Center for Journalistik

Center for Journalistik Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Center for Journalistik, Campusvej 55, Odense.

FORSKNINGSFORMIDLINGSPRISEN 2024Prisen blev uddelt til årsfesten i fredags og gives til en forsker ved universitetet for...
28/10/2024

FORSKNINGSFORMIDLINGSPRISEN 2024
Prisen blev uddelt til årsfesten i fredags og gives til en forsker ved universitetet for levende og kreativ kommunikation af sit faglige felt, rettet mod en bred modtagergruppe.

Prisen som årets forskningsformilder 2024 gik til Peter Bro fra Center for Journalistik.

Prisen gives bl.a. for Peters rolle i projektet ’Fremtidens Uddannelser’ (2019-2023), som har haft stor national gennemslagskraft. I projektet formidlede Peter og en række medarbejdere ved journalistuddannelserne på SDU deres forskning i form af såkaldte nanomoduler (korte digitale elementer), der er tilgængelige når-som-helst, hvor-som-helst og for hvem-som-helst.

Den særlige kommunikationsform kastede andre initiativer af sig: Blandt andet ’Folkegaven: Lær at sætte komma’ (https://komma.sdu.dk/), som Peter også fik ideen til. Folkegaven består af mere end 200 nanomoduler, og mere end 20.000 danskere har færdiggjort forløbet. Kurset bruges i dag på mange uddannelser, hos firmaer mv.

Peter bidrager også på anden vis til, at kollegerne får bedre muligheder for at formidle deres eget forskningsarbejde. Det sker blandt andet via hans plads i flere editorial boards (blandt andet Journalism Studies) og i flere forskellige bestyrelser, hvor forskning og formidling er essentielt. Bestyrelsesarbejdet tæller Dagbladet Information, Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og Syddansk Universitetsforlag.

Stort tillykke med prisen Peter🥳

Journalist, madanmelder og forfatter Lærke Kløvedal gæstede i dag til tirsdagsoplægget på Medietorvet. Lærke fortalte om...
22/10/2024

Journalist, madanmelder og forfatter Lærke Kløvedal gæstede i dag til tirsdagsoplægget på Medietorvet.
Lærke fortalte om sin populære og prisvindende podcast "Det sidste måltid", og om hvordan hun har fundet frem til sin egen stemme i medieverdenen.

Vi fejrer 10 års-jubilæum i år for vores Mediacamp, som er et tilbud til alle unge gymansieelever, hvor vi i dag lagde u...
25/09/2024

Vi fejrer 10 års-jubilæum i år for vores Mediacamp, som er et tilbud til alle unge gymansieelever, hvor vi i dag lagde ud med at holde en masterclass for mange af deres undervisere. På den anden side af efterårsferien er det eleverne, som selv skal prøve kræfter med journalistikken.

Også i år nærmer vi os små 1.000 unge deltagere. Tak til deres engagerede undervisere og tak til vores mediepartnere – ikke mindst vores regionale samarbejdspartnere, som bidrager med alt fra mini-praktikophold til de deltagelse i juryen, der skal kåre landets fem dygtigste klasser, som vinder tre dages ophold på Syddansk Universitet til januar, hvor vi blandt de fem finder vi så den dygtigste klasse.



TV2 FYN
Fyens.dk
Fyns Amts Avis
TV 2 Danmark
DR - Danmarks Radio

I denne uge har vi taget imod en dejlig flok nye studerende på vores kandidatuddannelse, cand.mag. i Journalistik på SDU...
06/09/2024

I denne uge har vi taget imod en dejlig flok nye studerende på vores kandidatuddannelse, cand.mag. i Journalistik på SDU.
Velkommen i høj sol og hedebølge🌞

I disse dage syder det af spændte nye studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik! Velkommen til årgang 26 på Cente...
28/08/2024

I disse dage syder det af spændte nye studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik!
Velkommen til årgang 26 på Center for Journalistik på Syddansk Universitet✌😊

FORTÆLLENDE JOURNALISTIK - læs som enkeltfag på SDUHar du lyst til at skifte spor i dit arbejdsliv? Vil du gerne special...
27/11/2023

FORTÆLLENDE JOURNALISTIK - læs som enkeltfag på SDU

Har du lyst til at skifte spor i dit arbejdsliv? Vil du gerne specialisere dig i fortællende journalistik? Eller er du en moden gnaver der trænger til ny inspiration

Du kan tage cand. public.-uddannelsens kursus: Fortællende journalistik som enkeltfag og i stedet for et par dages efteruddannelse bruge nogle timer hver uge et helt semester til at blive både klogere og dygtigere til jonglere den fortællende journalistiks formgreb og arbejdsmetoder.

Den fortællende journalistik beskæftiger sig med hvorfor i stedet for hvad, menneske i stedet for system, nuancer i stedet for stereotyper og refleksion i stedet for konklusion.

Læs mere her: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/deltid/candpublic/fortaellende-journalistik

Ansøgningsfrist: 1. december
Adgangskrav: En bachelor fra Journalistik
Der er mulighed for at søge støtte hos Mediernes Efteruddannelse.

UNDERSØGENDE JOURNALISTIK - Lær at grave målrettet og struktureret med et enkeltfag på SDUVil du have teknikker til stæd...
23/11/2023

UNDERSØGENDE JOURNALISTIK - Lær at grave målrettet og struktureret med et enkeltfag på SDU

Vil du have teknikker til stædigt og tålmodigt at forfølge spørgsmål hele vejen gennem databaser, paragraffer og forurettede menneskesind? Vil du lære at holde fast i historien, indtil de ansvarlige har taget deres ansvar på sig og svaret tilfredsstillende på dine spørgsmål?

Uanset dit journalistiske udgangspunktkan du tage forløbet som enkeltfag på Cand.public-uddannelsen på SDU. I stedet for få dages efteruddannelse bliver du dygtigere hen over et helt semester – det har også den fordel, at du nemmere kan planlægge nogle timer til faget hver uge.
Læs mere her:
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/deltid/candpublic/undersoegende-journalistik

Ansøgningsfrist: 1. december
Adgangskrav: En bachelor fra Journalistik
Der er mulighed for at søge støtte hos Mediernes Efteruddannelse.

KLIMAJOURNALISTIK - læs som enkeltfag på SDUKlima er en central del af journalistikken, - uanset om det drejer sig om po...
22/11/2023

KLIMAJOURNALISTIK - læs som enkeltfag på SDU

Klima er en central del af journalistikken, - uanset om det drejer sig om politik, transport, flygtninge, forsvar, erhverv, sport osv., er klima en del af dagsordenen. Klima er ikke blot et emne enkelte fagjournalister skal dække, men et gennemgående og grundlæggende tema alle journalister må forholde sig til og arbejde med fremover.
Hvordan kan du målrette din journalistik mod forskellige grupper og segmenter der har forskellige holdninger til klimaet. Og hvordan kan du involvere dem, så de både bliver motiverede og går fra holdning til handling.

Læs mere her: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/deltid/candpublic/klimajournalistik

Ansøgningsfrist: 1. december
Adgangskrav: En bachelor fra Journalistik
Der er mulighed for at søge støtte hos Mediernes Efteruddannelse.

DATAJOURNALISTIK – analyse, scraping og efterforskning. Læs som enkeltfag på SDUFaget er for dig, der gerne vil lære at ...
21/11/2023

DATAJOURNALISTIK – analyse, scraping og efterforskning. Læs som enkeltfag på SDU

Faget er for dig, der gerne vil lære at finde solohistorier om dit stofområde ved at indsamle og analysere datamateriale. Du behøver ikke at være Excel-superbruger eller at elske tal og matematik, men du skal have lyst til at lære, hvordan man gennemskuer data og finder de historier, der gemmer sig i tallene.
Undervisningen er fleksibel og foregår primært online, så du kan lære, når det passer dig bedst.

Læs mere her: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/deltid/candpublic/datajournalistik

Ansøgningsfrist: 1. december
Adgangskrav: En bachelor fra Journalistik
Der er mulighed for at søge støtte hos Mediernes Efteruddannelse.

Styrk din karriere og forny dine kompetencer!Tag enkeltfag i journalistik og blive endnu bedre til det, du er god til. D...
20/11/2023

Styrk din karriere og forny dine kompetencer!
Tag enkeltfag i journalistik og blive endnu bedre til det, du er god til.
Du kan bl.a. blive en fremragende fortæller, grundig graver eller innovativ journalist.
Undervisningen er fleksibel og foregår primært online, så du kan lære, når det passer dig bedst.

Læs mere her: www.sdu.dk/enkeltfag/journalistik
Ansøgningsfrist: 1. december
Adgangskrav: En bachelor fra Journalistik
Prisen er 5.400 kr. for de fleste fag. Der er mulighed for at søge støtte hos Mediernes Efteruddannelse.

Er du journalist, og vil du have en faglig opgradering? Livslang læring er blevet en nødvendighed, men det er også en ga...
19/09/2023

Er du journalist, og vil du have en faglig opgradering? Livslang læring er blevet en nødvendighed, men det er også en gave, som du kan få glæde af dagligt.
På SDU får du journalistisk efteruddannelse på højeste niveau. Det er gratis, du vælger selv din faglige specialisering, og så er vores cand. public.-uddannelse hyperfleksibel.

Det betyder, at du – ligesom mange andre på vores studier – kan passe dit hel- og deltidsarbejde ved siden, eller måske du læser, mens du er arbejdssøgende eller i projektansættelse.
Du kan tage vores fag når-som-helst og hvor-som-helst (under transport, i pauser på arbejdet, om aftenen, i udlandet mv.) og strække en normalt to-årige kandidat-uddannelse i op til 6 år.

Læs cand. public. og bliv endnu skarpere – enten inden for dit nuværende fagområde eller i et helt nyt spor, som du selv vælger.

Ansøgningsfrist senest 15. oktober
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/candpublic

25 års jubilæum på Center for JournalistikFredag den 8. september på SDU. Vi åbner NU for tilmeldingerne til 25 års jubi...
08/08/2023

25 års jubilæum på Center for Journalistik

Fredag den 8. september på SDU.

Vi åbner NU for tilmeldingerne til 25 års jubilæumsfesten for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet - University of Southern Denmark. Programmet inkluderer et fagligt program (13-16), reception (ca. 16-18) og hygge med bar(er) på vores Medietorv og Agora i timerne derefter.

Alt sammen, fordi det er et kvart århundrede siden (vildt nok …), at den første årgang journaliststuderende startede på bacheloruddannelsen i Odense. Siden er vi vokset ganske meget og flere, nye uddannelsesaktiviteter (ikke mindst to kandidatuddannelser og efter- og videreuddannelser) er kommet til.

Det faglige program har medvirken af en lang række tidligere og nuværende SDU’ ere – se lidt af listen nedenfor – og til denne faglige, konferencedel og den efterfølgende reception er der desværre restriktioner i deltagerantallet grundet pladsudfordringer i vores auditorier.

Derfor behovet for tilmeldinger her:

https://www.conferencemanager.dk/25aarsjubilaeum-2023/journalistik

Til festen fra kl. 18.00 og fremefter er det kun brandmyndighedernes restriktioner i forhold til vores store lokaler, som sætter grænserne. Men vores nuværende studerende, som med vanligt overskud står for barerne mv., vil naturligvis også gerne kende et nogenlunde deltagerantal.

Så, hvis du som tidligere studerende, medarbejder, leder, medlem af vores Styrelse eller lignende har planer om at deltage i hele eller dele af fejringen, så sæt meget gerne snart kryds på tilmeldingssiden, så vi ved, hvor meget af jubilæumsfejringen du har tid og lyst til at deltage i.

Vi nuværende SDU’ere glæder os i alle tilfælde meget til at vende mange gode historier og vigtige fag-ting – og også tale meget mere om, hvordan vi ruster journalistikken og journalister til fremtiden. Og mon ikke vi også taler lidt om Statskundskab, også. For vores gode søsteruddannelse fejrer deres 25 års jubilæum samme dag, og dele af arrangementet holder vi i fællesskab.

Blandt dagens medvirkende i det faglige program på journalistik er blandt andre: Christian Jensen (SDU / Politiken), Ida Ebbensgaard (Fellow SDU), Andreas Marckmann Andreassen (Folkeskolen), Jan Birkemose (Medietrends), Marchen Neel Gjertsen (JP), Ulrik Haagerup (Constructive Institute), Isabella Alonso de Vera Hindkjær (DR), Tine Johansen (Dansk Journalistforbund), Mads Brandstrup Nielsen (Danske Medier), Vilas Holst Jensen (kandidatstuderende og tidligere formand for Kredsen af Journaliststuderende i Odense), Jørn Henrik Petersen (founding father) og mange, mange af os nuværende SDU’ ere, også.

Kæmper du med kommaerne? Så er der hjælp at hente i dette gratis kommakursus udviklet af SDU og Dansk Sprognævn.  Kurset...
31/05/2023

Kæmper du med kommaerne? Så er der hjælp at hente i dette gratis kommakursus udviklet af SDU og Dansk Sprognævn.

Kurset tilpasser sig automatisk dine behov og færdigheder, så du lærer det, du har lyst til og brug for.

Du får derfor et skræddersyet kursus, der passer til dine personlige forudsætninger.

Sæt i gang på komma.sdu.dk

Du er allerede journalist og en del af verdens bedste fag, men alle forelskelser skal fornys. Bliv genforelsket i journa...
25/05/2023

Du er allerede journalist og en del af verdens bedste
fag, men alle forelskelser skal fornys. Bliv genforelsket
i journalistikken og få nye input og inspiration.

På SDU kan du nu tage enkeltfag eller en hel kandidatuddannelse i journalistik på deltid og blive endnu bedre til det, du er god til.

Hvad skal du efteruddanne dig?
For at styrke din karriere og forny dine kompetencer.
For at stimulere dit intellekt og lære noget helt nyt.
Fordi du tror på livslang læring.

Læs mere her og tilmeld dig senest den 1. juni:
sdu.dk/enkeltfag/journalistik

Du kan bl.a. blive en fremragende fortæller eller en grundig
graver ved at tage et enkelt eller måske flere fag på SDU.
Nogle enkeltfag kan tages på få dage og uger, andre
forløber hen over et semester – og i alle tilfælde får du
et SDU-bevis på dine nye færdigheder.
Undervisningen er fleksibel og foregår primært online,
så du kan lære, når det passer dig bedst.

Den digitale journalistVi skal ofte som journalister sætte os ind i digitale dagsordener, som er komplekse og bunder i e...
10/05/2023

Den digitale journalist
Vi skal ofte som journalister sætte os ind i digitale dagsordener, som er komplekse og bunder i en udvikling, der er gået ekstremt stærkt de seneste årtier. Tech-hjemmesider, medier og digitale kolleger bruger begreber, som DDOS, Metaverse, communities og brugerdata i flæng, men bruger sjældent plads på at forklare begreberne eller sætte dem ind i en større sammenhæng.

På dette fag dykker vi ned i tidens vigtigste digitale udvikling og klæder dig på til at dække området både kritisk og velfunderet med et historisk, teoretisk og praktisk overblik.

Tilmeld dig kurset senest 1. juni

https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/deltid/candpublic/den-digitale-journalist

Ny fellow ved journalistuddannelserne på SDU – Ida EbbensgaardKunstig intelligens har potentialet til at revolutionere a...
24/03/2023

Ny fellow ved journalistuddannelserne på SDU – Ida Ebbensgaard

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere alle brancher, også journalistikken. Hvordan dansk journalistik bedst kan forholde sig til de potentialer – og problemer – som den kunstige intelligens fører med sig, kommer nu i fokus ved journalistuddannelserne på SDU, når Ida Ebbensgaard starter som fellow på Syddansk Universitet til sommer.

“Kunstig intelligens er i gang med at flippe rundt på alt, vi ved om at skabe indhold. I en verden, hvor indhold og ideudvikling kan genereres med et klik, hvor flytter værdien i journalistikken så hen? Det vil jeg undersøge, for det har betydning for, hvordan vi skaber journalistikken, fordeler ressourcerne, uddanner os, lægger retningen på lang sigt. Mit ærinde er altså strategisk, ikke teknologisk. Det bliver det helt store spørgsmål de kommende år“, siger Ida Ebbensgaard og tilføjer:

“Fyens Stiftstidende Fellowship er en stor gave til dansk journalistik, og jeg er dybt taknemmelig over at få det tildelt. Jeg håber, at jeg kan være til nytte og til glæde for både medier, studerende og offentligheden”.

Ida Ebbensgaard er oprindelig uddannet journalist fra SDU, og har hen over årene arbejdet som journalist, redaktør og chefredaktør for en række danske medier (Zetland, Berlingske, DR, Politiken mv.). Under fellowperioden vil hun arbejde tæt sammen med mediebranchen, journaliststuderende og forskere og undervisere på SDU, ligesom hun har planlagt flere studieture til udlandet.

Fyens Stiftstidendes Fellowship er finansieret af den Fynske Bladfond, og det giver modtageren en halv million kroner samt et halvt års ophold ved journalistuddannelserne på SDU. Her er det Styrelsen for journalistuddannelserne på SDU, som står for udvælgelsen, og Ida Ebbensgaard blev valgt i et stærkt felt på 26 ansøgere.

”Med Ida Ebbensgaards stærke journalistiske faglighed vil hun uden tvivl komme til at bibringe alle danske medier brugbar viden og konkret inspiration i afsøgningen af publicistisk potentiale og etiske problemer, der er forbundet med brugen af kunstig intelligens i journalistikken,” siger formand for Styrelsen, Christian Jensen.

Ida Ebbensgaard starter fellowshippet i august 2023, og det forventes afsluttet i maj 2024.

Fotocredit: Nicolai Oreskov Westh

Adresse

Campusvej 55
Odense
5230

Åbningstider

Mandag 08:30 - 14:30
Tirsdag 08:30 - 14:30
Onsdag 08:30 - 14:30
Torsdag 08:30 - 14:30
Fredag 08:30 - 14:30

Telefon

+4565502800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Center for Journalistik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Center for Journalistik:

Videoer

Del