trumps interesse er en trumf for Grønland.

Trumps chokmelding om, at Grønland bør være amerikansk, har skabt udenrigspolitiske udfordringer herhjemme. Men den kan samtidig bane vej for politiske og økonomiske gevinster i både Grønland, Danmark og EU, siger Arktis-forskeren Damien Degeorges.

Grønland står nemlig lige nu i en fordelagtig forhandlingsposition.

Og her gør Danmark klogt i at støtte Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, mest muligt i forhandlinger med både USA og EU.

Ifølge Damien, bør Danmark gøre alt, hvad man kan, for at Grønland får de størst mulige gevinster – politisk og økonomisk – ud af den enorme globale opmærksomhed, som den store arktiske ø i det danske rigsfællesskab i disse dage er genstand for.

Det vil gavne både Grønland, Danmark og EU.

Eftersom USA ikke vil tillade, at Grønland – selv som en selvstændig nation – laver sikkerhedspolitiske aftaler med andre end dem selv og Nato, er det givet, at både Danmark og EU har en stor interesse i, at Grønland vælger EU og ikke USA som landets fremtidige samarbejdspartner på de ikke-militære områder.

Læs hele analysen lige her: https://buff.ly/428iUvt

Adresse

Ny Kongensgade 10, 2. Sal
Solrød
1472

Internet side

https://www.mm.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mandag Morgen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Mandag Morgen:

Videoer

Kreativitet i ledelse_Linkedin 02.mp4

“Vi har alle forudsætninger i Danmark for faktisk at erobre hele verden kreativt. Og så har vi alligevel bygget et system op, som slår det godt og grundigt ned.” Sådan sagde Rane Willerslev til en live-optagelse af podcastet ‘kaffe og ledelse’ hos Mandag Morgen, hvor der blev snakket om alt fra nulfejlskultur og offentlig ledelse til magiske cirkler og excel-nørder. Nu er podcastet ude! Så hvis du missede debatten, kan du lytte til den her 👇 https://buff.ly/4hXZ3Eu Ellers, kan du også se hele live-optagelsen på mm.dk 👇 https://buff.ly/3CwGNlp

Ayhan artikel.mp4

🎧 PODCAST: To borgmestre tager politikken tilbage. Man får sved på panden, når man hører om på de bunker af sager, der ender på byrådsmedlemmernes skriveborde. Med alle de sager, kan man hurtigt miste retningen, overblikket, og det ønske om forandring, som ellers gjorde en til politiker. Nu siger to borgmestre stop! Den ene, Britt Jensen, er valgt i ærkesocialdemokratiske Rødovre Kommune. Den anden, Dorte West, er valgt i hjertet af Venstres kerneland, Herning Kommune. De vil begge to og hver for sig bane vej for visioner og flere politiske diskussioner i byrådet. Og så beder de borgere og virksomheder om at bidrage på et helt andet niveau end tidligere. Erkendelsen er at kommunen ikke kan fikse det hele. Men hvordan sikrer man repræsentativitet, når man laver borgerinddragelser? Og er skuffelse uundgåeligt, når processen igen bliver politisk, og lander på byrådets bord? Det kan du høre direkte fra de to borgmestre i denne podcast, der er baseret på Mandag Morgens online læsermøde den 7. oktober, der foregik over Teams. 🔗 https://buff.ly/3BSgaHe I podcasten kan du møde: ❇️ Britt Jensen (S) borgmester i Rødovre ❇️ Dorte West (V) borgmester i Herning ❇️ Andreas Baumann, chefredaktør og podcastvært ❇️ Jens Reiermann, Mandag Morgens velfærdsredaktør, er læsermødets vært og ordstyrer.

Video til SoMe.mp4

🎧 PODCAST: Skal vi have en ombudsmand med fokus på fremtiden? I mange andre lande er der oprettet enheder, typisk under statsministeren, som arbejder med strategisk fremsyn. Her udarbejder man scenarier og forsyner politikere og embedsmænd med analyser af trends. Er det tid til at Danmark også bygger fremtidstænkning ind i det politiske system? Både Martin Lidegaard (R) og Henrik Dam Kristensen (S) er åbne overfor ideen om, at indføre en ny ombudsmandsinstitution med særligt fokus på fremtiden. 🔊 https://buff.ly/47UlQwp I ugens podcast kan du lytte til hovedpointerne fra Mandag Morgens digitale læsermøde om strategisk fremsyn på Christiansborg. Lyt til debatpanelets skarpe betragtninger: • Elizabeth Dirth, Managing director, ZOE institute • Jonas Gissel Mikkelsen, direktør, Instituttet for Fremtidsforskning • Henrik Dam Kristensen (S), fhv. formand for Folketinget • Martin Lidegaard (R), politisk leder af Det Radikale Venstre • Peter Hesseldahl, Mandag Morgens techredaktør

Sigge - 1 minut sammenklip.mp4

”Det er ikke nødvendigvis problemet i sig selv, der er blevet mere komplekst,” fortæller Sigge Winther, stifter og direktør af Institut for Vilde Problemer (INVI). ”Håndteringen af den kolde krig, problemerne med syreregnen, var også svær. Men det er alt det, vi har bygget op rundt omkring os selv, der gør det ekstra svært. Der skal for eksempel syv ministerier til at tage sig af de unges mistrivsel.” På fredag lancerer INVI på en stort anlagt høring på Christiansborg en ny Model for Vilde Problemer. I den forbindelse har Mandag Morgen talt med Sigge om, hvad det er for en model, og hvad den skal hjælpe med i det danske velfærdssamfund. Lyt (eller læs) med, når Sigge fortæller problemløsningsmodellen, der skal supplere de traditionelle værktøjer i politik, der ellers binder for meget an på jura og økonomi. 🔗 https://buff.ly/4dZp1Fm

Morgenmøde_Grønne agenda i EU_Politiker panel.mp4

Skal EUs Green Deal rulles tilbage? Er grøn politik lig med sikkerhedspolitik? Og hvordan skaber vi stabilitet omkring grønne investeringer i EU, hvis der sker en højredrejning af parlamentet ved valget i juni? Missede du debatten om Europas grønne fremtid, så kan du nu se højdepunkterne fra arrangementet her i en kort video. Politiker-panelet bestod af Rasmus Nordquist fra SF - Socialistisk Folkeparti; Bergur Larsson Løkke Rasmussen fra Moderaterne; Anders Primdahl Vistisen fra Dansk Folkeparti; og Anne-Sofie Sadolin Henningsen fra Radikale Venstre. Debatten var støttet økonomisk af COWI, som dog ikke har haft indflydelse på indholdet.

Debat: Europas grønne fremtid

Er det klogt at investere i brint? Hvordan skaber vi stabilitet omkring de grønne investeringer i EU? Er geopolitikkens nulsumsspil uundgåeligt? Og kan vi fastholde Europas konkurrenceevne samtidig med, at vi iklæder os den grønne førertrøje? Missede du debatten om Europas grønne fremtid, så kan du nu se højdepunkterne fra arrangementet i en kort video. Ekspertpanelet består af Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker for Tænketanken Europa; Morten Helveg Petersen, afgående MEP'er for Radikale; Troels Ranis, vicedirektør for DI Energi; og Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Debatten var støttet økonomisk af COWI, som dog ikke har haft indflydelse på indholdet.

Margrethe Vestager til læsermøde hos Mandag Morgen #eupol #vesten #Ukraine

Få Mandag Morgen til nytårspris

NYTÅRSPRIS. Få digital adgang til Mandag Morgen for kun 699 kr. i 3 måneder. Tilbuddet gælder til og med 31. januar 2023. Prisen er eksklusiv moms.

TJEK PÅ VALGLØFTERNE. Mandag Morgen har gennemgået de 365 løfter, som Socialdemokraterne gik til valg på i 2019. De blev fremlagt i 25 højrøde planer med Mette Frederiksen på forsiden. Trods Corona og Ukrainekrig, er en stor del af planerne ført ud i livet. Der er dog også væsentlige løfter, det ikke er lykkedes S at komme igennem med. Klik på linket, så kan du selv tjekke valgløfterne på det politikområde, der interesserer dig. LINK: https://www.mm.dk/artikel/mette-frederiksens-365-valgloefter (Har du ikke adgang til Mandag Morgen, så er der lige nu mulighed for 14-dages gratis og uforpligtende prøveabonnement på mm.dk/abonnement.)