Video2web.dk

Video2web.dk Video2web.dk fortæller de gode historier fra din virksomhed eller institution i levende billeder - lige til at lægge på hjemmesiden, Facebook eller YouTube.
(1)

Hvor kan man se mærkelige skilte som "Fever outpatient", "No horseplay in elevator" og skanne en qr-kode for at få et ko...
08/11/2023

Hvor kan man se mærkelige skilte som "Fever outpatient", "No horseplay in elevator" og skanne en qr-kode for at få et kort over byens offentlige toiletter?

Samme sted, som man kl. 20.30 kan se 50 kvinder dyrke motion i en offentlig park og se produktion af nudler ved at banke dem hårdt ned i et bord.

Det er også der, stegte fårehoveder er en helt almindelig markedsvare - sammen med hønsefødder og indvolde.

Der er også der, man kan få det lækreste street food med diverse spyd med alskens kød og grøntsager, en stor variation i fyldte brød"pakker", der både kan være stegte, dampede og friterede.

Det er også der, de bød på de lækreste hjemmelavede majschips i kæmpe plader.

Der, hvor der altid er smil og grin - og stor nysgerrighed over for den mærkelige blege, høje mand med den store næse. Ikke mindst når han åbner munden og kan tilstrækkelig meget kinesisk til, at de forstår, hvad han gerne vil købe😉

Hvor jeg dog bare elsker Kina - ikke mindst efter et par timer rundt en aften i det muslimske kvarter her i Xian😍😍🥰🥰💕💕

Forinden nåede vi da også forbi den lille vildgås-pagode og det nærliggende historiske museum. Imponerende, hvad de gamle kinesere kunne. For eksempel bruge kobbermønter for 2.500 år siden - af en eller anden grund formet som en spade. Kort efter lavede de runde mønter med hul i - længe før Danmark😁.

Nu kan du se mit program om EU-missionen i Georgien online - i aften sendes det 19.55 på TV Nord Salto.Glæder mig til at...
06/10/2023

Nu kan du se mit program om EU-missionen i Georgien online - i aften sendes det 19.55 på TV Nord Salto.

Glæder mig til at høre, hvad I synes om det🥰

https://www.tv2nord.dk/paa-patrulje-i-putins-baghave

Anfinn Miklagard Helle-Karin Helstrand

Episode: På patrulje i Putins baghave

09/08/2021

Fantastisk oplevelse at få muligheden for at filme en aktiv vulkan!

Min hjemmeside er nu opdateret med mere fokus på dronebilleder - og forhåbentlig en mere overskuelig tilgang til de ting...
27/12/2020

Min hjemmeside er nu opdateret med mere fokus på dronebilleder - og forhåbentlig en mere overskuelig tilgang til de ting, jeg tilbyder i firmaet:-)

https://video2web.dk/

Video gør os nysgerrige og engagerede, og video får folk til at blive længere på din hjemmeside. Billig videoproduktion og kommunikation i Nordjylland

23/11/2020

Skummet stod om ørerne på en, så det lignede snestorm, da jeg i går var forbi Hirtshals og stranden ved Horne.

28/07/2020

Jeg elsker de søpapegøjer - eller lunder.

En fascinerende fugl, som det lykkedes at komme ret tæt på ved Dyrholaey og Reynisfjara på Islands sydligste spids.:-)

Fra Wikipedia:
Lunden har en kropslængde fra 28 til 34 cm og et vingefang på 50 til 60 cm. Hannen er lidt større og tungere end hunnen.
Lunden opholder sig, bortset fra yngletiden fra maj til august, ca. 7-8 måneder på det åbne hav i Nordsøen og yngler i store kolonier, bl.a. på små øer og holme ved Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Skotland og Norge. Den findes også i mindre grad langs kysten i Europa, nordlige Asien og Nordamerika.
Der observeres i Danmark ca. 50 lunder om året.
I Europa vurderedes bestanden fra 1990–2003 at være på 5,7–7,3 millioner par. Den største bestand havde Island med 3,0–4,0 millioner par. På Island og Færøerne bliver lunderne fanget og spist af befolkningen, hvis den årlige bestand tillader det.
I fuglefjeldet bygger lunden reder i små huler som den selv graver, eller i fjeldrevner. Den lægger æg i maj-juni, som ruges af begge forældre og normalt får de kun en unge, som bliver reden i ca. 40 dage.
Lunden lever overvejende af mindre fisk som brisling, tobis og sild og specielt i arktiske regioner også af krebsdyr. Som de andre alkefugle svømmer den under vandet primært ved hjælp af vingerne. Forældrefuglene kan ved hjælp af kroge inde i næbbet tage op til ti fisk ad gangen med langt ude fra havet ind til kolonien.

SKIVUM– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Skivum er et lille samfund midt imellem Aars, Hornum og Nibe. S...
02/06/2020

SKIVUM
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Skivum er et lille samfund midt imellem Aars, Hornum og Nibe.

Skivum er indbegrebet af nærhed og omsorg for hinanden – der er mange aktiviteter for både store og små!

Skivum ligger tæt på fantastisk natur – tag en tur i Skivum Krat med Højris Mølle, Sønderlund med udsigten til Ådalen og Halkjær bredning.

Skivum har et fantastisk dejligt forsamlingshus, der danner ramme om mange fælles aktiviteter for både store og små. Desuden har vi en fælles aktivitetsplads med fitnessmaskiner, Islænderovalbane, legeplads med tilhørende pavillon og udendørs forsamlingshus, hvor man kan holde sommerfester.

https://www.youtube.com/watch?v=dhJzqLPNbxA

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/



Herunder kan du udforske Vesthimmerlands 45 landsbyer, som alle er en del af projektet Meet the locals, hvor der sættes fokus på de lokale og deres fortællinger om landsbyerne. Her kan du se videoer af hver landsby og læse spændende landsbyfortællinger – der kan give dig en appetizer på, hv...

ØSTRUP– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Østrup er en gammel stationsby. Da banen lukkede i slutningen a...
26/05/2020

ØSTRUP
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Østrup er en gammel stationsby. Da banen lukkede i slutningen af 1990’erne, anlagde man cykel- og vandrestien Himmerlandsstien. Naturanlægget langs stien bliver nu benyttet flittigt af både beboerne i landsbyen og af alle, som finder vej forbi Østrup ad Himmerlandsstien.

Ved stien findes også byens Tarzanbane - en fantastisk naturlegeplads. Der er shelters til fri afbenyttelse. Det gør det muligt for vandrere at overnatte på Himmerlandsstien – en populær strækning på den historiske pilgrimsrute Hærvejen.

Byens beboere ser byen som en meget aktiv landsby med et væld af foreninger, bl.a. fodbold, gymnastik, petanque, håndbold og badminton

Byen afholder mange arrangementer – bl.a. Sankt Hans-fest, høstgudstjeneste i det fri, øl-/vinsmagning, fastelavn, julemarked og julefrokost.

https://www.youtube.com/watch?v=csgFgFFIu6o

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Østrup er en gammel stationsby, hvor togbanen åbnede tilbage i 1893. Efter banen lukkede i slutningen af 90’erne, valgte man at tage sporet op i 2006 og anlæ...

ØSTERBØLLE– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Østerbølle er en landsby, hvor sammenhold og godt naboskab ...
19/05/2020

ØSTERBØLLE
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Østerbølle er en landsby, hvor sammenhold og godt naboskab er rigtig vigtigt. Det ses hvert år til sommerfesten, hvor de lokale mødes til en weekend fuld af leg og konkurrencer med bl.a. boldspil, heste- og cykelringridning, havetraktortræk, gudstjeneste og kagekonkurrence.

Byens beboere er også gode til at tilbringe en dag eller aften sammen med for eksempel vandreture, cykelture eller sangaftener.
Ved klubhuset afholdes Sankt Hans. Grillen er tændt, og alle medbringer deres egen mad. Aftenen er fuld af hyggeligt samvær, heksekonkurrence og snobrød over bål.

Uden for byen ligger resterne af en 2000 år gammel landsby i et fredet område. Jernalderlandsbyen har haft 16 langhuse og tre udhuse.

https://www.youtube.com/watch?v=N0SWHUTFnKA&t=12s

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Østerbølle er en landsby, hvor sammenhold og godt naboskab er rigtig vigtigt. Det ses hvert år til sommerfesten, hvor alle de lokale mødes til en weekend ful...

12/05/2020

En stor buket sprogblomster, en masse respekt og stor kærlighed til de sygeplejersker, der holder hovederne kolde og hjerterne varme.

Det er indholdet i den sang, som seks rappere og sangere fra Aalborg har skrevet i anledning af sygeplejerskernes år og Florence Nightingales 200 års fødselsdag i dag, den 12. maj.

- Sangen er med til at sætte fokus på, at det kan betale sig at investere i sygeplejersker og passe godt på dem. Ikke bare i den nuværende situation med coronavirus, siger Christina Windau Hay Lund, 1. kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.

Vi smider en stor tak og et par håndtegn den anden vej til Jonny Hefty, LasseLyd, Lars Pank, Thomas Zjakalen Riddersholm, Anders Hornshøj Laugesen og Kaare Amstrup Olsen, der står for rap, sang, tekst og musik. Beatet er af El Peligro - grafitti af Burnon.

DEL ENDELIG:-)

VESTER HORNUM– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.I Vester Hornum står sammenhold og viljen til fællesskab...
12/05/2020

VESTER HORNUM
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

I Vester Hornum står sammenhold og viljen til fællesskab øverst på podiet. Byen har et fantastisk foreningsliv med bl.a. håndbold, fodbold, badminton, løbeklub, gymnastik og en biavlerforening.

I 2018 sørgede borgerne for købmandsbutikkens overlevelse ved at købe anparter i det selskab, som nu ejer bygningen og inventaret – en ny købmand har lejet sig ind og driver Min Købmand.

Naturen omkring Vester Hornum er kuperet med skov og bakker. Bakkerne er om sommeren dækket af smuk lyng, der visner om vinteren og bliver chokoladebrunt, hvorfor bakkerne kaldes Chokoladebakkerne.

I byen holdes der mange fester - den årlige byfest i maj, Sankt Hans, fastelavnsfest i FDF-huset og spaghettigudstjenester.

Rummelighed er DNA’et i Vester Hornum. Det er vigtigt for byens borgere, at alle føler sig velkomne.

https://www.youtube.com/watch?v=I8Et9_nem7w

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Vester Hornum er en landsby, hvor sammenhold og viljen til fællesskabet står øverst på podiet. Byen har et helt fantastisk foreningsliv, hvor der findes noge...

VESTERBØLLE– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Vesterbølle er en meget gammel landsby, som menes at have ...
05/05/2020

VESTERBØLLE
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Vesterbølle er en meget gammel landsby, som menes at have historie helt tilbage til vikingetiden.

Byens ældste bygning er kirken, der blev bygget sidst i 1100-tallet. Tidligere havde kirken tilnavnet Himmerlands Domkirke.
Vesterbølle blev i 2003 udpeget til kulturhistorisk bevaringsværdig landsby, bl.a. fordi de fleste gårde i byen er blevet inden for byskiltet.

Den helt store samlingskraft i Vesterbølle, arrangementet ’Levende Landsby’, finder hvert år sted i august. Gæsterne får et indblik i, hvordan tilværelsen i en landsby var i gamle dage med alt fra høst med gamle redskaber som blandt andet le, slåmaskine og jyske heste, til klipning af får og børnelege.

Fra Vesterbølle kan man vandre ad Lerkenfeld Ådalstien til Gedsted og Gl. Ullits.

https://www.youtube.com/watch?v=Rf-pOJtMaOI

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
landsby - produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Vesterbølle er en meget gammel landsby, som menes at have historie helt tilbage til vikingetiden. Byens ældste bygning er vores kirke. Den ældste del, skibet...

TESTRUP– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Hærvejens naturskønne rute fører de mange pilgrimme til Testru...
28/04/2020

TESTRUP
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Hærvejens naturskønne rute fører de mange pilgrimme til Testrup. De går over Lerkenfeld Å, videre gennem Testrupgaard Skov og ud til byens smukke kirke. Rundt om kirken ses ruiner af hospitalskirken fra middelalderen, som stod på stedet til 1748. Den fungerede også som hospice for syge og ældre, og de vandrende kunne få et måltid mad.

Blandt ruinerne findes også resterne af Testrup Kloster, som menes at være et stenhus, hvor bispen Thorlav boede, og hvor munke fra Viborg Domkirke opholdt sig.

Testrup Gl. Skole fungerer i dag som forsamlingshus og herberg med 11 og byens shelters med i alt 24 sovepladser og tilhørende bålsted.

Hvert år samles omkring 100 mennesker, lokale som rejsende, til den store Sankt Hans-fest ved den gamle skole og nyder en aften med fællesspisning, bålhygge, nabosnak og samvær.

https://www.youtube.com/watch?v=P83xrd0laJI

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Hærvejens naturskønne rute fører de mange pilgrimme til Testrup. Her går de over Lerkenfeld å og videre gennem Testrupgaard skov og ud til byens smukke kirke...

STRANDBY– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.I Strandby er kunsten omdrejningspunktet. Her er alt fra træk...
21/04/2020

STRANDBY
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

I Strandby er kunsten omdrejningspunktet. Her er alt fra trækunst til keramik og kunstmalere. Man bliver budt velkommen til byen af kunsten på byportene ved de tre indfaldsveje, hvor lokale kunstnere har udtrykt sig på hver deres måde. Desuden er kunsten også at finde byen - fx den 170 cm høje keramikkrukke ved kirken.

Strandby er en aktiv by med mange arrangementer. Hvert år afholdes bl.a. høstfest, julemarked, Sankt Hans og herremarch.

Byen har et museum for danske militæruniformer. Den private samling består af cirka 400 uniformer, hvoraf over 220 er udstillet på figurer.

Strandbyhallen er byens sportscentrum. Her er bl.a. volleyball og badminton, og hallen benyttes af mange foreninger. Der er ydermere fodboldbaner. Det er også i hallen, mange af de store arrangementer i byen afholdes.

https://www.youtube.com/watch?v=4O6kkRctLfY

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


I Strandby er kunsten det helt store omdrejningspunkt. Her er alt fra trækunst til keramik og kunstmalerier med mere. Man bliver budt velkommen til byen af k...

SIMESTED– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Simested ligger lunt mellem de smukke Hverrestrup bakker med ...
14/04/2020

SIMESTED
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Simested ligger lunt mellem de smukke Hverrestrup bakker med de talrige historiske gravhøje og den idylliske ådal med Simested Å, som snor sig gennem landskabet.

Simested Å er et af landets bedste vandløb med havørreder. Åen strækker sig over 50 km fra udspringet lidt syd for Rold Skov til udløbet i Hjarbæk Fjord. Åen er omkranset af enge, lyng- og kratbevoksede dalsider.

Hotel Simested Kro er et af byens helt store aktiver. Det er en klassisk dansk kro, og det siges, at alles livretter kan fås i restauranten.

Hele byens samlingssted er Østhallen. Den blev taget i brug i 1987, bygget af lokale frivillige. Der er fuld fart hallen med gymnastik, basketball, volleyball, linedance og meget mere. Hallen bliver flittigt brugt til arrangementer, møder og fester.

https://www.youtube.com/watch?v=F9tAeXJbCPE

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Simested ligger lunt mellem de smukke Hverrestrup bakker med de talrige historiske gravhøje mod nord og mod syd den idylliske ådal med Simested Å, som snor s...

OVERLADE– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Overlade blev grundlagt af munkene på Vitskøl Kloster. Den de...
07/04/2020

OVERLADE
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Overlade blev grundlagt af munkene på Vitskøl Kloster. Den dejlige landsby ligger kun tre kilometer fra Limfjorden og Vitskøl Kloster.

Der er mange eksempler på, at indbyggernes fælles front har givet resultater. Et udviklingsværksted i 2003 resulterede blandt mange andre ting i en flot rekreativ sti omkring Katmosen, et flot naturområde i byens sydvestlige hjørne. Borgerforeningen har overtaget den tidligere sparekassebygning og indrettet bogcafé, internetcafé og Lokalhistorisk Arkiv.

En anden vital del af byens liv er Friskolen og Børnehuset.

Overlades placering midt imellem uddannelsesbyen Aars og handelsbyerne Farsø og Løgstør gør den til et attraktivt sted at bo.

Det er ikke kun, fordi det rimer, at man siger: ”I Overlade bor de glade!”

https://www.youtube.com/watch?v=ERdVC-OCqbU

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Overlade er en by der blev grundlagt af munkene på Vitskøl Kloster. En dejlig lille landsby beliggende kun 3 kilometer fra Limfjorden og Vitskøl Kloster. Ove...

HYLLEBJERG– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.I Hyllebjerg er sammenholdet vægtet højt. De lokale mødes t...
31/03/2020

HYLLEBJERG
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

I Hyllebjerg er sammenholdet vægtet højt. De lokale mødes til spis-sammen aftener én gang både sommer og vinter. Derudover mødes de ofte ved bålhytten, der kan bruges både til at lave mad over bål og som overnatningssted på en vandretur i den omkringliggende natur.

Beboerne holder både fastelavn, julehygge og nytårskomsammen. 1. søndag i advent holdes et arrangement med gløgg og æbleskiver, hvor julemanden skal findes. Til nytår er det tradition for en gåtur i naturen. Efterfølgende skåles i champagne.

Blot en kilometer fra bålhytten finder man Trend Å, som er kendt for sit gode fiskevand. I byen har fiskeriforeningen et hus, hvor der er rig mulighed for at rense sine nyfangede. Huset kan også lejes, hvis der skal holdes fest.

Naturen omkring byen er meget varieret med både skov, mose, sø og hede.

https://www.youtube.com/watch?v=tKqL0W5azuQ

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby
- produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Landsbyen Hyllebjerg er en by hvor sammenholdet er vægtet højt. Her mødes de lokale til de årlige spis-sammen aftener én gang både om sommeren og om vinteren...

26/03/2020

Metal Aalborg kører ja-kampagne i forhold til overenskomsten, der sættes til afstemning i dag.

Selvfølgelig med :-)

24/03/2020

"Sidder og kigger med, fed måde at komme ud til medlemmerne på, i disse COVID-19 tider❤️❤️❤️"

Det var bare en af reaktionerne, da jeg i dag var hos Metal Aalborg for at hjælpe med at sende live - når nu fagforeningen ikke kan samle medlemmerne på grund af corona.

Sig endelig til, hvis du også har brug for at sende live til dine medlemmer, kunder, elever eller andre:-)

HVALPSUND– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.Hvalpsund er omkranset af den skønneste natur. Med sin place...
24/03/2020

HVALPSUND
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

Hvalpsund er omkranset af den skønneste natur. Med sin placering på Himmerlands vestkyst spiller fjorden en stor rolle i byen, og havnen er byens omdrejningspunkt.

På havnen er der mulighed for krabbefiskeri, der er multibane og stor legeplads for børnene, mange lækre spisesteder med masser af fisk og et ishus, som har direkte udsigt til strand, fjord og færge. Man kan krydse fjorden til Sundsøre - færgen sejler hver halve time.

Naturen i og omkring Hvalpsund rummer det hele; skov, fjord, sø og skøn badestrand. Man kan blandt andet tilbringe en dag på Hvalpsund Golf eller ved Fiskegaardens put and takesøer.

Efter familien i videoen har tilbragt ferien i Hvalpsund er anmeldelsen klar:
”Det er et helt fantastisk dejligt sted at holde ferie” – June Scharbau, tilflytter og turist.

https://www.youtube.com/watch?v=N3rwT0KPBUk

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Havnelandsbyen er omkranset af den skønneste natur. Med sin placering på den sydlige del af Himmerlands vestkyst spiller fjorden en stor rolle i byen. Derfor...

HORNUM– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.De lokale praler med, at hvis der er noget, man ikke finder i H...
17/03/2020

HORNUM
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

De lokale praler med, at hvis der er noget, man ikke finder i Hornum, er det fordi, det ikke er nødvendigt.

Hornum byder bl.a. på jernbanemuseum, Lokalhistorisk Arkiv, folkeskole med overbygning, gallerier, blomsterbutik, modeljernbane, gammel rebslageribygning, Dagli’ Brugs med post og apotek, kulturhus, kro, café, kirke, rideskole og et væld af aktive foreninger.

Bølle Bob blev skabt i Hornum - Gunnar Geertsen opdigtede figuren i forbindelse med Bølle Bob-sangene, sunget af Hornum Koret. Ved Bølle Bob Banen – byens legeplads med trampoliner, et væld af smukke blomster og Vesthimmerland Kommunes længste svævebane – har Geertsen fået sin egen plads.

Hvert år afholdes Septembermarked med bl.a. kræmmermarked, revy, bankospil, bilboksning og festlige aftner i byens markedshal.

https://www.youtube.com/watch?v=0fmzn-5QSZs

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Hornum har utrolig meget at byde på og de lokale praler med, at hvis der er noget, man ikke finder i Hornum, er det fordi, det ikke er nødvendigt. En spænden...

Sidder du lidt alene og har svært ved at kommunikere med kunder, ansatte, elever eller andre?Så kan video være en del af...
16/03/2020

Sidder du lidt alene og har svært ved at kommunikere med kunder, ansatte, elever eller andre?

Så kan video være en del af løsningen - enten live eller færdigproduceret.



https://video2web.dk/video-fra-hjemmekontoret/

Har du brug for hjælp til kommunikation, mens Danmark nærmest er lukket ned? Så er video fra hjemmekontoret en god mulighed.

GL. ULLITS– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.I Gl. Ullits mødes de lokale ofte ved Bulderly, en overdækk...
10/03/2020

GL. ULLITS
– ugens landsby i Meet the Locals i Vesthimmerland.

I Gl. Ullits mødes de lokale ofte ved Bulderly, en overdækket terrasse med bålplads.

Der er fællesspisning hver torsdag i sommerhalvåret. Til fællesspisningen tager folk selv deres mad med, som kan tilberedes over bålet.

Bulderly er hele byens samlingssted, og det bruges til alt, der skal fejres i byen, høstfesten, Sankt Hans eller andre arrangementer.
Landsbyen ligger i dejlig natur. Lerkenfeld Ådal med omkringliggende enge er fredet natur, som udover landskabets variation også giver gode muligheder for et rigt dyreliv og gode vandreture på afmærkede stier.

I Gl. Ullits har man i samarbejde med landsbyerne Vesterbølle og Gedsted bygget en bro over Lerkenfeld å, og anlagt en trampesti, Lerkenfeld Ådalstien, der forbinder de tre landsbyer og stisystemerne i ådalen med stien ”Louns halvøen rundt”.

https://www.youtube.com/watch?v=0P1CDCF9Soo

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


I Gl. Ullits mødes de lokale ofte ved Bulderly, som er en overdækket terrasse med bålplads. Her er der fællesspisning hver torsdag aften i sommerhalvåret. Ti...

GEDSTED– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.På vej ind i Gedsted ser man den store silo, hvor by...
03/03/2020

GEDSTED
– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.

På vej ind i Gedsted ser man den store silo, hvor byens vartegn – en ged - og en farverig isfugl pryder siderne.
Gedsted er kendt for den familieejede møbelfabrik Getama. På grund af den lange møbelhistorie har Gedsted Beboer & Erhvervsforening fået produceret et nyt vartegn: En store stol placeret i midtbyen.

I Den Gamle Foderstof er ostebutik, ismejeri, butik og café samlet under samme tag. Der fokuseres på lokale produkter fra blandt andet Gedsted Mejeri, der producerer oste i samarbejde med Thise Mejeri. På 1. sal ligger en café, hvor man kan nyde delikatesser som osteplatter, tapastallerkener, burgere eller sandwich.

Fra Gedsted kan man vandre ad Lerkenfeld Ådalstien til Vesterbølle og Gl. Ullits. Stien går gennem nogle af de smukkeste og mest interessante steder i ådalen.

https://youtu.be/KMCblKRAz44

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/



http://bit.ly/2w2Qwxz

Herunder kan du udforske Vesthimmerlands 45 landsbyer, som alle er en del af projektet Meet the locals, hvor der sættes fokus på de lokale og deres fortællinger om landsbyerne. Her kan du se videoer af hver landsby og læse spændende landsbyfortællinger – der kan give dig en appetizer på, hv...

FREDBJERG– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.Fredbjerg ligger smukt placeret i Trend Ådal med U...
25/02/2020

FREDBJERG
– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.

Fredbjerg ligger smukt placeret i Trend Ådal med Uhrehøje Plantage som nærmeste nabo.

Plantagen blev etableret for at standse den sandflugt, der hærgede de åbne hedeområder i slutningen af 1800-tallet. Tilplantningen fortsatte indtil 1941. Plantagen er i dag på 200 ha, og er et fantastisk stykke natur plantet på istidens store morænebakker.

Plantagen har kommunens eneste mountainbikerute med gode muligheder for tempo og udfordringer. I Uhrehøje Plantage er der også mulighed for teambuildingskurser med aktiviteter i skoven, der blandt andet kan omfatte klatring, rappelling og high-rope, der er gang fra platform til platform i trækronerne.

Plantagen er navngivet efter den gruppe af gravhøje, der befinder sig i den sydlige ende af skoven.

https://www.youtube.com/watch?v=dm4otF6L5fA

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.
Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.
Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Den lille landsby Fredbjerg ligger smukt placeret i Trend Ådal og med Uhrehøje Plantage som nærmeste nabo, er naturen lige udenfor døren. Uhrehøje Plantage b...

FLEJSBORG– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.Flejsborg er placeret centralt mellem Løgstør, Aar...
18/02/2020

FLEJSBORG
– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.

Flejsborg er placeret centralt mellem Løgstør, Aars og Farsø.
I byen har de lokale et hyggeligt sammenhold, hvilket især kan mærkes i juletiden med det årlige julearrangement med juletræstænding og dans om juletræet. Her mødes de lokale, voksne og børn, for at synge julesange og køre veterantraktorer igennem byens naturrige område. Dagen bliver rundet af i forsamlingshuset Flejsborghus, hvor der hygges med gløgg, æbleskiver, kaffe og kakao.

Byen har sin egen smukke lille kirke med tilhørende træ-klokketårn. Bag kirken ligger Flejsborg Skydecenter – et populært center og attraktion for både lokale og besøgende udefra. Centeret har over 300 medlemmer.

https://www.youtube.com/watch?v=QIhc_w55WCc

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et projekt og samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby - produceret af Video2web.dk.

Se alle videoer her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/


Flejsborg er en lille landsby placeret centralt mellem Løgstør, Aars og Farsø. I byen har de lokale et hyggeligt sammenhold med hinanden, hvilket især kan mæ...

FJELSØ– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.I centrum af landsbyen ligger byens gadekær: ”søen”. ...
11/02/2020

FJELSØ

– ugens landsby i projektet Meet the Locals i Vesthimmerland.

I centrum af landsbyen ligger byens gadekær: ”søen”. Den er samlingspunkt for alle aldre. Der bliver ofte fisket, mens den for andre er omdrejningspunkt for gåture, løbeture, madpakketure mm.

Fjelsø er et oplagt bosætningssted for børnefamilier, da byen har både Fjelsø Friskole og vuggestuen/børnehaven Mariehønen.

Fjelsø byder desuden på et meget rigt foreningsliv, bl.a. Fjelsø Seniorer, idrætsklub, FDF, 4H, beboerforening, fodboldforening mm. I byen finder du ydermere et aktivt kultur- og forsamlingshus, vognmandsvirksomheder, mælkeproducenter og en gammeldags smedje.

Fjelsø ligger naturskønt nær Simested ådal kun godt 5 km sydvest fra indkøbsbyen Aalestrup. Viborg og Hobro kan i bil nås på 30 min., mens Aalborg kan nås på 50 min.

Fjelsøs uofficielle motto er ‘Lille og vågen’, fordi der er gang i byen året rundt. Det er samtlige foreninger og institutioner medvirkende til: Julemarked, Flæskegilde, Bankospil, Ladies Night, Skolemusical, Søfest, fælles vogn til Knaberfest i nabobyen Aalestrup mm.

https://www.youtube.com/watch?v=7fJR29xHvNE&t=4s

BRANDING AF 45 LANDSBYER
Meet the locals er et projekt og samarbejde mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune om at brande 45 landsbyer.

Lokale ildsjæle former egne historier til en video fra hver landsby. Videoerne giver et indblik i landsbyerne og deres fortællinger, attraktioner, arrangementer, naturområder mm. Videoerne er produceret af Video2web.dk.

Se videoer fra alle landsbyerne her:
https://himmerlandsvestkyst.dk/meetthelocals/




VisitVesthimmerland

Velkommen til Fjelsø. I centrum af landsbyen ligger byens gadekær: ”søen”. Dette er samlingspunkt for alle aldre, hvor der ofte bliver fisket, mens den for a...

Adresse

Svinget 7
Skørping
9520

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Video2web.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Video2web.dk:

Videoer

Del


Andre mediafirmaer i Skørping

Vis Alle