Fagbladet Dansk Politi

Fagbladet Dansk Politi Politiets eget fagblad - udgivet af Politiforbundet. Her på Facebook publicerer redaktionen bag l? Politiets eget uafhængige fagmagasin. Men husk den gode tone.

Redigeret og skrevet af journalister. DANSK POLITI udkommer ni gange årligt i cirka 15.000 eksemplarer og læses og citeres flittigt på landets stationer, ved køkkenbordene og på såvel Christianborg som på landets nyhedsredaktioner. Du kan også følge os på twitter -

GOD TONE OG DEBAT
DANSK POLITI ønsker en fri og konstruktiv debat på vores profiler på de sociale medier. Vi forbeholder

os retten til at fjerne indlæg, som efter vores vurdering afsporer debatten, chikanerer andre, er hadefulde eller bryder lovgivningen. Du må selvfølgelig mene, hvad du vil – bare du holder en god tone og tager hensyn til andre.

Nytåret har budt på formandsskifte i foreningen Light4Blue, der hjælper tilskadekomne politifolk. Mød den nye formand, J...
10/01/2025

Nytåret har budt på formandsskifte i foreningen Light4Blue, der hjælper tilskadekomne politifolk.

Mød den nye formand, Jan Friis Lindharth, her 👇

19/12/2024

🚨ÉN ARTIKEL VAR DEN KLART MEST INTERESSANTE🚨

2024 nærmer sig sin afslutning, og fra DANSK POLITIs redaktion skal der lyde et stort TAK til alle jer følgere for at læse, like, kommentere og dele de artikler, vi lægger vores tid og kræfter i.

Og hvad har så interesseret jer mest? Vi har lavet en lille hitliste over de artikler, der har haft mest succes på Facebook, og vi kan godt røbe, at én artikel overstråler alle andre…

Hitlisten over årets mest populære artikler fra fagbladet DANSK POLITI finder du i kommentarsporet 👇

Rigtig god jul og godt nytår 🎅🥳👮‍♀️

18/12/2024

FEMME FATALE ELLER DOBBELTAGENT?

Historien om Jane Horney, der er en af dansk spionhistories mest farvestrålende skikkelser, er i sandhed spektakulær. Hun var offer for en af besættelsestidens mest omdiskuterede likvideringer, og spørgsmålet om, hvorvidt hun var dobbeltagent eller femme fatale, diskuteres fortsat den dag i dag.

Læs årets sidste udgave af DANSK POLITIs politihistorie – link i kommentarfelt 👇

👮‍♂️🔫 Ole Hardon er VÅBENTEKNISK SPECIALIST hos NKCHan analyserer de til tider mikroskopiske detaljer, der efterlades, n...
16/12/2024

👮‍♂️🔫 Ole Hardon er VÅBENTEKNISK SPECIALIST hos NKC

Han analyserer de til tider mikroskopiske detaljer, der efterlades, når der har været affyret skud. På den måde kan han opmåle skudbaner og finde frem til, hvilken type våben der har været brugt.

- Når jeg kommer tilbage fra gerningsstedet, laver jeg i mikroskopet en sammenligning af patrondele. I de fleste tilfælde kan jeg sagtens se, om to patrondele er affyret fra samme våben, men grundlæggende handler det om at lægge fast, om de patrondele, der er fundet på gerningsstedet, også matcher det formodede gerningsvåben, og om der kan være tale om flere våben, siger han.

(Link til artiklen i kommentarfelt )

🧮📝KONSULENTERNE KOMMER: FORTIDENS SPOR SKRÆMMEREksterne konsulenter skal finde effektiviseringer i politi og anklagemynd...
13/12/2024

🧮📝KONSULENTERNE KOMMER: FORTIDENS SPOR SKRÆMMER
Eksterne konsulenter skal finde effektiviseringer i politi og anklagemyndighed svarende til over en milliard kroner gennem en fireårig periode.
Det er regeringen, der har bestilt budgetanalysen, som løber af stablen de første fem måneder af 2025, inden forhandlingerne om en ny flerårsaftale skal begynde.
Sporene fra tidligere budgetanalyser i politiet skræmmer dog hos både politiforbund, politiforeninger og hos en politiforsker.

- I tidligere budgetanalyser har vi set rapporter, der er udarbejdet af personer, der intet ved om politiarbejde. Det har været meget tydeligt, at konsulenternes arbejde har drejet sig om at nå frem til en bundlinje, der var udstukket fra politisk hold. Konsulenthuse er dygtige til regneark og til at regne baglæns, men de ved absolut intet om politiets kommende udfordringer eller politiets kontakt med borgerne, siger Adam Diderichsen til fagbladet DANSK POLITI.

Politiforbundets formand Heino Kegel har meget svært ved at se, hvor der kan findes effektiviseringstiltag for over en milliard kroner i politiet, hvis det skal ske på en politifagligt forsvarlig måde.
- Vi har over årene optimeret på alle politiets arbejdsgange, og dansk politi svømmer hverken i penge eller polititimer. I forvejen trækkes der store veksler på vores medlemmer, siger han.

Formand for Politilederforeningen, Heine Hansen, anerkender, at det kan give god mening med jævne mellemrum at analysere på, hvad der fungerer godt og mindre godt i en organisation som politiet, men han har en klar opfordring til processen:
- Lad konsulenterne analysere, men husk at få inddraget fagligheden til at kvalificere forslagene!

Læs hele artiklen i linket i kommentarfeltet👇

STOR GRUPPE MEDARBEJDERE I ØSTJYLLANDS POLITI UDTRYKKER MISTILLID TIL ØVERSTE LEDELSE Jyllands-Posten bringer i dag en h...
11/12/2024

STOR GRUPPE MEDARBEJDERE I ØSTJYLLANDS POLITI UDTRYKKER MISTILLID TIL ØVERSTE LEDELSE
Jyllands-Posten bringer i dag en historie om, at flere end 100 medarbejdere i Østjyllands Politi har sendt et mistillidsbrev til den øverste ledelse i kredsen. Blandt andet sagen om Martin Sørensen, som Fagbladet DANSK POLITI publicerede for ganske nylig, har sat sindene i kog:

- Som jeg ser det, har det været undervejs længe. Der er også sat ord på det overfor ledelsen gennem længere tid. Både fra min, politiforeningens og medarbejdernes sider. Men nu har sagen med Martin Sørensen – men og også andre personalesager – fået det til at kulminere. Det giver tyngde og høj grad af alvorlighed, at det nu ikke kun er tillidsrepræsentanter, der sætter ord på, men også mange medarbejdere. Jeg står selvfølgelig 100 procent bag mine kolleger, siger Anita Frank, formand for Østjyllands Politiforening, til Jyllands-Posten.

Læs artiklen her (bag betalingsmur)
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17721853/stor-gruppe-medarbejdere-i-oestjyllands-politi-udtrykker-mistillid-til-deres-oeverste-ledelse/

PTSD-RAMT POLITIASSISTENT BLEV FORFULGT AF DØDEDet var en augustnat. En seksårig dreng brændte inde, mens Lars With havd...
11/12/2024

PTSD-RAMT POLITIASSISTENT BLEV FORFULGT AF DØDE

Det var en augustnat. En seksårig dreng brændte inde, mens Lars With havde drengens mor i røret, og senere samme nat blev en gravid kvinde stukket ihjel på den mest voldsomme måde, man kan tænke sig. De to omkomne var en del af en gruppe på fem, der begyndte at vise sig for Lars With og forfølge ham. De tre andre var henholdsvis to pædagoger, der døde i et tragisk biluheld, og en kvinde, der sprang ud foran et tog, tæt på hvor Lars With bor i dag.

”I starten kunne jeg godt finde på at række hånden bagud til drengen, fordi det var som om, han gerne ville holde mig i hånden,” siger Lars With.

Læs hele Lars Withs historie om, hvordan han blev ramt af PTSD.(Link til artiklen i kommentarfelt 👇)

👎DUP og politiledelse kritiseres for tunnelsyn:Desillusioneret, psykisk mærket og uden tillid til sin øverste ledelse, e...
09/12/2024

👎DUP og politiledelse kritiseres for tunnelsyn:
Desillusioneret, psykisk mærket og uden tillid til sin øverste ledelse, eller til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Sådan sidder politiassistent Martin Sørensen fra Østjyllands Politi tilbage, efter han har været igennem en DUP-sag med et ret usædvanligt og kritisabelt forløb.

Det mener ikke bare Martin selv, men også hans forsvarsadvokat og hans bisidder i sagen, der begge kalder forløbet for usædvanligt og ude af proportioner.

Martin Sørensen blev i 2023 sigtet og tiltalt for at have udøvet vold under en anholdelse. Det var en borger, der havde optaget syv sekunder af anholdelsen på sin mobil, og dernæst anmeldt Martin Sørensen for vold mod den anholdte.
Martin blev efterfølgende enstemmigt frikendt i både byret og landsret.

- Hele forløbet føltes som et bagholdsangreb fra min øverste ledelse og DUP, siger Martin Sørensen.

👇Læs artiklen i linket i kommentarfeltet herunder eller i fagbladet DANSK POLITI. Her kan du også læse svar på kritikken fra DUP og politidirektør Kirsten Dyrman.

POLITIHISTORIE: Gulvskrubbedrabet 🧹Gerningsvåben benyttet til drab er ofte af vidt forskellig karakter. For 110 år siden...
14/11/2024

POLITIHISTORIE: Gulvskrubbedrabet 🧹
Gerningsvåben benyttet til drab er ofte af vidt forskellig karakter. For 110 år siden blev en ekstraordinært mærkværdig genstand dog benyttet i forbindelse med et drab – nemlig en gulvskrubbe. Sagen blev kendt som gulvskrubbedrabet og endte med at blive særdeles omdiskuteret, for kan en gulvskrubbe bruges som et drabsvåben?

Læs hele artiklen i fagbladet DANSK POLITI eller via linket i kommentarfeltet👇
Foto: Kim Dang Trong

🕵️‍♂️VÆR BEVIDST OM DINE BIASES SOM EFTERFORSKER:Confirmation bias, hvor man ubevidst søger eller fortolker information,...
11/11/2024

🕵️‍♂️VÆR BEVIDST OM DINE BIASES SOM EFTERFORSKER:
Confirmation bias, hvor man ubevidst søger eller fortolker information, så det passer ind i ens forudgående hypotese, er den mest dominerende form for forudindtagethed i afhøringer.
Det kan påvirke objektiviteten i politiets arbejde, og derfor er det vigtigt, at man som efterforsker er bevidst om denne bias.
Sådan lyder rådet fra psykolog Signe Aasø Hansen, der har skrevet speciale om emnet.
(Link til artiklen i kommentarspor👇)

👮‍♀️🔬EKSPERT I BLODSTÆNK: - Vi kan bure folk inde på det herMarlene Maagaard Vesterlund er kriminaltekniker og fagkoordi...
06/11/2024

👮‍♀️🔬EKSPERT I BLODSTÆNK: - Vi kan bure folk inde på det her
Marlene Maagaard Vesterlund er kriminaltekniker og fagkoordinator i blodstænkgruppen hos NKC. Og så er hun landets mest erfarne på sit felt. Arbejdet er udfordrende og kræver god psykologisk og kollegial støtte. Det kan være med til at frikende eller sende en forbryder bag tremmer. For blodstænk sladrer, lyder det.

(Link til artiklen i kommentarfelt👇)

🇫🇴 👮Politiet på Færøerne er i historisk dårlig tilstand. Der mangler penge, politifolk, tidssvarende udstyr og IT, samti...
04/11/2024

🇫🇴 👮Politiet på Færøerne er i historisk dårlig tilstand.
Der mangler penge, politifolk, tidssvarende udstyr og IT, samtidig med at befolkningen vokser, og kriminaliteten bliver mere kompleks. Det siger politiforeningsformand Eyðun Dalsgarð, som efterlyser større politisk fokus på de færøske forhold.
- Vi lever i en politisk gråzone og er simpelthen ikke up-to-date i Færøernes Politi, siger han.

Det færøske folketingsmedlem, Anne Falkenberg, er enig:
- Der er færre politifolk i dag end for 10 år siden, selvom befolkningen er vokset, og kriminaliteten er blevet mere kompleks – eksempelvis inden for økonomisk kriminalitet og IT-kriminalitet. Heller ikke specialiseringen er fulgt med, siger Anna Falkenberg.

👉Læs artiklerne i fagbladet DANSK POLITI eller i linket i kommentarfeltet.

👉Her kan du også læse, hvad politidirektør på Færøerne, Michael Boolsen, og justitsminister i Lagtinget, Bjarni Kårasson Petersen, mener om tilstanden i Færøernes Politi.

STRØMPISTOL PÅ PRØVE: I tre politikredse vil udvalgte politifolk de næste to år medbringe en strømpistol på patrulje. De...
31/10/2024

STRØMPISTOL PÅ PRØVE:
I tre politikredse vil udvalgte politifolk de næste to år medbringe en strømpistol på patrulje. Det er led i et pilotprojekt, som skal afgøre, om dansk politi fremover skal udstyres med strømpistoler.
Helt konkret er der tale om Taser 10 fra producenten Axon.

- Formålet er at afprøve et magtmiddel, der er mindre skadeligt for borgeren og mindre psykisk tyngende at benytte for kollegaen, siger politiinspektør Tenna Wilbert, der er talsperson for pilotprojektet.

Instruktør Jan Anton Jensen fra Københavns Vestegns Politi har store forhåbningerne til projektet. Blandt andet fordi erfaringerne fra andre lande viser, at strømpistolen har en markant præventiv effekt:

- Den største gevinst for alle parter vil være, hvis strømpistolen har den store præventive effekt, som betyder, at politiet slet ikke behøver at udøve magt. I min optik er pilotprojektet dog også en succes, hvis vi i bare ét tilfælde kan sige, at vi ikke affyrede vores tjenestepistol, fordi vi havde strømpistolen, siger Jan Anton Jensen.

Forventningen er, at strømpistolen kan komme i brug i pilotkredsene inden udgangen af året.

Læs mere om projektet og Taser 10 i fagbladet DANSK POLITI.
Link til artiklen i kommentarfeltet👇
📸Jakob Boserup

📉SPAREKRAV RAMMER HÅRDT I MANGE POLITIKREDSE 👮👮‍♀️Økonomien i dansk politi er voldsomt presset. Derfor skal der ske en h...
30/10/2024

📉SPAREKRAV RAMMER HÅRDT I MANGE POLITIKREDSE 👮👮‍♀️

Økonomien i dansk politi er voldsomt presset. Derfor skal der ske en hård opbremsning af udgifterne resten af året og ind i 2025.
Politifolk sendes i stort omfang hjem for at afvikle frihed og ferie, mens civile- og administrative stillinger ikke forlænges eller genbesættes. Nogle kredse skærer i patruljedækningen og aflyser uddannelse. Trivslen er under pres, advarer foreningsformænd til fagbladet DANSK POLITI.

- Alle ved, hvem der kommer til at betale prisen for, at dansk politi ikke kan få de økonomiske ender til at hænge sammen. Det er medarbejderne, hvis trivsel vil blive dårligere, fordi arbejdsmiljøet bliver endnu mere presset, end det er i forvejen. Og så er det naturligvis også borgerne, der vil opleve et mindre nært politi og stigende sagsbehandlingstider, siger Ole Sønder, der er formand for Københavns Politiforening.

Men forringelserne må ikke falde tilbage på den enkelte kollega. Det er et ledelsesansvar, lyder budskabet fra foreningsformændene. Og ikke mindst et ansvar, der hviler på de ansvarlige politikeres skuldre:

- I bund og grund bør det være politikerne, der tager skraldet for et underfinansieret politi og de konsekvenser, det får, mener Anders Koefoed, formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening.

Det bakkes op af Christian Sveigaard, formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening, som påpeger, at politikerne derfor skal kende det reelle billede af dansk politis økonomiske situation:

- Min store bekymring er, at den nuværende, dårlige økonomiske situation i dansk politi vil resultere i forringelser fremadrettet, og at man ikke vender tilbage til et acceptabelt niveau. Opgaverne vil stadig være der – og formentligt vokse. Såfremt politiet ikke tilføres de nødvendige ressourcer, bliver vi et politi, der ikke kan følge med kriminalitetsudviklingen, og en arbejdsplads folk vælger fra, siger Christian Sveigaard.

Link til hele artiklen i kommentarfeltet👇
Illustration: Pernille Mühlbach

AI-GENERERET OVERGREBSMATERIALE SKAL SKAFFE POLITIET ADGANG TIL LUKKEDE KRIMINELLE NETVÆRKPolitiet skal have mulighed fo...
22/10/2024

AI-GENERERET OVERGREBSMATERIALE SKAL SKAFFE POLITIET ADGANG TIL LUKKEDE KRIMINELLE NETVÆRK

Politiet skal have mulighed for at fremstille og dele uægte seksuelt materiale af børn og unge for at optrevle kriminelle netværk og straffe bagmændene. Det er ét af fem initiativer i en nyt forslag fra regeringen i samarbejde med Red Barnet.

- Det her værktøj vil give politiet mulighed for at tiltvinge sig adgang til de organisationer og de fora, hvor man kan få skovlen under og rejse sager og få dømt rigtig mange bagmænd, som er med til at krænke rigtig mange børn både i Danmark og i resten af Europa, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til dr.dk.

I dag har politiet svært ved at finde og identificere mistænkte gerningspersoner på nettet, fordi det ville kræve, at efterforskerne selv deler seksuelt og krænkende materiale for at få adgang. Det må politiet ikke i dag, men det er et nødvendigt efterforskningsværktøj, forklarer politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet Lars Mortensen.

- Gevinsten bliver, at når vi kan komme ind i de her fora og starte en dialog op med de her gerningsmænd, så kan vi identificere dem. Vi kan finde ud af, hvem det er, der sidder bag skærmen, og dermed kan vi pågribe dem, og de kan blive strafforfulgt, siger han til dr.dk.

Hør også P1 Debat i dag om emnet, hvor blandt andre politiforeningsformand i National Enhed for Særlig Kriminalitet, Jakob Agesen, medvirker.

(Link til P1 Debat i kommentarfeltet)

Regeringen vil give politiet særlige beføjelser til at straffe krænkende materiale af børn på nettet ved selv at fremstille og dele uægte billeder.

Det europæiske samarbejde gør en forskel i en grænseløs kriminel verden 🤝👮‍♀️👮‍♂️🌎På det danske forbindelseskontor i Eur...
27/09/2024

Det europæiske samarbejde gør en forskel i en grænseløs kriminel verden 🤝👮‍♀️👮‍♂️🌎
På det danske forbindelseskontor i Europol fremhæver man betydningen af det internationale samarbejde.
- Det giver mening i en verden, hvor de kriminelle er agile og grænseløse, lyder det fra Kasper Johansen, som er leder af kontoret og Dorthe Pedersen, som er forbindelsesofficer.

- Mængden af narko er enorm, og der kommer desværre meget mere ind i Europa, end vi fanger. Europol har stort fokus og en stor indsats mod den tunge og samfundsundergravende kriminalitet, som er afledt af narko. Det er blandt andet hvidvask af penge – og her ser vi kun toppen af isbjerget, Det er en reel trussel mod et sikkert Europa, lyder det fra Kasper Johansen.

- I de akutte sager er det netop en kæmpe fordel at kende hinanden på tværs af nationaliteter, hvor jeg eksempelvis kan gå over og banke på hos mine kolleger fra Østrig for at gøre opmærksom på en specifik sag, som har høj prioritet i Danmark, fortæller Dorthe Pedersen.

Link til artiklerne i kommentarfeltet 👇

👮‍♀️VIDEOAFHØRERE:  VI SKAL HAVE DE SVÆRE SANDHEDER FREM 👮‍♀️Videoafhørerne Rie Klose og Ellen Schlosser Agergaard afhør...
23/09/2024

👮‍♀️VIDEOAFHØRERE: VI SKAL HAVE DE SVÆRE SANDHEDER FREM 👮‍♀️

Videoafhørerne Rie Klose og Ellen Schlosser Agergaard afhører børn samt mentalt udfordrede voksne. De får svære og tabubelagte udsagn frem. Ofte takker børnene for, at der er nogen, der vil lytte til dem.

Når Rie Klose og Ellen Agergaard tager på arbejde som videoafhørere, er det for dem ikke blot en afhøring, der finder sted. Det er også et møde mellem to mennesker. For Ellen Agergaard er det også det særlige ved jobbet, der gør det interessant.

- Som videoafhører bliver man udviklet som menneske, fordi man konstant bliver konfronteret med sig selv. Man bliver filmet, man bliver evalueret, og ens arbejde er af afgørende betydning for bevisførelsen i en sag. Men når man sidder over for et barn, der skal fortælle noget svært, er man fuldstændig til stede i det rum og glemmer alt andet, siger hun og uddyber:

- Det, der gør allerstørst indvirkning på mig, er, når jeg møder svigtede børn, der takker alene for at få opmærksomhed, for at blive lyttet til. Simpelthen fordi de er så udsultede på opmærksomhed og nærvær.

Det er børn i alderen 0-14 år, der bliver afhørt i børnehusene. Det yngste barn, Ellen Agergaard har afhørt, var to år og ni måneder.

- Hvis børnene har et sprog, kan vi i princippet tale med dem, fra de er helt, helt små. Men det er klart, man kommunikerer anderledes med en to-årig end med en 12-årig.

Begge afhørere har prøvet at gennemføre afhøringer på lidt utraditionel vis. Nogle gange kræver det en bamse, man kan kommunikere igennem. Andre gange er det nemmere for et genert barn at tale om det, der er svært, hvis barnet får lov at gemme sig bag et par stole.

- Man skal kunne improvisere som videoafhører, og der er ingen krav om, at man sidder pænt på en stol, for at det kan lade sig gøre. Man skal møde barnet, hvor det er – og så ellers opbygge en tillid. Det er fuldstændig afgørende, siger Ellen Agergaard.

Link til hele artiklen i kommentarfeltet.

🔬🧪FORSKNING i FINGERAFTRYK: Overlappende og svage fingeraftryk er svære at bruge som bevis i straffesager. Nyt studie lø...
20/09/2024

🔬🧪FORSKNING i FINGERAFTRYK:
Overlappende og svage fingeraftryk er svære at bruge som bevis i straffesager. Nyt studie løser problemet og giver samtidig håb om, at de kemiske rester i fingeraftrykket kan bruges til personprofilering.

👨‍🔬Forskeren bag er postdoc Kim Frisch fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.
- Indtil videre er metoden blevet testet på fingeraftryksløft konstrueret i laboratoriet, men vi er nu ved at teste metoden på fingeraftryk fra gerningssteder, og vi har store forhåbninger til resultatet, fortæller han til DANSK POLITI.

Læs hele artiklen om den nye metode i linket i kommentarfeltet👇

Adresse

Gl. Kongevej 60
Copenhagen
1850

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fagbladet Dansk Politi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Fagbladet Dansk Politi:

Del