Radio24syv - Kina Snak

Radio24syv - Kina Snak Radio24syvs ugentlige magasin, der øger din Kina-faktor. Programmet tilrettelægges af journalist Lene Winther, som har fulgt Kina de sidste ti år.

Kina er i dag blevet en global magtfaktor, der spiller en afgørende rolle i alt fra klima, verdenshandel, sikkerhedspolitik til besætningen i de nyeste Hollywood-film. Derfor skal du lytte med hver søndag klokken 18, når Radio 24syv stiller skarpt på Kina, de ekstreme modsætninger og hvad landets opstigen betyder for alle os andre.

Kære alleTak for jeres søde beskeder i forbindelse med lukningen af Kina Snak og Radio24syv. Vi kommer til at lukke Face...
31/10/2019

Kære alle

Tak for jeres søde beskeder i forbindelse med lukningen af Kina Snak og Radio24syv. Vi kommer til at lukke Facebook-gruppen her, men hvis I holder Berlingske eller er på Twitter, kan I følge mine artikler og opdateringer om Kina her:
twitter.com/lenewinther

Tusind tak for at lytte med, og det allersidste program kan findes her lidt endnu:

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/57022619/kina-buldrer-frem-men-glemmer-vi-at

I syv år har Kina Snak som det eneste danske magasinprogram fodret danskerne med historier om verdens nyeste stormagt. Imens er Kinas betydning kun vokset. USA har med Trump i spidsen udpeget Kina som sin vigtigste rival, og vi ser konkurrencen mellem de to magter overalt, lige fra Grønland til Ad...

24syv og Kina Snak lukker per 1. november.  Efter en lang og uskøn politisk proces har vi i dag tabt konkurrencen om at ...
22/10/2019

24syv og Kina Snak lukker per 1. november.

Efter en lang og uskøn politisk proces har vi i dag tabt konkurrencen om at drive den nye DAB-kanal. Det betyder, at der kun er en udsendelse tilbage af Danmarks eneste magasinprogram, der sætter verdens nye supermagt Kina i fokus. Senest direkte fra frontlinjen i den politiske uro i Hongkong, hvor billedet her er fra.

Det har været helt fantastisk at være vært for programmet de seneste tre år, at rejse ud og fortælle historier om det land, der er så vigtigt, men så underbelyst i de danske medier.

Tusind tak til alle jer lyttere for lytte med og komme med gode idéer, ros og kritik undervejs. Det har alt sammen været guld værd.

Kinas nationale folkekongres er i fuld sving. Det samme er det kinesiske propagandaapparat, som denne gang har hyret en ...
11/03/2019

Kinas nationale folkekongres er i fuld sving. Det samme er det kinesiske propagandaapparat, som denne gang har hyret en amerikaner til at fortælle historien om det velfungerende kinesiske demokrati.

Seneste Kina Snak fortæller om politisk teater i Beijing og De Fire Bøger af stjerneforfatteren Yan Lianke. Bogen prikker hul i det statskontrollerede amnesi fra Mao-tidens uhyggelige arbejdslejre.

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/49508852/livet-i-zone-99-og-politisk-teater

https://www.youtube.com/watch?v=AUxbZ07q7j0&feature=youtu.be

70 years in 5 minutes: Chinese democracy in the eyes of an American.

"Det var værre end at blive slået fysisk, fordi de ville slette mit indre"Jeg mødte Abdusalam Muhammed på billedet her i...
13/02/2019

"Det var værre end at blive slået fysisk, fordi de ville slette mit indre"

Jeg mødte Abdusalam Muhammed på billedet her i hans eksil i Istanbul. Han har siddet 70 dage i en af de mange genopdragelseslejre, der er vokset frem i Kinas nordvestlige Xinjiang-provins. Men det lykkedes ham at flygte til Tyrkiet.

Du får hans historie i Kina Snak med perspektiv fra Mette Holm og Trine Christensen fra Amnesty.

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/44068392/nytar-med-buddhisterne-og?start=0

STORMEN OM HUAWEI Diskussion om Huawei raser - også i Danmark, hvor flere politikere vil blokere Huawei fra det kommende...
25/01/2019

STORMEN OM HUAWEI

Diskussion om Huawei raser - også i Danmark, hvor flere politikere vil blokere Huawei fra det kommende 5G-netværk på grund af risikoen for spionage. Men løbet er kørt. 4G, hvor Huawei er med, er allerede smeltet sammen med 5G. Huaweis og Kinas tech-ambitioner kan ikke stækkes, siger teleanalytiker John Strand i dugfrisk Kina Snak:

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/38973511/huaweis-stormvejr-ivaerksaetterens?start=0

Over 100 akademikere og tidligere diplomater har skrevet under på et brev til Kinas præsident Xi Jinping, hvor de kræver to fængslede canadiere løsladt. Andreas Bøje Forsby, forsker i kinesisk udenrigspolitik, NIAS, KU, har skrevet under på brevet. Han forklarer, hvordan telegiganten Huawei e...

ER 2019 ÅRET, HVOR DU SKAL LÆRE AT TALE KINESISK?Ugens Kina Snak har besøg af Camilla Zhu fra Studieskolen, der giver go...
09/01/2019

ER 2019 ÅRET, HVOR DU SKAL LÆRE AT TALE KINESISK?

Ugens Kina Snak har besøg af Camilla Zhu fra Studieskolen, der giver gode tips til at komme i gang med at lære mandarin. Zhu laoshi sender lytterne links til fem gode steder, hvor man kan begynde sprogtræningen:

www.hellochinese.cc
www.chinese-skill.com/cs.html
www.duolingo.com
www.chineseClass101.com
www.lingodeer.com

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/38679524/kina-stopper-med-at-vokse-varmt-pa?start=0

Kinas befolkning stopper med at vokse om bare ti år. Og hvis kineserne ikke begynder at føde flere børn, kan befolkningen falde fra 1,4 milliard i dag til 1,17 milliard i 2065, viser ny forskning. Ayo Wahlberg, professor i antropologi, KU, forklarer konsekvenserne. Tyranner ombord på toge, mord ...

Nytårsudgaven af Kina Snak er ude og samler trådene for året, der gik. Hvad var vigtigst i Kina i 2018? Hvad fortjente m...
30/12/2018

Nytårsudgaven af Kina Snak er ude og samler trådene for året, der gik.

Hvad var vigtigst i Kina i 2018? Hvad fortjente mere opmærksomhed? Hvad skal vi holde øje med i 2019? Et skarpt panel bestående af Camilla Sørensen, Jan Larsen og Andreas Mulvad guider lytterne igennem.

Godt nytår til alle jer derude, der følger programmet.

https://www.24syv.dk/programmer/kina-snak/38504196/aret-der-gik-i-kina?start=0

SLAGET OM SHANGHAI Vi skruer i ugens program tiden tilbage til 1937, hvor fjendskabet mellem Japan og Kina brød ud i lys...
27/10/2018

SLAGET OM SHANGHAI

Vi skruer i ugens program tiden tilbage til 1937, hvor fjendskabet mellem Japan og Kina brød ud i lys lue. Et fjendskab, der stadig præger forholdet mellem de to asiatiske magter i dag. I tre blodige måneder kæmpede op mod en million japanske og kinesiske soldater om Shanghai i et nervepirrende slag, der blev en slags generalprøve på den kommende Anden Verdenskrig. Slaget blev dækket tæt af byens talrige vestlige korrespondenter, som nød fri bar ved de daglige pressekonferencer fra de japanske og kinesiske lejre.

Asienkorrespondent Peter Harmsen fortæller om sin bog Døden ved Yangtze-floden i seneste Kina Snak:

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/36890248/doden-ved-yangtze-floden-den-falske-mane-og-kina-i?start=0

Vi skruer tiden tilbage til efteråret 1937, hvor op mod en million japanske og kinesiske soldater tørner sammen i blodige kampe i Shanghai. Slaget om Shanghai varer tre måneder og bliver en generalprøve på, hvad der er i vente under Anden Verdenskrig. Og fjendskabet mellem Kina og Japan trække...

Kina Snak har været i Taiwan, som er kommet under skærpet pres fra kommunistpartiet i Beijing. - Bøllemetoder, siger Tai...
28/05/2018

Kina Snak har været i Taiwan, som er kommet under skærpet pres fra kommunistpartiet i Beijing.

- Bøllemetoder, siger Taiwans udenrigsminister i vores interview om den navnekrig, som Beijing har startet mod brands og flyselskaber som SAS, der trues til ikke at omtale Taiwan som et selvstændigt land.

Du kan også møde heavy metal-sangeren Freddy Lim, som er den nye stjerne på Taiwans politiske himmel, efter han er blevet valgt ind i parlamentet for det Beijing-kritiske New Power Party.

Og så skal du høre, hvordan danske energiselskaber som Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners har erobret markedet for havvindmøller i Taiwan og vil bruge det som springbræt til resten af Asien.

KINAS NYE SILKEVEJHvad går Xi Jinpings store internationale prestigeprojekt ud på? Hvordan kommer det til at forandre ve...
13/05/2018

KINAS NYE SILKEVEJ

Hvad går Xi Jinpings store internationale prestigeprojekt ud på? Hvordan kommer det til at forandre verden? Og hvordan bliver det modtaget i et land som Pakistan, hvor man allerede er godt i gang med byggeriet?

55 minutters særprogram ligger klar med Camilla Sørensen, Jørgen Delman, Nis Grønbjerg, Rolf Holmboe og Jesper Petersen.

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/27467073/kinas-nye-silkevej?start=0

Programmet klæder dig på til at forstå Kinas præsident Xi Jinpings mest ambitiøse internationale plan nogensinde, og hvordan det kan ændre verden. Den nye silkevej er et netværk af infrastruktur og nye handelsruter mellem Asien og resten af verden. Hvad får Kina ud af at poste milliarder i d...

Cambodja er blevet et symbol på Kinas fremmarch i Sydøstasien - og på Vestens bristede drømme om et liberalt demokrati. ...
26/04/2018

Cambodja er blevet et symbol på Kinas fremmarch i Sydøstasien - og på Vestens bristede drømme om et liberalt demokrati.

Her går det nemlig stærkt ned ad bakke med ytringsfriheden og menneskerettighederne – og sidste år blev landets største oppositionsparti opløst, og dets leder kastet i fængsel.

Samtidig er Kina trådt ind på scenen og er i dag Cambodjas største investor og doner, efter at Vesten ellers i årevis har pumpet milliarder i det fattige, krigshærgede land for at hjælpe det på fode igen efter de blodige år med folkemorderen Pol Pot og de Røde Kmerer.

"De kinesiske ledere respekterer mig og behandler mig som ligeværdig," lyder det fra premierminister Hun Sen i New York Times.

Lyt til ugens Kina Snak, hvor jeg taler med cambodjanske NGO-ledere, Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp og Liselotte Odgaard, lektor ved Forsvarsakademiet:

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/27331177/bristede-dromme-i-cambodja-og-lgbt-aktivisternes?start=0

I Cambodja går det ned ad bakke med demokratiet og ytringsfriheden, alt imens Kina øger sin indflydelse og i dag er landets største investor og doner. To cambodjanske NGO-ledere beskriver udviklingen, mens Jonas Nøddekær, international chef, Folkekirkens Nødhjælp, og Liselotte Odgaard, lektor...

Kina mangler babyer efter flere årtier med den omstridte etbarnspolitik, som blev lempet i 2015. Antropolog Ayo Wahlberg...
20/04/2018

Kina mangler babyer efter flere årtier med den omstridte etbarnspolitik, som blev lempet i 2015.

Antropolog Ayo Wahlberg har skrevet bog om Kinas boomende fertilitetsindustri, hvor der er kritisk mangel på sæddonorer. Imens søsætter kommunistpartiet kampagner, som skal få kineserne i gang med at lave flere børn.

Spørgsmålet er bare, om det er for sent. Hør interviewet med Ayo Wahlberg i hos Radio24syv.

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/27258272/operasangerens-kinesiske-ilddab-de-manglende?start=0

Nogle af Danmarks dygtigste operafolk indtager Kina i maj med to store opsætninger, Marco Polo i operahuset i Guangzhou og Richard Wagners Mestersangerne på nationalscenen NCPA i Beijing. Operainstruktør Kasper Holten står bag begge og forklarer baggrunden. Fra Guangzhou fortæller operasanger P...

DIGITAL LENINISMEMens debatten raser om retten til vores privatliv på Facebook, er Kina på vej til at blive et digitalt ...
13/04/2018

DIGITAL LENINISME

Mens debatten raser om retten til vores privatliv på Facebook, er Kina på vej til at blive et digitalt overvågningssamfund.

Tyske forskere har døbt det digital leninisme, når kommunistpartiet eksempelvis planlægger at indføre et nationalt digitalt pointsystem i 2020, som indsamler data fra flere kilder for at vurdere borgernes økonomiske men også sociale troværdighed.

I den vestlige Xinjiang-provins ser vi allerede digital overvågning i yderste potens med indbyggede GPS-trackere på alle biler og algoritmer, der alarmerer politiet, hvis du ændrer din adfærd.

Bliv klædt på til at forstå Kinas digitale overvågning og hør også, hvordan grebene også bruges i blandt andet USA:

Med Anders Kjærulff, Christina Boutrup, og Nicolai Lundsbjerg.

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/27171557/kina-bygger-et-digitalt-overvagningssamfund?start=0

"Mødet mellem Xi Jinping og Kim Jong-un er et signal til omverdenen om, at Kina har bukserne på. Der bliver ikke en afta...
28/03/2018

"Mødet mellem Xi Jinping og Kim Jong-un er et signal til omverdenen om, at Kina har bukserne på. Der bliver ikke en aftale om atomnedrustning, uden at Kina er med til at definere den."

Hør mit interview med Liselotte Odgaard, lektor ved Forsvarsakademiet, i helt ny Kina Snak, som også handler om cyberangreb, lurende handelskrige og kommunistpartiets seneste propagandasatsning, mediekonglomeratet Voice of China:

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/26913268/kim-jong-uns-togrejse-kinas-stemme-handelskrig-og?start=0

Nordkoreas leder Kim Jong-un har været på visit hos Xi Jinping i sit første udlandsbesøg, siden han overtog magten i 2011. Jeg spørger Liselotte Odgaard, lektor hos Forsvarsakademiet, hvad der var på spil ved det historiske møde. Kinas kommunistparti skaber et nyt mediekonglomerat ved navn Vo...

Kina Snak befinder sig fjernt fra civilisationen på en strand i Thailand med dårlig netforbindelse og dermed et stykke v...
22/03/2018

Kina Snak befinder sig fjernt fra civilisationen på en strand i Thailand med dårlig netforbindelse og dermed et stykke væk fra kinesiske præsidenter med kejserlige ambitioner og lurende handelskrige.

Men besøgte Shanghai i slutningen af januar for at dykke ned i den bølge af innovation, som skyller gennem Kina i disse år og som bryder med Kinas rolle som blot kopiernes paradis.

Du får overblikket fra det danske innovationscenter, besøger start-up kontorfællesskabet Xnode, møder iværksætteren Rubin, der har lavet en bar-app og Mikkel, der er blevet hentet fra Danmark til Kina for at bygge elbiler.

Det er alt sammen her:

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/26787136/kina-fra-kopiernes-paradis-til-supermagt-inden-for?start=0

"Find den ting du elsker og hold fast i den." Peter Plys-billeder og citater flød på det kinesiske internet sidste sønda...
05/03/2018

"Find den ting du elsker og hold fast i den."

Peter Plys-billeder og citater flød på det kinesiske internet sidste søndag, da vejen blev banet for, at Xi Jinping kan blive præsident for livet. De blev ligeså hurtigt censureret bort, for Kinas mest magtfulde leder siden Mao tåler hverken kritik, ironi og slet ikke sammenligninger med en tykmavet, honningelskende bamse.

Ugens Kina Snak analyser beslutningen om ændre Kinas forfatning og fortæller, hvad det kommer til at betyde for resten af verden, at Kina bevæger sig væk fra det kollektive lederskab, som Deng Xiaoping ellers satte i værk for at undgå at komme tilbage til Mao-tidens kaos og enemandsvælde.

Hør også om Kinas rigeste mand Pony Ma og find ud af, hvorfor arkitekt og forfatter Holger Dahl har skrevet en bog ved navn Pandaeffekten.

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/25236617/kejser-xi-pony-ma-er-kinas-rigeste-og?start=0

Ugens Kina Snak er ude nu. Fra Shanghai forklarer Magnus Jorem, hvordan en sketch med en abe og en kinesisk skuespiller ...
23/02/2018

Ugens Kina Snak er ude nu.

Fra Shanghai forklarer Magnus Jorem, hvordan en sketch med en abe og en kinesisk skuespiller klædt ud som afrikaner i det kinesiske nytårsgalla på CCTV har bragt kinesernes forhold til race i spotlyset.

I studiet i København giver Mette Holm sit bud på, hvorfor Vatikanet efter næsten 70 års strid nu rækker hånden ud mod kommunistpartiet i Kina.

Og fra Stavanger fortæller instruktør Martin Lyngbo om sin snarlige musikforestilling Forårsrullen, hvor den sprøde spise og manden bag bliver symbol på det moderne Danmark.

- Det er en ægte Hollywood-historie, siger han undervejs i interviewet.

https://www.radio24syv.dk/programmer/kina-snak/21549099/nytarsfadaesen-vatikanet-og-musical-om?start=0

Adresse

Vestre Farimagsgade 41
Copenhagen
1606

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Radio24syv - Kina Snak sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Radio24syv - Kina Snak:

Videoer

Del