22/01/2025
Mens KL ser de nye aftaler på handicapområdet som et nødvendigt første skridt, er der ifølge Danske Handicaporganisationer (DH) tale om en cocktail, som kan blive katastrofal for mennesker med handicap.
»Det kan da godt være, at der er behov for mere styring. Men hvorfor skal det gå ud over borgerne, at kommunerne ikke kan finde ud af at styre økonomien?«, spørger formand for DH Thorkild Olesen.
Formand for KL's Socialudvalg Ulrik Wilbæk afviser kritikken:
»Jeg kan slet ikke forstå det med, at vi ikke kan finde ud af at styre vores økonomi. Det kan vi sagtens, men vi mangler værktøjerne. Jeg synes nogle gange, at kritikken bliver en lille smule bastant og ensidig,« siger han.
Mens KL ser de nye aftaler på handicapområdet som et nødvendigt første skridt, er der ifølge DH tale om en cocktail, som kan blive katastrofal for mennesker med handicap.