Fagbladet Ergoterapeuten

Hjem
Danmark
København
Fagbladet Ergoterapeuten

Del dine ideer og fortæl os, hvad du gerne vil læse i fagbladet Ergoterapeuten

06/02/2025

NYT NUMMER: To kopper kakaomælk er et af dagens dilemmaer, da fagbladet besøger Tine Danino på et bosted for mennesker med udviklingshandicap. Hvordan hun hver dag holder balancen mellem selvbestemmelse og sundhedshensyn - fx når en borger ønsker mere kakaomælk, men samtidig er svært overvægtig. Tine har arbejdet på området i mange år og elsker sit arbejde, og temaet om udviklingshandicap giver både indblik og stof til eftertanke.

Fra håndterapeuternes hjørne af faget er der nyt fra forsker Alice Ørts, der er optaget af, hvordan hun bedst hjælper de patienter, der har sværest ved at komme sig efter en håndoperation. Og så har fagbladets podcastvært været på besøg hos Else Vestergaard og Louise Askov Bonde Steimann, der blandt meget andet hjælper de helt små patienter med proteser. Lyt med og bliv fascineret af de to håndterapeuters faglighed.

Har du hørt om begrebet social prescribing og spidset ører, så skal du læse artiklen med Janni Amstrup, der som brobygger i et helt særligt projekt hjælper sårbare borgere ind i nye fællesskaber via sociale henvisninger fra praktiserende læger.

Selv om vi kun lige har taget hul på 2025, er OK26 – de kommende forhandlingerne om ergoterapeuternes overenskomster – allerede i gang. I den anledning har vi talt med arbejdsmiljøekspert Malene Friis Andersen om menneskelighed og mening på arbejdspladsen, om den farlige tavshed og om at bruge sin tillidsrepræsentant for at få en stemme. Slug hendes kloge pointer og bliv klar til OK26.

Endelig er der fra afdelingen for paragraffer nyt om patientklagesystemet. Det har nemlig skiftet fokus fra person til forløb – og det er ikke helt ligegyldigt, når man arbejder med borgere og patienter. Læs med og forstå hvorfor.

2025 spæner af sted. På fagbladet håber vi, at du vil tage første nummers små depoter af faglig inspiration med til en pause eller to.

Link til onlinelæsning i kommentarfelt.

24/01/2025

- Servicehunde er et overset hjælpemiddel, som kan rigtig meget, og jeg ville ønske, at der var flere kommunale sagsbehandlere, der fik øjnene op for det som hundene har at tilbyde, siger ergoterapeut Nanna Højmark Jensen, der uddanner servicehunde til psykisk sårbare borgere og hun undrer sig over, at der ikke er flere, som har fået øjnene op for hundenes terapeutiske potentiale.

- Hundene kan være med til at gøre borgerne mere selvstændige i deres hverdagsliv og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, fortæller Nanna i videoen her.

Hun kalder servicehunde for et ”skræddersyet hjælpemiddel”, fordi hver hund trænes i lige netop at tilgodese den enkelte borgers behov.

22/01/2025

ULIGHED: I dag tiltræder Merete Labriola officielt som professor ved en forelæsning i Nykøbing Falster, og i den anledning genudsender vi vores interview med hende fra seneste nummer af fagbladet. Her fortæller hun nemlig, hvordan hun som professor skal være med til at stoppe den negative udvikling i ulighed i sundhed - og hvordan alle ansatte i sundhedsvæsenet kan gøre en forskel.

Hendes 3 gode råd til, hvordan du som ergoterapeut kan være med til at mindske uligheden i sundhed lyder:

Tag ansvar. Selvom problemet med ulighed først og fremmest skal løses strukturelt, har du som sundhedsprofessionel et ansvar i mødet med patienten, hvor du hver gang skal vurdere personens ressourcer og tilrettelægge interventionen efter dem.

Italesæt. Gør ulighed til et fagligt fokus på afdelingen. Del viden og erfaringer med fx særlige indsatser med dine kolleger.

Råb højt. Hvis du kan se, at borgeren ikke har de nødvendige ressourcer til at lykkes med behandling og evt. mangler tilbud, skal du gå til ledelsen eller gøre opmærksom på det i den offentlige debat.

Læs artiklen "Ulighed dræber" her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/ulighed-draeber
📷 Christian Falck Wolff

18/01/2025

— Vi har i mange år snakket om, at fx proprioceptive aktiviteter virker beroligende og samordnende, men jeg er nok blevet mere bevidst om, at vi oftere også skal have pulsen op. Samtidig har det givet mig viden om, hvor meget intensitet, der i virkeligheden skal til. Man skal faktisk være lidt stakåndet, før det virker, fortæller Pernille Else Olsen.

Siden hun som ergoterapeut i Høje-Taastrup Kommune blev koblet på den såkaldte søhestetræning til børn i begyndende mistrivsel, har hun fået nye redskaber i sin værktøjskasse – bl.a. er hun altså blevet klogere på, hvorfor proprioceptive aktiviteter virker beroligende.

Det fortæller hun og kollegaen Anja Westbjerg om i fagbladets tema om børn og unge i mistrivsel:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Saadan-fodrer-du-hippocampus
📷Martin Bubandt

29/12/2024

Mette og motivationen: I en artikelserie på Fagbladet Ergoterapeuten møder du fem ergoterapeuter med det mest udbredte fornavn blandt medlemmerne i Ergoterapeutforeningen: Mette.

Selvom de deler navn, så er de vidt forskellige. Vi har spurgt dem hver især, hvordan de finder motivationen i hverdagen. Her møder du det sidste bogstav i rækken, nemlig Mette nr. 5 😉

Som nyuddannet ergoterapeut tog Mette Kløve Petz tilbage til Uganda, hvor hun havde været i praktik på en skole for børn med forskellige handikap.

– Uganda er meget anderledes end Danmark. Der er generelt ikke de samme hjælpemidler, redskaber og ressourcer, og det betyder, at man bliver nødt til at tænke mere kreativt og fx selv bygge en kortholder med det materiale, der nu er til rådighed, siger Mette Kløve Petz om hendes tid i Uganda.

De to ture har klædt hende på med erfaring, der gør, at hun nu er klar til en ergoterapeutisk karriere hjemme i Danmark.

Læs den sidste artikel i serien om Mette og motivationen, hvor Mette Kløve Petz fortæller om sin tid i Uganda her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/kufferten-er-fyldt-med-erfaring-fra-afrika

📸 Josefine Amalie

27/12/2024

DRØMME: Modgang har der været masser af i Andreas 34-årige liv. Barndommen med forældrene, der drak for meget og kun var glimtvis nærværende. Skoletiden, hvor det var svært at være den, der helst ville lege med pigerne, når man var født som en dreng, og ungdommen, hvor idéen om at blive voksen som mand, virkede uudholdelig. Et år på kostskole og succeser med computerspil hører til blandt lyspunkterne, men senere blev universitetsstudiet skiftet ud med indlæggelser på psykiatrisk akutmodtagelse og et botilbud for voksne med psykosociale vanskeligheder.
Skizofreni lød diagnosen.
— Det har været lidt af en struggle, som Andrea udtrykker det.

Men Andrea er også så meget andet. Intelligent, logisk og vanvittig ihærdig, når der er noget, der optager hende, og på botilbuddet mødte hun ergoterapeut Mehdi Esfahani, og da hun hørte, at han var i gang med at tage en privat pilotlicens, blev hun interesseret, for flyvning har altid været en drøm.

Mehdi greb Andreas drøm og fik arrangeret, at hun kunne komme med ham på en prøvetur. Og netop det at inddrage utraditionelle aktiviteter i sit arbejde med borgerne er noget, han gerne gør, fortæller han:

— Meningsfulde aktiviteter kan fjerne så meget fokus fra sygdom, hjælpeløshed og begrænsninger ved, at man retter blikket mod ressourcerne og alt det, man stadig er og stadig kan, og jeg vil gå langt for at skabe aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren — også selvom de er udover det sædvanlige. Meningsfulde aktiviteter er kernen i ergoterapi, siger han.

Læs mere om Mehdi Esfahanis arbejde – og hvorfor han efter 20 år som ergoterapeut valgte at blive privatpraktiserende.
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Luft-under-droemmene
📸Christian Falck Wolff

25/12/2024

Mette og motivationen: I en artikelserie på Fagbladet Ergoterapeuten møder du fem ergoterapeuter med det mest udbredte fornavn blandt medlemmerne i Ergoterapeutforeningen: Mette.

Selvom de deler navn, så er de vidt forskellige. Vi har spurgt dem hver især, hvordan de finder motivationen i hverdagen. Her møder du Mette nr. 4 😉

Mette Andersens drivkraft er at se beboerne på Hedebo rykke sig tættere på deres mål, uanset størrelsen på deres skridt. Beboerne kæmper med svære psykiatriske problemstillinger, og deres mål er forskellige.

– Vi arbejder med recovery med forskellige mål for hver enkelt beboer. Én kan have et mål om at vende tilbage til den hverdag, som vedkommende kom fra, uden nogen former for hjælp. En anden kan drømme om at få en hverdag med lidt hjælp i egen lejlighed.

Ens for alle beboere er, at de har en drøm – og Mettes opgave er at hjælpe dem med at realisere den. På vej mod drømmene fylder både de nødvendige hverdagsaktiviteter og aktiviteter, der er lidt sjovere.

Læs hele interviewet med Mette Andersen, der blandt andet fortæller, hvordan hun måtte vende sin ergoterapeutiske værktøjskasse på hovedet for at nå ind til en beboer, her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/hjaelp-til-dem-der-har-allermest-brug-for-det

📸Lars Horn

23/12/2024

Mette og motivationen: I en artikelserie på Fagbladet Ergoterapeuten møder du fem ergoterapeuter med det mest udbredte fornavn blandt medlemmerne i Ergoterapeutforeningen: Mette.

Selvom de deler navn, så er de vidt forskellige. Vi har spurgt dem hver især, hvordan de finder motivationen i hverdagen. Her møder du Mette nr. 3 😉

– En af de faste borgere på holdet har en botanisk uddannelsesbaggrund, og han lyser helt op, når han fortæller om de forskellige træsorter. Det er tydeligt at mærke på ham, at han føler sig værdsat, når han deler sin viden, fortæller Mette Aarøe Jacobsen om et af de hold, hun hver uge har hos Byhuset i Odense.

Byhuset er et tilbud for hjemmeboende borgere med en demenssygdom. Mette elsker at give borgerne livsglæden tilbage med betydningsfulde aktiviteter, og der er noget for enhver.

Læs mere om, hvad der motiverer Mette Aarøe Jakobsen i hendes mission om at skabe livsglæde her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/livsglaede-som-mission

📷 Josefine Amalie

22/12/2024

PH.D.: Patienter med leddegigt har generelt behov for støtte og vejledning til at ændre usunde livsstilsvaner, men markant flest mænd lever usundt, viser Julie Katrine Karstensens ph.d.-projekt.

I en af projektets undersøgelser, hvor der var registerdata fra 566 danske og 955 svenske patienter med leddegigt, så hun på patienternes livsstilsvaner: Om de var rygere, drak mere alkohol end anbefalingen, dyrkede under 2,5 times motion om ugen eller havde et BMI større end 25. Og resultaterne var tydelige: Danske patienter med leddegigt levede betydeligt mere usundt sammenlignet med resten af befolkningen. Hele 95 procent af danske patienter rapporterede mindst én usund livsstilsvane.

— Det er betydeligt højere end i den generelle befolkning i Danmark, hvor 76 procent af mændene og 72 procent af kvinderne har en eller flere usunde livsstilsvaner, fortæller Julie Katrine Karstensen.

Læs artiklen om hendes projekt:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/mange-maend-med-leddegigt-lever-usundt
📸 Hans Christian Jacobsen

20/12/2024

Mette og motivationen: I en artikelserie på Fagbladet Ergoterapeuten møder du fem ergoterapeuter med det mest udbredte fornavn blandt medlemmerne i Ergoterapeutforeningen: Mette.

Selvom de deler navn, så er de vidt forskellige. Vi har spurgt dem hver især, hvordan de finder motivationen i hverdagen. Her møder du Mette nr. 2 😉

Når Mette Demant Björk sidder i et af sofamiljøerne på Campus Sigurdsgade sammen med fem andre ergoterapeutstuderende og arbejder med et tema om klinisk ræsonnering, er hun i sit es. Her kan hun mærke, at hun er havnet på den rigtige uddannelse, hvor både faget og læringsstilen passer til hende.

– Jeg kan godt lide, at vi i højere grad har temaer frem for klassiske fag. Vi arbejder i studiegrupper og får jævnligt vejledning, og det giver rigtig god mening for mig. Vi har løbende fået nye studiegrupper, og det har fungeret virkelig godt. Når vi er færdiguddannede, skal vi arbejde med mange forskellige mennesker, både faggrupper og patienter, så det lærer vi allerede her.

Læs hele artiklen om Mette Demant Bjørk, hvor hun blandt andet fortæller om sin metode til at håndtere uddannelsesmæssig modvind:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Paa-rette-vej

📸Claus Boesen

19/12/2024

PODCAST: ”Jeg skal ikke være hård”, sagde Cecilie Juel Verland til sig selv, da hun besluttede, at hun ville arbejde som visitator. Siden har hun gjort det til en dyd at give afslag på en værdig og respektfuld måde, så borgerne ofte siger "tak", når samtalen er slt - selv om de ikke går hjem med det hjælpemiddel, de havde sat næsen op efter.

Men at være visitator er ikke altid lige let, og indimellem støder Cecilies ergoterapeutiske faglighed sammen med lovgivningen - fx når en borger efterspørger en tyngdedyne.

Alt det fortæller Cecilie vores podcastvært Jakob Kehlet om i episoden ”Et empatisk afslag” – find det i din sædvanlige podcastapp eller på etf.dk/podcast

📸Claus Boesen

Direkte link til podcasten i kommentarfeltet herunder.

17/12/2024

Mette og motivationen: I denne artikelserie skal I møde fem ergoterapeuter med det mest udbredte fornavn blandt medlemmerne i Ergoterapeutforeningen. Selvom de deler navn, så er de vidt forskellige. Vi har spurgt dem hver især, hvordan de finder motivationen i hverdagen.

Mette Vad er første skud på stammen. Hendes idé om, at drift og udvikling passer sammen som fod i hose, har holdt hende på Amager Hospital i snart 30 år.

–Det er okay i en periode at sige, at nu drifter vi bare, men i længden kan man ikke undvære udvikling. Så kører man træt og bliver dårligere til sit arbejde. Man gider ikke at blive et sted, hvor der ikke er udvikling, siger Mette Vad.

Heldigvis har Amager Hospital prioriteret faglig udvikling, og da Mette fik muligheden for at blive faglig vejleder, var hun ikke i tvivl.

Læs hele interviewet med Mette Vad her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Faglig-udvikling-skaber-fremdrift

📸 Claus Boesen

15/12/2024

ULIGHED: Forskellen var tydelig, allerede da Merete Labriola var barn. Hun betragtede den lidt på afstand i klassen, i skolegården og hjemme hos vennerne. Nogle havde ikke engang penge til klassekammeraternes fødselsdage.

— Der var stor forskel på, hvad vi havde med os. Nogle kom i de to samme striktrøjer hele året rundt næsten alle årene, mens andre kom i nye dynejakker fra USA, og det kunne jeg sagtens se - uden helt at forstå, hvad det handlede om, husker Merete Labriola, der voksede op på Falster.

Hun husker også, at flere dengang sagde til hende, at hun ikke kunne gøre noget ved det. Men nu er hun vendt tilbage for netop at gøre noget ved uligheden.

Merete Labriola, der oprindeligt er uddannet ergoterapeut, er nemlig som professor sat i spidsen for en gruppe forskere, der skal arbejde med problemet. Det vil kræve en indsats, for uligheden er vokset. Men i et så lille land som Danmark, er vi nødt til at gøre noget ved, at vi har så store udfordringer med uligheden, mener Merete Labriola, der i interviewet med fagbladet også giver tre gode råd til, hvordan man som ergoterapeut kan være med til at mindske uligheden i sundhed. Et af dem lyder sådan her:
Råb højt. Hvis du kan se, at borgeren ikke har de nødvendige ressourcer til at lykkes med en behandling og evt. mangler tilbud, skal du gå til ledelsen eller gøre opmærksom på det i den offentlige debat.

Læs hele interviewet med Merete her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/ulighed-draeber
📸Christian Falck Wolff

14/12/2024

— Ergoterapeuter har i mange år vidst, at vi har meget mere end de fem sanser, og nu ved vi, at der er en ottende sans, siger Connie Nissen, som siden slutningen af 1980’erne har haft sit faglige blik skarpt rettet mod børns sensoriske profiler.

Hun taler om den interoceptive sans. En sans, som sender information om vores krops indre tilstand og hurtigere end hjernen registrerer, at der er noget på færde. Og en sans, som er nært forbundet med vores organer, så hjerte, lunger, blære, tarme eller mavesæk får besked først.

— Vi har alle sammen prøvet at få spontant ondt i maven, når en sms bipper ind på et forkert tidspunkt. Kroppen reagerer med det samme, og i virkeligheden sker der det samme i de børn, som pludselig får fx hjertebanken. Barnets krop reagerer naturligt på noget i omgivelserne, der er usundt for barnet, og hvis vi slår det hen, fortæller vi barnet, at det tager fejl. I stedet skal vi lære børnene at genkende og forstå signalerne, siger Connie Nissen.

Læs journalist Lene Terkelsens interview med Connie om børn og unges mistrivsel i det nye nummer af fagbladet - det er lige til at blive klog af 🙏💪
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Uroen-indeni
📸Martin Bubandt

12/12/2024

NYT NUMMER: Tag med til søhestetræning og bliv klogere på, hvordan ergoterapeuter kan hjælpe børn i begyndende mistrivsel. Forstå, hvordan den ottende sans hænger sammen med mistrivslen – og hvad de lettilgængelige tilbud kan bruges til.

Mød professoren, der vil mindske uligheden i sundhedsvæsenet, og den privatpraktiserende ergoterapeut, der går langt for at opfylde borgernes drømme.

Få forklaringen på, hvorfor mænd med leddegigt skal have ekstra hjælp – og lyt med, når visitatoren fortæller, hvorfor hun har valgt det job, andre takker nej til.

Ergoterapeuten #6 er online og på vej ud i postkasserne, og på redaktionen ønsker vi alle læsere og lyttere god fornøjelse 🙃
Link til bladreversionen i kommentarfelt herunder.

03/12/2024

Ergonomi: Lucas Raecke Håkonsen har været seks uger i praktik på et højteknologisk lager i Kolding. Hos VELUX har han arbejdet med at forbedre ergonomi og arbejdsmiljø – et område, der betyder meget for ham, både fagligt og personligt.

– Fysiske smerter, der skyldes dårlig ergonomi på arbejdspladsen, kan komme krybende, og man opdager det måske først når skaden er sket. Jeg ser på, hvordan man kan forebygge og lindre fysiske smerter, og det synes jeg er givende og spændende, siger Lucas Håkonsen.

I videoen herunder kan du møde Lucas og se, hvordan et af hans tiltag har skånet medarbejderne for mange unødige vrid i ryggen hver dag.

Link til artiklen i kommentarfeltet.

21/10/2024

SERVICEHUNDE: - Hunden er det fælles tredje, som vi begge holder fokus på, og det hjælper Michelle til at være i aktiviteten i meget længere tid. Hvis jeg kan se, at hun er ved at være der, hvor energierne er brugt op, så opfordrer jeg til, at vi træner ro med Maze, så alle får en pause, forklarer Nanna Højmark.
Hun er ergoterapeut og servicehundeinstruktør og uddanner servicehunde til psykisk sårbare. Hun ser servicehunde som et ”skræddersyet hjælpemiddel”: Hver hund skal trænes i lige netop at tilgodese den enkelte borgers behov.
Fagbladet fulgte hende på arbejde på en tur i et stort, fynsk indkøbscenter en helt almindelig onsdag formiddag, hvor Nanna guidede 31-årige Michelle til at få det bedste ud af hunden Maze.
Michelle har en svær psykisk funktionsnedsættelse, og Maze hjælper hende til at leve et meningsfuldt liv med indkøbs- og caféture i kontakt med andre mennesker.
- Rigtig mange psykisk sårbare føler sig isolerede ligesom Michelle, og der kan servicehunde hjælpe, fordi de bl.a. støtter borgeren i at forblive i aktiviteten, forklarer Nanna Højmark og tilføjer:
- Hunden stiller ingen spørgsmål, som en bostøtte måske ville gøre. Den er der bare, og alene ved sit nærvær, skaber den en ro hos borgeren. På den måde bliver den et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgeren til at få et meningsfuldt hverdagsliv.
Læs hele artiklen om Nanna Højmarks arbejde:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Tryghed-paa-fire-poter
📸Hans Christian Jacobsen

14/10/2024

FORSKNING: Ergoterapeut og postdoc Christina Tvede Madsen fik sig noget af en overraskelse, da hun gjorde resultaterne af et af sine ph.d.-studier op. Den intervention, hun havde designet til at øge arbejdsevnen og mindske sygefraværet hos patienter med inflammatorisk gigt, gav langt fra det forventede resultat.

— Da jeg tæller sygefraværet op, viser det sig, at interventionen har fået sygefraværet til at stige. Der svedte jeg godt nok lige lidt, da jeg opdagede det. Det var slet ikke, hvad vi havde forventet. Faktisk var det noget rigtig møg, for det går jo ikke at have en intervention, der giver et større sygefravær. Det er der ingen, der vil betale for, siger hun.

Personalet, der havde testet interventionen, havde imidlertid en simpel forklaring på det stigende sygefravær, fortæller Christina Tvede Madsen i et interview i fagbladet Ergoterapeuten:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Naar-arbejdsevnen-svigter
📸Charlotte Dahl

Adresse

Nørre Voldgade 90
København
1358

Telefon

+4588826270

Internet side

http://www.etf.dk/ergoterapeuten

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fagbladet Ergoterapeuten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Fagbladet Ergoterapeuten:

Videoer

Tryghed på fire poter

- Servicehunde er et overset hjælpemiddel, som kan rigtig meget, og jeg ville ønske, at der var flere kommunale sagsbehandlere, der fik øjnene op for det som hundene har at tilbyde, siger ergoterapeut Nanna Højmark Jensen, der uddanner servicehunde til psykisk sårbare borgere og hun undrer sig over, at der ikke er flere, som har fået øjnene op for hundenes terapeutiske potentiale. - Hundene kan være med til at gøre borgerne mere selvstændige i deres hverdagsliv og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, fortæller Nanna i videoen her. Hun kalder servicehunde for et ”skræddersyet hjælpemiddel”, fordi hver hund trænes i lige netop at tilgodese den enkelte borgers behov.

Ergo podcast - ergoterapi på lyd: Et empatisk afslag

PODCAST: ”Jeg skal ikke være hård”, sagde Cecilie Juel Verland til sig selv, da hun besluttede, at hun ville arbejde som visitator. Siden har hun gjort det til en dyd at give afslag på en værdig og respektfuld måde, så borgerne ofte siger "tak", når samtalen er slt - selv om de ikke går hjem med det hjælpemiddel, de havde sat næsen op efter. Men at være visitator er ikke altid lige let, og indimellem støder Cecilies ergoterapeutiske faglighed sammen med lovgivningen - fx når en borger efterspørger en tyngdedyne. Alt det fortæller Cecilie vores podcastvært Jakob Kehlet om i episoden ”Et empatisk afslag” – find det i din sædvanlige podcastapp eller på etf.dk/podcast 📸Claus Boesen Direkte link til podcasten i kommentarfeltet herunder.

I praktik hos Velux

Ergonomi: Lucas Raecke Håkonsen har været seks uger i praktik på et højteknologisk lager i Kolding. Hos VELUX har han arbejdet med at forbedre ergonomi og arbejdsmiljø – et område, der betyder meget for ham, både fagligt og personligt. – Fysiske smerter, der skyldes dårlig ergonomi på arbejdspladsen, kan komme krybende, og man opdager det måske først når skaden er sket. Jeg ser på, hvordan man kan forebygge og lindre fysiske smerter, og det synes jeg er givende og spændende, siger Lucas Håkonsen. I videoen herunder kan du møde Lucas og se, hvordan et af hans tiltag har skånet medarbejderne for mange unødige vrid i ryggen hver dag. Link til artiklen i kommentarfeltet.

Plejecentrets stemmer

Et plejecenter behøver ikke at være en trist oginaktiv endestation. Ergoterapeut Heidi Kjeldsen Kolding har gjort det til sin mission at skabe aktiviteter for beboerne - det fortæller hun om i podcasten her, hvor vært Jakob Kehlet også møder en flok syngende beboere. Find podcasten på etf.dk/podcast eller ved at søge på Ergoterapi på lyd i Spotify eller i din podcastapp. 📸 Hans Christian Jacobsen

I lære som leder

I LÆRE SOM LEDER: Han har siddet på sidelinjen ved ansættelsessamtaler og lyttet til kolleger, der bankede på den ledende terapeuts dør for at fortælle, at de havde det svært eller havde brug for en fridag. I praktikken på 6. semester tog Marcus Birk Palm i praktik hos ledende terapeut Anne-Mette Tjørnelund på Regionshospitalet Horsens, og i videoen her fortæller han, hvad det gav ham med videre på karrierevejen. Læs mere i det nyeste nummer af Ergoterapeuten, hvor Anne-Mette også fortæller, hvordan Marcus’ praktik har gavnet hende som leder, fordi det har fået hende til at stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved hendes eget arbejdsliv. Foto og video: Hans Christian Jacobsen Link til artiklen: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/I-laere-som-leder

Gaming i psykiatrien

GAMING: ”Magisk” er et egentlig et lovligt stort ord at tage i munden for ergoterapeut Mark Espe Thillerup. Han bruger det alligevel, når han skal beskrive den forvandling, han har set hos nogle af sine patienter gennem det seneste år. - Det er de her tunge drenge, som sidder på deres værelser og ikke har så meget at lave. Men så kommer der et tilbud om en aktivitet, der lige netop passer til dem, og så kommer de ud og er sociale, forklarer Mark Espe Thillerup, der er ergoterapeut ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Sammen med sin kollega Emil Kjeldsmark Lemvig og Neel Murmann, der er fagleder for ergoterapien, fortæller han om at bruge gaming i behandlingen, og erfaringen med computerspillet Counter-Strike er indtil videre, at det virker. - I virkeligheden handler det ikke om at skyde. Det handler om at være sammen på et hold, løse en opgave og kommunikere, forklarer Mark. Illustration: Erica Jacobson Læs hele artiklen: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_4_24_ny/?gotopage=40

FORSKERENS HVERDAG: Ved du egentlig, hvordan den ergoterapeutiske forskers hverdag ser ud? Ja, for Jacob Østergaard Madsen er opgaven i hvert fald rigtig meget andet end at gennemføre omstændelige studier og skrive lange forskningsartikler. Han skal blandt andet også formidle sin viden på video, så et bredere publikum kan forstå den — og det er netop en af de opgaver, han har på dagsordenen, da Ergoterapeutens podcastvært Jakob Kehlet følger i hælene på sin navnebror på Professionshøjskolen UCN for at give fagbladets lyttere et indblik i hverdagen som forsker. Find podcasten via linket i kommentarfeltet herunder.

Styrk dit faglige selvværd

FAGLIGT SELVVÆRD: Bliver du usikker overfor kolleger og ledelse, når du skal argumentere for dine synspunkter? Eller oplever du, at andre tromler over din holdning på jeres møder? Så er du ikke den eneste, og derfor giver erhvervspsykolog Stine Reintoft i fagbladets seneste guide fire gode råd til at håndtere faglig usikkerhed. Hun forklarer også, hvorfor den kan opstå, og hvad konsekvenserne kan være. Et af hendes råd lyder: Brug din tvivl konstruktivt. Tvivlen kan være en sund følgesvend, og selv de dygtigste fagpersoner er gode tvivlere. Lad være med at panikke, når du bliver fagligt usikker, men øv dig i stedet i at være med tvivlen, og brug den, når du fx skal løse komplekse opgaver, hvor der er brug for flere perspektiver. Få Stine Reintofts andre gode råd lige her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Guide-Styrk-dit-faglige-selvvaerd Animation: Erica Jacobson

Tine Rosenberg, klinisk underviser

KLINISK UNDERVISER: - Jeg ser mig selv som de studerendes rejseleder, der kan hjælpe dem på deres rejse i faglig og personlig udvikling, siger Tine Rosenberg Søgaard. Som klinisk underviser i Svendborg Kommune ser hun det som sin fornemste opgave at vise de nye i faget alt det, der er spændende og fedt ved at arbejde som ergoterapeut. Men at arbejde med de unge ergoterapeuter handler langt fra bare om at vise vej i sit yndlingsfag. Det sværeste er, at hun får nogle studerende ud i praktik, som har en kæmpe ”mental load”, fortæller hun i videoen her. I artiklen ”Hvis jeg bærer de studerende igennem, bliver de ikke klar til et arbejdsliv” fortæller hun blandt andet, hvordan hun bruger ”Styrke-spot-kort” i arbejdet med de unge. Læs artiklen her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Hvis-jeg-baerer-de-studerende-igennem-bliver-de-ikke-klar-til-et-arbejdsliv 📸Charlotte Dahl

Sally Wulff Jørgensens ph.d. om e-health

E-HEALTH: Hvad sker der i mødet mellem patient og behandler, når man inddrager ”e-health”? Det har Sally Wulff Jørgensen undersøgt i sin ph.d., og det fortæller hun om i videoen her. Et af de væsentligste fund i hendes undersøgelse er, at værdien af skærmen først opstår, når man bringer den sundhedsprofessionelle ind i ligningen. I det seneste nummer af fagbladet får du mange flere detaljer fra Sallys ph.d.: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=5

Undgå forråelse

UNDGÅ FORRÅELSE: Forråelse er en mestringsstrategi, og hvis vi vil undgå forråelsen, skal vi tage psykisk slid mere alvorligt, mener psykolog Dorthe Birkmose. Hun er mest bekymret for den stilfærdige forråelse, som bl.a. kommer til udtryk som passiv resignation, forklarer hun: — Man kan prøve at håndtere sin moralske stress med en stilfærdig form for forråelse, hvor man tænker og føler mindre ved at gøre sig ligeglad. Der er ingen ergoterapeuter, der er ligeglade med kvaliteten af deres arbejde, men de kan i perioder stå alene med frustrationen over ikke at kunne udføre arbejdet ordentligt, og så kan de prøve at gøre sig ligeglade. Dorthe Birkmose er rimelig tryg ved, at forråelsen nok skal blive opdaget, når den viser sig som fx irritation, aggression, nedgørende humor og mistro til andre. — Jeg er mere bekymret for, om den stilfærdige forråelses undgåelsesadfærd, selvcensur, ligegyldighed og passive resignation opdages i en travl hverdag, siger hun og forklarer: — Det er vigtigt at reagere, hvis man opdager tegn på forråelse på sin arbejdsplads. Problemerne skal frem i lyset, men uden at nogen udskammes eller skældes ud. Fundamentet for at finde de konkrete løsninger, som kan gøre noget ved det psykiske slid, der har gjort forråelsen nødvendig, er psykologisk tryghed. Hvis det ikke er trygt at tale om fejl, mangler og problemer, er det umuligt at gøre noget ved forråelsesrisikoen. Få Dorthe Birkmoses råd til at undgå forråelse: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_8_23/?gotopage=46 Illustration: Erica Jacobson

Genveje

Del

Type

Medier/nyheder