Natasha fra bestyrelsen, er en stor plantenørd og jo også ret populær med hendes grønne tips.
Meeen at denne sommerfuglelarve i Fredens Have, også mener Natasha er et godt sted at bo, det er vist lidt FOR fjollet.
Så larven blev nænsomt flyttet over i en busk.
Bonus-info. Den pågældende sommerfugl er af typen kaldet "måler" pga dens sjove gangart.
Men om det er en "TAKMÅLER" eller en "LAVMÅLER" det ved vi ikke helt nok om sommerfugle til at gætte.
God dag til jer allesammen.
Kids i Tingbjerg laver gourmet
Ferie Camp byder på konkurrence ligesom denne 😉 Jonn, Steffen og Asger står for løjerne. Kom ned og lav en lækker frokost til dig og dine venner fra 10-13
Fælleshaven før og efter coronanedlukning
🥳HVILKEN TRANSFORMATION!🥳
Coronanedlukningen er blevet udnyttet til fulde her i huset! Vores unge lommepengejobbere, sammen med andre ansatte fra huset, har nemlig smukkeseret og renoveret gangene i huset!
Vi har lavet en lillebitte video, så I (på trods af nedlukning af huset) kan se den vilde proces!
Tak til alle som har lagt timer og kræfter i arbejdet! Det er bare blevet så flot og lækkert at træde ind i huset🙏
Skrubtudse redningsaktion
Sikke et skrubtudse-drama udenfor Fælleshaven her til aften!
Denne her lille bange og forvirrede skrubtudse havde forvildet sig væk fra mosen og hoppede rundt langs Virkefeltets boligblokke lige ved siden af haven.
Indtil den næsten blev hapset og spist af en hund på luftetur. Godt at et barn spottede tudsen og råbte op.
Heldigvis er Natasha ikke bange for tudser og tudser åbenbart heller ikke bange for hende.
Hr. Tudse er nu nænsomt flyttet over til Rensedammen i Høje Gladsaxe Park, hvor den ikke kan blive mast af en bil, spist af en hund eller Fælleshavens høns.
Det er nemlig den sø, der ligger meget tæt på hvor Natasha bor og alligevel skulle hen.
Babycafé i Fælleshaven
Kender du en mor der har en baby mellem 0-1 år eller som snart skal føde? Så er vores Babycafé helt sikkert noget de burde høre mere om 👏
Babycaféen er for mødre med babyer, som mødes hver torsdag kl 11-12.45.
Tilmelding fra gang til gang er nødvendig pga. corona. Tilmeld dig hos Rebecca på 40 49 85 67. Du er også velkommen til uforpligtende at høre mere om babycaféen 🙂
Parringslystne pindsvin er nu flyttet ind i haven
Hvis du går en lille aftentur i haven, skal du ikke blive forskrækket eller bekymret hvis du pludselig kan høre HØJE grynte og prustelyde fra krattet uden at kunne se noget som helst. (Det lyder næsten som et gammeldags damplokomotiv)
Der er ikke flyttet et mærkeligt prustende spøgelse ind i haven. Det er såmænd bare nogle parringslystne pindsvin der hygger sig dybt inde i krattet overfor kuplen.
Men de kan være meget svære at få øje på, selv med en lygte, og det er nok også bedst at give dem lidt fred.
𝐏𝐢𝐧𝐝𝐬𝐯𝐢𝐧𝐞𝐭𝐬 𝐩𝐚𝐫𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐝𝐚𝐧𝐬
Når hunpindsvinet skal tiltrække en mage, så sker det ved at hun udsender høje prustelyde for at gøre sig lækker og tiltrække hanner.
Hannen nærmer sig så uden en lyd og cirkler rundt om hunnen, der skal inspicere ham og vurdere om han er værd at parre sig med, eller om han skal sættes på en prøve først. Prøven er, hvor vedholdende og stædig han er, og om han følger efter når hun går væk.
Dette kan tage op til 3 nætters kurmageri, med konstant prusten og lyde.
Når hun har bestemt sig og er klar, vil hun standse op og lægge sine pigge på ryggen nogenlunde fladt.
Så kan hannen 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔𝑡! stige op på ryggen af hende og foretage parringen.
-------------------------
Nu bliver det spændende at se om haven har små pindsvine-unger om 5-6 ugers tid.
Restaurant Virketrang - hjemme hos jer...
TILMELDINGSFRIST I DAG!
I kan stadig nå at tilmelde jer ’Restaurant Virketrang – hjemme hos jer…’ på onsdag d. 27.maj. Her er en forsmag på menuens hovedret og dessert.
Tilmelding til Asger fra helhedsplanen SENEST IDAG på tlf. 29 46 55 89.
Pris: 40 kr. pr. voksen, 20 kr. pr. barn.
Udlevering af kasse: fra kl. 12-17 d. 27.maj i Fælleshaven (Virkefeltet 16)
HUSK at der er 3 gavekort på højkant på 500 kr. til Lidl.
Læs mere om arrangementet:
https://sites.google.com/edu.hrs.dk/restaurant-virketrang-vi-spise/start
Restaurant Virketrang – hjemme hos jer!
Restaurant Virketrang - hjemme hos jer!
Onsdag d. 27.maj vil vi gerne invitere jer, de gode beboere i Tingbjerg, forbi Restaurant Virketrang i Fælleshaven. Her står vi klar med friskpakkede råvarer fra Svanholm Gods og Lidl til en lækker tre-retters menu, som du selv skal lave til dig (og din familie), hjemme hos dig.
De lækre opskrifter bliver udviklet af dygtige kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen og Højskole Uden Mure samt kvinderne fra Mors Varme Hænder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.
Pris: 40 kr. pr. voksen, 20 kr. pr. barn
Udlevering af kasse: fra kl. 12-17 d. 27.maj i Fælleshaven (Virkefeltet 16)
Tilmelding sker til Asger fra helhedsplanen: 29 46 55 89.
Vi glæder os til at se jer!
Læs mere om arrangementet:
https://sites.google.com/edu.hrs.dk/restaurant-virketrang-vi-spise/start
Fase 7, pralerier og afslutning