02/01/2024
GODT NYTÅR 💥🎉
Et nyt år er startet, og vi vil gerne takke for året, der gik. Tak til jer, der troligt læser avisen fysisk såvel som digitalt, og tak til alle vores lokale samarbejdspartnere. I er alle med til at styrke det lokale fællesskab - og det er vi jer alle dybt taknemmelige for 👏
For os på avisen står mange fantastiske lokale initiativer øverst på huskelisten fra 2023; festivaler, markeder, lange sommeraftener med fællessang, musik, fest og teater igennem byen, et stærk lokalt foreningsmiljø og det sprudlende turistliv. Og sidst, men ikke mindst, husker vi, som mange af jer andre nok også, naturligvis stormen Pias indtog på Lolland-Falster.
Den barske storm skabte uro og mange skader på både, havne, naturen og boliger, men vi oplevede også, hvordan stormen samlede os og viste, hvordan vi her i vores lokalsamfund stepper op og hjælper hinanden, når der er brug for det 💗
TAK for året, der gik.
.. og hvad husker DU så bedst fra 2023? 🤷♀️