30/08/2024
Masser af nye spektakulære fund, computermodelleringer og DNA-undersøgelser har de seneste år skabt et overraskende nyt billede af dinosaurerne og deres historie. I sin fængslende bestseller "Dinosaurernes gennembrud og undergang - en ny historie om de forhistoriske kæmper" fortæller den amerikanske palæontolog Steve Brusatte levende og engageret om de banebrydende opdagelser og gør den forsvundne verden levende ved at belyse dinosaurernes gådefulde oprindelse, deres spektakulære opblomstring, forbløffende mangfoldighed og katastrofale udryddelse.
Brusatte, der har navngivet 15 nye arter, og stået i spidsen for masser af spændende feltarbejde, tager læserne med på en verdensomspændende rundtur til de nye fossilfund og opdagelser, der kaster nyt lys over dinosaurernes udviklingshistorie, og tegner det store evolutionære billede med detaljer, der gøre dinosaurarterne levende for læseren, hvordan de så ud, hvordan de levede, åndede og bevægede sig. Det er kort sagt medrivende ny videnskabshistorie, eller som New York Times skrev: "En stor læseoplevelse med den ene aha-oplevelse efter den anden."
Dinosaurernes gennembrud og undergang udkommer d. 11. oktober 2024 og kan købes hos din (net)boghandler eller bestilles portofrit på forlagets hjemmeside. https://www.brilleuglen.dk/vare/dinosaurernes-gennembrud-og-undergang-en-ny-historie-om-de-forhistoriske-k%C3%A6mper