
07/02/2025
Begitte Lynge Andersen & Luna Antoni
10. januar 2025 - 25. februar 2025
Nielsen Contemporary
"Begitte Lynge Andersens værker kredser om de fortællinger, der lige netop omgiver hende; det praktiske, presserende, de stiltiende hverdagslige nødvendigheder og gentagelserne. Metoderne er ofte den trykte, serigrafiske process, i kombination med atypiske teknikker og nøje udvalgte materialer.
Den prætentiøse, fantastiske idé, hvor livet, som det er, fortrænges. Materialismens ekshibitionisme og begæret efter i morgen, det nye, det ekstraordinære, den stakåndede panik. Op imod dét, leverer Begitte et feminint oprør: hverdagens objekter gives status, når karkludens grove mønster gøres til silkens dekoration, det tavse tjenende viskestykke får ny identitet i transformationen til kunstværk.
Begitte Lynge Andersen har bl.a. udstillet på de censurerede udstillinger; Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, Nordkraft og Tistrup, samt i USA, Tyskland, Japan, Australien og Frankrig." - Uddrag fra galleriets udstillingstekst
Lunas Antonis værker på denne udstilling er en række af sekvenser. Hun interesserer sig for de skjulte fortællinger og følelser vi mennesker alle sammen har. Dem vi oplever hen ad vejen, som vi ikke har sat ord på, og som ofte opstår imens livet haster videre, uforstyrret omkring os. Der ligger en stor sårbarhed, ynde og styrke i gemmerne, og en fortælling om, hvad det vil sige at være menneske.
Selvom hendes hovedsagelige medie er tegning, så kan idéerne trække hende mange andre steder hen. Garn, kaffe, maling, gamle nodepapirer og meget mere har ofte fundet vej til hendes værker." - Uddrag fra galleriets udstillingstekst.