Forlaget Spring

Har du læst “Kontaminationsæstetik" af Søren Reith-Hauberg ? 📚"At være kontamineret og at kontaminere har en dyb forbind...
21/11/2024

Har du læst “Kontaminationsæstetik" af Søren Reith-Hauberg ? 📚

"At være kontamineret og at kontaminere har en dyb forbindelse til følesansen – til det at røre og at blive rørt ved.”
Vi lever i en kontamineret verden. Søren Reith-Hauberg lancerer i denne bog begrebet kontaminationsæstetik som et forslag til en ny forståelse af vores økologiske situation. Bogen skitserer rammerne for en økologisk reorientering, der gør os i stand til at få øje på de dybere forbindelser mellem det giftige og det helbredende, det urene og det rene, det forurenede og det harmonisk forbundne.
Bogen lægger sig i forlængelse af teoretiske retninger som nymaterialisme, objektorienteret ontologi og økokritik. Den giver med sine eksemplariske analyser af den kontaminationsæstetiske samtidskunst vores forestillinger om
forbundethed og ansvar for planeten en tiltrængt filosofisk og kunstteoretisk opdatering.
Omdrejningspunktet for bogens analyser er et udvalg af kunstværker af japanske Tetsumi Kudo, dansk-islandske Olafur Eliasson og dansk-australske Studio ThinkingHand. Kunst som sætter det kontaminerede i forgrunden og inviterer til at reflektere over, hvordan intet på denne planet eksisterer uberørt – og hvordan vi som mennesker kan genopdage vores rolle og ansvar som medskabere af en fundamentalt kontamineret verden.

Læs mere og køb den her: https://www.forlagetspring.dk/collections/nyeste-udgivelser/products/kontaminations-aestetik

Kom til bogrelease på Dagmars Bodega 💚 I morgen fredag den 27. september udkommer Søren Reith-Hauberg debut-udgivelse ‘K...
26/09/2024

Kom til bogrelease på Dagmars Bodega 💚 I morgen fredag den 27. september udkommer Søren Reith-Hauberg debut-udgivelse ‘Kontaminationsæstetik’ på Forlaget Spring.

Det skal fejres med god musik og hygge på Dagmars Bodega (Gormsgade 25, 2200). Undervejs vil der være frisk øl i hanerne, kontaminationsæstetiske shots og mulighed for at købe bogen.

PROGRAM
17.00: Velkomst
17.30: Tak og tale
18.00: DJ og klassisk Dagmar-hygge resten af aftenen

Alle er velkomne!
Kærligst
Dagmars Bodega, Forlaget Spring og Søren Reith-Hauberg

OM BOGEN
Vi lever i en kontamineret verden. Søren Reith-Hauberg lancerer i denne bog begrebet kontaminationsæstetik som et forslag til en ny forståelse af vores økologiske situation. Bogen skitserer rammerne for en økologisk re-orientering, der gør os i stand til at få øje på de dybere forbindelser mellem det giftige og det helbredende, det urene og det rene, det forurenede og det harmonisk forbundne.
Omdrejningspunktet for bogens analyser er et udvalg af kunstværker af japanske Tetsumi Kudo, dansk-islandske Olafur Eliasson og dansk-australske Studio ThinkingHand (Rhoda Ting & Mikkel Bojesen). Kunst som sætter det kontaminerede i forgrunden og inviterer til at reflektere over, hvordan intet på denne planet eksisterer uberørt – og hvordan vi som mennesker kan genopdage vores rolle og ansvar som medskabere af en fundamentalt kontamineret verden.

OM FORFATTEREN
Søren Reith-Hauberg (f. 1992) er cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet. Han arbejder i krydsfeltet mellem filosofi, økokritik og kunst og er ansat som tekstforfatter og programlægger på natur- og videnskabsfestivalen Bloom.
KONTAMINATIONSÆSTETIK – Økologisk sensibilitet i en verden uden fremtid er hans første bog.

”Læs denne stodder, for helvede, og lær!” Med de ord modtog Gabriel García Márquez en lille bogpakke af sin ven og kolle...
19/06/2024

”Læs denne stodder, for helvede, og lær!” Med de ord modtog Gabriel García Márquez en lille bogpakke af sin ven og kollega Álvaro Mutis. Bogpakken indeholdt et af de mindste, men mest betydningsfulde forfatterskaber i latinamerikansk litteratur: romanen Pedro Páramo og novellesamlingen Sletten brænder – skrevet af mexicaneren Juan Rulfo.

Til Rulfos forfatterskab føjede sig en løbende produk­tion af fotografier, som ifølge Susan Sontag gjorde ham til ”den bedste fotograf, jeg kender fra Latinamerika.” Og til fotografierne føjede sig diverse former for virksomhed inden for den mexicanske filmindustri.

Med den foreliggende bog gives der introduktioner til forfatterskabet, et signalement af det fotografiske værk og en oversigt over filmarbejdet, kombineret med perspektiveringer til læsninger af det aktuelle Mexico såvel som læsninger i andre verdenshjørner. Tør vi sige: Læs om denne stodder, for helvede, og lær! 📙

https://www.forlagetspring.dk/products/rulfo?_pos=1&_sid=c519ed7bf&_ss=r

Har du læst "Stemmen, scenen og sangen" af Anker Gemzøe? 📙I sin dramatik har Svend Åge Madsen været vidt omkring i medie...
11/06/2024

Har du læst "Stemmen, scenen og sangen" af Anker Gemzøe? 📙

I sin dramatik har Svend Åge Madsen været vidt omkring i medier og genrer, fra hørespillets usynlige stemmer til iøjnefaldende scener, fra det intime kammerspil til det grotesk myldrende total-teater og operaen som Gesamtkunstwerk. Hans dramaer er på samme tid underholdende og urovækkende, fyldt med følelser og filosofi. De dristige forsøg med nye dramatiske former har altid eksistentiel betydning og er båret af en dyb respekt for dramaets essens: den dramatiske handling, der konfronterer os med vanskelige livsvalg og mennesker i krise.

Stemmen, scenen og sangen er den første samlede fremstilling af Svend Åge Madsens dramatik. Bogen rummer læsninger og karakteristikker af alle hans opførte dramatiske værker, både radiospil og andre former for audiodrama, tv-dramaer, skuespil for scene og operaer – og udfylder en tom plads i dansk litteraturhistorie.

Læs mere og køb vores nyeste udgivelse her: https://www.forlagetspring.dk/collections/nyeste-udgivelser/products/stemmen-scenen-og-sangen

Springs nyeste tidsskrift 😀 INDHOLD:Stig Olsen og Claus Elholm Andersen om Helle Helles BOBLilian Munk Rösing om Helle H...
22/05/2024

Springs nyeste tidsskrift 😀

INDHOLD:

Stig Olsen og Claus Elholm Andersen om Helle Helles BOB

Lilian Munk Rösing om Helle Helles Hafni

Joachim Aagaard Friis om Nanna Storr-Hansens Bøgetid

Linus Fiil Skov om Johannes V. Jensen og økokritik og nymaterialisme

Jon Helt Haarder om selvfremstilling i den danske ghettolitteratur

Lotte Thyrring Andersen om erindring og hverdag hos Klaus Rifbjerg, Jørgen Gustava Brandt og Pia Tafdrup

Lasse Hemicke om Karl Gjellerups Verdensvandrerne

Erik Skyum-Nielsen om Inger Christensens det

Erik Svendsen om Leif Panduro

Aage Jørgensen om Per Lange

-

Bestil det her https://www.forlagetspring.dk/collections/tidsskriftet-spring/products/tidsskriftet-spring-nr-53 😀

Forlaget Spring har siden 1992 udgivet det videnskabelige tidsskrift SPRING og siden 1995 udgivet videnskabelige og skøn...
07/05/2024

Forlaget Spring har siden 1992 udgivet det videnskabelige tidsskrift SPRING og siden 1995 udgivet videnskabelige og skønlitterære værker. Se vores udgivelser her: https://www.forlagetspring.dk/ 📚

25/04/2024

“And here we are, five years later, with the result: 2,8 kilos of pure gold & love, 300 pages, more than 120 artworks and three new essays, one of them by Torben himself” - Lars Movin

En kæmpe tak til alle jer, der kiggede forbi Galleri Tom Christoffersen i dag for at fejre lanceringen af "Still in Play...
25/04/2024

En kæmpe tak til alle jer, der kiggede forbi Galleri Tom Christoffersen i dag for at fejre lanceringen af "Still in Play".

Still in Play præsenterer for første gang en samling af den unikke billedkunst skabt af den multidisciplinære kunstner o...
23/04/2024

Still in Play præsenterer for første gang en samling af den unikke billedkunst skabt af den multidisciplinære kunstner og boldspillende legende Torben Ulrich (1928-2023) og rummer mere end 120 gengivelser af hans rispapirmalerier og tryk. Alt i alt et enestående værk, resultatet af en egenartet billedkunstnerisk praksis, rodfæstet i fysiske erfaringer fra diverse idrætssammenhænge fra 1940’erne og frem og formet af en livslang optagethed af filosofi, poesi, musik og åndelig søgen. Ledsaget af tre
nye essays inklusive et af Torben Ulrich.

Bogen udkommer 10 maj men du kan forudbestille den nu: https://www.forlagetspring.dk/collections/nyeste-udgivelser/products/still-in-play

Kære venner af SpringDet er os en stor glæde at invitere til boglancering og fernisering for Still in Play – Torben Ulri...
18/04/2024

Kære venner af Spring

Det er os en stor glæde at invitere til boglancering og fernisering for Still in Play – Torben Ulrichs malerier.

Torsdag den 25. april 2024 kl. 17-19 i Galleri Tom Christoffersen, Skindergade 5, Kh K

Still in Play præsenterer for første gang en samling af Torben Ulrichs unikke billedkunst og rummer mere end 120 gengivelser af hans rispapirmalerier og tryk. Alt i alt et enestående værk, resultatet af en egenartet billedkunstnerisk praksis, rodfæstet i fysiske erfaringer fra diverse idrætssammenhænge fra 1940’erne og frem og formet af en livslang optagethed af filosofi, poesi, musik og åndelig søgen.

Omdrejningspunktet i bogen er den sene serie “Spaceplay, Skywriting”, som Torben Ulrich sammen med sin hustru Molly Martin arbejdede på i 2021-2022, og som ikke tidligere har været vist. Og herfra arbejder fremstillingen sig kronologisk baglæns til 1971 og det allerførste spæde forsøg med billedkunst skabt ved hjælp af farvemarinerede tennisbolde og andre idrætsrelaterede remedier.

Foruden den store samling af billedkunst rummer bogen et helt nyskrevet essay af Torben Ulrich, samt to andre essays af kunsthistorikeren Jens Tang Kristensen og af Lars Movin, mangeårig ven af Torben Ulrich og bogens redaktør.

Torben Ulrich døde til vores store sorg desværre den 20. december 2023, få dage efter at han havde sat det sidste punktum i bogen og godkendt hele værket. Men han nåede at se det hele.

Bogen udkommer officielt den 10. maj, men lanceres altså den 25. april.

Kom og vær med til at fejre bogen og mindes og ære et vidunderligt menneske og en uforlignelig legende.

Hjertelige hilsener fra

Lars, Michael og Marianne
.. And so it goes, on and on,
sooner or later leading
to a situation where we shrink
into the pure nothing –
except that all of your work is,
in a sense, still here, still in play …

(Torben Ulrich 4. oktober 1928 – 20. december 2023)

Adresse

Taffelbays Alle 7
Gentofte
2900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Forlaget Spring sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Forlaget Spring:

Videoer

Del