Fagbladet Ergoterapeuten

Hjem
Danmark
København
Fagbladet Ergoterapeuten

Del dine ideer og fortæl os, hvad du gerne vil læse i fagbladet Ergoterapeuten
(1)

12/06/2024

MOTIVERET: Åbne spørgsmål og empati er det, der virker, når man skal hjælpe et andet menneske med at ændre adfærd. Det viser en række studier af metoden ”den motiverende samtale”, som mange ergoterapeuter allerede har i deres værktøjskasse.

Udgangspunktet er personens og ikke fx ergoterapeutens mål og ønsker om forandring, fortæller Gregers Rosdahl, som i snart tyve år har rådgivet og undervist i metoden:

- Når vi bygger på indre motivation og gennem samtalen fremmer de grunde, som personen selv kan se for forandring, er der langt større sandsynlighed for, at vedkommende rent faktisk ændrer adfærd, fordi ønsket er forankret i egne værdier – i stedet for, at det er én udefra, der pådutter, hvad der ville være godt for den anden.

Selvom den motiverende samtale umiddelbart kan virke som en simpel metode, hvor den professionelle stiller åbne spørgsmål, der får borgeren til at spotte sin indre gejst for forandring, så er det langt fra så enkelt. Først og fremmest fordi det kræver, at man som professionel lægger ”ekspert-kasketten” fra sig og gør op med lysten til at informere og rådgive borgeren om, hvad der er godt for den enkelte, forklarer Gregers Rosdahl:

- For nogle kræver det en radikal ændring af deres mindset, hvor de skal væk fra at være den, der ved bedst, til at have en mere terapeutisk samtale. Kunsten er at inddrage borgeren, og det kan være svært, for mange professionelle er netop trænet i at være eksperter.

Læs hele artiklen:
https://www.etf.dk/Fagblads%20Forside/Egentlig%20ville%20jeg%20jo%20gerne%20tabe%20mig%20men
Illustration: Mia Mottelson

31/05/2024

- Personaleressourcerne udnyttes optimalt, fordi vi har færre køreture ud til borgerne. Samtidig betyder fritagelsen for at skulle vurdere væsentlighed og varighed, at vi skal stille færre spørgsmål til borgerne og er fri for en del tidskrævende dokumentation.
Sådan siger ergoterapeut og teamleder Mathilde Kjær Grønbæk fra Viborg om kommunens kvikskranke-service.

Flere og flere kommuner langer nemlig hjælpemidler over kvikdisken. Men god, faglig instruktion er forudsætningen for, at det fungerer, lyder erfaringen fra blandt andre Viborg Kommune.

Her er der i åbningstiden både en tekniker og en terapeut til at give instruktioner og indstille hjælpemidlerne. Fem terapeuter — tre ergoterapeuter og to fysioterapeuter — bemander på skift Kvikservice, fortæller Mathilde Kjær Grønbæk.

— Borgerne kommer fra alle dele af kommunen, og de er velkomne til at tage en pårørende med, hvis de ønsker det. Både de pårørende og brugerne af hjælpemidlerne fortæller os, at de er glade for den hurtige ekspedition og den faglige vejledning, siger hun og tilføjer:

— Hvis ikke borgerne får den fornødne faglige instruktion i brug af hjælpemidlerne kan det have negative konsekvenser, og så går fordelene tabt.

Illustration: Signe-Lill Valkvæ

Læs hele artiklen:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Flere-kommuner-langer-hjaelpemidler-over-kvikdisken

30/05/2024

SENFØLGER: - Folk, der lever med senfølger efter Covid-19, beskriver at være massivt påvirket på hverdagslivet, både i forhold til arbejde, familie og fritid, og i det nye studie ser vi nærmere på, hvad det er for nogle aktivitetsproblemer, de oplever, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.

Hun er ergoterapeut og seniorforsker ved Folkesundhed og Rehabiliteringsforskning, DEFACTUM, og det nye studie, hun henviser til, er ét, som hun lige nu er i gang med sammen med sine forskerkolleger.

Målet er at blive bedre til at møde gruppen af patienter med senfølger efter Covid-19 i sundhedsvæsenet.

- Vi er blandt andet motiverede af at finde frem til, hvad de har behov for af rehabiliteringstilbud, siger Lisa Gregersen Østergaard.

Hun begyndte allerede sin forskning, da den nye gruppe patienter med vedvarende symptomer efter Covid-19 vrimlede ind på hospitalerne, efter corona-pandemien brød ud, og de sundhedsprofessionelle befandt sig på nyt land.

Ingen havde sikker viden eller erfaringer, men forskning og praksis arbejdede lynhurtigt, og allerede fra sommeren 2020 gik et forskningsprojekt i gang i Region Midt. Takket være en fælles indsats var det snart muligt at beskrive de dominerende symptomer og mulige behandlingsindsatser, og nu har forskerne stukket spaden et stik dybere, fortæller Lisa Gregersen Østergaard interviewet her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Ny-forskning-i-senfolger-fokuserer-paa-aktiviteter

24/05/2024

INTENSIV: Når patienter med erhvervet hjerneskade skal ud af respirator og afvænnes fra en trakealtube, er en sikker og kort afvænningsproces vigtig for deres langsigtede funktionsevne.

Det er noget af det, som Signe Janum Eskildsen har vist i sit ph.d.-projekt om patienter med svær erhvervet hjerneskade, som har fået en trakeostomi.

Hvorfor ergoterapeuters faglighed er vigtig netop her, fortæller Signe Janum Eskildsen om i et interview om sin afhandling:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Phdprojekt-Ergoterapeuters-faglighed-er-vigtig-paa-intensiv
📸Martin Bubandt

23/05/2024

FAGLIGT SELVVÆRD: Bliver du usikker overfor kolleger og ledelse, når du skal argumentere for dine synspunkter? Eller oplever du, at andre tromler over din holdning på jeres møder?
Så er du ikke den eneste, og derfor giver erhvervspsykolog Stine Reintoft i fagbladets seneste guide fire gode råd til at håndtere faglig usikkerhed.

Hun forklarer også, hvorfor den kan opstå, og hvad konsekvenserne kan være.

Et af hendes råd lyder:
Brug din tvivl konstruktivt. Tvivlen kan være en sund følgesvend, og selv de dygtigste fagpersoner er gode tvivlere. Lad være med at panikke, når du bliver fagligt usikker, men øv dig i stedet i at være med tvivlen, og brug den, når du fx skal løse komplekse opgaver, hvor der er brug for flere perspektiver.

Få Stine Reintofts andre gode råd lige her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Guide-Styrk-dit-faglige-selvvaerd
Animation: Erica Jacobson

14/05/2024

SENFØLGER: — Jeg har fået en helt anden forståelse for, hvad vi laver som terapeuter, og hvordan det virker for borgeren, siger Stephanie Qvick, der fik senfølger efter Covid-19 og på egen krop oplevede, hvordan det føles pludselig at have svært ved at tage et bad.

I det seneste nummer af Ergoterapeuten fortæller hun om sit senfølgeforløb og deler de nye indsigter, det har givet hende som ergoterapeut.

Fx siger hun om det førstehåndsindtryk, man som ergoterapeut får af en borger eller patient:

- Som terapeut har jeg tit tænkt, når jeg mødte et menneske, der havde gjort noget ud af sig selv, fx taget makeup på eller lavet negle, at så måtte vedkommende have megameget overskud. Men nu har jeg erfaret, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for, at du er ovenpå. Det er en måde at prøve at få det bedre på.

Også den klassiske ADL-observation ser Stephanie i dag på med nye øjne:

- Det er svært, at nogen kigger på dit liv udefra, og da jeg fik problemer med at gå i bad, var jeg lettet over, at jeg kunne nøjes med at få fif til, hvordan jeg kunne gøre og ikke var nødt til at blive observeret i badet. Selvom man er syg, har man en blufærdighed, og det kan virke enormt intimt at blive betragtet.

Få resten af Stephanies indsigter og læs artiklen om hendes forløb med senfølger her:
https://www.etf.dk/Fagblads%20Forside/Senfoelger%20gav%20ny%20forstaelse
📷Charlotte Dahl

13/05/2024

CAND. NOGET MERE: Marie Brunsgaard Laursen fik afmystificeret det akademiske miljø under sin kandidatuddannelse og har nu valgt at gå forskervejen for med ny viden at være med til at styrke andre ergoterapeuter i deres arbejde.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre ergoterapeuter mere sikre i deres faglige handlinger, for det virker som om, vi har et sundhedsvæsen, hvor det kan være svært at vide og holde fast i, hvad man skal, og hvad man ikke skal. Især som nyuddannet kan man godt blive i tvivl - særligt hvis man ikke har nogle erfarne ergoterapeuter at støtte sig op ad. Den usikkerhed om, hvad der er det rigtige at gøre, som jeg selv kender fra praksis, vil jeg gerne være med til at mindske ved at give andre ergoterapeuter noget forskningsmæssig ballast, siger hun blandt andet i interviewet, som er en del af temaet om kandidatuddannelsen.

Du kan læse hele interviewet med Marie her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Jeg-troede-ikke-en-phduddannelse-var-noget-for-mig
📷Martin Bubandt

10/05/2024

CAND. NOGET MERE: Carina Baagøe sagde sit lederjob op for at læse videre, fordi hun følte, at hun var kommet for langt væk fra sin ergoterapeutiske kerne.

Hun elskede at få lov til at nørde sit fag på fuld tid på kandidatuddannelsen, fortæller hun i det nye nummer af fagbladet. Men kom hun også tilbage til den ergoterapeutiske kerne, hun havde savnet?

— Ja. Lige nu taler jeg kun terapeutfagligt, og det er så fedt. Jeg synes simpelthen, at det er megasjovt at gå på arbejde, og jeg glæder mig over at kunne understøtte terapeuternes faglighed. Jeg kommer fx til at arrangere terapeutfaglige forum og sende nyhedsbreve ud med nyt fagligt indhold, fortæller Carina Baagøe, der efter kandidaten landede en stilling som udviklingsterapeut i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Læs interviewet med Carina i temaet CAND. NOGET MERE i det nye nummer:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Det-var-fantastisk-at-faa-lov-til-at-noerde-paa-fuld-tid

09/05/2024

CAND. NOGET MERE: Katrine Engholm Nielsen så kandidatuddannelsen som en mulighed for at få mere faglig selvtillid. Og det fik hun, fortæller hun i et interview i det nye nummer af fagbladet Ergoterapeuten:

— Da jeg var færdig, var der en udviklingssygeplejerske, som gik på barsel, og jeg fik stillingen. Det gav mig tre dage i plejen hver uge og to dage på kontoret til udviklingsprojekter. Når jeg sad med til møder med udviklingssygeplejersker, følte jeg, at jeg havde mere power, end hvis jeg kun havde haft min bachelor. Det var noget inden i mig selv, noget mentalt, der var ændret, så jeg tænkte: ”Jeg har også noget viden med”.

— Det er ikke for at lyde snobbet, for en terapeut med praksiserfaring kan have nøjagtigt lige så meget gennemslagskraft, men for mig, som var forholdsvis nyuddannet, gjorde det en stor forskel.

Læs interviewet med Katrine i temaet CAND. NOGET MERE i det nye blad:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Jeg-ville-have-mere-faglig-selvtillid
📷 Martin Bubandt

08/05/2024

NYT BLAD: I det nye – og dejligt lyserøde - nummer af fagbladet Ergoterapeuten kan du møde en hel stribe kandidater i ergoterapi. Anledningen er, at det her i 2024 er præcis 10 år siden, at det første hold dimitterede. Vi har spurgt dem, hvor de er i dag, og hvad uddannelsen har betydet for dem. I kandidattemaet kan du også møde tre ergoterapeuter, som for ikke så længe siden har føjet overbygningen til deres basisuddannelse: Carina, Marie og Katrine fortæller ærligt, hvorfor de læste videre, og hvordan de i dag bruger den ekstra viden, de tog med sig.

Ud over temaartiklerne giver #3 dig også ny viden om den rolle, som ergoterapeuter spiller for patienter med erhvervet hjerneskade under respiratoraftrapning og afvænning fra trakealtube. Det er ph.d. Signe Janum Eskildsen, der deler guldkornene fra sin ph.d.-afhandling.

Også når det gælder senfølger efter Covid-19 er der nye indsigter at tage til sig. Ergoterapeut Stephanie Qvick har på egen krop mærket, hvordan det føles pludselig at have svært ved at tage et bad, og det har givet hende en anden forståelse for, hvordan ergoterapi virker på borgerne.

Aktuelt kører debatten om udlevering af hjælpemidler, og i den anledning fortæller fire ergoterapeuter fra kommuner, der tilbyder udlevering via de såkaldte kvikskranker, hvordan det fungerer – og ikke mindst, hvilken rolle de selv spiller.

Apropos rollen som ergoterapeut, så har vi på baggrund af flere henvendelser til Ergoterapeutforeningens medlemsrådgivning bedt erhvervspsykolog Stine Reintoft om at give vores læsere gode råd til at styrke det faglige selvværd.

God læselyst, online finder du det hele og lidt til lige her:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside

17/04/2024

FORSKERENS HVERDAG: - Jeg brænder for at være med til at give craft-aktiviteter den nødvendige evidensbaserede støtte, så feltet kan genvinde den faglige respekt, som forsvandt dengang, det røg ud af ergoterapien. Jeg håber at kunne være med til at styrke og højne fagligheden for craft-aktiviteter som en del af den ergoterapeutiske indsats.

Sådan forklarer Elise Bromann Bukhave, hvad der driver hende som forsker.

Vi fulgte hende en dag på arbejde på Professionshøjskolen Absalon, hvor hun blandt andet underviste ergoterapeutstuderende på syvende semester i brugen af craft og håndværk.

For Elise var det en trang til at være med til at skabe evidens for ergoterapiens effekt og for at udvikle faget, der fik hende til at gå forskervejen.

- Jeg fik interesse for at udvikle det ergoterapeutiske vidensgrundlag, fordi vi ukritisk havde taget alt for mange ting til os og var upræcise med nogle af de begreber, vi havde tilegnet os blandt andet fra USA, og som vi beskrev i vores lærebøger, fortæller hun og tilføjer, at også hendes ualmindeligt store nysgerrighed har været med til at drage hende mod forskningen:

- Jeg er simpelthen en sucker for ny viden. Det taler til mig at arbejde teoretisk og videnskabeligt forankret. At få ny viden ved at undersøge ting systematisk og stille kritiske spørgsmål til det, jeg undersøger.

- Når jeg skriver, får jeg mange nye erkendelser, og det er spændende at formidle de nye indsigter. I øjeblikket laver jeg fx et systematisk review på craft-aktiviteter. Det særligt interessante ved det er at finde ud af, hvor ”videnshullerne” er – altså hvad er det, vi ikke ved, siger hun og kommer med et eksempel:

- Craft-aktiviteter har dokumenterede sundhedsfremmende effekter. Men generelt beskriver de videnskabelige craft-studier ikke, hvordan interventionerne er sat op, og med hvilken dosis, de er leveret. Og det er jo ret essentielt. Er det fx nok med en intervention en gang om ugen? Det har vi forholdt os fuldstændig ukritisk til, forklarer hun.

Læs hele artiklen ”Respekten for håndarbejde og håndværk skal tilbage”
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Respekten-for-haandarbejde-og-haandvaerk-skal-tilbage
📷Claus Boesen

10/04/2024

BAG KULISSEN: I aften sender DR den første af en række udsendelser, hvor journalisten Anders Agger besøger bostedet Holmstrupgård, der er hjem for unge med psykiatriske lidelser.

Stedets medarbejdere spiller en lille rolle i programmerne, men bag kulissen har ikke mindst ergoterapeuternes metoder og redskaber stor betydning i det daglige arbejde med at hjælpe de unge tilbage til at mestre livet.

Et job, der kræver både empati og hård hud, fortæller de to ergoterapeuter Hanan Cheik og Louise Klingvall, der begge arbejder på Holmstrupgård.

- Folk tror, at ergoterapi kun handler om at strikke eller lave ergonomi, men jeg vil gerne vise, hvor meget vi i virkeligheden kan med den her målgruppe, forklarer Hanan Cheik, der medvirker i DR-programmet.

Hanans opgave er at hjælpe de unge til at kunne fungere i en verden, hvor sakse, barberblade og reb er frit tilgængelige, og det handler ikke mindst om at lære de unge nogle alternative håndteringsstrategier, når lysten til at brænde, skære eller sluge noget overmander dem.

Det sværeste i jobbet er at skabe kontakten til de unge, oplever Hanan, for ofte har de prøvet en række tilbud forinden, og både krop, sind og tillid er i bund, fortæller hun:

- Relationsarbejdet er udfordrende, og særligt når det gælder unge med spiseforstyrrelser er det svært, fordi de rent somatisk og psykisk er så dårlige, og de ingenting kan, når de kommer her.
Louise Klingvall arbejder på en afdeling for unge med bl.a. skizofreni, personlighedsforstyrrelser og autisme. Det gælder blandt andre Nanna, Alvilda og Sebastian, som seerne møder i tv-programmerne.

Allerede som nyuddannet besluttede Louise Klingvall sig for at søge indenfor psykiatrien, og for hende er arbejdet med unge særligt meningsfuldt, forklarer hun:

- I voksenpsykiatrien har jeg oplevet, at det handler mere om vedligehold, men her er der virkelig et udviklingspotentiale.

- Jeg ser det sådan, at vores primære opgave er at muliggøre, at de unge på sigt kan leve en selvstændig tilværelse, og i det arbejde, synes jeg, at ergoterapien spiller en rigtig stor rolle, siger Louise og fremhæver arbejdet med motivation, ressourcer og aktiviteter.

Læs hele artiklen: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Ergoterapeuter-bag-kulissen-i-kendt-tv-program
📷Hans Christian Jacobsen og DR

18/03/2024

Ergoterapeuten Forskning: Hvordan står det egentlig til med at involvere patienter og borgere i beslutningerne om deres forløb? Hvorfor er det også vigtigt at involvere de sundhedsprofessionelle i forskningen, når det gælder brugerinvolvering? Og hvordan er begrebet ”brugerinvolvering” overhovedet opstået?

Når kommunernes rehabiliteringsforløb i virkeligheden de mennesker, der har allermest brug for dem? Eller kan fx dét at sidde i hesteskoform til holdundervisning være med til at skabe social ulighed?

Hvorfor udfordrer en hvid, ciskønnet kvinde, der er professor i ergoterapi, nu hele sin professions teoretiske grundlag?

Og hvordan landede konklusionen på evalueringen af det nye interventionsprogram ABLE, som skal sikre mennesker med kroniske sygdomme en bedre hverdag?

Hvordan er det helt ærligt at være ph.d.-studerende?

I Ergoterapeuten Forskning stiller vi mange spørgsmål, men vi giver dig også svarene:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/forskning-24/

04/03/2024

PH.D.: Helene Honoré oplevede i sit kliniske arbejde som ergoterapeut på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, at der manglede viden om, hvordan patienter med erhvervet hjerneskade ville klare sig, når de forlod sygehuset – og det inspirerede hende til en ph.d.-afhandling, som hun nu har forsvaret.

I ph.d.-projektet undersøgte hun funktionsevnen hos patienter med erhvervet hjerneskade i overgangsfasen mellem sygehus og hjem, og undervejs fandt hun fejl ved et af de eksisterende undersøgelsesredskaber.

Det har gjort hende opmærksom på vigtigheden af også som ergoterapeut at forholde sig kritisk, også når det gælder brugen af redskaber:

– Det viste sig, at patienterne forstod udsagnene som vinden blæser, for nu at sige det på godt jysk, og jeg måtte sammen med de andre forskere konkludere, at det ikke entydigt kunne bruges til at måle aktivitetsbalance, forklarer Helene Honoré.

Udformningen af udsagnene var så kompliceret, at patienterne ikke forstod dem. Et udsagn lød for eksempel: Hvordan oplever du balancen mellem fysiske, sociale, intellektuelle og afslappende aktiviteter?

– Vi skal som ergoterapeuter ikke tage et undersøgelsesredskab for gode varer, selv om det i udgangspunktet ser godt ud. Før vi kan stole på det, bør det være undersøgt gennem et valideringsstudie. Benytter vi et dårligt redskab, er der risiko for, at vi forværrer vores indsats, sammenlignet med ikke at benytte redskabet, lyder advarslen fra den nyslåede ph.d.
Læs interviewet med Helene Honoré:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Man-kan-godt-maale-paa-funktionsevnen
📸 Hans Christian Jacobsen

20/02/2024

KLINISK UNDERVISER: - Jeg ser mig selv som de studerendes rejseleder, der kan hjælpe dem på deres rejse i faglig og personlig udvikling, siger Tine Rosenberg Søgaard.

Som klinisk underviser i Svendborg Kommune ser hun det som sin fornemste opgave at vise de nye i faget alt det, der er spændende og fedt ved at arbejde som ergoterapeut. Men at arbejde med de unge ergoterapeuter handler langt fra bare om at vise vej i sit yndlingsfag. Det sværeste er, at hun får nogle studerende ud i praktik, som har en kæmpe ”mental load”, fortæller hun i videoen her.

I artiklen ”Hvis jeg bærer de studerende igennem, bliver de ikke klar til et arbejdsliv” fortæller hun blandt andet, hvordan hun bruger ”Styrke-spot-kort” i arbejdet med de unge.

Læs artiklen her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Hvis-jeg-baerer-de-studerende-igennem-bliver-de-ikke-klar-til-et-arbejdsliv
📸Charlotte Dahl

13/02/2024

AKUT ERGOTERAPI: Hvordan arbejder en ergoterapeut på et akuttilbud egentlig? Fagbladet Ergoterapeuten fik lov at gå med Tenna Kjærsgaard Nielsen og Betinna Hedegaard Nielsen på vagt i Akuttilbud Aalborg, hvor blandt andre 87-årige Alice Jacobsen efter fald i hjemmet og en tur på sygehuset landede hos Tenna og hendes kollegaer.

Mange af de akutte patienter kommer med sygdomsforløb, der er karakteriseret ved ”høj kompleksitet”, og Tenna og Betinna bruger derfor alle deres ergoterapifaglige redskaber – lige fra dysfagiscreening og ADL-observation til faldudredning og vurdering af behovet for hjælpemidler og genoptræning. Samtidig har deres tilstedeværelse øget stedets fokus på den rehabiliterende tilgang til patienterne.

Find journalist Jakob Kehlet og fotograf Hans Christian Jacobsens reportage fra de akutte ergoterapeuters arbejdsdag lige her:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=40

06/02/2024

OVERENSKOMSTSK: Overenskomstforhandlingerne 2024 er i luften, og det flyver med forkortelser og forhandlingsgloser. Men er du helt spids på forskellen på A- og B-siden? Generelle og specielle krav? Lockout og blokade? Har du styr på, hvad køreplansaftalen beskriver? Og hvad der er på spil ved urafstemningen?
Hvis ikke, kan du slå op i vores lille OK24-ordbog, hvor forhandlingschef Sine Dreyer Skjoldan klæder dig på til at tale overenskomstsk:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=34
Illustration: Mia Mottelson

31/01/2024

PRAKTIK: — Som person er jeg sådan en, der skal have fingrene i stoffet for at forstå det, og på sidste semester følte jeg, at al teorien var en stor portion grød, men nu giver det god mening. På studiet får vi en masse cases, men når vi går igennem de forskellige arbejdsprocesmodeller, kommer man altid til et tidspunkt, hvor vi skal gætte på, hvad den fiktive person er motiveret for som intervention. Her er det rigtige patienter, som man rent faktisk kan spørge, og det er fedt, fortæller 24-årige Nadja Baadsmand.

Hun går på andet semester på Københavns Professionshøjskole og er i sin praktiktid landet i travlheden på Herlev Hospital.

— Man føler, at man bliver kastet hovedløst ind og skal møde en masse rigtige mennesker, men der har Dorette været god til at tage imod os og sige: ”Tag det stille og roligt”. Hun udstråler virkelig, at der ikke er nogen dumme spørgsmål, og det er rart, for det er overvældende med alle de ting, vi skal have styr på, siger Nadja om sin kliniske underviser Dorette Höppner Madsen.

Nadjas udsagn understøttes af ny forskning, der fortæller, at den kliniske undervisning har afgørende betydning for de studerendes evne til at udvikle en ergoterapeutisk professionsidentitet, og at underviseren spiller en hovedrolle i processen.

Bag forskningsprojektet står Kim Lee og Kathrine Skovdal Hansen, og Kathrine siger blandt andet om de studerendes praktiktid:

— Det kan godt være, at vi har fortalt dem en hel masse på uddannelsen, men det er noget andet at opleve det i praksis. Det er i virkeligheden nok først omkring fjerde semester med de længerevarende praktikker, at de får en klar fornemmelse af, hvad et ergoterapeutisk forløb er for noget.

Læs temaet om den kliniske underviser i Ergoterapeuten #1:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/

30/01/2024

E-HEALTH: Hvad sker der i mødet mellem patient og behandler, når man inddrager ”e-health”? Det har Sally Wulff Jørgensen undersøgt i sin ph.d., og det fortæller hun om i videoen her.

Et af de væsentligste fund i hendes undersøgelse er, at værdien af skærmen først opstår, når man bringer den sundhedsprofessionelle ind i ligningen.

I det seneste nummer af fagbladet får du mange flere detaljer fra Sallys ph.d.:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=5

29/01/2024

DEN KLINISKE UNDERVISER: - Nogle gange kan jeg næsten føle, at det er mine børn, og hvis ikke det er mig, der passer på dem midt i al det her — hvem gør så? Selvfølgelig skal vi træne dem i at være professionelle og i at adskille arbejde og privatliv, men vi må godt tage hensyn. At der er mange sårbare, er et vilkår, og det skal vi håndtere. De studerende skal jo forhåbentlig ud at være mine kolleger lige om lidt, og det skal ikke være mig, der skræmmer dem væk.

Sådan siger Dorte Ebbesen Pallesen, der som klinisk underviser i Odense Kommunes børneterapi møder, når de ergoterapeutstuderende i deres praktik træder ind i hendes hverdag i en specialbørnehave.

For Dorte har rollen som klinisk underviser været lærerig - også på det personlige plan, hvor hun er gået fra at ville fikse de unges følelse af utilstrækkelighed til i højere grad at kunne rumme deres usikkerhed.

Det fortæller hun om i temaet om den kliniske underviser i det nye nummer af Ergoterapeuten:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=12
📸Martin Bubandt

26/01/2024

#1, 2024: - Man skal være lidt af en menneskekender, siger Dorette Höppner Madsen, som er på forsiden af årets første udgave af Ergoterapeuten.

Dorette er klinisk underviser, og ny forskning viser, at netop den kliniske undervisning er afgørende for de studerendes evne til at udvikle en ergoterapeutisk professionsidentitet. Og den kliniske underviser spiller en hovedrolle i processen.

Det handler bl.a. om, at den kliniske underviser skal være dygtig til at aflæse den enkelte studerende – og den evne, har Dorette trænet i jobbet som klinisk underviser på Herlev Hospital, hvor hun giver de studerende personlige indrømmelser eller et skub fremad – afhængigt af, hvad de har brug for.

I temaet om den kliniske underviser fortæller også Dorte Ebbesen Pallesen, hvordan hun finder den rette balance mellem at skærme og skubbe de studerende, som i stigende grad bakser med høje krav og lav selvtillid.

Kim Lee og Kathrine Skovdal Hansen, der står bag den nye forskning om den kliniske undervisnings betydning, folder deres resultater ud og kommer med otte vigtige træk hos den kliniske underviser.

Og de studerende? Ja, dem har vi også talt med. I bladet fortæller Valdemar Høgh og Nadja Baadsmand om at lande i travlheden hos Dorette på Herlev Hospital – og i podcasten ”Sårbarhed i praktik” kan du bl.a. møde de Line Gadgaard og Tilde Malund Jensen, der ærligt fortæller om deres praktikoplevelser.

#1, 2024 giver dig også:
Et interview med ph.d. Sally Wulff Jørgensen, der har undersøgt, hvad der sker i mødet mellem patient og behandler, når man inddrager e-health.

En reportage fra en arbejdsdag hos Tenna Nielsens og Betinna Hedegaard Nielsens på Akuttilbud Aalborg.

Og som den berømte prik over i’et får du en lille OK24-ordbog, så du kan snakke med om de igangværende overenskomstforhandlinger.

Læs det hele online her:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/

19/01/2024

UNDGÅ FORRÅELSE: Forråelse er en mestringsstrategi, og hvis vi vil undgå forråelsen, skal vi tage psykisk slid mere alvorligt, mener psykolog Dorthe Birkmose.

Hun er mest bekymret for den stilfærdige forråelse, som bl.a. kommer til udtryk som passiv resignation, forklarer hun:
— Man kan prøve at håndtere sin moralske stress med en stilfærdig form for forråelse, hvor man tænker og føler mindre ved at gøre sig ligeglad. Der er ingen ergoterapeuter, der er ligeglade med kvaliteten af deres arbejde, men de kan i perioder stå alene med frustrationen over ikke at kunne udføre arbejdet ordentligt, og så kan de prøve at gøre sig ligeglade.
Dorthe Birkmose er rimelig tryg ved, at forråelsen nok skal blive opdaget, når den viser sig som fx irritation, aggression, nedgørende humor og mistro til andre.

— Jeg er mere bekymret for, om den stilfærdige forråelses undgåelsesadfærd, selvcensur, ligegyldighed og passive resignation opdages i en travl hverdag, siger hun og forklarer:

— Det er vigtigt at reagere, hvis man opdager tegn på forråelse på sin arbejdsplads. Problemerne skal frem i lyset, men uden at nogen udskammes eller skældes ud. Fundamentet for at finde de konkrete løsninger, som kan gøre noget ved det psykiske slid, der har gjort forråelsen nødvendig, er psykologisk tryghed. Hvis det ikke er trygt at tale om fejl, mangler og problemer, er det umuligt at gøre noget ved forråelsesrisikoen.

Få Dorthe Birkmoses råd til at undgå forråelse:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_8_23/?gotopage=46
Illustration: Erica Jacobson

12/01/2024

STUDERENDE I PRAKSIS: Da Sjællands Universitetshospital inden jul inviterede en flok ergoterapeutstuderende indenfor til en helt ny opfindelse, var 22-årige Rikke Storr Andersen en af dem, der stod klar.

Opfindelsen er en praksisdag, som universitetshospitalet havde planlagt i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon for at give de studerende en oplevelse af, hvad det vil sige at være ergoterapeut på et hospital.

Og Rikke Storr Andersen deltog netop for at få koblet teorierne fra skolebænken med praksis – og hun kunne godt blive hook på et hospitalsjob, fortæller hun.

- Det virker sindssygt spændende, at her er mange andre faggrupper, og at man arbejder sammen med dem. Og så det med, at det går hurtigt i praksis, men at man stadig har teorierne med sig. Det, vi lærer på skolen, kommer vi til at bruge. Det er ikke noget, vi lærer for sjov, siger hun.

En af dem, der tog imod Rikke og de andre tredjesemesterstuderende, var klinisk udviklingsterapeut Gitte Johannesen, som ønsker at det nye initiativ på sigt kan tiltrække nogle af de studerende til en job på hospitalet:

- Ergoterapi er traditionelt set et fag, der passer ind i en kommunal kontekst, hvor man ofte har længere forløb og får lov til at komme hjem til borgerne. På hospitalet bliver vi nødt til at lave alle de arbejdsprocesser, vi har lært, på én gang. Det er en maggiterning af ergoterapi, fordi vi ser patienterne i så kort tid, og det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har været i det, siger Gitte Johannesen.

Læs reportagen fra dagen, som bestod af en stribe workshops, hvor de studerende fik indblik i både håndterapi, dysfagi, anamnese og børneområdet:
https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Studerende-i-praksis
📷 Thomas Evaldsen

21/12/2023

NYT NUMMER: Der er historien om, hvordan patienterne på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart fik et sted at drømme sig hen, fordi det lykkedes Signe Kjems at skaffe midler til at få forvandlet en grå mur til en solrig kystlinje a la den anerkendte billedkunstner John Kørner. Det gjorde 28-årige Oliver så glad, at han skrev et digt til maleriet – og John Kørner fortæller, at det er sød musik for ham, at hans maleri har givet patienterne lyst til at skabe noget selv.

I samme tema om omgivelsernes betydning er der også historien om, hvordan små greb kan have stor effekt for mennesker med demens – fx er en simpel ting som glaslåger i et køkkenskab guld værd, når hukommelsen svigter. Det fortæller Karen Tannebæk, som inviterer indenfor i et demonstrationsmiljø fuldt af ideer til demensvenlig indretning.

For ergoterapeuter er det ikke ny viden, at omgivelserne har stor betydning. Alligevel fik Karen Marie Uggerhøj, da hun tog en master, skærpet sit blik for i hvor høj grad berigende omgivelser kan styrke borgernes lyst til at være aktiv. I temaet fortæller hun bl.a. om, hvordan det handler om at være lige på kanten af nærmeste udviklingszone, når man arbejder med at indrette omgivelserne for at motivere den enkelte borger.

Og netop ergoterapeuterne har en vigtig opgave med at udbrede deres viden om individuelt tilpassede omgivelser, mener Lise Nevstrup Andersen, der har mange års erfaring på området. Det kræver nemlig faglighed og omtanke at skabe miljøer, der rent faktisk bidrager med noget, mener hun.

Ud over temaartiklerne kan du i #8 også læse, hvordan rigtige mennesker gør en forskel i undervisningen af de kommende ergoterapeuter, hvorvidt kugleveste kan hjælpe skolebørn, hvorfor inddragelse af borgerne kræver både faglig ballast og ydmyghed – og hvordan du undgår forråelse i hverdagen.

Som prikken over det berygtede i, tager Gitte Lund Jansen Ergo Podcasts vært Jakob Kehlet med på en rundvisning på Bispebjerg Hospital, hvor hun netop har fejret 40-års jubilæum – og det er alt andet end kedeligt, for Gitte kender hver en krog, og giver undervejs også lytterne opskriften på, hvordan man bevarer sin arbejdsglæde i så mange år.

God læse- og lyttelyst : )

https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_8_23/

Adresse

Nørre Voldgade 90
København
1358

Telefon

+4588826270

Internet side

http://www.etf.dk/ergoterapeuten

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fagbladet Ergoterapeuten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Fagbladet Ergoterapeuten:

Videoer

Styrk dit faglige selvværd

FAGLIGT SELVVÆRD: Bliver du usikker overfor kolleger og ledelse, når du skal argumentere for dine synspunkter? Eller oplever du, at andre tromler over din holdning på jeres møder? Så er du ikke den eneste, og derfor giver erhvervspsykolog Stine Reintoft i fagbladets seneste guide fire gode råd til at håndtere faglig usikkerhed. Hun forklarer også, hvorfor den kan opstå, og hvad konsekvenserne kan være. Et af hendes råd lyder: Brug din tvivl konstruktivt. Tvivlen kan være en sund følgesvend, og selv de dygtigste fagpersoner er gode tvivlere. Lad være med at panikke, når du bliver fagligt usikker, men øv dig i stedet i at være med tvivlen, og brug den, når du fx skal løse komplekse opgaver, hvor der er brug for flere perspektiver. Få Stine Reintofts andre gode råd lige her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Guide-Styrk-dit-faglige-selvvaerd Animation: Erica Jacobson

Tine Rosenberg, klinisk underviser

KLINISK UNDERVISER: - Jeg ser mig selv som de studerendes rejseleder, der kan hjælpe dem på deres rejse i faglig og personlig udvikling, siger Tine Rosenberg Søgaard. Som klinisk underviser i Svendborg Kommune ser hun det som sin fornemste opgave at vise de nye i faget alt det, der er spændende og fedt ved at arbejde som ergoterapeut. Men at arbejde med de unge ergoterapeuter handler langt fra bare om at vise vej i sit yndlingsfag. Det sværeste er, at hun får nogle studerende ud i praktik, som har en kæmpe ”mental load”, fortæller hun i videoen her. I artiklen ”Hvis jeg bærer de studerende igennem, bliver de ikke klar til et arbejdsliv” fortæller hun blandt andet, hvordan hun bruger ”Styrke-spot-kort” i arbejdet med de unge. Læs artiklen her: https://www.etf.dk/Fagblads-Forside/Hvis-jeg-baerer-de-studerende-igennem-bliver-de-ikke-klar-til-et-arbejdsliv 📸Charlotte Dahl

Sally Wulff Jørgensens ph.d. om e-health

E-HEALTH: Hvad sker der i mødet mellem patient og behandler, når man inddrager ”e-health”? Det har Sally Wulff Jørgensen undersøgt i sin ph.d., og det fortæller hun om i videoen her. Et af de væsentligste fund i hendes undersøgelse er, at værdien af skærmen først opstår, når man bringer den sundhedsprofessionelle ind i ligningen. I det seneste nummer af fagbladet får du mange flere detaljer fra Sallys ph.d.: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_1_24/?gotopage=5

Undgå forråelse

UNDGÅ FORRÅELSE: Forråelse er en mestringsstrategi, og hvis vi vil undgå forråelsen, skal vi tage psykisk slid mere alvorligt, mener psykolog Dorthe Birkmose. Hun er mest bekymret for den stilfærdige forråelse, som bl.a. kommer til udtryk som passiv resignation, forklarer hun: — Man kan prøve at håndtere sin moralske stress med en stilfærdig form for forråelse, hvor man tænker og føler mindre ved at gøre sig ligeglad. Der er ingen ergoterapeuter, der er ligeglade med kvaliteten af deres arbejde, men de kan i perioder stå alene med frustrationen over ikke at kunne udføre arbejdet ordentligt, og så kan de prøve at gøre sig ligeglade. Dorthe Birkmose er rimelig tryg ved, at forråelsen nok skal blive opdaget, når den viser sig som fx irritation, aggression, nedgørende humor og mistro til andre. — Jeg er mere bekymret for, om den stilfærdige forråelses undgåelsesadfærd, selvcensur, ligegyldighed og passive resignation opdages i en travl hverdag, siger hun og forklarer: — Det er vigtigt at reagere, hvis man opdager tegn på forråelse på sin arbejdsplads. Problemerne skal frem i lyset, men uden at nogen udskammes eller skældes ud. Fundamentet for at finde de konkrete løsninger, som kan gøre noget ved det psykiske slid, der har gjort forråelsen nødvendig, er psykologisk tryghed. Hvis det ikke er trygt at tale om fejl, mangler og problemer, er det umuligt at gøre noget ved forråelsesrisikoen. Få Dorthe Birkmoses råd til at undgå forråelse: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_8_23/?gotopage=46 Illustration: Erica Jacobson

Bushcraft hjælper kræftramte

BUSHCRAFT: Natur og håndværk fremmer sundheden, viser forskning, og når man kombinerer de to ting i ”bushcraft” får man både fordelene af at være ude og skabe noget med sine hænder. Det har de gjort i Tårnby Kommune, hvor ergoterapeut Signe Lund Hansen sammen med sine kolleger inviterer kræftramte borgere ud i nogle af kommunens skønne åndehuller for blandt andet at lave bål, fange rejer og sanke urter. Mød Signe i videoen, og læs hvad deltagerne får ud af tilbuddet i fagbladet Ergoterapeuten: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_7_23_enkeltsidet/?gotopage=46 📸Claus Boesen

Camillas travle hverdag

PODCAST: 38-årige Camilla Thostrup Kristensen følger et skræddersyet udrednings- og behandlingsforløb for voksne med cerebral parese, og det er ergoterapeut Birthe Tornegård Holm, som hjælper Camilla med at få styr på et hverdagsliv, der nogle gange bliver fyldt op med alt for mange aktiviteter. I Ergoterapeutens podcast ”Camillas travle hverdag” kan du høre, hvordan. Lyt til podcasten lige her, eller find den i din podcast-app: https://www.etf.dk/podcast/camillas-travle-hverdag

Hverdag i psykiatrien

Psykiatrien er igen på dagsordenen som et område i knæ, men Amanda Sandgaard er glad for sit arbejde i netop psykiatrien. I videoen her fortæller hun, hvorfor -og hvordan hun bl.a. arbejder med sansestimulering ved hjælp af ballstick-massage og en særlig barfodssti.

Beskyt dig mod IT-kriminelle

CYBERSIKKERHED: Husker du informationshygiejnen, når du går på arbejde? Ligesom du spritter hænder mellem hvert borger- eller patientbesøg, skal du som ergoterapeut også huske tage dine forholdsregler, når det gælder IT-sikkerhed. Informationer spreder sig nemlig ligeså hurtigt som bakterier, og når det gælder borgernes værdifulde data, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis de kommer på forkerte hænder. Truslen fra IT-kriminelle er desværre voksende, og derfor skal du: 1: Kende procedurerne 2: Huske informationshygiejnen 3: Reagere på din mavefornemmelse 4: Bruge lange og komplicerede passwords. Læs de gode råd fra Sundhedsdatastyrelsens Søren Bank Greenfield i Guiden i seneste nummer af Ergoterapeuten: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_6_23/?gotopage=44 Illustration: Erica Jacobson

PODCAST: Efter flere år med genindlæggelser i psykiatrien fik Jesper Pedersen hjælp til at komme i gang med en ny hverdag. Mød ham og ergoterapeut og brobygger Lis Gedsø Smith, der til hverdag hjælper psykiatriske patienter med at komme godt hjem efter indlæggelse. Du kan lytte til podcasten via linket herunder eller søge efter ”ERGO – ergoterapi på lyd” i din podcast-app https://www.etf.dk/podcast/jespers-brobygger

SLUSH ICE TIL SYNKEBESVÆR 🍧🧊

SLUSH ICE TIL SYNKEBESVÆR 🍧🧊 Ergoterapeut Mia Martinus har et halvt øje på Ib, mens hun med nye fyldte glas pendler mellem slush ice-maskine og beboere og personale i fællesstuen på Plejehjemmet Irlandsvej i Tårnby. Da hun er i mål med første runde af udskænkningen, og lokalet emmer af slubren og mmm-lyde, sætter hun sig på hug ved Ib og vifter med et sugerør med dobbelt så stor diameter som det, han kæmper med. — Prøv med det her i stedet. Så tror jeg, du har nemmere ved at suge væsken op, siger Mia Martinus og rækker Ib det nye sugerør. Og rigtigt nok: Den tykke væske glider med ét hurtigere ned. Slush ice-projektet er blevet til i Mias funktion som ergoterapeut i ernæringsenheden under Enhed for Kvalitet og Kompetenceudvikling i Tårnby Kommune. En enhed bestående af fire kliniske diætister og ergoterapeut Mia Martinus, der for nylig er etableret med henblik på at opspore dysfagi og afhjælpe problemer med underernæring hos ældre og ældre mennesker med dysfagi. — Mange med dysfagi er underernærede, og i sommervarmen døjer de ofte også med dehydrering. Derfor handler det om hele tiden at afsøge nye muligheder for ernæring, så vi kan mindske antallet af lungebetændelser og ind- og genindlæggelser på grund af fejlsynkning. Det kan jeg gøre i min funktion, og så deler jeg ud af mine erfaringer til det øvrige sundhedspersonale i Tårnby Kommune, fortæller Mia Martinus, hvis stilling er todelt, så hun dels udvikler og dels har borgernært arbejde. Læs mere om Mia Martinus’ slush ice-projekt og find opskriften på fortykket slush ice i artiklen her: https://www.etf.dk/ergoterapeuten/slush-ice-til-borgere-med-synkebesvaer

Ét klik til hjælp i e-distriktet

I Haderslev kan borgere blive visiteret til e-distriktet – et velfærdsteknologisk plejedistrikt, som måske er løsningen på et af tidens samfundsproblemer: Manglen på ressourcer. Ergoterapeut Simone Bundgaard-Egeberg oplever i hvert fald interessen for det velfærdsteknologiske initiativ på nært hold. Siden e-distriktets start i 2021 har kommuner landet over inviteret hende til at holde oplæg, hun har budt ældreminister Mette Kierkgaard indenfor, og lokale medier har interviewet hende om det efterhånden berømte distrikt. I videoen her fortæller hun, hvordan e-distriktet fungerer i bl.a. de ældre borgeres hverdag - og i Ergoterapeuten #5 kan du læse mere om Simones arbejde med velfærdsteknologien.

Coronatræt? Så styrk og dyrk dit sociale netværk. Sådan lyder et af krisepsykolog Anne Lillelunds råd til at tackle coronatræthed. To år med uvished, nedlukning, sygdom og begrænset social kontakt har sat spor i os alle. Men vi kan selv gøre noget for at tackle coronatrætheden – både hos de borgere, man f.eks. som ergoterapeut arbejder med, og hos os selv, mener Anne Lillelund. Få hendes fem gode råd i guiden i Ergoterapeuten: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergo_3_22/?gotopage=38 Illustration: Erica Jacobson