Fagbladet Dansk Politi

08/08/2024

DANSK POLITI: BRUG FOR FLERE VÆRKTØJER

I kølvandet på flere episoder, hvor svenske børnesoldater har stået bag alvorlig kriminalitet på dansk jord, efterspørger dansk politi flere værktøjer:

- At mulighederne udbygges ift. at dekryptere informationstjenester, hvorigennem danske kriminelle grupperinger hyrer de svenske børnesoldater.
- At politiets digitale værktøjskasse udvides, så man blandt andet får øget mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard til DR Nyheder efter et møde med NSK og rigspolitichefen.

Derudover efterspørger politiet flere ressourcer til øget efterforskning af de sager, som politiet kender til.

(Link til artiklen i kommentarfeltet)

07/08/2024

DANSKE POLITIFOLK SKAL UDSTATIONERES I SVERIGE 🇸🇪

- Vi udstationerer repræsentanter for dansk politi ved svensk politi, så de hele tiden kan være foran bolden på de efterretninger, der kommer ind fra det svenske bandemiljø.

Sådan lyder udmeldingen fra justitsminister Peter Hummelgaard til DR Nyheder.

Beslutningen kommer i kølvandet på flere episoder, hvor svenske statsborgere er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg i Danmark.

Senere på ugen mødes justitsministeren med rigspolitichefen og NSK, men samarbejdet med svensk politi er allerede blevet intensiveret, ifølge Peter Hummelgaard.

Henrik Vigh, der er professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet, finder ministerens forslag positivt.

Ifølge Henrik Vigh, der er professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet, er justitsministerens tiltag et skridt i den rigtige retning. Han mener dog, at Hummelgaard også bør tænke bredere end Sverige og have fokus på grænseoverskridende kriminalitet i sin helhed, som ifølge ham rækker ud over Sverige og er kommet for at blive.

- Vi ved, at kriminalitet bliver mere og mere transnational. Det er en tendens, vi har set i EU og globalt. Det kunne jeg godt tænke mig, at ministeriet tog stilling til, siger Henrik Vigh til DR Nyheder.

Justitsministeren meddelte tirsdag aften, at dansk politi vil blive sendt til Sverige for at øge samarbejdet.

03/07/2024

BRANDHUNDEN ANTON FYLDER 1 ÅR 🐕🎈

Stort tillykke til brandhunden Anton, der fylder 1 år den 4. juli!

Den lille labrador Anton har været under oplæring til brandhund, siden han var lille hvalp. Hans fører Claus Worsøe har lært ham op – ligesom den erfarne brandhund, schæferhunden Aske, har været en hundementor for ham. Så nu er både Anton og 5-årige Aske i tjeneste som brandhunde 🐕🦮👮‍♂️💪

Tilbage i slutningen af januar bestod Anton både mental- og røntgentesten. Når han er mellem 12 og 18 måneder, skal han igennem endnu en godkendelsesprøve, hvor Politiets Hundeskole vil vurdere den unge brandhund i discipliner såsom at begå sig i varierende miljøer.

”Jeg har en rigtig god fornemmelse med Anton, og han er dygtig til at finde de brandbare væsker, han skal. Jeg tror, labradoren er kommet for at blive som brandhund,” siger den mangeårige brandhundefører, Claus Worsøe med henvisning til, at Anton er den første brandhund herhjemme af racen labrador.

I efteråret var fagbladet DANSK POLITI med de to firbenede efterforskere på arbejde. Her lykkedes det den erfarne brandhund Aske at snuse sig frem til flere steder med brandbare væsker. Og den dedikerede efterforsker fortsatte arbejdet, selvom det blev med blod på næsen til sidst.

Du kan se, hvor stor, Anton er blevet (eller hvor lille, han var 🥰) på billederne her.

Og så kan du finde link til hele artiklen i kommentarfeltet👇

01/07/2024

EFTERLYSNING: NATIONAL STRATEGI- OG HANDLEPLAN FOR VOLD I NÆRE RELATIONER👮‍♂️🔍
Systematisk dataindsamling og -behandling har gennem de seneste 10 år givet Nordsjællands Politi et unikt indblik i udviklingen af anmeldte voldsforbrydelser i nære relationer. Men dansk politi mangler et nationalt overblik og strategi, lyder opfordringen.
- Partnervold udgør 70 procent af alt anmeldt vold i nære relationer. Men vi er ret blinde over for dette i politiet, fordi vi mangler en national strategi på området. Hvis man ikke har et overblik – og det har vi desværre ikke – så er der stor risiko for, at man underprioriterer området, siger strategisk analytiker i Nordsjællands Politi, Kristian Moesgaard Løwenstein.
Link til artiklen i kommentarfeltet👇

28/06/2024

👮‍♀️👮‍♂️Bornholmereventyr: Politiparret Julie Riggelsen og Thomas Elsgaard flyttede i sommeren 2023 til Bornholm med deres to døtre. Ønsket om en større bolig, der kunne finansieres med to politilønninger, fik deres øjne op for klippeøen, selvom de ingen familiemæssige relationer har på Bornholm.

Et plus var naturligvis også, at der stod en politikreds klar med åbne arme til at omfavne dem begge karrieremæssigt.

– Vi kan klart anbefale at rykke til Bornholm. Alle har taget så godt imod os og vores døtre, lyder det fra Julie, der kalder deres nye liv som øboere for et "bornholmereventyr".

Også jobmæssigt er der masser af faglige udfordringer. Ikke mindst for Thomas, der er blevet fungerende politikommissær:

- Det er nødvendigt at bære flere kasketter i en lille politikreds, og derfor har vi fået nogle super alsidige jobs. Rent ledelsesmæssigt og fagligt kommer jeg til at beskæftige mig med nogle områder, jeg ikke ville få mulighed for i en større kreds, hvor det hele er mere opdelt, siger Thomas.

(Link til artiklen i kommentarfeltet👇)

25/06/2024

😵FRUSTRATIONER OVER POLITIETS NYE MULTIMEDIE-VÆRKTØJ
POLmedia er besværligt, en kæmpe tidsrøver, har for mange fejl, og mange fravælger systemet, hvis de kan. Sådan lyder det fra flere politikredse, når talen falder på politiets nye multimedie-værktøj. Rigspolitiet fortæller til fagbladet DANSK POLITI, at der arbejdes på intenst for at få POLmedia til at virke efter hensigten.

POLmedia er et landsdækkende it-system, der skal håndtere den voksende mængde af billede-, lyd- og videofiler, som indgår i politiets arbejde og sagshåndtering.

- På tværs af organisationen arbejder vi på højtryk på at få rettet op på fejl og mangler, så POLmedia bliver det arbejdsværktøj, som det var tiltænkt. POLmedia er kommet for at blive, da systemet, og de arbejdsgange det medfører, blandt andet sikrer, at dansk politi kan leve op til øgede krav om databeskyttelse og en forsvarlig og hensigtsmæssig håndtering af teknisk bevismateriale, siger Ole Andersen. Han er operativ digitaliseringschef og chef for Center for Politifaglig Udvikling i Rigspolitiet samt styregruppeformand for POLmedia-projektet.

Rigspolitiet har på opfordring af Politiforbundet nu indkaldt til en workshop, hvor de såkaldte slutbrugere kan fortælle om deres oplevelser/frustrationer med POLmedia.

Læs hele artiklen på fagbladets hjemmeside (🔗i kommentarfelt)

20/06/2024

👮‍♂️LIVVAGT FOR EN TOPMINISTER: - JEG ER MED TIL AT VOGTE DEMOKRATIET👮‍♂️
Gennem de seneste 18 år har Jannik været livvagt for kongelige, toppolitikere og meningsdannere, der har været truet på deres ytringsfrihed. I dag er han livvagt for en topminister og betegner sit job som ”evigt udfordrende og dermed verdens bedste.”
- Hvis jeg en dag mistede mit arbejde som livvagt, ville jeg miste en del af mig selv. Mit arbejde klæber sig op ad, hvem jeg er som menneske. Også fordi jeg lever sammen med mine kolleger fire dage ad gangen, siger den mangeårige livvagt.

Du kan læse hele interviewet med livvagten i det fagblad, der måske netop har ramt din postkasse - eller lige her:

Gennem de seneste 18 år har Jannik været livvagt for kongelige, toppolitikere og meningsdannere, der har været truet på deres ytringsfrihed. I dag er han livvagt for en topminister og betegner sit job som ”evigt udfordrende og dermed verdens bedste.”

18/06/2024

👮‍♀️👮👮🏿‍♂️DIVERSITET I LEDELSE:
- VI SKAL TURDE FAVNE FORSKELLIGHEDER
Tre politiledere har undersøgt, hvad der skal til for at skabe mere mangfoldighed i politiledelserne. Et afgørende skridt er REELT at turde og ville favne forskelligheder. Desuden skal der arbejdes på psykologisk tryghed og større gennemsigtighed i, hvad det indebærer at være leder.

– Der findes ingen lette løsninger til mere diversitet i ledelserne, det kræver en kulturændring, og at alle er med på, hvorfor der er nødvendigt, siger Heidi Lis Poulsen, Lasse Michelsen og Morten Steen Poulsen (th).

Morten Steen Poulsen uddyber:
- Kulturen i vores organisation er ikke inkluderende. Man hylder og rummer ikke forskellighederne, hverken på tværs af køn, etnicitet eller mellem mænd og mænd og kvinder og kvinder. Hér er der jo også forskelle. Derfor favner man heller ikke alle de kompetencer, der er til stede i organisationen, når der skal rekrutteres til politiledelserne. I stedet vælger man dem, der ligner én selv. Det er dét, vi skal væk fra, for det er hæmmende for vores organisation.

(🔗Link til hele artiklen i kommentarfelt👇)

12/06/2024

💻💵CYBERKRIMINALITET SKAL BEKÆMPES I FÆLLESSKAB OG PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Cyberkriminalitet bliver stadig mere omfattende, udspekuleret og aggressiv og har stort set altid internationale forgreninger.
Derfor gælder det om at have et tæt politisamarbejde med andre lande. Vidensdeling og hastighed er altafgørende i efterforskningerne.

Fagbladet DANSK POLITI har besøgt cyberforbindelsesofficer i Europol, Brian Falk, der bekæmper cyberkriminalitet sammen med kolleger fra hele verden.

- Intet land kan bekæmpe cyberkriminalitet alene. Sammen er vi stærke, lyder det fra den danske forbindelsesofficer i Haag.

(🔗Link til artikel i kommentarfelt)

06/06/2024

POLITETS NYE KARABIN ER VALGT 👮‍♂️

SIG Sauer MCX bliver politiets nye karabin.
Rigspolitiet har netop indgået en rammeaftale med CT Solutions om levering af en ny karabin - politiets såkaldte "lange våben".
SIG Sauer MCX skal over de næste år skal indfases i politiet.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Den nye karabin skal afløse både maskinpistolen H&K MP5, der blev indført i dansk politi i 1986, og karabinen C**t Canada M/10, som siden 2012 har været udlånt fra Forsvaret til politiets reaktionspatruljer.

Det er kun udvalgte personalegrupper, der skal lære at betjene den nye karabin. Denne type våben bruges nemlig kun til særlige opgaver såsom bevogtning, sikring og særlige udrykningsopgaver.

📸 Rigspolitiet

05/06/2024

DIGITALE SEXKRÆNKELSER: NYT NSK-CENTER SKAL STYRKE EFTERFORSKNINGEN 🕵️‍♂️
Gennem de seneste år er antallet af anmeldelser om digitale sexkrænkelser steget markant. Behovet for en bedre understøttelse af politikredsene fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i denne type sager blev sidste år påpeget af Rigsrevisionen.
Nu er et nyt fælles center for digital kriminalitet på trapperne - National Center for It-Kriminalitet - som skal sikre en mere ensartet screening, visitering og berigelse af sagerne, inden de sendes ud til videre efterforskning i politikredsene. Der er konkret tale om en sammenlægning af dele af NC3 og NCIK, fortæller chefpolitiinspektør i NSK, Mikael Henrik Wern:
- NCIK har flere års erfaring med disse processer i forhold til sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, og det er disse erfaringer og arbejdsmetoder vi gerne vil drage nytte af i forhold til sagerne om digitale sexkrænkelser, siger han.

🔗Link til artiklen i kommentarfeltet👇

30/05/2024

⛔️ Retsforbeholdet gør dansk politis arbejde "praktisk uhåndterbart"

Danske politifolk har som følge af Danmarks retsforbehold ikke direkte adgang til at søge i Europols omfattende efterretningsdatabase EIS.

I stedet for selv at kunne søge i EIS på en tablet eller smartphone, hvis danske politifolk for eksempel har stoppet en mistænkelig, udenlandsk bil og vil undersøge, om føreren har begået kriminalitet i andre lande, skal de foretage et opkald til en af de Europol-ansatte, der er placeret hos Rigspolitiet, og som må søge efter oplysninger i EIS.

Ifølge en ny redegørelse fra Rigspolitiet dropper mange politifolk opkaldet, fordi det er for "praktisk uhåndterbart".
Det skriver dr.dk.
Det afspejles også statistisk, da der er sket et fald i antallet af søgninger i EIS.

I 2021 søgte dansk politi, via de Europol-ansatte, 112.901 gange i databasen, mens der sidste år blev søgt 78.033 gange.
Det sker, samtidig med at det samlede antal søgninger i databasen stiger eksplosivt – fra fire millioner i 2018 til 13,3 millioner i 2022.

Lene Wacher Lentz, der er lektor i strafferet på Aalborg Universitet, mener, at det gør en forskel at have direkte adgang til Europols værktøjer og være fuldgyldigt medlem af Europol. Især i en virkelighed, hvor kriminaliteten i stigende grad bliver grænseoverskridende.
- Vi står uden for døren og er lidt på bagkant af udviklingen lige nu, siger hun til dr.dk.

Læs mere her👇

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/dansk-politi-sakker-bagud-i-kamp-mod-organiseret-kriminalitet-syv-aar-gammel

Politiet udfordres 'i tiltagende omfang' af særaftale om Europol, står der i ny redegørelse.

29/05/2024

🧑‍🔬Hvordan omsætter vi evidens til politipraksis? 👮
”Vi ved, hvad der virker, men udfordringen er at få det ud at virke i den skarpe ende.”

Det var budskabet fra den amerikanske professor i strafferet, Tamara Herold fra University of Nevada.
Hun er en af de førende på sit felt og blandt hovedtalerne på European Crime Analysis Conference, der afholdes i disse dage i København med NSK som vært.

- Andre professioner er langt bedre til at implementere videnskaben i deres virke. Hvorfor er det så svært i politiet, spurgte Tamara Herold.
Forskerens egen erfaring er, at de fleste politiledere anser forskning som ”nice to have”, men ikke ”need to have”.
Oveni skal lægges beslutningstagere, der reagerer med følelserne og indfører den ene politireform efter den anden uden evidens for, at de virker.

Politidirektør i NSK, Lasse Boje, åbnede konferencen med en klar opfordring:

- Vi skal blive bedre til at basere politiets arbejde på forskning og viden. Vi skal blive bedre til at omsætte teori til praksis, og som ledere har vi et særligt ansvar for at gå forrest og sætte os ind i teorier og forskning for at kunne stille de rette spørgsmål og vælge den rette vej. Det er sådan, vi udvikler os som ledere, analytikere og organisation.

(Link til artikel i kommentarfelt)

14/05/2024

⚖️I dag begynder en af de større kriminalsager i nyere historie ved Byretten i Næstved - straffesagen mod en nu 33-årig mand, der er tiltalt for blandt andet drab og voldtægt af den 17-årige Emilie Meng, langvarig frihedsberøvelse og flere voldtægter af en 13-årig pige samt et overfald på en 15-årig pige i Sorø.

Op til anholdelsen i april sidste år gik nogle højdramatiske timer, inden det lykkedes politiet at befri en 13-årig pige, der havde været bortført i over et døgn af den dengang 32-årige mand.

Læs eller genlæs artiklen i DANSK POLITI med Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fortæller om begivenhederne, og om hvordan følelserne sad helt uden på politiuniformen (link til artikel i kommentarfelt).

Den 33-årige erkender dele af forholdet omkring den 13-årige pige, men han nægter sig ellers skyldig i størstedelen af forholdene mod ham.

07/05/2024

🎤EUROVISION I MALMØ: DANSK POLITI HJÆLPER DE SVENSKE KOLLEGER 🇩🇰 🇸🇪
I denne uge er Sverige vært for Eurovision Song Contest. Malmø Arena er omdrejningspunktet for to semifinaler, tirsdag og torsdag, inden finalebraget lørdag.

Israel er et af deltagerlandene, og svensk politi melder klar til at tackle store demonstrationer og eventuelle uroligheder. Både norske og danske politikredse har sendt assistance til Malmø.

- Der er tale om en svensk operation, og det er således svensk politi, der planlægger indsatsen. Det er dansk politi ikke inde over, men vi er selvfølgelig i dialog omkring trusselniveauet og andre relevante aspekter i forhold til vores bistand til Sverige, siger Lisbeth Fried, der er ledende politiinspektør i Politiområdet i Rigspolitiet.

👇 (Link til artikel i kommentarsporet)

03/05/2024

ØSTJYLLAND: BUNKER AF ØKOSAGER OG EN HÅRD TONE HAR RAMT OS
Politiets seneste trivselsmåling viser, at alle kredse oplever en stigning i sygefravær, der skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Tredje værst står det til i Østjylland. Her fortæller formand Anita Frank og politidirektør Kirsten Dyrman, hvad de mener, kredsens tal skyldes.

(Link til hele artiklen i kommentarsporet)

02/05/2024

🏝👮‍♂️BORNHOLM: FOR FÅ HÆNDER OG MANGLENDE TYDELIGHED OMKRING KRAV OG FORVENTNINGER👮‍♀️🏝
Politiets seneste trivselsmåling viser, at Bornholm Politi har oplevet den næststørste procentvise stigning i antallet af politifolk, der melder sig syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge foreningsformand Nicolai Bebe Jensen skyldes det især, at man i den lille kreds ofte har flere kastetter på, og at forventningsafstemningen vedrørende krav og forventninger ikke altid lykkes. Politidirektør Martin Preisz Gravesen peger på manglende hænder som den primære forklaring.

Læs hele artiklen på dansk-politi.dk - link i kommentarsporet.

02/05/2024

🇬🇱GRØNLANDS POLITI: For travlt, mange belastende hændelser og et stort mentalt pres

Alle danske politikredse er hårdt ramt af sygefravær, der skyldes et belastet psykisk arbejdsmiljø. Men ét sted står det særligt dårligt til: I Grønland. Vi har har spurgt politidirektør og foreningsformand om, hvorfor det forholder sig sådan.

- Som udgangspunkt tror jeg, stigningen skyldes, at vi har for mange opgaver i forhold til hænder. Hvis én kollega melder sig syg her i Nuuk, har vi svært ved at få en erstatning ind. Folk er trætte, og flere undlader at tage telefonen, hvis den ringer på deres fridag. Vi oplever også, at flere af de hjemmehørende politifolk søger orlov. Folk føler sig generelt presset, fortæller en bekymret Bjørn Bjerregaard, der er formand for Grønlands Politiforening.

Politikredsens politidirektør, Bjørn Tegner Bay, peger blandt andet på de grønlandske forhold som en af årsagerne til, at Grønland adskiller sig negativt i forhold til de danske politikredse.

Dels er der de mange tunge, sociale udfordringer med vold, sædelighedssager, overgreb på børn samt episoder med skydevåben, som optræder langt hyppigere i det grønlandske samfund end i det danske. Dels er der det faktum, at Grønland er et lille samfund, hvor alle kender hinanden.

- Det er godt for borgernærheden og opklaringsprocenten, men bagsiden er, at man som politimand altid bliver genkendt. Også når man står i sit civile tøj, med sine børn i hånden, en søndag morgen og køber morgenbrød. På den måde ligger der konstant et – måske ubevidst – forventningspres på den enkelte politimand om, at han skal handle, hvis der for eksempel kommer en fulderik ind i butikken. Altså en følelse af altid at være på arbejde, siger Bjørn Tegner Bay.

👇Læs hele artiklen på dansk-politi.dk. Herunder bud på, hvad der kan gøres for at forbedre arbejdsmiljøet i Grønlands Politi.
🔗Link indsat i kommentarfelt

📸 Grønlands Politi

01/05/2024

HÅRDETS RAMTE POLITIKREDSE: - DERFOR SKRANTER DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ HOS OS
I samtlige af landets politikredse er antallet af politifolk, der melder sig syge som følge af det psykiske arbejdsmiljø, steget. Men særligt Grønland, Bornholm og Østjylland skiller sig negativt ud i den seneste psykiske APV. Her fortæller formændene for foreningerne såvel som ledelserne, hvad det kan skyldes.

(Link til artiklen i kommentarsporet)

29/04/2024

👮🏆BENT HAR VÆRET 50 ÅR I POLITIET: - JEG HAR ALTID ELSKET MIT JOB! 🏆👮‍♂️

Bent Eenberg fejrer i dag sit 50-års jubilæum i dansk politi. Den snart 72-årige vestjyde har dog ikke tænkt sig at trække pensionskortet. - Hvorfor skulle jeg det? Jeg elsker mit job, og det har jeg altid gjort, lyder det fra jubilaren, der dog skifter til en civil sagsbehandlerstilling. Men arbejdsopgaverne er de samme som før.

- Det kan måske være svært at tro for andre, men jeg kan ikke mindes, at jeg i alle de år har haft én dag, hvor jeg ikke har været glad for at skulle på arbejde. Alt det, jeg har lavet, har været spændende, fortæller Bent Eenberg.

(link til artiklen i kommentarfeltet)

22/04/2024

SUCCES: POSTKORT FRA POLITIFOLK TIL AFHØRTE BØRN 👮‍♂️🙎
Videoafhørerne i Fyns Politi og Børnehus Syd i Odense har så gode erfaringer med et postkort-projekt, at de gerne vil udbrede kendskabet til andre politikredse og børnehuse.
Ideen er simpel, men effektiv: Et personligt postkort fra videoafhører til det afhørte barn giver børnehuset mulighed for en god afrunding på afhøringen – og barnet føler sig husket.

- Med postkortet ønskede vi at anerkende barnet for, at det har åbent op om noget svært – at det er sejt gået, beskriver Rie Klose fra Fyns Politi (billedet). Hun har arbejdet som videoafhører af børn siden 2015 og underviser også i disciplinen på Politiskolen.

(Link til artiklen i kommentarfeltet)

19/04/2024

👮‍♀️I KAMP MOD MENNESKESMUGLERNE: KATHARINA VIND ER UDSENDT FOR FRONTEX:👮‍♀️
Katharina Vind er taktisk leder og udsendt for Frontex i Polen ved grænsen til Ukraine. - Vi kan ikke stoppe menneskesmugling, men vi kan sikre ordentlighed over for de flygtende, siger hun.

(Link til hele artiklen i kommentarfeltet)

15/04/2024

🇩🇰🇩🇪👮‍♂️ Til maj er det et år siden, at den midlertidige grænsekontrol ændrede karakter. Færre bundne indrejsekontroller har frigivet ressourcer og givet plads til politifagligheden i Udlændingekontrolafdelingen i Padborg (UKA Vest).

- Vi laver stadigvæk stikprøvekontroller, men den politiske binding på, hvor mange borgere vi hver dag skal standse og kontrollere ved grænsen, er blødt op. Det er positivt, da det tidligere kontroltryk krævede mange ressourcer, siger Frits Kjeldsen, politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han fortæller, at UKA Vest har styrket sin analysekraft gevaldigt og nu arbejder mere databaseret i forbindelse med indsatserne mod den grænseoverskridende kriminalitet.

En af dem, der kan mærke, at opgavefordelingen er blevet anderledes, er Carsten, der har været politikadet i godt og vel et år.

- Nu er der heldigvis kommet mere tid til at køre baglandspatrulje og til selv at tage initiativ til, hvor vi kører hen i den zone, vi dækker. Med vores lokalkendskab ved vi jo, hvor der sker lidt mere end i Padborg, siger Carsten.

🕵️‍♂️Fagbladet har også besøgt en ny, proaktiv efterforskningsenhed i Haderslev, under UKA Vest, der hjælper kredsene med at få skovlen under de udenlandske kriminelle.

Læs hele artiklen på dansk-politi.
(Link til artikel i kommentarfeltet)

12/04/2024

👮✏️POLITIDAGBOG FRA DEN SIDSTE RYDNING AF PUSHER STREET: - Der er ingen maskerede sortklædte, der står og skuler - da forstår jeg, at Gaden er ændret✏️👮

33-årige Niklas Carelse er politiassistent i Københavns Politi og har været med til både at planlægge og gennemføre den sidste rydning af Pusher Street. Her er hans dagbog fra den historiske dag - fortalt til dansk-politi.dk.

https://dansk-politi.dk/nyheder/politidagbog-fra-sidste-rydning-pusher-street-er-ingen-maskerede-sortklaedte-staar-skuler

11/04/2024

👩‍🔬🔎👮‍♂️EFTERLYSES: SYSTEMATISK POLITIFORSKNING👮‍♂️🔎👩‍🔬
I en verden, hvor kriminaliteten – og dermed politiets opgaveløsning – bliver mere og mere kompleks, globaliseret og digital, skal politiets viden og færdigheder konstant udvikles. Og det bør ske på et fundament af en samlet, systematisk og uvildig forskning i politiets fag og virke.

Det slår politiforskere, NSK og Politiforbundet til lyd for i nyeste nummer af fagbladet DANSK POLITI.

- Politiet skal specialisere sig og omorganisere sig i forhold til de kriminalitetsudfordringer, der er i samfundet i dag. Den omkalibrering af politiet bør ske i tæt samarbejde med relevante aktører i samfundet, herunder den akademiske verden og være evidensbaseret, mener kriminolog og lektor ved Lunds Universitet, David Sausdal.

Politiforsker Adam Diderichsen fremhæver Norge som inspirationskilde. I Norge er der tilknyttet en selvstændig forskningsafdeling til Politihøjskolen, der er uafhængig af både politiet og Justitsministeriet, og politifolk, der er gået den akademiske vej, er en del af forskningsmiljøet.

I Politiforbundet ønsker man ikke pt. at lægge sig fast på, hvordan en mere systematisk og samlet politiforskning bør organiseres.

- For os er det primære fokus, at der i første omgang kommer mere forskning på området, siger næstformand Michael Bergmann Møller, der fra politisk side efterlyser varige, øremærkede midler til formålet - og et langsigtet perspektiv.

Læs hele artiklen på dansk-politi.dk. Link i kommentarfeltet 👇
Illustration: Pernille Mühlbach

04/04/2024

🇩🇰🇩🇪GRÆNSEPOLITI: I dag har første afsnit af DR-reportageserien "Grænsepolitiet" premiere. Et kamerahold har i flere måneder fulgt en række medarbejdere i UKA Vest og arbejdet ved grænseovergangene, i de internationale tog og indsatserne for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

Men det er svært at rekruttere til grænserne. Både på grund af geografien og opgavernes karakter.

- Vi har en udfordring i Syd og Sønderjylland med at få betjente nok. Man søger ikke ind til politiet for at stå ved grænsestregen. Det er helt acceptabelt. Men vi har bare en opgave i dansk politi, og den skal vi alle sammen efterkomme, siger politikommissær ved
Syd- og Sønderjyllands Politi, Jens Peter Rudbæk, i DR-serien.

Ifølge Ole Stenshøj, der er formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening, skyldes udfordringen med at rekruttere betjente til UKA Vest også, at arbejdet ved grænsen bliver talt ned.

- UKA har fået et uberettiget dårligt ry, fordi det ikke er blå blink og bankrøverier. Nogen hører og tror, at det er anderledes, end det er. Og så kan der komme til at gå nogle vandrehistorier om, at det er et kombardo-politi, siger han.

👮‍♂️👮‍♀️Til maj er det et år siden, at den midlertidige grænsekontrol ændrede karakter. Det har blandt andet betydet, at den politiske binding på, hvor mange borgere politiet hver dag skal standse og kontrollere ved grænsen, er blødt op. Det har frigivet ressourcer til, at UKA kan arbejde langt mere analysebaseret og proaktivt i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet. Med andre ord er der blevet bedre plads til politifagligheden.

✏️DANSK POLITI har besøgt UKA Vest i Padborg og en ny, særlig enhed i Haderslev, der proaktivt efterforsker den
grænseoverskridende kriminalitet. Læs mere om det i næste nummer af fagbladet, der snart går i trykken.

Det er ikke nogens førsteprioritet at ende ved grænsen, lyder det fra nyuddannet betjent.

22/03/2024

👮‍♂️KROPSKAMERAER i POLITIET:
Fem politikredse skal indsamle praktiske erfaringer

I 2021 gennemførte politiet et pilotprojekt med krops- og hjelmkameraer. Da var fokus på at afprøve de juridiske retningslinjer ved brug af den type kameraer i praksis.
Nu skal fem udvalgte politikredse benytte krops- og hjelmkameraer mere systematisk end hidtil - denne gang med fokus på at indsamle praktiske erfaringer ved at bruge kameraerne.
Det drejer sig om Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi.

- Vi har brug for mere hands-on erfaring med brug af kropskameraer i forskellige operative sammenhænge for at kunne gå videre med de afrapporteringer, som pilotprojektet kastede af sig. Derfor har vi nu valgt at teste anvendelsen af krops- og hjelmkameraer mere systematisk, så vi løbende kan tilegne os mere viden i forhold til en eventuel yderligere udbredelse af krops- og hjelmkameraer, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Erfaringerne fra de fem politikredse vil løbende blive delt med alle politikredse, og samtidig vil de også indgå i Rigspolitiets rammesætning af krops- og hjelmkameraer.

Rigspolitiet er også i gang med at opdatere de nuværende retningslinjer for, hvornår kameraerne skal tændes og slukkes, så det ikke er den enkelte medarbejders beslutning.

I dag er det op til den enkelte politikreds, om man vil bruge kameraer til at løse en opgave. Det kan for eksempel være i indsatser, hvor der er en særlig risiko for konfrontationer.

Testforløbet går i gang i midten af 2024.

14/03/2024

⚖️Tænketanken Justitia efterlyser konkrete retningslinjer for, hvornår og hvordan politiet må bruge ansigtsgenkendelsesteknologi.

Europa-Parlamentet har onsdag vedtaget en historisk AI-forordning, der forbyder anvendelsen af kunstig intelligens, hvis det truer vores rettigheder. Det gælder blandt andet brugen af ansigtsgenkendelse. Men på grund af det danske retsforbehold vil forordningen ikke gælde politiets arbejde herhjemme.

- Det vigtigt, at vi hurtigst muligt får lavet nogle regler, der sikrer, at når politiet begynder at anvende ansigtsgenkendelse, at vi ikke kommer til at lave et overvågningssamfund, som er i strid med vores ret til privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia til DR.

Justitsminiser Peter Hummelgaard understreger i en skriftlig kommentar til DR, at politiet i øjeblikket anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang.

Reglerne for brug af ansigtsgenkendelse i Danmark er for uklare, mener tænketanken Justitia.

26/02/2024

👋VEMODIGT FARVEL TIL STATION CITY:
Et svært skimmelsvampsangreb, som har gjort flere medarbejdere syge, har tvunget Københavns Politi til at rømme Station City et år før de oprindelige udflytningsplaner.
Via en stor logistisk flytte-operation er de 435 medarbejdere omplaceret til midlertidige lokationer.
- Det har virkelig været vemodigt for mange at sige farvel til Station City, selvom alle godt kan se, at det er den rigtige løsning, siger Kira Fun Mosbæk-Nielsen, der er arbejdsmiljørepræsentant på stationen.

✏️Fagbladet DANSK POLITI var med, da de sidste flyttekasser blev pakket. Link til hele reportagen i kommentarfeltet.

23/02/2024

👮‍♂️🕵️‍♂️HAN JAGTER KRÆNKERNE PÅ NETTET: LARS ER SPECIALIST I DIGITALE SPOR🕵️‍♂️👮‍♂️
Lars Lienhøft Larsen er specialiseret i at forstå og bevise kriminalitet, der finder sted på internettet. Udviklingen er stukket helt af på nettet, og der er IT-spor i de fleste sager efterhånden, siger han. I sit arbejde er han en nøgle i forhold til at knække koderne til de digitale spor.

(Link til artiklen i kommentarfeltet)