BATZER & CO

BATZER & CO BATZER & CO er et forlag for kvalitetslitteratur med både klassikerudgivelser og nye forfattere

BATZER & CO holder åbent hver tirsdag og fredag fra 12 - 17 på vores adresse Ringstedgade 28 i Roskilde. Du kan læse mere på www.batzer.dk og følge forlaget på Twitter og Instagram.

K’s bognoter er en bogblogger jeg har stor respekt for, passioneret læser med næse for god litteratur, og som skriver in...
06/01/2025

K’s bognoter er en bogblogger jeg har stor respekt for, passioneret læser med næse for god litteratur, og som skriver indsigtsfuldt og godt. Følg ham hvis du vil følge med i god litteratur!

Så er vi der igen. Et år er gået, også her på K’s bognoter, og det er tid til at runde året af med en opsamling af nogle af mine bedste læseoplevelser i løbet af året. Der blev ikke læst helt så mange bøger som vanligt, primært fordi profane arbejdsmæssige forpligtelser har taget mer...

TARJEI VESAAS. På torsdag er der premiere på Republiques/Revolvers opsætning af FUGLENE af Tarjei Vesaas.p.s. Har netop ...
06/01/2025

TARJEI VESAAS. På torsdag er der premiere på Republiques/Revolvers opsætning af FUGLENE af Tarjei Vesaas.
p.s. Har netop fået at vide at premieren er udskudt til på lørdag.

I moderniseringen af det prisvindende værk FUGLENE af norske Tarjei Vesaas på REVOLVER i København, møder vi Mattis, der slås med sine tanker og stiller livets store spørgsmål – på sin helt egen måde.

TARJEJ VESAAS. Op til nytår bragte Weekendavisen - på forsiden af BØGER - et fremragende essay om Tarjei Vesaas signeret...
06/01/2025

TARJEJ VESAAS. Op til nytår bragte Weekendavisen - på forsiden af BØGER - et fremragende essay om Tarjei Vesaas signeret forfatteren Ingrid Nymo. En utrolig interessant tekst der kommer rundt om Vesaas' mystik og de små lommer i hans prosa. En god optakt til Republiques/Revolvers premiere på deres iscenesættelse af Fuglene d. 9. januar.

"Fuglene er den smukkeste beretning, jeg nogensinde har læst om et menneskes længsel efter at høre til og betyde noget for andre. Jeg husker ikke længere, hvornår eller i hvilken anledning jeg købte bogen, men jeg husker følelsen. Det var ikke bare en god læseoplevelse, men en decideret begivenhed. Mattis' evne til at lægge betydning i sine omgivelser, særligt i sneppernes træk over himlen, og hans dybe intimitet, på godt og ondt, med alt, hvad der sker omkring ham, var beskrevet med så megen solidaritet og nærvær og ramte med så stor kraft, at jeg med det samme vidste, at dette forfatterskab måtte være en del af mit liv. Vesaas' bøger stod på nogle menneskers side, jeg ikke var vant til at læse om."

ELIZABETH STROUT. I 2010 udgav jeg OLIVE KITTERIDGE af Elizabeth Strout, som havde fået Pulitzerprisen året før. Senere ...
16/12/2024

ELIZABETH STROUT. I 2010 udgav jeg OLIVE KITTERIDGE af Elizabeth Strout, som havde fået Pulitzerprisen året før. Senere overtog Gyldendal forfatterskabet, men da jeg hørte at de havde droppet hende, læste vi op på hendes bøger og endte med at byde på to af hendes titler: Amy og Isabelle, som udkom på Borgens forlag i 1999, og hendes nyeste roman Tell Me Everything. Her til morgen fik jeg vide at det amerikanske agentur og Elizabeth Strout har accepteret mit tilbud. Det var en god nyhed her op til jul!

KATRINE NEDREJORD. Stort interview med Kathrine Nedrejord i Politikens BØGER, signeret Dorte Hygum.
16/12/2024

KATRINE NEDREJORD. Stort interview med Kathrine Nedrejord i Politikens BØGER, signeret Dorte Hygum.

KATRINE NEDREJORD. Stort interview med Kathrine Nedrejord i Politiken i dag, signeret Dorte Hygum.
14/12/2024

KATRINE NEDREJORD. Stort interview med Kathrine Nedrejord i Politiken i dag, signeret Dorte Hygum.

Der er et før og et efter i Kathrine Nedrejords liv. Før og efter voldtægten, der forandrede hende som menneske og også som forfatter. I sin seneste bog på dansk, ’Forbryder og straf’, skriver hun om overgrebets følger, så det bliver et spejl for mange, der har været udsat for eller vidn...

DEN GULE UBÅD. Læs den her vilde, syrede, humoristiske og poetisk-filosofiske roman af en af de store forfattere i vores...
13/12/2024

DEN GULE UBÅD. Læs den her vilde, syrede, humoristiske og poetisk-filosofiske roman af en af de store forfattere i vores tid. Her får du indledningen:

"På de følgende sider kommer vi til at bevæge os i diverse retninger og stoppe op i forskellige tider og på forskellige steder. I Mesopotamien for fem tusinde år siden, i den østlige ende af Middelhavet år 33, i Safamyri i Reykjavik og nordpå på Strandir i begyndelsen af 1970-erne, i Keflavik cirka ti år senere, og mange andre steder jeg ikke skal ulejlige nogen med at nævne, og alle veje
fører på en eller anden måde ind i den smukke, offentlige park her i London en solrig augustdag i 2022, hvor jeg sidder med korslagte ben ikke langt fra den firsårige Paul McCartney, den gamle Beatle, der har søgt ly for solen, varmen og berømmelsen, og har fundet det under et frodigt egetræ, der er meget ældre og i langt bedre
form end det britiske imperium.
Jeg har et vigtigt ærinde hos McCartney, men det er
imidlertid så komplekst og har så indviklet et rodsystem
at det endnu ikke rigtig er lykkedes mig at udrede det.
Derfor giver jeg mig ikke straks i snak med ham. Visse
ærinder er desuden af en sådan art at de kræver en lang
optakt, bag dem ligger der mange forskellige begivenheder, hændelser, erindringer, glemsel, fortællinger hvor
det forunderlige og det hverdagsagtige, sorg og komik,
glæde og død går hånd i hånd. Hvor Gud og min far
tvinger Johnny Cash til at synge forfærdelige sømandsviser, The Beatles skriver et nyt nummer på bagsædet af
en rutebil i bunden af Hvalfjord, hvor sælunger græder,
havterner hakker løs i døden, hvor savnet er det højeste
fjeld i Island, hvor de døde tror at Ringo Starr er biskop
på Holar, bøndernes avis Tiden holder landet beboet,
hvor fortiden aldrig går og fjeldet spørger efter os, hvor
en roman om Keflavik handler om kærlighed og tøjbunker, hvor der opstår sprækker i kørelærer Benjamins hjerte, og hvor nogen som en udslukt stjerne falder ned i det mørke hav mellem Keflavik og Gard, hvor Kristus indrømmer sin frygt og sin modvilje mod kors, og siden hen efterlyses det tabte første bind af Bibelen.
Derfor tror jeg roligt at du kan spænde sikkerhedsselen, for her kan alt ske.

Især det vi ikke forstår."

ÅRETS PRODUKTION: 32 udgivelser.11 nyheder, 3 nye udgaver, 18  genoptryk. Første produktioner: Tarjei Vesaas, Maryse Con...
12/12/2024

ÅRETS PRODUKTION: 32 udgivelser.11 nyheder, 3 nye udgaver, 18 genoptryk. Første produktioner: Tarjei Vesaas, Maryse Condé, Patrick Modiano og Knut Hamsun. Sidste produktioner: Jon Fosse, Jón Kalman og Herta Muller. Det har været et travlt år.

ÅRETS BEDSTE BØGER. Politikens anmeldere anbefaler en bog de ville give i julegave. Kim Skotte anbefaler GRAND HOTEL EUR...
10/12/2024

ÅRETS BEDSTE BØGER. Politikens anmeldere anbefaler en bog de ville give i julegave. Kim Skotte anbefaler GRAND HOTEL EUROPA af Ilja Leonard Pfeijffer og skriver:

"Masseturismen er et varmt emne kompliceret af, at vi næsten alle sammen som turister samtidig er lidt kolde i røven. Dét dilemma er blandt de mange, som med stor humor og alvor sættes i scene i den hollandske bohemeforfatter Ilja Leonard Pfeijffers groft underholdende roman om alt fra Airbnb til jagten på en hemmelig Caravaggio."

HERTA MÛLLERS PEN ER SYLESPIDS. Freddy Hagen anmelder EN FLUE KOMMER GENNEM EN HALV SKOV af Herta Müller på Netavien Pio...
10/12/2024

HERTA MÛLLERS PEN ER SYLESPIDS. Freddy Hagen anmelder EN FLUE KOMMER GENNEM EN HALV SKOV af Herta Müller på Netavien Pio og skriver bl.a.:

"Eftersom Herta Müller (ligesom poeten Paul Celan for øvrigt) er rumænsk-tysk, og levede under Ceausescus diktatur, hvor hun nægtede at være stikker for efterretningstjenesten, kender hun alt til ringeagtelsen af det enkelte individ.

Først i 1987 fik Herta Müller lov til at søge ophold i Vesttyskland, efter mange år under en ekstrem chikane fra efterretningstjenesten, der forsøgte at bryde hende ned.

I nogle af disse fine oversatte essays beretter Herta Müller om, hvorledes det poetiske sprog, ofte med surrealistiske træk, var nødvendigt at realisere, for ikke at blive et totalt offer for ensretningen under diktaturet.

Samtidig skriver hun intenst om, hvorledes tilfangetagne digtere verden over ofte bliver nøje iagttagere af deres fratagelse af al frihed, og derfor også vidner om det, der overgår dem. (-)

Det er i hvert fald et faktum, at denne lille samling af tekster er vedkommende, tankevækkende og foruroligende kritiske, i en grad, så man som læser skælver."

FOSSES HUNDEHISTORIER. Ugens overraskende (og glædelige) anmeldelse er Informations anmeldelse af NEJ ÅH NEJ Hundemanusk...
08/12/2024

FOSSES HUNDEHISTORIER. Ugens overraskende (og glædelige) anmeldelse er Informations anmeldelse af NEJ ÅH NEJ Hundemanuskripterne 1-3 af Jon Fosse, som jeg oprindelig udgav i 2009, men som udkom i 2. oplag tidligere i år.

Selv om Bodil Skovgård Nielsen måske ikke er den store Fosse-fan, er hun meget begejstret for de tre hundehistorier, for de kan "læses som det de er: eksistentielle fabler om døden og kærligheden set fra snudehøjde (-) hvor nordmanden i sin karakteristiske,
rytmiske bevidsthedsstrøm giver ordet til menneskets bedste ven", og de "egner sig for store som små".

Som jeg ofte har sagt: Hundemanuskripterne er tre filosofiske fabler som viser en anden side af Fosse, en meget humoristisk side, og bøgerne er egnet til alle fra 9-90 år. Og det er de færreste som kender bogen.

Gad vide, om nobelpristageren Jon Fosse egentlig havde tænkt, at hans hundehistorier fra 1990’erne skulle være ironiske? De kan lige så godt læses som det, de er: eksistentielle fabler om døden og kærligheden set fra snudehøjde

DEN GULE UBÅD. Jón Kalman Stefánsson bekræfter sin position som en af Islands mest væsentlige og anerkendte forfattere m...
03/12/2024

DEN GULE UBÅD. Jón Kalman Stefánsson bekræfter sin position som en af Islands mest væsentlige og anerkendte forfattere med Den gule ubåd. Som i de tidligere bøger stiller hans form og univers fortsat krav til læserne – de trofaste fans vil nok ubesværet hænge på, skriver Niels Dichov Lund i en anmeldelse på POV INTERNATIONAL.

Jón Kalman Stefánsson bekræfter sin position som en af Islands mest væsentlige og anerkendte forfattere med Den gule ubåd, mener Niels Dichov Lund.

HERTA MÜLLER. Nyhed: EN FLUE KOMMER GENNEM EN HALV SKOV af nobelprisvinderen Herta Müller, oversat af Jørgen Herman Monr...
01/12/2024

HERTA MÜLLER. Nyhed: EN FLUE KOMMER GENNEM EN HALV SKOV af nobelprisvinderen Herta Müller, oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis.

Herta Müller belyser eksilet og hjemlandets betydning, og hun kender latterens undergravende kraft i en verden hvor sandhedens stemme ofte trues til tavshed. Hun læser forfattere som Heinrich Böll og Liao Yiwu og tager altid stilling til fordel for dem der tør trodse magthaverne. Samtidig stiller hun skarpe spørgsmål til vores egen samvittighed: Lever vi virkelig op til vores værdier når det gælder beskyttelsen af dem der flygter og dem der bliver forfulgt.
Nobelprismodtager Herta Müllers essays udforsker menneskets kamp for sandhed og oprigtighed i en verden fuld af undertrykkelse.

Samtidig udkommer MENNESKET ER EN STOR FASAN I VERDEN i 8. oplag. Udkom oprindelig i 2009, tre uger før Herta Müller fik Nobelprisen. Oversat af Karsten Sand Iversen.

Politiske og litterære essays der sætter fokus på frihedens og værdighedens pris. Herta Müller belyser eksilet og hjemlandets betydning, og hun kender latterens undergravende kraft i en verden hvor sandhedens stemme ofte trues til tavshed. Hun læser forfattere som Heinrich Böll og Liao Yiwu ...

LITTERÆR TRIUMF.  Drømmeanmeldelse af DEN GULE UBÅD af Jón Kalman Stefánsson i Information.OVERSKRIFT: Når sproget har t...
29/11/2024

LITTERÆR TRIUMF. Drømmeanmeldelse af DEN GULE UBÅD af Jón Kalman Stefánsson i Information.

OVERSKRIFT: Når sproget har tourette, og Gud er alkoholiker – litterær triumf fra Jón Kalman Stefánsson. Hans nye roman, ’Den gule ubåd’, er måske hans bedste. Sorgen over en mors tidlige død, en fars afmagt samt kærligheden til bøger og The Beatles balanceres af magisk fabulerende humor.

Marie Louise Kjølbye skriver i anmeldelsen:
"Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) triumferer litterært og menneskeligt i sin måske mest hudløse roman til dato. (-)
Læs denne enestående, kloge bog, hvor næsten hver sætning vil have læseren til at standse og tænke – samtidig med, at man flyver igennem den."

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/11/naar-sproget-tourette-gud-alkoholiker-litteraer-triumf-jon-kalman-stefansson?kupon=eyJpYXQiOjE3MzI4MjUzNTMsInN1YiI6IjE1NTU6ODI1NjI3In0.bI5uyHD7Be7UoIeOhxPBwQ&fbclid=IwY2xjawG2X2hleHRuA2FlbQIxMQABHRASsrHlkji65hHsMnE9ZIJ1RLSuyZt51i8K2SBHycOV9wqEf4w_oJ8u1w_aem_pRlHENW77MVEuOT0-jJw_g

Jón Kalman Stefánssons nye roman, ’Den gule ubåd’, er måske hans bedste. Sorgen over en mors tidlige død, en fars afmagt samt kærligheden til bøger og The Beatles balanceres af magisk fabulerende humor

UDSALG. Har du set at BATZER & CO har sat en række titler på udsalg her op til jul. Fra 50 kr. op til 150. Gode bøger af...
27/11/2024

UDSALG. Har du set at BATZER & CO har sat en række titler på udsalg her op til jul. Fra 50 kr. op til 150. Gode bøger af bl.a. Jón Kalman, Ingvild Rishøi, Tore Renberg, Jhumpa Lahiri, Penelope Fitzgerald og Marianne Larsen og klassikere som Dostojevskij, Voltaire, Ferlinghetti, Canetti og Henry Miller. Tag et kig på vores hjemmeside.
https://www.batzer.dk/tilbud/

MARIA PARR er forlagets eneste børnebogsforfatter, men hun er en stjerne som ofte bliver sammenlignet med Astrid Lindgre...
26/11/2024

MARIA PARR er forlagets eneste børnebogsforfatter, men hun er en stjerne som ofte bliver sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun skriver bøger som handler om det liv vi alle lever og som skaber billeder og stærke oplevelser.

Vi har udgivet fire bøger af hende, og tre af dem har fået Brageprisen, senest OSKAR OG MIG, som udkom her i 2024 og også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Som Berlingske skrev om Tonje Glimmerdal: "Bogen har noget tidløst over sig, og fremstår som en klassiker allerede i sin samtid." Bogen fik Brageprisen, Kritikerprisen og blev kåret som årets bedste børnebog i Tyskland af avisen Die Zeit.

I Oskar og mig møder vi storesøster Ida og lillebror Oskar. Det er Ida som fortæller historierne, men den viltre og egen­rådige Oskar spiller altid hovedrollen i hendes fortællinger. Det handler om længslen efter en trampolin, om elvesafarier i forårssolen og forsvundne vampyrer i efterårsm...

Adresse

Ringstedgade 28
Roskilde
4000

Åbningstider

12:00 - 17:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BATZER & CO sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til BATZER & CO:

Del

Type