Fagbladet Dansk Politi

14/11/2024

POLITIHISTORIE: Gulvskrubbedrabet 🧹
Gerningsvåben benyttet til drab er ofte af vidt forskellig karakter. For 110 år siden blev en ekstraordinært mærkværdig genstand dog benyttet i forbindelse med et drab – nemlig en gulvskrubbe. Sagen blev kendt som gulvskrubbedrabet og endte med at blive særdeles omdiskuteret, for kan en gulvskrubbe bruges som et drabsvåben?

Læs hele artiklen i fagbladet DANSK POLITI eller via linket i kommentarfeltet👇
Foto: Kim Dang Trong

11/11/2024

🕵️‍♂️VÆR BEVIDST OM DINE BIASES SOM EFTERFORSKER:
Confirmation bias, hvor man ubevidst søger eller fortolker information, så det passer ind i ens forudgående hypotese, er den mest dominerende form for forudindtagethed i afhøringer.
Det kan påvirke objektiviteten i politiets arbejde, og derfor er det vigtigt, at man som efterforsker er bevidst om denne bias.
Sådan lyder rådet fra psykolog Signe Aasø Hansen, der har skrevet speciale om emnet.
(Link til artiklen i kommentarspor👇)

06/11/2024

👮‍♀️🔬EKSPERT I BLODSTÆNK: - Vi kan bure folk inde på det her
Marlene Maagaard Vesterlund er kriminaltekniker og fagkoordinator i blodstænkgruppen hos NKC. Og så er hun landets mest erfarne på sit felt. Arbejdet er udfordrende og kræver god psykologisk og kollegial støtte. Det kan være med til at frikende eller sende en forbryder bag tremmer. For blodstænk sladrer, lyder det.

(Link til artiklen i kommentarfelt👇)

04/11/2024

🇫🇴 👮Politiet på Færøerne er i historisk dårlig tilstand.
Der mangler penge, politifolk, tidssvarende udstyr og IT, samtidig med at befolkningen vokser, og kriminaliteten bliver mere kompleks. Det siger politiforeningsformand Eyðun Dalsgarð, som efterlyser større politisk fokus på de færøske forhold.
- Vi lever i en politisk gråzone og er simpelthen ikke up-to-date i Færøernes Politi, siger han.

Det færøske folketingsmedlem, Anne Falkenberg, er enig:
- Der er færre politifolk i dag end for 10 år siden, selvom befolkningen er vokset, og kriminaliteten er blevet mere kompleks – eksempelvis inden for økonomisk kriminalitet og IT-kriminalitet. Heller ikke specialiseringen er fulgt med, siger Anna Falkenberg.

👉Læs artiklerne i fagbladet DANSK POLITI eller i linket i kommentarfeltet.

👉Her kan du også læse, hvad politidirektør på Færøerne, Michael Boolsen, og justitsminister i Lagtinget, Bjarni Kårasson Petersen, mener om tilstanden i Færøernes Politi.

31/10/2024

STRØMPISTOL PÅ PRØVE:
I tre politikredse vil udvalgte politifolk de næste to år medbringe en strømpistol på patrulje. Det er led i et pilotprojekt, som skal afgøre, om dansk politi fremover skal udstyres med strømpistoler.
Helt konkret er der tale om Taser 10 fra producenten Axon.

- Formålet er at afprøve et magtmiddel, der er mindre skadeligt for borgeren og mindre psykisk tyngende at benytte for kollegaen, siger politiinspektør Tenna Wilbert, der er talsperson for pilotprojektet.

Instruktør Jan Anton Jensen fra Københavns Vestegns Politi har store forhåbningerne til projektet. Blandt andet fordi erfaringerne fra andre lande viser, at strømpistolen har en markant præventiv effekt:

- Den største gevinst for alle parter vil være, hvis strømpistolen har den store præventive effekt, som betyder, at politiet slet ikke behøver at udøve magt. I min optik er pilotprojektet dog også en succes, hvis vi i bare ét tilfælde kan sige, at vi ikke affyrede vores tjenestepistol, fordi vi havde strømpistolen, siger Jan Anton Jensen.

Forventningen er, at strømpistolen kan komme i brug i pilotkredsene inden udgangen af året.

Læs mere om projektet og Taser 10 i fagbladet DANSK POLITI.
Link til artiklen i kommentarfeltet👇
📸Jakob Boserup

30/10/2024

📉SPAREKRAV RAMMER HÅRDT I MANGE POLITIKREDSE 👮👮‍♀️

Økonomien i dansk politi er voldsomt presset. Derfor skal der ske en hård opbremsning af udgifterne resten af året og ind i 2025.
Politifolk sendes i stort omfang hjem for at afvikle frihed og ferie, mens civile- og administrative stillinger ikke forlænges eller genbesættes. Nogle kredse skærer i patruljedækningen og aflyser uddannelse. Trivslen er under pres, advarer foreningsformænd til fagbladet DANSK POLITI.

- Alle ved, hvem der kommer til at betale prisen for, at dansk politi ikke kan få de økonomiske ender til at hænge sammen. Det er medarbejderne, hvis trivsel vil blive dårligere, fordi arbejdsmiljøet bliver endnu mere presset, end det er i forvejen. Og så er det naturligvis også borgerne, der vil opleve et mindre nært politi og stigende sagsbehandlingstider, siger Ole Sønder, der er formand for Københavns Politiforening.

Men forringelserne må ikke falde tilbage på den enkelte kollega. Det er et ledelsesansvar, lyder budskabet fra foreningsformændene. Og ikke mindst et ansvar, der hviler på de ansvarlige politikeres skuldre:

- I bund og grund bør det være politikerne, der tager skraldet for et underfinansieret politi og de konsekvenser, det får, mener Anders Koefoed, formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening.

Det bakkes op af Christian Sveigaard, formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening, som påpeger, at politikerne derfor skal kende det reelle billede af dansk politis økonomiske situation:

- Min store bekymring er, at den nuværende, dårlige økonomiske situation i dansk politi vil resultere i forringelser fremadrettet, og at man ikke vender tilbage til et acceptabelt niveau. Opgaverne vil stadig være der – og formentligt vokse. Såfremt politiet ikke tilføres de nødvendige ressourcer, bliver vi et politi, der ikke kan følge med kriminalitetsudviklingen, og en arbejdsplads folk vælger fra, siger Christian Sveigaard.

Link til hele artiklen i kommentarfeltet👇
Illustration: Pernille Mühlbach

22/10/2024

AI-GENERERET OVERGREBSMATERIALE SKAL SKAFFE POLITIET ADGANG TIL LUKKEDE KRIMINELLE NETVÆRK

Politiet skal have mulighed for at fremstille og dele uægte seksuelt materiale af børn og unge for at optrevle kriminelle netværk og straffe bagmændene. Det er ét af fem initiativer i en nyt forslag fra regeringen i samarbejde med Red Barnet.

- Det her værktøj vil give politiet mulighed for at tiltvinge sig adgang til de organisationer og de fora, hvor man kan få skovlen under og rejse sager og få dømt rigtig mange bagmænd, som er med til at krænke rigtig mange børn både i Danmark og i resten af Europa, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til dr.dk.

I dag har politiet svært ved at finde og identificere mistænkte gerningspersoner på nettet, fordi det ville kræve, at efterforskerne selv deler seksuelt og krænkende materiale for at få adgang. Det må politiet ikke i dag, men det er et nødvendigt efterforskningsværktøj, forklarer politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet Lars Mortensen.

- Gevinsten bliver, at når vi kan komme ind i de her fora og starte en dialog op med de her gerningsmænd, så kan vi identificere dem. Vi kan finde ud af, hvem det er, der sidder bag skærmen, og dermed kan vi pågribe dem, og de kan blive strafforfulgt, siger han til dr.dk.

Hør også P1 Debat i dag om emnet, hvor blandt andre politiforeningsformand i National Enhed for Særlig Kriminalitet, Jakob Agesen, medvirker.

(Link til P1 Debat i kommentarfeltet)

Regeringen vil give politiet særlige beføjelser til at straffe krænkende materiale af børn på nettet ved selv at fremstille og dele uægte billeder.

27/09/2024

Det europæiske samarbejde gør en forskel i en grænseløs kriminel verden 🤝👮‍♀️👮‍♂️🌎
På det danske forbindelseskontor i Europol fremhæver man betydningen af det internationale samarbejde.
- Det giver mening i en verden, hvor de kriminelle er agile og grænseløse, lyder det fra Kasper Johansen, som er leder af kontoret og Dorthe Pedersen, som er forbindelsesofficer.

- Mængden af narko er enorm, og der kommer desværre meget mere ind i Europa, end vi fanger. Europol har stort fokus og en stor indsats mod den tunge og samfundsundergravende kriminalitet, som er afledt af narko. Det er blandt andet hvidvask af penge – og her ser vi kun toppen af isbjerget, Det er en reel trussel mod et sikkert Europa, lyder det fra Kasper Johansen.

- I de akutte sager er det netop en kæmpe fordel at kende hinanden på tværs af nationaliteter, hvor jeg eksempelvis kan gå over og banke på hos mine kolleger fra Østrig for at gøre opmærksom på en specifik sag, som har høj prioritet i Danmark, fortæller Dorthe Pedersen.

Link til artiklerne i kommentarfeltet 👇

23/09/2024

👮‍♀️VIDEOAFHØRERE: VI SKAL HAVE DE SVÆRE SANDHEDER FREM 👮‍♀️

Videoafhørerne Rie Klose og Ellen Schlosser Agergaard afhører børn samt mentalt udfordrede voksne. De får svære og tabubelagte udsagn frem. Ofte takker børnene for, at der er nogen, der vil lytte til dem.

Når Rie Klose og Ellen Agergaard tager på arbejde som videoafhørere, er det for dem ikke blot en afhøring, der finder sted. Det er også et møde mellem to mennesker. For Ellen Agergaard er det også det særlige ved jobbet, der gør det interessant.

- Som videoafhører bliver man udviklet som menneske, fordi man konstant bliver konfronteret med sig selv. Man bliver filmet, man bliver evalueret, og ens arbejde er af afgørende betydning for bevisførelsen i en sag. Men når man sidder over for et barn, der skal fortælle noget svært, er man fuldstændig til stede i det rum og glemmer alt andet, siger hun og uddyber:

- Det, der gør allerstørst indvirkning på mig, er, når jeg møder svigtede børn, der takker alene for at få opmærksomhed, for at blive lyttet til. Simpelthen fordi de er så udsultede på opmærksomhed og nærvær.

Det er børn i alderen 0-14 år, der bliver afhørt i børnehusene. Det yngste barn, Ellen Agergaard har afhørt, var to år og ni måneder.

- Hvis børnene har et sprog, kan vi i princippet tale med dem, fra de er helt, helt små. Men det er klart, man kommunikerer anderledes med en to-årig end med en 12-årig.

Begge afhørere har prøvet at gennemføre afhøringer på lidt utraditionel vis. Nogle gange kræver det en bamse, man kan kommunikere igennem. Andre gange er det nemmere for et genert barn at tale om det, der er svært, hvis barnet får lov at gemme sig bag et par stole.

- Man skal kunne improvisere som videoafhører, og der er ingen krav om, at man sidder pænt på en stol, for at det kan lade sig gøre. Man skal møde barnet, hvor det er – og så ellers opbygge en tillid. Det er fuldstændig afgørende, siger Ellen Agergaard.

Link til hele artiklen i kommentarfeltet.

20/09/2024

🔬🧪FORSKNING i FINGERAFTRYK:
Overlappende og svage fingeraftryk er svære at bruge som bevis i straffesager. Nyt studie løser problemet og giver samtidig håb om, at de kemiske rester i fingeraftrykket kan bruges til personprofilering.

👨‍🔬Forskeren bag er postdoc Kim Frisch fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.
- Indtil videre er metoden blevet testet på fingeraftryksløft konstrueret i laboratoriet, men vi er nu ved at teste metoden på fingeraftryk fra gerningssteder, og vi har store forhåbninger til resultatet, fortæller han til DANSK POLITI.

Læs hele artiklen om den nye metode i linket i kommentarfeltet👇

19/09/2024

80 ÅR SIDEN: EN HISTORISK SORT DAG FOR POLITIET
👮👮‍♀️I dag afholder dansk politi sin årlige mindedag for at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjenesten siden da.

I 2024 markerer den 19. september også 80-årsdagen for Aktion Möwe. Det var den sorteste dag i dansk politis historie, da et af de mest gennemgribende tyske indgreb i Danmark under besættelsen fandt sted.

I en landsdækkende aktion gik besættelsesmagten til angreb på dansk politi og grænsegendarmeri. Cirka. 2.000 danske betjente og 140 gendarmer blev deporteret til tyske kz- og krigsfangelejre med flere døde til følge. Resten af politistyrken blev opløst med store konsekvenser for det danske samfund og besættelsesmagten selv.

👉Læs hele beretningen om Operation Möwe herunder, beskrevet af Anders Brandt Lundager og Frederik Strand, der henholdsvis er historiker og museumsleer ved Politimuseet.
(Link i kommentarfelt) Foto: Frihedsmuseet

17/09/2024

DRABSEFTERFORSKER OG DIGTER
Martin Wittrup Enggaard er til daglig drabsefterforsker i Københavns Politi, men i denne måned er han også sprunget ud som digter. 👮📓✒️

Hans digtsamling giver et ufiltreret blik ind i politiets hverdag. Obduktioner, underretninger, gerningssteder og mødet med psykisk syge, sexarbejdere og narkomaner er sat på vers.

- Jeg håber, mange kolleger vil kunne nikke genkendende, og at udenforstående vil få et realistisk syn på politiets arbejde, siger den nyslåede digter.

Læs hele artiklen i fagbladet DANSK POLITI eller via linket i kommentarfeltet 👇

13/09/2024

👩‍🦰 👨‍🦲🕵️‍♂️ Politiet har netop fået grønt lys fra et flertal i Folketinget til at benytte ansigtsgenkendelse i videomateriale, der er indhentet i forbindelse med efterforskning af mistænkte gerningspersoner i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet.

(Der er alene tale om AI-generede ansigter på billedet.)

Hos Nationalt Cyber Crime Center (NC3) har man allerede afprøvet teknologien i knap et år som redskab til at identificere ofre i sager om seksuelt misbrug. Og i juni fik man politisk tilladelse til permanent at benytte sig af teknologien.

Centerchef i NC3, Lars Mortensen, er ikke i tvivl: Det bliver en kæmpe hjælp og et stort kvalitetsløft til efterforskningen.

- Jeg tør derfor godt sige, at vi med det nye redskab kommer til at binde flere sager om seksuel misbrug af børn sammen og dermed vil have flere spor at gå efter, hvilket i sidste ende vil bidrage til, at flere sager opklares. Det er med andre ord et stort kvalitetsløft til efterforskningen, siger han til fagbladet DANSK POLITI.

Læs mere om NC3's erfaringer med ansigtsgenkendelses-algoritmerne i fagbladet DANSK POLITI eller i linket i kommentarfeltet 👇

12/09/2024

- JEG HAR ALTID VIDST, AT JEG IKKE VAR SKRIFTLIGT STÆRK.

Sådan fortæller 24-årige "Mikkel", der begyndte på politiets basisuddannelse i august.

To gange snublede han i den skriftlige case til optagelsesprøven, inden det lykkedes ham – med hjælp fra Politiskolens opkvalificeringsforløb – at bestå og komme ind på sin drømmeuddannelse.

- Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er ret stærk på andre punkter – det fysiske og mine samarbejdsevner – og så må jeg fokusere ekstra på mine svage punkter og blive bedre til dem. siger han.

Læs "Mikkels" historie i fagbladet DANSK POLITI - eller i linket i kommentarfeltet. 📸 Jakob Boserup

11/09/2024

👮‍♂️POLITISTUDERENDE MÅ I STIGENDE GRAD HAVE HJÆLP MED DET SKRIFTLIGE 🖊
Læse- og skrivefærdighederne blandt yngre generationer er faldet. Det mærker man også på Politiskolen; cirka halvdelen af ansøgerne består ikke den skriftlige del af optagelsesprøven, og flere har brug for ekstraundervisning i rapportskrivning, når de går på uddannelsen.

- Generelt er der sket et fald i de studerendes evne til at formulere sig på skrift. Vi ser især problemer med sætningsopbygning, stavning og et smalt ordforråd, siger Birgitte Ørts Hansen, der blandt andet underviser i rapportskrivning på Politiskolen i Brøndbyøster.

Rektor på Politiskolen, Jan Bjørn, fortæller, at skolen lægger et stort arbejde i at opkvalificere både ansøgere og studerende skriftligt.

- Det gælder om at holde ansøgerne i folden og om at vise dem, at vi tror på dem og gerne vil investere i dem. For vi kommer aldrig til at gå på kompromis med det niveau, det i dag kræver at kunne bestå prøven, siger Jan Bjørn.

Læs hele temaet i fagbladet DANSK POLITI.
Link i kommentarfelt👇
📸Jakob Boserup

09/09/2024

👮‍♀️KØBENHAVNS POLITI OM BANDEKONFLIKTEN: VI BLIVER TESTET I FULDT PENSUM I ØJEBLIKKET👮‍♀️
Situationen i hovedstaden er tilspidset som følge af en eskalerende bandekonflikt, og det stiller særlige krav til Københavns Politi.
-Når ”ballonen går op”, får vi gavn af alt det arbejde, vi har lavet i fredstid. Det er, når det spidser til – som nu med bandekonflikten – at samarbejdet for alvor står sin prøve, siger politidirektør Anne Tønnes.

Sammen med chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Søren Thomassen og formand for Københavns Politiforening, Ole Sønder, fortæller hun DANSK POLITI om situationen for kollegerne i København.

Ifølge Anne Tønnes leverer politikollegerne en helt uvurderlig indsats for tiden. Der løbes stærkt. Der tænkes hurtigt. Og der samarbejdes klogt og på kryds og tværs.

Men, medgiver hun, der er opgaver, der må skydes eller nedprioriteres. For hænderne er i forvejen for få, og politiarbejdet i hovedstaden var også intenst forud for den opblussende bandekonflikt med tråde til Sverige.

-Alt kommer med en pris, og prioriteringerne er det sværeste lige nu. Vi er i forvejen presset på ressourcer og kompetencer, så opgaveløsningen kan kun lade sig gøre, fordi vi prioriterer skarpt, siger Anne Tønnes.

(Link til hele artiklen i kommentarfeltet)

08/08/2024

DANSK POLITI: BRUG FOR FLERE VÆRKTØJER

I kølvandet på flere episoder, hvor svenske børnesoldater har stået bag alvorlig kriminalitet på dansk jord, efterspørger dansk politi flere værktøjer:

- At mulighederne udbygges ift. at dekryptere informationstjenester, hvorigennem danske kriminelle grupperinger hyrer de svenske børnesoldater.
- At politiets digitale værktøjskasse udvides, så man blandt andet får øget mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard til DR Nyheder efter et møde med NSK og rigspolitichefen.

Derudover efterspørger politiet flere ressourcer til øget efterforskning af de sager, som politiet kender til.

(Link til artiklen i kommentarfeltet)

07/08/2024

DANSKE POLITIFOLK SKAL UDSTATIONERES I SVERIGE 🇸🇪

- Vi udstationerer repræsentanter for dansk politi ved svensk politi, så de hele tiden kan være foran bolden på de efterretninger, der kommer ind fra det svenske bandemiljø.

Sådan lyder udmeldingen fra justitsminister Peter Hummelgaard til DR Nyheder.

Beslutningen kommer i kølvandet på flere episoder, hvor svenske statsborgere er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg i Danmark.

Senere på ugen mødes justitsministeren med rigspolitichefen og NSK, men samarbejdet med svensk politi er allerede blevet intensiveret, ifølge Peter Hummelgaard.

Henrik Vigh, der er professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet, finder ministerens forslag positivt.

Ifølge Henrik Vigh, der er professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet, er justitsministerens tiltag et skridt i den rigtige retning. Han mener dog, at Hummelgaard også bør tænke bredere end Sverige og have fokus på grænseoverskridende kriminalitet i sin helhed, som ifølge ham rækker ud over Sverige og er kommet for at blive.

- Vi ved, at kriminalitet bliver mere og mere transnational. Det er en tendens, vi har set i EU og globalt. Det kunne jeg godt tænke mig, at ministeriet tog stilling til, siger Henrik Vigh til DR Nyheder.

Justitsministeren meddelte tirsdag aften, at dansk politi vil blive sendt til Sverige for at øge samarbejdet.