28/06/2024
I morges fra min altan, kunne jeg høre en far, med vred stemme, råbe af sit grædende barn: "Er du færdig nu, så stopper det! Lad være med at skabe dig!" Jeg kunne høre barnets gråd fortone sig og udvikle sig til gispende vejrtræknings hulk.
Mit hjerte sank og jeg ønskede, at den far kunne spole tiden tilbage til sin egen opvækst og huske, hvordan han selv blev mødt, når han befandt sig midt ude på det store ocean i et rørt hav af uregulerede følelser.
Jeg ville ønske, at han kom i tanke om, hvordan han selv havde oplevet, som barn, ikke at blive rummet i sine store følelser. Hvor alene og afmægtig han dengang må have følt sig i situationen og han dernæst erkendte, at den manglende støtte han selv havde modtaget i forhold til at regulere sit eget nervesystem, ville få betydning for ham hele livet, hvis han ikke stoppede op og helede sine egne barndomssår.
Han ville forstå, hvorfor han som voksen have svært ved at rumme sin egen vrede og ked-af-det-hed og se, at en af årsagerne til at han, uden at ønske det, kom til at gøre de store følelser forkerte ved sit eget barn, netop kunne relateres tilbage til hans egne blødende barndomssår.
I vores møde med børn og unge må vi, professionelt såvel som familiært, have et nådigt blik på vores egen uformåenhed - det er svært at tilbyde noget til andre, som man ikke selv har fået tidligt i livet, men vi må samtidig tage ansvar for at hele de sår, vi selv har fået i barndommen, så de ikke videregives til kommende generationer.
Det ansvar tager vi blandt andet, ved at mærke kropsligt hvad der sker i os, når vi bliver følelsesmæssigt aktiveret. Sige det højt til hinanden og sammen, igennem fælles refleksioner, finde nye veje til at stoppe vores automatpilot reaktioner.
Igennem KompetenceUniversets kurser til personalegrupper og forældre, stiller vi de spørgsmål, der hjælper jer til at kigge indad, så I kan skabe nye og udviklingsstøttende samspil udad til.
Besøg os her👇🏽
https://kompetenceuniverset.dk
Lyt evt. til afsnit 3 af pædagogisk kvarter : Hvorfor vil du fixe det, når barnet græder?👇🏽
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/p%C3%A6dagogisk-kvarter/id1640429757?i=1000578022812
Alle afsnit findes her👇🏽
https://www.socialtindblik.dk/tag/paedagogisk-kvarter/
Barndommen behøver ikke varer i generationer.