Tanja Gudiksen I Stress- og trivselsrådgiver I

Tanja Gudiksen I Stress- og trivselsrådgiver I Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Tanja Gudiksen I Stress- og trivselsrådgiver I, Dragstrupvej 103 Erslev/ Asylgade 1b, 7700 Thisted, Favrskov.

09/01/2025

🌟ADHD og arbejdspladsen🌟

Har du en medarbejder, der har fået ADHD?

Eller er du medarbejderen , der lige har fået beskeden ADHD?

Så kan vi hjælpe jer.

Til dig som LEDER, kan vi klæde dig på i forhold til
at udvikle dine lederkompetencer i denne nye situation.
Særligt med fokus på hvilke faktorer, som er altafgørende for medarbejderens tilknytning og trivsel på arbejdet.

Til dig som MEDARBEJDER, kan vi samtidig tilbyde til dig samtaler - og også et særligt forløb (godkendt af socialstyrelse).
Hvor fokus er viden og støtte til at udvikle ADHD til din styrke.

Disse tilbud kan enten ske enkeltvis eller i kombination og tilpasses jeres ønsker

Kontakt Dina for en uforpligtende samtale, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning for lige netop jer og jeres behov.

For en sygemelding er sjældent løsningen.

Må meget gerne deles.
Tak♥️

Godt nytår✨💫-Og tusind tak for tilliden fra de bedste kunder🌟Pas godt på dig selv og hinanden♥️Kh. Tanja
31/12/2024

Godt nytår✨💫

-Og tusind tak for tilliden fra de bedste kunder🌟

Pas godt på dig selv og hinanden♥️

Kh. Tanja

17/12/2024
🌟Så er der særligt nyt fra værkstedet🌟Jeg er blevet en del af et værkstedsfællesskab med dygtige og fantastiske  mennesk...
14/12/2024

🌟Så er der særligt nyt fra værkstedet🌟

Jeg er blevet en del af et værkstedsfællesskab med dygtige og fantastiske mennesker. Ikke blot fagligt, men også i hjertet.

Denne spændende mulighed er en mangeårig drøm om at skabe et sted, som favner og griber dig, når du har brug for hjælp og støtte. Uanset om det blot er for en stund eller en periode.

Med andre ord og lidt revisortørt: Et tværfagligt tilbud til dig, når ubalance banker på.

✨Og vi er først lige begyndt✨

Og ja til de nysgerrige: Jeg fortsætter stadig med kontoret på Mors.

Vi fortsætter med en masse gode julegaver til jer- og os i klinikken❤️😃. Vi udvider nemlig endnu engang- og bevæger os tættere mod et mål om at være en komplementær klinik, hvor vi kan hjælpe hele dig. Derfor er jeg super glad for at skrive:

Velkommen til Tanja Gudiksen i Komplementær Klinik!

Jeg er glad for at kunne præsentere endnu en ny kollega. Tanja er vores nye coach i Komplementær Klinik. Tanja bringer en solid faglig baggrund og mange års erfaring med sig inden for stresshåndtering, trivsel og coaching – både for virksomheder og private. Hun brænder også for, at skabe en klinik med alt under samme tag.

Tanja er certificeret stresscoach fra Matzau Erhvervspsykologer og har en internationalt godkendt coachuddannelse fra Manning Inspire, Sofia Mannings anerkendte uddannelse.

Hvad kan Tanja hjælpe med?
Tanja arbejder med:
• Virksomheder: Fokus på arbejdsglæde, trivsel og stresshåndtering – både forebyggende og når udfordringerne er blevet akutte.

• Private: Hjælp til dig, der ønsker at bremse op og finde vejen ud af stress, så du kan genfinde balancen i hverdagen.

Og akuthjælp til dig, der er stresssygemeldt, så du kommer bedst og hurtigst muligt igennem perioden.

Tanja igennem flere år drevet firma i eget navn, hvor hun har specialiseret sig i at skabe trivsel for både hele organisationer og enkelt personer.

Med en baggrund som revisor (HD) og mange års erfaring med optimering forstår Tanja vigtigheden af at kombinere trivsel med resultater. Hendes særlige styrke er hendes dybe viden om stressbehandling og evnen til at omsætte denne viden til konkrete løsninger i praksis. Hvor fokus er lavpraktisk løsninger, der er lette at integrere og med stor effekt.

Vi er utroligt stolte af, at Tanja bliver en del af vores team, og vi glæder os til at tilbyde hendes kompetencer i klinikken.

Velkommen til, Tanja!

20/11/2024

De små glæder🤩

Når der er leveringstid på den nye computer, og jeg så sniger mig op til sønnikes gamercomputer, som åbenbart er udstyret med engelsk tastatur🤯

Hurra for at ramme forkert. Ellers var det blevet en temmelig lang eftermiddag😎

Ps. Måske jeg skulle støve af som tak for lån..

🌟Jeg bliver jævnligt spurgt om stress overhovedet er noget, der findes her lokalt?🌟Arbejdstitlen siger godt nok stress, ...
14/11/2024

🌟Jeg bliver jævnligt spurgt om stress overhovedet er noget, der findes her lokalt?🌟

Arbejdstitlen siger godt nok stress, men med mine briller handler det kort og godt om vi trives?

På alle planer.

Med det in mente, så er mit svar ganske simpelt. Og altid det samme:

Her i området er vi ganske almindelige mennesker, der ligesom alle andre, også kan blive ramt af livet og hverdagen på forskellig vis.

Det kan dog godt være, at vi bider tænderne sammen lidt mere og hårdere, og også i lidt længere tid - og nogle gange også i for lang tid.

Men det forsvinder stress sjældent af.

Som i aldrig.

Så ja stress findes også lokalt. For her kan trivslen også blive udfordret enten i privatlivet eller arbejde. Eller begge steder på en gang.

Heldigvis tages der stort ansvar ude på arbejdspladserne. Både i forhold til rammerne generelt, og også til støtte til den enkelte medarbejder.

Og den vigtige opgave er jeg så heldig, at være en del af og bidrage til gennem lokale samarbejder.

Ofte skal der blot få justeringer til for både at gøre arbejdsplads og medarbejdere langtidsholdbare. Så med andre ord minimal indsats i forhold til udbyttet.

Det kan vist godt kaldes win-win-win. Selv her lokalt.

Er du en smule nysgerrig på, hvem jeg blandt andet samarbejder med, så kig med her inde: https://www.tanjagudiksen.dk/Samarbejdspartnere

Og der er altid plads til et enkelt nyt klientnr. eller to, som vi sagde dengang, jeg var i revisionsbranchen😉

Pas godt på dig selv og hinanden♥️

Kh. Tanja

🌟Hvad kan en arbejdsplads lære af efterskolen?🌟Her er de yngste boys på hver deres efterskole. November måned betyder, a...
12/11/2024

🌟Hvad kan en arbejdsplads lære af efterskolen?🌟

Her er de yngste boys på hver deres efterskole. November måned betyder, at hverdagen har banket solidt på - også der.

Det rammes så fint ind i månedsbrevet med disse linier:

“Vi begynder at tale lidt mere om den enkelte elevs rolle i fællesskabet og ikke mindst, at vi er ansvarlige overfor hinanden. I den mørke tid kan lys, humor, fællesskab og venskaber hjælpe humøret frem og holde drømmene højt”

Og tilbage igen til arbejdspladsen, hvor vi også har fællesskaber.

Hvor det her er kollegaerne, der har kæmpe betydning for arbejdsglæden og trivslen.

Der giver en forklaring på, hvorfor en sygemelding rammer dobbelt hårdt.

Fordi du oveni at kroppen siger fra, også træder ud af fællesskabet for en stund.

Og netop derfor bliver kollegaerne ekstra vigtige i sygemeldingsperioden. Så følelsen af fællesskab bevares, så godt som det er muligt.

Kh. Tanja

06/11/2024

Når der skal ydes, så skal der også nydes.

Almindeligvis er det mig, der giver opgaver og anbefalinger herfra min stol.

I dag var det omvendt.

For dagen rundede af med sparring 360* på værkstedet.

Så nu skal nye, små skibe snittes inden de sættes i søen🌟

🛟Bruger du din kollega som redningskrans?🛟 Der findes virkelig mange gode kollegaer rundt omkring på arbejdspladserne.Je...
31/10/2024

🛟Bruger du din kollega som redningskrans?🛟

Der findes virkelig mange gode kollegaer rundt omkring på arbejdspladserne.

Jeg oplever dog også jævnligt, at kollegaer - måske ubevist - bliver brugt som buffer og redningskrans for at få egen planlægning til at hænge sammen.

Det slider både på kollegaskabet, arbejdsglæden og i kalenderen.

Måske dette skilt kan være en hjælp, hvis du er en meget hjælpsom kollega.

Pas på dig selv♥️

Kh. Tanja

Ps. Billede lånt fra workmemes - fb

🌟Lokal virksomhed, der tager bæredygtighed til next level🌟 Både indenfor og udenfor murene.Det gør mig stolt både faglig...
09/10/2024

🌟Lokal virksomhed, der tager bæredygtighed til next level🌟

Både indenfor og udenfor murene.

Det gør mig stolt både fagligt og som menneske.

Jeg var inviteret til at bidrage - og dagen blev startet med 1 times oplæg i godt selskab.

Runde to - for nye ører - kører igen i eftermiddag.

Tusind tak for tilliden♥️

26/08/2024

Skønne og kloge Signe Lindkvist🤩

Jeg anbefaler altid gå-ture uden fyld i ørene.

Med undtagelse af, hvis netop “lyd” er fødselshjælperen til overhovedet at komme i gang.

Og så kan du altid pille lyden ud, når vanen med gå-ture er skabt.

Kh. Tanja

30/07/2024

🌟Prep dit vinter-forråd🌟

Ferie er ved at være krydset af hos de fleste af os.

Og selvom ferien måske er slt i kalenderen, så behøver følelsen ikke at slippe kroppen.

Selvom strandtasken måske er skiftet ud med arbejdstasken.

En særlig sten,
et foto som baggrundsskærm,
lidt sand i en lille flaske
eller måske en lydfil med din yndlingslyd fra naturen.

Kan på et ganske kort øjeblik genskabe følelsen af ferie.
Og den beroligende effekt fra naturen, selvom du er på arbejde.

Også når det er en mørk og regnfuld dag i november.

Og det er nu, at du skal samle dit vinter-forråd af ferievibes.

God arbejdslyst

Ps. Jeg håber ferien har bragt dig det, som du havde brug for - og håbede på.

Kh. Tanja

…..Hvor er det befriende at fokus og anbefalinger på skærmtid nu endelig også handler om voksne.I lang tid har det været...
13/06/2024

…..Hvor er det befriende at fokus og anbefalinger på skærmtid nu endelig også handler om voksne.

I lang tid har det været børn og unge, der har været under luppen. Men nu er tiden kommet til, at vi voksne kigger os selv i øjnene. Hvis vi tør.

Jeg har unge mennesker i huset og her er skærm(tid) derfor et dagligt tilbagevendende tema. Ikke kun for dem, men også for deres mor.

Selvom der er helt klare linier på, hvornår telefonen ikke skal bruges. Og at lyde på notifikationer skal være slukket. Bum.

Og det er vi faktisk ganske enige om.

Og det giver ro på alle måder.

Så da radioen her til morgen netop handlede om de nye anbefalinger, blev det et naturligt samtaleemne i bilen på vej til skole.

Og jeg blev helt oplagt spurgt.

“Mor hvor meget skærmtid bruger du om dagen?”

Og jeg svarede, at jeg nemt ville kunne forsvare mit (høje) forbrug, da min telefon er en del af mit arbejdsredskab. Men at det ikke ville være hele sandheden.

Og hvem er det egentlig jeg narrer?

Og det fik vi en god snak om.

Hvor min co-pilot også fortalte, at han den anden dag netop havde sat begrænsning på sit You-tube forbrug.

Og da jeg lignede et stort spørgsmålstegn sagde han, at det var nemt at gøre under menuen skærmtid.

Og at han også om et lille stykke tid ville skrue lidt mere ned for YouTube-tiden.

Hvor er de seje de unge mennesker - og hvor kan vi lære meget af dem. For de er er jo naturligt vokset op med skærme og forholder sig til dette.

Og finder løsninger.

Vi voksne derimod bruger ofte skærmen mere ukritisk - i stil med flow tv.

Med masser af undskyldninger overfor os selv. Om omfanget og forbruget.

Men igen.

Hvem er det egentlig, der taber her?

Telefonen er næsten blevet vores nye bedste ven. Og også den materielle ting, som de fleste af os vil panikke pænt meget over at miste. For den indeholder jo store dele af vores liv.

Bortset fra nærværet.

Og for at opleve dette, så må vi skrue ned for forbruget, ved at lægge telefonen væk og kigge op. Og det kan den så også hjælpe os med.

Hvis vi tør give den opgaven.

Nu har jeg ihvertfald sat et billede frem igen i køkkenet. Til påmindelse om opgaven.

Så må vi se hvor længe billedet står denne gang - inden det ganske diskret flytter tilbage på kontoret igen….. mens jeg er til møde.

Kh. Tanja

11/06/2024

Det koster blot den tid, som det tager dig at skrive spørgsmålet🌟

Ps. Kan sendes enten i kommentar eller besked.

07/05/2024

Noget af det fineste ved mit arbejde er, at være vidne til den helt særlige proces, der sker i stolen overfor mig.

Hvor der jævnligt sidder et menneske, som befinder sig et sted i livet, hvor meget virker mørkt, uoverskueligt og tungt.

Og hvor de næsten har mistet troen på, at få det godt igen.

Nogensinde.

Og stille og roligt - og med små skridt - begynder de så at gå vejen fremad.

Møder lyset igen og får fodfæste.

De får undervejs sat tålmodigheden godt og grundigt på prøve. Men de fortsætter.

Også når anbefalingerne ikke altid giver mening for dem.

Og hvor de, - når de går ud af døren efter den afsluttende samtale - igen har fundet både sig selv, fodfæstet og mod til at kigge verden i øjnene.

Og vigtigst af alt. Belønningen for indsatsen:

🌟De har fået det godt igen🌟

De er så seje mine kunder!

At blive mødt af den tillidserklæring og få lov til at være med i processen, og se dem komme godt i mål.

Det rører mig hver gang både som fagperson og ikke mindst mennesker.

For mig bliver det ikke større.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ps. Og til spørgsmålet i billedet, der svarer jeg hver gang:

Jeg kan ikke sige dig præcis, hvor lang tid der går. Men jeg kan love dig to ting.

At du får det godt igen.

Og at det kommer til at tage (noget) længere tid end du håber på.

For tiden er en faktor i sig selv.

🌟Stress og tankemylder🌟En af de spørgsmål jeg ofte støder på er: Hvordan stopper jeg tankemylder?Det er ikke nogen hemme...
04/04/2024

🌟Stress og tankemylder🌟

En af de spørgsmål jeg ofte støder på er:

Hvordan stopper jeg tankemylder?

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er fan af fakta. Så lad os begynde der.

Forskerne vurderer, at vi tænker mellem 60.000-80.000 tanker om dagen. Samtidig er 95% af de tanker, som vi tænker, tanker, som vi har tænkt før.

Og hele 80 % af vores tanker har en tendens til at være negative.

Negative tanker og tankemylder er faktisk din hjernes måde at hjælpe dig til at overleve.

Og når der kommer ro på dine bekymringer, så kommer der også ro på tankemylderet.

Så det betyder ret meget for dit velbefindende og din trivsel, hvilken “melodi” du har i ørene.

Hvor modtagelig du er for de negative tanker. Det handler i høj grad om dit overskud. Din energi.

Ligesom du kan træne din fysiske krop. Så kan du også træne din hjerne til at flytte fokus væk fra tankemylderet.

Også selvom du måske føler dig ramt i overskud.

Alt tæller og er et skridt på vejen i den rigtige retning.

Her kommer nogle af mine anbefalinger til tankemylder:

#1 GIV TANKERNE BESØGSTID
Afsæt en fast tid på dagen i max. 1/2 time, hvor tankerne får lov at løbe frit. Og skriv dem gerne ned. Blot for at parkere dem et sted. Og luk så hæftet igen.

Når tankerne så dukker op uden for denne tid, minder du dig selv om, at I først mødes igen i morgen. Det handler om at slukke automatpiloten og træne din hjernen, så den ikke lader sig rive med konstant.

#2 FYLD OP MED GODE TING
Forsøg at skrue op for gode oplevelser i din hverdag. Se sjove og underholdende film og serier. Lyt til musik der får dig i godt humør og rykker i dansebenet.

Søg de gode relationer og positive mennesker i dit liv. Gå en tur det frisker også hjernen. Dyk ned i din yndlingsbog eller lyt til en podcast.
Disse input giver alt sammen glæde og energi.
Kort sagt: Det du fodrer, det vokser.

#3 FAKTA ELLER FORMODNINGER?
Min kære mormor sagde altid.
“Hvis og hvis…..min r🏝️v er spids”

Øv dig i at skelne imellem om det er fakta - eller blot formodninger og frygt, - som er kernen i dine tanker.

Bekymringer kan optage meget af din tid og de dræner dig for energi.

Og ja vi er alle forskellige af sind. Alligevel kan vi godt ændre vores tanker og mindset - hvis vi træner. Så fokus bliver løftet til det lyse og positive.

God arbejdslyst.

Kh. Tanja

Adresse

Dragstrupvej 103 Erslev/ Asylgade 1b, 7700 Thisted
Favrskov
7950

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tanja Gudiksen I Stress- og trivselsrådgiver I sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tanja Gudiksen I Stress- og trivselsrådgiver I:

Videoer

Del