Tidsskriftet FRA SIDEN

Tidsskriftet FRA SIDEN Tidsskriftet FRA SIDEN er et nyopstartet, studenterdrevet tidsskrift på antropologi.

FRA SIDEN giver studerende mulighed for at skubbe til grænserne for hvad antropologien er - gennem artikler, essays, digte og fotos.

NEW YEAR NEW CALLTIDSSKRIFTET FRA SIDEN søger bidrag til næste udgave med temaet BEVÆGELSE. FRA SIDEN er et studenterdre...
11/01/2025

NEW YEAR NEW CALL
TIDSSKRIFTET FRA SIDEN søger bidrag til næste udgave med temaet BEVÆGELSE.
FRA SIDEN er et studenterdrevet tidsskrift på Institut for Antropologi, men vi opfordrer alle, både nuværende og tidligere studerende, samt personer på andre studier og med andre faglige baggrunde, til at bidrage.
Dette tema udforsker alle typer og fortolkninger af BEVÆGELSE, inden for antropologien. Det kan være BEVÆGELSE, som det udspiller sig socialt, følelsesmæssigt, materielt, politisk, økonomisk, kollektivt, subjektivt i og uden for mennesker.

Det kan være perspektiver, der strækker BEVÆGELSE ud i forskellige skalaer, fra det mikroskopiske løft af øjenbrynet, til de største tsunamier.

Det kan være BEVÆGELSE gennem verden, som når mennesker træder nomadisk ud i ørkenlandskaber eller flygter over landegrænser. Eller i relation til genstande og varer; som når kokain og bestseller krimi-romaner fragtes over store farvande.

Det kan være individet, der BEVÆGER sig i et mulighedsrum, når det skal vælge hvilke behandlingsformer det vil benytte overfor en livstruende sygdom. Eller individet, som bliver BEVÆGET af store følelser, til en korkoncert eller en fødselsdag. Eller individet som BEVÆGER sin krop, og drejer foden på den helt rigtige måde i en fodboldkamp.

Det kan være en aktivistisk BEVÆGELSE i samfundet, som når unge protesterer mod klimaforandringer på rådhuspladser og TikTok – en BEVÆGELSE som kan vokse eller afgrænses, og indeholde modstridende elementer. Det kan være en kollektiv BEVÆGELSE, som feminisme, der trækker tråde gennem samfund og tider. Eller den lokale BEVÆGELSE i et ø-samfund mod bebyggelsen af en bro til fastlandet.

Måske er det netop manglen på BEVÆGELSE, der bevæger dig til at skrive ind: Den tilvalgte stilstand i sommerhuset eller yogaretreatet, i den (post)moderne verden, der ønsker konstant BEVÆGELSE og præstation. Eller den påtvungne immobilitet hos mennesker, som er tilfangetaget af stater eller i deres egne kroppe.

En BEVÆGELSE kan starte i en lillefinger, og forvandle sig til en politisk bølge på tværs af kulturer, samfund og tider. En BEVÆGELSE kan være bogstavelig, metaforisk, teoretisk, enorm, nærmest umærkelig, hurtig, langsom, og kan forstås fænomenologisk, strukturelt, og alt derimellem.
Vi er åbne for alle fortolkninger af ordet BEVÆGELSE, i alle videnskabelige og kreative formater. Så har du en artikel, en etnografisk relevant anekdote, et digt, en tegneserie, eller en omskreven eksamen, så læser vi glædeligt dit bidrag.
De eneste krav er, at bidraget er MAKS 12.000 tegn, forholder sig til temaet BEVÆGELSE og ANTROPOLOGI.
Skriv til os på [email protected] hvis du har en løs idé, et halvfærdigt argument eller en gennemarbejdet tekst. Vi indgår gerne i en faglig sparring eller dialog om dit bidrag. Ved indsendelse af dit bidrag, vil du indgå i en redigeringsprocess, hvor vi hjælper hinanden med at forbedre bidraget. Skriv derfor gerne et par linjer om dit bidrag, for at hjælpe redigeringsprocessen på vej. Overvej fx hvad du gerne vil have feedback på, hvad dine tanker med bidraget er, og hvordan det relaterer sig til temaet BEVÆGELSE. Efter redigeringsprocessen vil tekstredaktionen læse korrektur på bidraget.
Vi tager alle bidrag i betragtning og glæder os til at se mange spændende forslag.
Deadline for bidrag er d. 7. april 2025.

De bedste hilsener
TIDSSKRIFTET FRA SIDEN

TIDSSKRIFTET FRA SIDEN opfordrer hermed til at bidrage til tidsskriftets første udgave med temaet (U)ORDEN.Hvad er (U)OR...
18/09/2024

TIDSSKRIFTET FRA SIDEN opfordrer hermed til at bidrage til tidsskriftets første udgave med temaet (U)ORDEN.
Hvad er (U)ORDEN?
Vores hensigt er at udforske og forstå (U)ORDEN i alle dens manifestationer inden for antropologien. Vi er interesserede i (U)ORDENENS lokale, globale, kropslige, individuelle og samfundsmæssige karakter.

ORDEN findes på et ryddet skrivebord, i gode manerer ved familiefødselsdagen og i kontrollen over eget liv. Den tager form som systemer og mønstre, men også som klassificering, putten-i-kasser og hierarki.

UORDEN er de beskidte sokker i hjørnet, skænderiet over julemiddagen, ukrudtet mellem fliserne. Den er det, der ikke kan begrænses til én kategori, men filtrer sig sammen eller glider ud mellem hænderne på os.

(U)ORDEN findes i de strukturer, systemer og fænomener, der definerer vores samfund, vores verdener og sociale relationer. Den omgiver os i regler og normer, der skal følges eller brydes. (U)ORDEN findes i samfundsøkonomien, på arbejdet, i favoriseringen af manden. ORDEN opretholdes gennem praksisser, vaner, ritualer og traditioner. UORDEN eller en ny ORDEN opstår, når traditionerne brydes, vanerne udfordres, hverdagen forstyrres eller lægges om fra den ene dag til den anden.
Vi opfordrer til antropologiske bidrag, der forholder sig til (U)ORDEN på måder, der ikke begrænser sig til ordenes etymologiske definitioner og som er både brede, kreative og nye i deres fortolkninger.

Vi ønsker at høre fra de mennesker, der kender til religiøse (U)ORDENER, dem, som deltager i (U)ORDENTLIGE fællesskaber, som har modtaget militære (U)ORDENER og som har (U)ORDEN i notetagningen. Vi ønsker symmetri i billederne og en stringent ORDEN i digtet. Vi ønsker UORDENTLIGHEDEN afbilledet, og vi ønsker at læse et essay om ELEFANTORDENEN eller en reportage fra de mennesker, der befinder sig lige midt i UORDENENS øje.
Alle formater er velkomne. (U)ORDEN, ANTROPOLOGI og MAKS 12.000 tegn, er de eneste krav. Skriv alene eller sammen med en eller flere venner, kolleger eller familiemedlemmer. Skriv bachelor- eller eksamensopgaven om til et spiseligt essay. Kommentér på instituttets pensumliste. Send os billeder, digte, tegneserier eller andre kreative produkter. Skriv et hypotetisk interview mellem dine to yndlings (U)ORDENSANTROPOLOGER, diskuter (U)ORDEN som analytisk værktøj i antropologien eller inkorporér (U)ORDEN i det mini-feltarbejde du lige har lavet på festivalen, på ferien eller på andelsforeningens Facebook-side. Er du i overvejelsesfasen med ideen, hører vi også gerne fra dig.
Vi opfordrer alle, både nuværende og tidligere studerende, men også personer, der har deres daglige gang på andre studier end antropologi, til at bidrage til den første udgave af et antropologisk tidsskrift for og af studerende i 11 år.
Skriv til os på [email protected] hvis du har en løs idé, et halvfærdigt argument eller en gennemarbejdet tekst. Vi indgår gerne i en faglig sparring eller dialog om dit bidrag. Når du har sendt jeres bidrag ind, vil du indgå i en redigeringsproces af bidraget, hvor vi hjælper hinanden med at forbedre bidraget. Skriv derfor gerne et par linjer om dit bidrag, når du sender det ind for at hjælpe redigeringsprocessen på vej. Overvej fx hvad du gerne vil have feedback på, hvad dine tanker med bidraget er, og hvordan det relaterer sig til temaet (U)ORDEN. Efter redigeringsprocessen vil tekstredaktionen læse korrektur på bidraget.
Vi tager alle bidrag i betragtning og glæder os til at se mange spændende forslag. Deadline for bidrag er d. 15. oktober.

De bedste hilsener
TIDSSKRIFTET FRA SIDEN

14/06/2024

TIDSSKRIFTET FRA SIDEN opfordrer hermed til at bidrage til tidsskriftets første udgave med temaet (U)ORDEN.

Hvad er (U)ORDEN?

Vores hensigt er at udforske og forstå (U)ORDEN i alle dens manifestationer inden for antropologien. Vi er interesserede i (U)ORDENENS lokale, globale, kropslige, individuelle og samfundsmæssige karakter.

ORDEN findes på et ryddet skrivebord, i gode manerer ved familiefødselsdagen og i kontrollen over eget liv. Den tager form som systemer og mønstre, men også som klassificering, putten-i-kasser og hierarki.

UORDEN er de beskidte sokker i hjørnet, skænderiet over julemiddagen, ukrudtet mellem fliserne. Den er det, der ikke kan begrænses til én kategori, men filtrer sig sammen eller glider ud mellem hænderne på os.

(U)ORDEN findes i de strukturer, systemer og fænomener, der definerer vores samfund, vores verdener og sociale relationer. Den omgiver os i regler og normer, der skal følges eller brydes. (U)ORDEN findes i samfundsøkonomien, på arbejdet, i favoriseringen af manden. ORDEN opretholdes gennem praksisser, vaner, ritualer og traditioner. UORDEN eller en ny ORDEN opstår, når traditionerne brydes, vanerne udfordres, hverdagen forstyrres eller lægges om fra den ene dag til den anden.

Vi opfordrer til antropologiske bidrag, der forholder sig til (U)ORDEN på en måde, der ikke begrænser sig til ordenes etymologiske definitioner og som er både brede, kreative og nye i deres fortolkninger.

Vi ønsker at høre fra de mennesker, der kender til religiøse (U)ORDENER, dem, som deltager i (U)ORDENTLIGE fællesskaber, som har modtaget militære (U)ORDENER og som har (U)ORDEN i notetagningen. Vi ønsker symmetri i billederne og en stringent ORDEN i digtet. Vi ønsker UORDENTLIGHEDEN afbilledet, og vi ønsker at læse et essay om ELEFANTORDENEN eller en reportage fra de mennesker, der befinder sig lige midt i UORDENENS øje.

Alle formater er velkomne. (U)ORDEN, ANTROPOLOGI og MAKS 12.000 tegn, er de eneste krav. Skriv din/jeres bachelor-opgave eller din/jeres eksamen om til et spiseligt essay. Kommentér på instituttets pensumliste. Send os billeder, digte, tegneserier eller andre kreative produkter. Skriv et hypotetisk interview mellem dine/jeres to yndlings (U)ORDENSANTROPOLOGER, diskuter (U)ORDEN som analytiske værktøjer i antropologien eller inkorporér (U)ORDEN i det mini-feltarbejde du/I lige har lavet på festivalen, på ferien eller på andelsforeningens Facebook-side. Er du/I kun i overvejelsesfasen med ideen, så hører vi også gerne fra dig.

Vi opfordrer alle, både nuværende og tidligere studerende, men også personer, der har deres daglige gang på andre studier end antropologi, til at bidrage til den første udgave af et antropologisk tidsskrift for og af studerende i 11 år.

Skriv til os på [email protected] hvis du/I har en løs idé, et halvfærdigt argument eller en gennemarbejdet tekst. Vi indgår gerne i en faglig sparring eller dialog om dit/jeres bidrag. Vi tager alle bidrag i betragtning og glæder os til at se mange spændende forslag. Deadline for bidrag er d. 15. oktober.

De bedste hilsener
TIDSSKRIFTET FRA SIDEN

23/05/2024

NYT TIDSSKRIFT FOR ANTROPOLOGISTUDERENDE

Tidsskriftet FRA SIDEN er et nyopstartet, studenterdrevet tidsskrift på antropologi. Antropologien har mange kreative potentialer, men det er sjældent at studerende har mulighed for at eksperimentere med dem. FRA SIDEN er et forum hvor kreativitet og nytænkning kan udfolde sig. FRA SIDEN skal give studerende mulighed for at skubbe til grænserne for hvad antropologien er. Gennem artikler, essays, digte, fotos og en række andre udtryksformer, vil studerende få muligheden for at sætte deres præg på faget.

FRA SIDEN sammensættes af studerendes bidrag og udarbejdes af redaktionen, som består af 10–12 redaktionsmedlemmer. Alle på Institut for Antropologi kan blive medlem af redaktionen – Både studerende, undervisere og andre ansatte. Man behøver ikke at have erfaring med redaktionsarbejde for at være med, men bare at have mod på at følge udgivelserne fra den første spæde temaidé til vi står med det færdige tidsskrift i hænderne. Vi tror på, at de gode ideer og lysten driver værket.

Hvis du har lyst til at være med eller høre mere om redaktionens arbejde, er du meget velkommen til at skrive til os på mailen [email protected]. Hvis du vil være med i redaktionen, må du meget gerne skrive lidt om dig selv, og hvad din motivation for at blive en del af redaktionen er. Skriv også, hvad du kunne tænke dig at bidrage til redaktionen med: Layout, tekstredigering, illustrationer, økonomi, SoMe, events eller noget helt andet. Deadline for dette er d. 31. maj.

Hvis ikke du har mod på at tage del i redaktionsarbejdet lige nu, men gerne vil bidrage med tekst, fotos, tegneserier, digte eller lignende til FRA SIDEN, kan du holde øje med vores kommende call for submissions til det første temanummer.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Kh den foreløbige redaktion

Cæcilie, David, Emma, Gertrud, Luna og Oscar

Adresse

Øster Farimagsgade 5
Copenhagen
1353

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tidsskriftet FRA SIDEN sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tidsskriftet FRA SIDEN:

Videoer

Del