Magasinet Sundhed

16/10/2022

Magasinet Sundhed

16/10/2022

Covers / Forsider

12/09/2022

Magasinet Sundhed, september 2022

10/06/2022

04/02/2022

MUSKATNØD
Muskatnød er ufarligt i helt små mængder. Men du bør være opmærksom på dit indtag, fordi et større forbrug kan få alvorlige konsekvenser.
Muskatnød er frøene fra en frugt, der vokser på træet Myristica fragrans.
Træet stammer fra Molukkerne, også kaldet krydderiøerne (Spice Islands) i Indonesien. Det er fortsat Indonesien, der er den største producent i verden. Træet vokser også i andre tropiske områder som Malaysia og Caribien.
Træet kan give frugt i 60 år eller mere. Frugten er gul og kødfuld. Den minder om en fersken eller abrikos. Den deler sig i to, når den er moden, hvorved den røde frøkappe kommer til syne. Frøkappen dækker over frøet: muskatnødden.
Træet giver to krydderier. Både frøkappen og selve muskatnødden. Muskatblommen er navnet på den frøkappe, der dækker muskatnødden. Muskatblommen er et lettere, og nogle vil mene mere elegant krydderi, der bliver anvendt langt sjældnere.
Muskatnødden tørres i solen og vendes to gange dagligt i op til to måneder. Muskatnødden er færdig med at tørre, når den rasler indeni sin skal. Skallen brydes og muskatnødden pilles ud. De tørrede muskatnødder er gråligt brune, som vi kender dem.
Olier fra muskatnød bruges som duft i sæber og kosmetik. Olien destilleres fra muskatnødder, der er blevet spist i af orme. Ormene fjerner stivelse og fedt og efterlader de dele af frøet, der er rige på olie.
HISTORIE
Portugiserne opdagede muskatnød på Banda Islands i Indonesien i 1512. Det blev et værdifuldt krydderi i Europa for sin anvendelse i madlavning og til medicinske formål.
I andre artikler i denne måned kan du læse om, hvordan hollænderne forsøgte at holde priserne på krydderier oppe. Muskatnød var et af de krydderier, der blev kæmpet om. De muskatnødder, der blev solgt hele, var dyppet i citron for at undgå de kunne spire.
I 1700-tallet bar moderigtige folk hele muskatnødder i sølvbeholdere, så de nemt kunne rive krydderiet og bruge det, når det passede dem.
Muskatnød fandt bred anvendelse til medicinske formål og blev blandt andet brugt som elskovsmiddel, for at fremprovokere abort, som narkotikum, mod psykoser og angst.
ANTIOXIDANTER
Antioxidanter er som bekendt helt centrale for helbredet. Det er stoffer, der beskytter dine celler mod skade fra frie radikaler. Når der kommer for mange af disse molekyler kaldet frie radikaler i din krop, så opstår der oxidativ stress. Det er forbundet med udvikling af mange kroniske lidelser som kræft og hjerteproblemer. Antioxidanter beskytter altså mod alderstegn og alvorlige sygdomme.
Det står klart i denne måneds magasin, at en række krydderier indeholder virkningsfulde antioxidanter. Det gælder også muskatnød.
Muskatnød bruges normalt på grund af sin smag, men indeholder faktisk en imponerende række af kraftfulde stoffer, der kan hjælpe til at forebygge sygdom og fremme et godt helbred.
Et studie på rotter har vist, at ekstrakt af muskatnød forebygger celleskade. Det gælder selvom rotterne har fået et stof, der normalt øger oxidativ stress. Ekstraktet forhindrede beskadigelse af rotternes væv og celledød.
INFLAMMATION
Kronisk inflammation har problematiske effekter på helbredet som hjertesygdom, diabetes og slidgigt.
Muskatnød er rig på anti-inflammatoriske stoffer kaldet monoterpener og antioxidanter med kraftfulde anti-inflammatoriske egenskaber.
Muskatnød menes at sænke inflammation ved at begrænse enzymer, der ellers kan fremme inflammation.
ANTIBAKTERIELLE EGENSKABER
Muskatnød har antibakterielle egenskaber, der forhindrer skadelige bakterier. Muskatnød tackler således bakterier, der ellers kan give huller i tænderne og dårligt tandkød.
Laboratorieforsøg bekræfter, at ekstrakt af muskatnød har antibakterielle egenskaber mod disse og andre bakterier.
Muskatnød kan også bremse E.coli bakterier. E.coli er farlige bakterier, der kan give alvorlig sygdom og i nogle tilfælde ende i dødsfald.
Forskere arbejder på at opnå et større indblik i, hvordan egenskaberne bedst muligt kan udnyttes mod bakterier, svampe og infektioner.
Olie fra muskatnød anvendes allerede i en række produkter for at fremme den orale sundhed, undgå huller i tænderne og give bedre ånde.
MADLAVNING
Muskatnød har en kompleks smag og aroma. Det er vanskeligt at beskrive muskatnøds smag og duft. Ord som sød, varm eller stærk dækker ikke helt. Nogen beskriver den som varm, nødde- eller peberagtig.
Muskatnød er særligt populær i desserter og bagværk. Men det er et alsidigt krydderi. Det går godt i kødretter eller strøs over stivelsesrige grøntsager. Prøv med lidt muskatnød over kartofler, sødekartofler, butternut squash eller græskar. Du kan bruge muskatnød i varme og kolde drikkevarer som kaffe, kakao, chai og smoothies. Friskrevet muskatnød kan smage godt på frisk frugt, havregryn og yoghurt.
Muskatnød kan både købes som hele muskatnød og som pulver. Det er en fordel at købe dem hele i stedet for som pulver. Pulveret holder sig kun i kort tid. Når beholderen først er åbnet, så mister pulveret hurtigt sin skarphed og friskhed. Selv hvis det opbevares mørkt og koldt, så er det kun på toppen i en uge.
Til gengæld kan de hele muskatnødder holde sig i månedsvis og måske endda år. Friskhed og smag bevares bedst, hvis muskatnødden eller pulveret opbevares i en lufttæt beholder, undgå varme, fugt og direkte sollys. Disse ting gør, at muskatnødden mister sin smag og aroma. Undgå at opbevare muskatnød over dit komfur, opvaskemaskine, vandhane eller tæt på et vindue.
Når du bruger hele muskatnødder, så fravælg alle dem, der har tydelige insekthuller. Der er stor forskel på kvaliteten af muskatnødder. De dårligere muskatnødder er ødelagte, har ormehuller eller er mugne. Der sker en del snyd i handlen med muskatnødder, hvor de essentielle olier er udskilt og disse nødder kan opdages ved, at de er lettere og at der nemmere sker insektangreb.
Nyreven muskatnød smager bedst. Så brug kun nyreven muskatnød i din madlavning. Du kan bruge et lille rivejern eller en skarp kniv, hvis du føler dig sikker på hånden.
Riv det øverste lag af muskatnødden af først og smid det væk. Overfladen smager nemlig ikke så godt og friskt.
Kokke laver mad med muskatnød, som de lige har revet. Muskatnøddens nuancer opleves bedst, hvis den rives friskt over den færdige ret, i stedet for at blive kogt eller stegt med maden.
Den har et særligt samspil med smør, fløde og stivelse. Den er derfor en perfekt måde at afslutte for eksempel en portion kartoffelmos eller risengrød. Den gør sig også godt med grøntsager, der er stegt i smør.
En kombination af smør, rørsukker og muskatnød giver noget ekstraordinært til søde kartofler, yams, græskar eller squash.
Den kan give et ekstra pift til honningkager og muffins, chokolade, cheesecake og frugtkager. Den har ligeledes et smukt samspil med appelsin. Dette samspil af muskatnød, appelsin, smør og stivelse gør muskatnød til en vinder i kager og andre desserter.
Du kan bruge muskatnød alene eller sammen med andre krydderier som kardemomme, kanel og nelliker. Muskatnød gør sig især godt i kombination med kanel og kardemomme. Til sammen skaber de en varm og indbydende aroma.
I de lande hvor træet vokser, spiser de også frugten og den bliver eksempelvis brugt til pickles og gelé. Muskatnød er flittigt anvendt i asiatisk, og ikke mindst indisk, madlavning.
FORGIFTNING
Muskatnød indeholder stofferne myristicin, elemicin og safrol. Når muskatnød indtages i for stor mængde har den psykoaktive virkninger og kan fremkalde hallucinationer. En forgiftning kan give svimmelhed, kramper, kvalme, opkast og hjertebanken.
Der er talrige registrerede tilfælde af forgiftninger med muskatnød. Nogle af disse tilfælde er personer, der indtog en overdreven mængde af muskatnød som et rusmiddel for at opnå en psykoaktiv effekt.
Men der er også mennesker, som bliver forgiftet, fordi de ikke er bevidste om risikoen ved at spise muskatnød.
De små mængder, krydderiet bliver brugt i madlavning, vil typisk ikke give nogen tegn på forgiftning. Men der kan ske en forgiftning allerede ved et indtag af 5 gram (to teskefulde) muskatnød. En spiseskefuld er lig med 7 gram.
Jo mere man indtager ud over disse 5 gram, desto værre symptomer kan der opstå. De psykedeliske effekter opstår typisk, hvis man spiser mere end en hel muskatnød på én gang.
Symptomerne på en forgiftning indtræder typisk 3-8 timer efter, at personen har indtaget muskatnød og varer i cirka 10 timer.
Det er også alvorligt i de tilfælde, hvor der ikke opstår en akut forgiftning, men man spiser for meget muskatnød dagligt, over en længere periode. Det kan nemlig beskadige organerne og især leveren. Det problematiske er, at man måske ikke bliver opmærksom på skaden, før det er for sent. For symptomerne er ikke lige så stærke som ved en akut forgiftning.
Der findes ingen dokumentation for, om muskatnød er ufarligt at spise, når man er gravid eller ammende. Det er bedst at holde sig på den sikre side og alene indtage muskatnød i de mængder, der almindeligvis findes i mad. Der er et eksempel på en gravid kvinde, som indtog en spiseskefuld muskatnød. Hun fik symptomer på forgiftning og fostrets hjerterytme var påvirket i de næste 12 timer.
Der er eksempler på, at små børn er blevet alvorligt forgiftet. De har fået for meget muskatnød i forhold til deres egen vægt og størrelse. Der findes endnu ingen dokumentation for, hvor stor en dosis, børn sikkert kan indtage.
Det gode råd lyder at holde sig til de små og ufarlige mængder. Man kan desuden være opmærksom på, om man oplever nogen af kroppens advarsler. De første tegn er eksempelvis svimmelhed, kvalme, hovedpine, opkast, mavesmerter, brændende eller prikkende fornemmelse, følelsesløshed, rysten, rødmen, påvirket puls eller forvirring.
ALLERGI
Det er oplagt at tro, at muskatnød må være en nød, når den hedder noget med nød og på engelsk hedder den ligeledes noget med nød: nutmeg. Den ligner også en nød.
Personer, som er allergiske over for nødder, er måske bange for, at muskatnød kan fremprovokere en reaktion.
Men muskatnød er slet ikke en nød, det er faktisk et frø. Så din nøddeallergi vil ikke afholde dig fra at kunne spise muskatnødder.
Man kan godt være allergisk over for frø, men en sådan allergi omfatter normalt ikke alle frø, kun nogle af dem. Det er derfor muligt, at du godt kan spise muskatnød, selvom du er allergisk over for nogle former for frø.
Hvis man er så uheldig at være allergisk over for muskatnød, så findes denne allergi i forskellige sværhedsgrader. I de alvorligste tilfælde opstår der anafylaksi, som er en potentielt livsfarlig reaktion. Reaktionen opstår typisk blot få minutter efter, at man har indtaget den fødevare, man er allergisk over for. Man får svært ved at trække vejret og kan besvime.
I de mindre alvorlige, men også ubehagelige tilfælde, kan man opleve hvæsende vejrtrækning, tilstoppet næse, trykken for brystet, udslæt eller andre hudsymptomer, hævede læber eller tunge, maveproblemer, kramper eller opkast.
De alvorligste tilfælde vil typisk indtræde få minutter efter, man har spist. De mindre alvorlige giver sig måske først til udtryk timer eller dage efter.
MEDICIN
Muskatnød kan påvirke, hvor hurtigt leveren er i stand til at nedbryde medicin. Det kan derfor påvirke helbredet, hvis man spiser store mængder muskatnød og indtager medicin. Det gælder særligt ved medicin, der ændres eller nedbrydes af leveren.
Hvis man både spiser muskatnød og får medicin, der gør, at man bliver søvnig, så kan det få den effekt, at man bliver endnu mere søvnig end af medicinen alene.
Muskatnød kan øge bestemte kemikalier i hjernen. Hvis man tager medicin, der påvirker kemikalierne i hjernen, kan det derfor være problematisk med muskatnød. Det kan nemlig øge sandsynligheden for bivirkninger.
Samlet set så er det småt med tegn på, at muskatnød har en gavnlig effekt på helbredet bortset fra de antioxidanter, som nemt kan fås fra andre fødevarer.
Til gengæld kan et stort indtag af muskatnød have særdeles alvorlige virkninger på helbredet. Det er særligt alvorligt, hvis man har for stort indtag af muskatnød og det er kombineret med, at man får medicin.

Kilder, der er anvendt i artiklen:
Bbcgoodfood.com Britannica.com
Food.com
Health.harvard.edu
Healthline.com
Medicalnewstoday.com
Medicinenet.com
Oxfordreference.com
Sciencedirect.com
Verywellfit.com
Webmd.com

01/02/2022

KANEL
Kanel kan gavne hjerte-kar-systemet og styrke helbredet. Men det afhænger helt af, hvilken type kanel du spiser.
Kanel er et krydderi, der kommer fra barken af træerne Cinnamomum. Barken bliver skrallet af og lagt i solen, hvor den ruller sammen og får sin karakteristiske form af en kanelstang.
Smagen og duften skyldes olier, som er rige på kanelaldehyd (cinnamaldehyde).
Krydderiet er anvendt langt tilbage i tiden. Faktisk kan brugen af kanel spores helt tilbage til det gamle Egypten, et par tusinde år før Kristi fødsel.
Dengang blev kanel anset for sjældent og værdifuldt og blev ofret ved hellige og royale ceremonier. I dag findes kanel i nærmest ethvert supermarked og bliver flittigt anvendt i diverse retter og ikke mindst i desserter og bagværk.
Kanel findes både som kanelstænger og som stødt kanel/kanelpulver. Kanel findes også som essentielle olier og som kosttilskud.
Der er to slags kanel og det er vigtigt at kende forskel på dem. Det er Cassia og Ceylon.
2 TYPER KANEL
Der findes adskillige varianter af kanel fra lande som Indien, Sri Lanka, Kina, Indonesien, Brasilien, Vietnam og Egypten. Men det væsentligste er at skelne mellem to typer: Cassia og Ceylon.
Alle typer kanel tilhører Cinnamomum, så der er egentlig ikke nogen ”uægte” kanel. Alligevel betegnes Ceylon (Cinnamomum verum) som ægte kanel. Det er kanel, der stammer fra Sri Lanka (Ceylon). Andre typer kanel kommer fra forskellige slags Cinnamomum træer og bliver under ét kaldt Cassia.
HJERTEPROBLEMER
Forskellige stoffer i kanel kan gavne hjerte-kar-systemet. Det gælder ikke mindst kanelaldehyd. Blandt personer med type 2 diabetes så har 1 gram (en halv teskefuld) kanel om dagen vist sig at have gavnlige virkninger på blodmarkører.
Kanel kan være med til at sænke kolesteroltallet, det dårlige (LDL) kolesterol og triglycerider. Det rører ikke ved det gode (HDL) kolesterol, der altså forbliver stabilt.
Kanel indeholder virkningsfulde antioxidanter, der bekæmper frie radikaler. Kampen mod de frie radikaler er vigtig, fordi de er årsag til ødelæggelse af celler og fører til sygdom. Antioxidanterne i kanel har anti-inflammatoriske virkninger, hvilket også er med til at undgå forhøjet blodtryk.
INSULIN
Kanel kan bidrage til at forbedre insulinfølsomheden. Insulin er et hormon, der spiller en central rolle ved regulering af stofskiftet og er essentielt for at transportere blodsukkeret fra blodbanen til cellerne.
Problemet er, at mange er resistente over for effekten af insulin. Dette kendes som insulinresistens og er “synderen” bag metabolisk syndrom og type 2 diabetes.
Kanel kan faktisk bidrage til at genoprette insulinfølsomheden, sådan at hormonet får mulighed for at virke, som det skal.
BLODSUKKER
Kanel er kendt for at sænke blodsukkeret. Kanel har som sagt en gavnlig effekt på insulinfølsomheden, men kan faktisk også gavne blodsukkeret på anden vis.
Kanel sænker mængden af glukose, der kommer ind i blodbanen efter et måltid. Det har denne effekt ved at påvirke fordøjelsesenzymer, der bremser nedbrydningen af kulhydrater.
Det kræver alene et indtag på 1-6 gram kanel dagligt, for at få en gavnlig effekt. Altså blot et par teskefulde. Du kan for eksempel opnå den gavnlige effekt ved at strø lidt kanel på din morgenmad.
Som udgangspunkt er det en positiv ting, at kanel kan give lavere blodsukker, da de fleste slås med for højt blodsukker. Men hvis du indtager for meget kanel, så kan dit blodsukker blive for lavt. Det kan føre til træthed, svimmelhed og i nogle tilfælde besvimelse. Dem, der har størst risiko, er dem, der tager medicin mod diabetes. Det betyder altså, at det som udgangspunkt kan ses som en gavnlig ting, at kanel sænker blodsukkeret – men at der skal holdes en balance. Når man spiser for meget kanel, kan det få blodsukkeret til at blive for lavt.
DIABETES
Type 2 diabetes er et af de største helbredsproblemer i verden. Det er derfor naturligt, at kanels mulige egenskaber over for diabetes har fået betydelig opmærksomhed.
Videnskabelige studier har vist, at kanel sænker risikoen for at få diabetes ved at sænke blodsukkeret. Personer med type 2 diabetes, der spiser op til 6 gram kanel dagligt, får lavere blodsukker, triglycerider og kolesterol.
Men vær opmærksom på at hvis du tager medicin mod type 2 diabetes, så kan kanel øge effekten af medicinen og få dit blodsukker til at blive for lavt.
VÆGTTAB
Kanel kan hjælpe med at sænke inflammation i kroppen. Kanel indeholder virkningsfulde antioxidanter, der beskytter celler i kroppen mod skade fra frie radikaler. Et studie har vist, at overvægtige personer får færre skader fra frie radikaler, når de indtager kanel.
Kanels effekt på insulin og blodsukker spiller en rolle i stofskiftet og det kan bidrage til, at man får nemmere ved at opnå et vægttab. Der er også nogle resultater, som tyder på, at kanel kan sænke lipider (fedt) i blodet og kan bruges til vægttab. Disse resultater er dog ikke så veldokumenterede endnu.
KOGNITIVE LIDELSER
Kanel kan være med til at modvirke kognitive lidelser. Det gælder særligt lidelser, der er kendetegnet ved, at hjerneceller taber deres struktur og funktionsdygtighed. Alzheimers og Parkinsons er de mest kendte eksempler på sådanne sygdomme.
Der findes to stoffer i kanel, som er med til at bremse ophobning af proteinet tau i hjernen. Ophobning af proteinet i hjernen er et af kendetegnene ved Alzheimers.
Studier med mus har vist, at kanel hjælper til at beskytte neuronerne, normaliserer neurotransmitterne og gavner de motoriske evner. Der er dog brug for studier med mennesker for at bekræfte, om kanel har de samme virkninger på mennesker.
Nogle studier har også vist, at et stof kaldet CEppt i kanel kan forebygge Alzheimers. Antioxidanterne i kanel kan muligvis bremse udviklingen af Alzheimers. Kanel indeholder epicatechin, som også findes i blåbær, rødvin og chokolade. Epicatechin er kendt for at virke mod oxidativ stress og inflammation i hjernen og bremse udviklingen af Alzheimers.
KRÆFT
Der er blevet forsket i kanels evne til at forebygge kræft. Nogle forskere mener, at kanelaldehyd kan bremse tumor og kræft i at udvikle sig.
Forsøg med dyr har vist, at kanel kan bidrage til at hæmme kræft. Kanel virker i disse forsøg ved at bremse kræftcellernes vækst og kanel lader til at være giftigt for kræftcellerne, så kræftcellerne dør.
Kanel indeholder også beskyttende antioxidanter, der kan bidrage til at beskytte mod kræft.
Det er dog ikke sikkert ud fra den nuværende forskning at fastslå, om kanel kan forebygge kræft på mennesker. Indtil videre er det interessant, at kanel lader til at have en beskyttende effekt mod kræft i forsøg med dyr.
INFEKTIONER
Kanelaldehyd kan hjælpe med at bekæmpe infektioner, bakterier og svampe. Olie fra kanel har vist sig at virke effektivt mod infektioner i luftrøret. Kanel kan også bremse visse bakteriers vækst, blandt andet listeria og salmonella.
Nogle krydderier, og herunder kanel, har præbiotiske evner, der fremmer væksten af gode bakterier og hjælper med at hæmme udviklingen af skadelige bakterier. Det kan derfor gavne din tarmsundhed, hvis du jævnligt bruger krydderier i din madlavning.
KUMARIN
Stoffet kumarin findes i forskellige fødevarer, men det er især fra vores indtag af kanel, at vi har risiko for at få for meget kumarin.
Kumarin kan føre til svimmelhed, diarré og opkast. Kumarin kan øge risikoen for kræft. Hvis man har en tumor, så kan kumarin få en tumor i lungerne, leveren eller nyrerne til at udvikle sig. Nogle forskere mener, det kan skyldes DNA skade, som sker over tid, når man indtager for meget af stoffet. Der er også andre bivirkninger ved at indtage kumarin og kumarin kan føre til leverskade.
DAGLIG DOSIS
Man bør højst indtage 0,1 milligram kumarin pr. kilo, man vejer. En person på 60 kilo bør altså max indtage 6 milligram pr. dag.
Der er normalt mellem 7 og 18 milligram kumarin i en teskefuld Cassia kanel. Blot én teskefuld Cassia kan altså være nok til at få dig over din daglige grænse.
Et studie har vist, at der er over 60 gange så meget kumarin i Cassia kanelpulver som i Ceylon.
Der er desværre stor forskel på, hvor meget kumarin, der er i Cassia. Det er derfor umuligt for dig at vide, hvor meget kumarin, der er i for eksempel én teskefuld.
Du bør også holde kraftigt igen med kanel i te eller kosttilskud, hvis der er risiko for, at det er Cassia.
Børn vejer jo i sagens natur mindre end voksne og grænsen for hvor meget Cassia, de bør indtage, er derfor meget lav. Det er muligt, at børn heller ikke har godt af Ceylon kanel. Man bør derfor også holde igen med at give dem Ceylon.
CEYLON ELLER CASSIA
Der er forskel på kanel. Ceylon er klart den sundeste. Ceylon indeholder nemlig langt mindre kumarin, end der findes i Cassia.
Desværre kan det ofte være svært at vide, om det produkt, du køber, er Cassia eller Ceylon. Ceylons bark er en smule blødere, smagen er mildere og sødere og farven er lysere brunlig. Cassia har til gengæld en rødbrunlig eller mørkere brunlig farve. På trods af disse generelle forskelle, så kan det være rigtig svært at kende forskel på dem.
Du kan dog godt regne med, at det er den billige udgave (altså Cassia), hvis det ikke er tydeligt markedsført, at der er tale om Ceylon. Cassia er altså uheldigvis den mest anvendte type.
Du kan finde Ceylon i nogle supermarkeder, special- og helsebutikker og på nettet.
Du behøver ikke være bange for at spise Cassia i helt små mængder. Men hvis du spiser i større mængder, så bliver det problematisk, fordi det indeholder kumarin.
I første omgang kan for stort indtag af kumarin vise sig ved halsbrænd, dårlig fordøjelse og svedeture. Over længere tid kan det vise sig ved så alvorlige tegn som blodpropper og leverskade.
ALLERGISK REAKTION
Nogle mennesker får sår i munden, når de spiser kanel. Her er det til gengæld ikke kumarin, der er problemet. Det er kanelaldehyd, der kan udløse en allergisk reaktion.
Man kan også få andre symptomer på en allergisk reaktion: hævet tunge eller gane, en brændende eller stikkende fornemmelse. Symptomerne er ufarlige, men kan være ubehagelige.
Kanelaldehyd udløser kun disse reaktioner, hvis du er allergisk.
ÅNDENØD
Det kan give åndenød, hvis du spiser for meget stødt kanel/kanelpulver på én gang. Det skyldes, at man nemt kan komme til at inhalere det fine støv, så det irriterer halsen. Det kan give hoste, opstød og besvær med at trække vejret.
Kanelaldehyd kan også irritere halsen. Personer med astma eller andre sygdomme, der påvirker vejrtrækningen, må passe særligt på.
MEDICIN
Kanel kan interagere med din medicin, hvis du får medicin mod hjerte-, lever- eller nyreproblemer. Interaktionen betyder, at kanel enten styrker effekten af medicinen eller af dens bivirkninger. Kumarin i kanel kan eksempelvis spille uheldigt sammen med blodfortyndende medicin.
Du behøver nok ikke at bekymre dig så meget om kumarin, hvis det er sjældent, at du spiser kanel og du alene spiser det i små mængder, når du endelig spiser det. Bemærk dog at der jævnligt er kanel i mange produkter, uden du måske er opmærksom på det. Det er problematisk, hvis du eksempelvis har lever- eller nyreproblemer eller tager blodfortyndende medicin.
Det er en god idé at tale med din læge om dit indtag af kanel, hvis du ofte spiser meget kanel og tager nogen former for medicin.
MADLAVNING
Kanel bliver blandt andet brugt i kager og desserter.
Ceylon kanel kommer som sagt fra Sri Lanka. Den er let, sød i sin smag og har en lysere farve. Smagen beskrives som fin og elegant.
Mens Ceylon har en blød, mild og sød smag, så har Cassia som regel en skarpere og stærkere smag. Cassia er mørkere, hårdere og knapt så fin.
Nogle bruger derfor Ceylon i desserter og Cassia i madlavning. Det sker også ofte, at den kanel, man kan købe, er en blanding af Ceylon og Cassia.
Der er faktisk forskel på smagen afhængigt af oprindelsesland. Den indonesiske kanel er sødest. Den kinesiske er mere bitter. Den vietnamesiske er ret krydret og kraftfuld med en stærk aroma.
Kanel skal opbevares tørt og mørkt, i en tætsluttet beholder. Kanelstænger kan holde sig i cirka et år, mens stødt kanel/kanelpulver begynder at miste smag efter nogle få måneder.
De gavnlige effekter, som er nævnt i artiklen, kan opnås ved et dagligt indtag på helt ned til 0,5 gram kanel. Du kan derfor overveje for eksempel at strø en lille smule Ceylon kanel på din morgenmad.
Kanel har et lavt indhold af fedt og sukker og kan bidrage med smag og sødme uden at øge dit sukkerforbrug eller give dig nogen ekstra kalorier.
Det anbefales ikke at tage kanel som kosttilskud. Du kan få de gavnlige virkninger fra blot nogle få teskefulde kanel og hvis du indtager kosttilskud, er der en risiko for, at det overskrider grænsen for et sikkert indtag.
Hvis du vælger at tage kosttilskud med kanel, så vær bevidst om kvaliteten og om at det er bedst med Ceylon.

Kilder, der er anvendt i artiklen:
Bbcgoodfood.com
Britannica.com
Edition.cnn.com
Everydayhealth.com
Healthline.com
Livestrong.com
Medicalnewstoday.com
Sciencedirect.com
Webmd.com