28/04/2020
Nu har Frederiksberg Kommune, med bistand fra BYENSdesign v/Joakim Zacho Weylandt og Rambøll v/Søren Peter Kristensen genskabt muligheden for produktion af den oprindelige Frederiksbergbænk 1927.
Frederiksbergbænken er oprindeligt rekvireret af Frederiksbergs Tekniske Forvaltning, i forbindelse med den store omlægning af Frederiksberg Allé i 1927-28, under embedsarkitekt Aage Sigurd Kjeldgaard Lauritzen (Chefarkitekt på Frederiksberg 1908-40).
I midten af 1970erne var det gamle frederiksbergske gadeinventar - plakatsøjlestoppesteder, bænke og gadelygter - ikke prioriteret højt, selv om disse ting havde en anden udformning end hos nabokommunen København og dermed klart signalerede, at beskueren var i "byen i byen".
På Frederiksberg Allé var opstillet et stort antal bænke, der var beslægtede med den velkendte københavnerbænk, men en halv gang længere end disse og med flere træplanker i både sæde og ryg. Midt på disse bænke var en støbejernsfod uden armlæn, og bænkene var holdt sammen med et langt stykke rundjern i ryggen, forskønnet med runde stykker støbejern, der sad uden på det lange rundjern. Bænkene havde grafitgrå endegavle og rødbrune ("persisk bjergrød") træplanker, der senere ændres til den i dag kendte Frederiksberg Grøn RAL 6009.
Disse bænke blev omkring midten af 1970erne fjernet meget hårdhændet og erstattet med standardbænke (Århus-bænken). Medlem af kommunalbestyrelsen, journalist Susanne Palsbo (C), der var medlem af udvalget for værker og veje (i dag: teknik og miljø), foreslog at bevare de sidste 14 eksemplarer omkring Frederiksberg Runddel. Forvaltningen tilsluttede sig forslaget, og der blev opstillet 13 eksemplarer omkring runddelen. Sporvejshistorisk Selskab, der kunne åbne Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i 1978, er det eneste sted hvor der stadig kan beses en original farvesat Frederiksberg bænk, i øvrigt i selskab med den eneste bevarede gamle frederiksbergske telefonkiosk.
Med anvendelse af 3D laserscanning, digitale hjælpemidler og indgående kendskab til bænkens historiske udformning, er bænkens oprindelige formsprog og materialevalg nu sikret for eftertiden.
Bænken er nu som før, udført med højre, venstre samt midtergavl og har udsparinger for bræddernes gennemstik, konstrueret som en såkaldt “kilebænk”. Princippet sikrer at der undgås perforering af træ og overfladebehandling, og samtidig overføres belastninger fra de mange daglige brugere - direkte til støbejernet, fremfor de på andre typer bænke hyppigt anvendte tværbøsninger, der erfaringsmæssigt giver flækkede rygbrædder.
Brædderne er fremstillet af spejlskåret Dansk Stilkeg (Quercus Robur). Stilkeg er vores almindeligste eg og nok den art der huser den største biodiversitet og dermed betyder mest for naturen omkring det. Valget af Stilkeg, er truffet på baggrund af holdbarhed, tilgængelighed (lokalt) og miljømæssige aftryk og anvendes i denne sammenhæng som et på alle planer miljøteknisk, driftsøkonomisk og designhistorisk positivt alternativt til de tropiske hårdttræsarter, der indtil i dag har været og stadig er meget anvendt i fremstillingen af byrumsinventar.
Konstruktionen, dens materialer og overfladebehandling sikrer en væsentlig forbedring af miljømæssige og driftsøkonomiske forhold, som bænkens levetid samt den oplevede æstetik og komfort.
Igennem projektet er således kvalitativt og totaløkonomisk vurderet på eksempelvis valg af Linoliebemaling- og tonkinlakering som overfladebehandling, hvor især slidstyrke, levetid og forbedret afrensningsprocedure ifm. graffiti tags, talte for at ”gå tilbage til de gamle dyder”.
Bænkgavlene karakteristiske træk er bevaret, men ligeledes er der gennem projekteringen sikret at kendte svagheder i konstruktionen, er forstærket – eksempelvis med tilsætning af magnesium til de RE-cirkulerede støbejernskomponenter, hvormed der opnås SG-jern kvalitet (Sphero/Sfærisk Grafit” jern - hedder i dag EN-GJS-500-7), der er 150 % stærkere end traditionelt anvendt gråjern. Frederiksberg Kommune har forud for støbningen af bænkgavle, samlet sammen og af Uldalls Jernstøberi fået afhentet de mange kopi Københavnerbænk gavle og defekte gamle Frederiksberg bænkgavle, for på den måde at RE-cirkulere støbejernet og udnytte den bunde CO2. Produktion med anvendelse af genbrugsjern, har et ca 60 % mindre CO2 aftryk der understøtter ønsket om at sikre bæredygtighed som en del projektet.
Frederiksbergbænken har primært været opstillet på pladser, herunder Langelands Plads og Danas Plads, samt i et stort antal på Frederiksberg Allé og nu er de første af i alt 25 styk klar til opstilling i det Frederiksbergske byrum. Af de foreløbigt 25. stk. fremstillede eksemplarer, er de to første nu opstillet på Frederiksberg Runddel og de efterfølgende opstillinger vil finde sted i løbet af foråret på Frederiksberg Allé. Foto: BYENSdesign 2020
