25/01/2024
Efter måneders forsinkelse, udkommer 24Syvs såkaldte SpiesKommission med en slags “konklusion” om vores DR-serie “Spies og Morgenbolledamerne”. Det havde vi faktisk set frem til: At nogen med friske, neutrale øjne så på serien. At 24Syv ophævede det til en kommission gav løfter om juridisk præcision, akkuratesse og fairness.
Desværre er resultatet blevet et stykke journalistisk roderi og et presse-juridisk makværk, hvor kommissionen ikke forholder sig objektivt til serien og stort set negligerer seriens fire store hovedanklager:
1️⃣ Spies hvervede unge piger under 18 år til at have s*x med sig.
2️⃣ Det var sat i system, og Spies Rejser og dets ansatte hjalp ham og dækkede over det.
3️⃣ Spies havde en sadistisk side, og piger fik tæv og blå mærker.
4️⃣ Store dele af pressen undlod at stille kritiske spørgsmål, også når piger blev udsat for vold.
Disse fire punkter er ubestridt dokumenteret og ikke modsagt af kommissionen. Den konklusion bliver lytterne af den syv episoder lange podcast af mærkværdige årsager ikke oplyst om - og i kommissionens skriftlige rapport skjuler den sig på næstsidste side:
“Spies og morgenbolledamerne” er i Spies-kommissionens optik en relevant og vigtig fortælling om et stykke dansk erhvervshistorie og ikke mindst en magtfuld mand, der misbrugte sin magt og som - blandt andet i kraft af sit gensidige afhængighedsforhold til dele af pressen - var i stand til at præsentere sin grænseoverskridende adfærd som underholdning. Ligesom kommissionen finder det dokumenteret, at morgenbolledamerne skulle stå seksuelt til rådighed for Simon Spies, og at morgenbolledameordningen blev understøttet af visse andre Spies-ansatte, samt at rekrutteringen af disse meget unge kvinder var sat i system. Dokumentarserien er flot produceret med relevante medvirkende, som bidrager med nye brikker til fortællingen om Simon Spies og særligt hans brug af meget unge, kun 15 år gamle morgenbolledamer.”
Det er jo sådan set ret flot. Når nu kommissionen efterlyser nuancer af os, er det dybt kritisabelt, at der ikke i podcastens sidste episode kunne blive plads til den ret væsentlige konklusion. De øvrige seks episoder går udelukkende med at undersøge, om journalisten Bo Østlund har ret i sine mange kritikpunkter om serien. Konklusionen er, at det har han ofte ikke. Samme Østlund, bedømmer kommissionen i øvrigt som forudindtaget og uetisk. Ja faktisk “forbryder han sig mod næsten alle journalistiske regler” ifølge kommissionen: https://www.ekkofilm.dk/artikler/han-bryder-naesten-alle-journalistiske-regler/.
Det er ikke en fair og balanceret måde at vurdere en dokumentarserie på.
Kommissionen blæser på den måde Bo Østlunds kritik ud af proportioner, så det fremstår som om, at vores dokumentarserie udelukkende handler om, at Spies brækkede arme og var skyld pigernes senere deroute, fordi de som teenagere solgte deres kroppe til en 40 år ældre chef. Det har muligvis fyldt meget i andre mediers dækning, men hvis man gør sig den umage at se programmerne, kan man konstatere, hvor lidt disse elementer fylder i vores serie.
Det er et prisværdigt og rigtig fint initiativ, 24syv har taget. Men resultatet viser desværre nok, hvorfor det sker så sjældent. Det er uhyre kompliceret at anmelde journalistik pr. efterkrav. Selvfølgelig er der også gode pointer og læringer i kommisionens indstillinger: Kunne vi have præciseret tydeligere, at den arm ikke blev brækket (selv om det aldrig bliver sagt i udsendelsen)? Kunne vi have forberedt kilderne endnu bedre, hvis vi - og DR - havde forudset den kæmpe debat, dokumentarserien satte i gang? Ja, det har vi allerede erkendt. Men vi vil påstå, at alle journalistiske produktioner på den måde er fejlbarlige, hvis man kigger efter med den størrelse lup, som Bo Østlund og Kommissionen har anvendt.
Det er den slags udeladte nuancer og en hel del flere, som desværre gør kommissionens arbejde utroværdigt og svært at tage alvorlig. Især fordi man vælger at kalde sig kommission og på forhånd annoncerer et ønske om én gang for alle at rydde op i beskyldningerne og finde frem til sandheden.
Bare et par eksempler:
En gammel og tidligere grundigt belyst kritik om brækkede arme bliver hevet frem af stalden igen. Selv om en fremtrædende professor i medieret, Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet i Ekstra Bladet allerede sidste år erklærer sig helt uenig i kommissionens konklusion vedr. Spies’ tilbud om brækkede arme: At bringe de udsagn er “inden for skiven", har han udtalt. Men kommissionen inddrager hverken den pointe eller andre juridiske eksperter. Det kunne have været relevant, når nu medlemmerne selv fremhæver, at de “ikke er jurister”.
Kommissionen konkluderer, at Charlotte F. Nielsen ikke er troværdig nok til at løfte alvorlige påstande i vores serie. Alligevel bruger kommissionen selvsamme Charlotte F. Nielsen som kronvidne og bevisførelse for en lang række af sine egne kritikpunkter. Endda med afsæt i et interview, hvor kommissionen indrømmer at have “redet” Charlotte F. Nielsen rundt i manegen, fordi de sammen med Spies-beundreren Trine Dyhr - opsøger Charlotte F. Nielsen under en hundeluftetur og får hende til at snakke med Trine Dyhr ved siden af - og med løfte om hjælp til en retssag, et lån og billet til en Spies-fest. - Det er bare god journalistik, bliver de tre medlemmer af kommissionen enige med sig selv om…
Eller når samme kilde får lov til at sige, at "udsendelsen er klippet forkert". Her kunne et oplagt opfølgende spørgsmål have lydt: "På hvilken måde synes du, at den er klippet forkert?”, men igen viser kommissionen, at den har en helt særlig agenda med dets arbejde. Det er en alvorlig beskyldning, som kræver mere præcision og efterprøvning. Og i øvrigt er det en kritik, som hverken DR eller vi har fået mulighed for at svare på, og som vi naturligvis ikke kan genkende.
Først da Laud People selv retter henvendelse bliver kommissionen tilsyneladende opmærksom på, at al kritik skal forelægges os på forhånd, selv om det er et af de helt grundlæggende presseetiske regler. Flere alvorlige kritikpunkter bliver aldrig forelagt os og står stadig ubesvarede hen i kommissionens podcast.
En anden besynderlig metode er, at kommissionens tre medlemmer fælder dom på baggrund af informationer og kilder, der er opstået EFTER udsendelserne har været sendt. Det er helt urimeligt at forlange, at vi som tilrettelæggere skal være clairvoyante og forudsige hændelser i fremtiden:
En tidligere morgenbolledame fortæller til 24Syv, at hun var glad for arbejdet, ikke har haft problemer bagefter og er vred over, at vi ikke har medtaget dette synspunkt. Hun indrømmer dog, at hun ikke har ønsket at tale med os. Det er meget svært at inddrage kilder, som ikke har villet tale med os.
Kilder har ændret forklaring EFTER udsendelserne har været sendt. Igen er det ikke muligt for os at forudse, at kilder får kolde fødder eller ændrer synspunkt efter redaktionens slutning.
DR burde have standset op, da SVT ikke ville sende serien. Men SVT’s indvendinger fremkom først flere uger efter, at serien havde været sendt på DR. Og det er ikke usædvanligt, at svenskerne har mere restriktive regler. Det gælder på en del andre områder.
Ovenstående illustrerer niveauet for kommissionens arbejde, hvor fejl og misforståelser kunne have været undgået, hvis medlemmerne havde levet op til deres egne høje idealer om forelæggelse, kildekritik og dokumentation. Kommissionen og dens podcastserie viser desværre med al tydelighed, hvorfor man skal lade vurdering af presseetik gå gennem et uvildigt pressenævn.
