Det Frie Familieliv

Som hjemmeundervisende familie har vi ikke automatisk “test- og prøvefrihed”. Vi har metodefrihed og pensumfrihed. Men selvom vi måske anser os selv som værende en prøvefri instans, der ikke benytter prøver og tests som evalueringsredskab, så KAN tilsynsførende altså godt komme og forlange at ”afholde prøver”, jf. Friskolelovens kap. 8. Vi kan så altid diskutere tolkningen af denne formulering - for ingen uddybning finder sted. Og det vil i sidste ende blive vanskeligt at forlange at trække ting fra folkeskolen ned over hovedet på os, der hører under Friskolelovens kap. 8, men som jo er uden økonomisk støtte fra staten, hvorfor mange krav frafalder. For os herhjemme forstår vi i denne sammenhæng ordet ‘prøver’ som, at give tilsynsførende et indblik i vores hjemmeundervisning og ikke som udførelse af tests, som vi kender dem fra folkeskolen. Det giver mening for os at byde tilsynsførende velkommen i vores hjem til dette indblik, selvom tilsynet skal føres med undervisningen og ikke den underviste, og børnene i det hele taget ikke behøvede at deltage på møderne… Det gør det, fordi vi hos os underviser mere uformelt og lader undervisningen flette ind i sådan som vores liv udfolder sig undervejs. Vi opsætter vi ikke mål for, hvor børnene skal være på lærings- og udviklingskurven med bestemte ting på bestemte tidspunkter. Vi laver desuden ikke læreplaner, men dokumenterer i stedet bagudrettet. Det gør vi, fordi vi tror på, at vi lærer bedst med interesse som motivationsfaktor, og bestræber os på at understøtte børnene i deres udvikling, når interessen naturligt opstår hos dem. Det kan være vanskeligt at vurdere denne type frie undervisning, og derfor åbner vi dørene - i hvert fald så længe der er god stemning omkring den tilgang. #hjemmeundervisning #hjemmeskole #unschooling #adskillelseskultur #bæredygtigtliv #fritfamilieliv #hjemmebørn #hjemmeliv#exitadskillelseskultur #exithamsterhjul

I mit tidligere liv var jeg meget karriereminded, og arbejde har i mange år været med til at definere mig som menneske. Derfor genkender jeg tankerne omkring det at skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at have trukket stikket i en årerække. Jeg er uddannet cand.mag. i Design Management, og har en Professionsbachelor i international salg og markedsføring. Tidligere har jeg arbejdet som marketingansvarlig i overfladebehandlingsindustrien, og senest har jeg arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter ved Syddansk Universitet. Det var før jeg trak stikket og satte fuld fokus på at drage den retmæssige omsorg for mine dengang 2 børn. Da vores nu mellemste var 2 år startede jeg som selvstændig og søsatte netværksinitiativer, spredte koncepterne landet over, forvaltede det administrative bagland, drev flere initiaitver selv og delte glæden med skønne kolleger. Alt imens jeg primært viede min dyrebare tid til hverdagen med vores børn hjemme. Jeg fortsatte rejsen i et år efter tvillingerne kom til verden, hvorefter jeg valgte at lukke virksomheden og vende fokus 100% hjem til firkløveren. Her bliver jeg lidt endnu. Til jeg igen mærker, at andet kalder på mig. Men én ting er helt sikkert - det bliver ikke jobbet fra 8-16 på en kontorstol nogensinde igen. Jeg mærker tydeligt, hvad der kalder på mig i livet. Og er med årene blevet god til, at følge mine kald. Lige nu kalder min familie, mine små og store, mit nærvær og kærligheden til den tid, som så pludseligt kan smuldre mellem fingrene på os. På trods af det, er der stadig mange, der ikke forstår hvorfor og hvordan ud fra kortsigtede og overfladiske betragtninger i et liv med en maskuliniseret samfundsstruktur og arbejdsmarkedsdomineret kultur. Personligt er jeg videre, og ser den enorme undertrykte værdi, som det har at drage den retmæssige omsorg for vores børn. Det ene behøver ikke at udelukke det andet. Vi kan få både og i det omfang vi lyster og vo

Der var engang, hvor vi levede et meget anderledes liv med helt andre værdier. Det har været en proces at lægge faste planer for fremtiden til side, for sådan har vores liv ikke altid set ud. Der var engang, hvor vi havde en helt klar 10-års plan, som også involverede de lokale dagtilbud og fuldtidsarbejde til begge forældre. Engang, hvor vi sendte vores ældste på 10 måneder i vuggestue. Vi husker, at det føltes forkert for os begge at aflevere ham. Men vi husker også, hvordan vi fejede vores intuition af vejen med fraser som ”sådan er det jo bare”, ”sådan er livet jo”, ”det er værre for os, end for ham”, ”de skal jo lære det” og ”han har jo brug for at komme i institution”. Dengang vidste vi ikke mere end det, som vi var blevet fortalt. Vi fulgte mest af alt bare med strømmen i vores tidlige forældreskab.   Men da jeg blev sygemeldt i min graviditet med lillesøster, blev vi hevet lidt væk fra alle stemmerne omkring os, og jeg tog lidt afstand fra mit fokus på karrieren. Jeg fik mere plads mentalt og praktisk til at mærke både mig selv og vores søn. Her startede vi, for første gang, med at tage vores følelser alvorligt. Vi begyndte at stille spørgsmålstegn ved vores måde at leve på, vores prioriteringer i livet, og i hverdagen. Vi begyndte at undersøge emner som institutionalisering og konsekvenser heraf, socialisering, tilknytning og omsorg. Emner, som vi ikke tidligere har haft et reelt indblik i, men en masse kulturelt prægede og forudindtagede idéer om. Vi begyndte at tage hånd om vores intuition, som fortalte os, at institutionslivet ikke er det rette for vores børn eller os som familie. Og her startede en rejse imod et mere bevidst forældreskab, og en jagt på et mere bæredygtigt liv, som for os i højere grad understøtter det frie familieliv. #medhjertetforrest #adskillelseskultur #tilknytning #emotionelværdi #bæredygtigtliv #fritfamilieliv #hjemmemor #hjemmebørn #exitadskillel

Hver onsdag går vi gennem skolegården til multihallen, hvor vi mødes til gymnastik med vores hjemmeskole- og familiefællesskab. Og jeg må bare sige, at et lille glimt af sådan et frikvarter er mere end rigeligt for mig… Hver onsdag priser jeg mig lykkelig for det liv, vi har valgt uden institution til vores børn. Når jeg får spørgsmål som fx om jeg ikke synes, at børnene går glip af noget ved ikke at vælge skolen til, så har jeg svært ved at få øje på, hvad det dog skulle være… At jævnaldrende bliver børnenes primære omsorgspersoner i størstedelen af deres vågne tid? At hele dagen skulle bruges adskilt fra familien? At vores individuelle rytme skulle presses rundt om arbejdsmarkedet? At vores interesser skulle passes ind i generelle tidsmæssige og emnebaserede kasser? At børnenes barndom skulle akademiseres? At bruge døgnets lyse timer hovedsageligt indendørs i kunstig belysning? At sidde stille på en stol det meste af dagen? At ignorere deres basale behov for mad, vand, toiletbesøg, hvile, OMSORG..? At leve livet efter uret? At fremme børnenes præstationsangst? At øge alles stressniveau? At lære børnene om vores samfunds meget snævre betegnelse for succes? At give vores familie en hverdag som de fleste fejrer enhver pause eller ferie fra? Det korte svar er vel egentligt: nej. Nej, jeg synes bestemt ikke, at vores børn går glip af noget ved at leve deres liv på den anden side af hegnet. Tværtimod. #institutionsfritliv #hjemmeskole #hjemmeundervisning #unschooling #fritfamilieliv #bevidstforældreskab #aktivelivsvalg

Inden jul meldte vi vores mellemste til hjemmeundervisning med opstart efter sommerferien 2025. Men blanketten får mig til at tænke på, hvordan de fleste forældre skriver deres børn op til folkeskolen som en passiv selvfølge, fordi “sådan er det bare” og “det gør alle andre jo”. Og hvordan jeg ønsker, at folkeskolen bliver et aktivt tilvalg ligesom de øvrige muligheder, der stikker udenfor normen er. Tænk hvis vi forældre nysgerrigt undersøgte skolen, besøgte den, mødte lærer og elever, var vidne til en hel dag i elevernes sko, sammenlignede grundværdier og forsøgte at finde resonans i de tanker samt ønsker, vi har for vores børns hverdag såvel som fremtid. Tænk hvis det var et grundvilkår for vores valg… Og ligesom vi i skolevalget kan spørge os selv, HVKLKEN skole vi ønsker skal danne rammerne om vores børns udvikling, læring og trivsel, så kan vi med fordel folde lærredet ud og spørge os selv, OM vi ønsker denne form for ramme for vores børns fremtid!? Kan individuel udvikling, læring og trivsel overhovedet rammesættes på et generelt plan? For de fleste er det i dag en selvfølge, at læring og udviking er begrænset til at ske inden for fire vægge i en skolebygning bag et hegn. Men hvis vi virkelig tænker over det, er et lille overfyldt klasselokale med én ofte overvældet lærer med et forudbestemt pensum så egentligt det bedste sted at lære og udvikle sig selv og sine individuelle kompetencer? Og vi kan sige nok så meget, at “sådan er det ikke lige præcis på vores skole”, men sådan som alt for mange børn og unge har det, så bliver vi simpelthen nødt til at tage skygklapperne af, stille spørgsmålstegn og træffe et aktivt valg! #normkritik #adskilleseskultur #bevidstforældreskab #aktivelivsvalg #hjemmeundervisning

Vi har skabt sådan et kollektivt billede af, hvordan “et rigtigt barn” i trivsel ser ud. Det der imødekommende, smilende, hinkende, “hej-jeg hedder- skal vi lege” barn… Så når vi står med et barn, der ikke hører under den betegnelse, så bliver vi skeptiske… Der må være noget i vejen, når barnet ikke vil flette ind i de voksnes forventninger - især hvis det bliver “hjemmepasset”, ikk!? Jeg er så træt af at få på puklen for at have børn, der er i stand til at mærke sig selv - både når de er ude og hjemme. Og endnu mere træt bliver jeg af udskammelsen for at lade dem agere derefter. “Det er jo spild af de voksnes tid!” “Det bliver sjovt, når de bliver teenagere, hva!?” “Sådan er den VIRKELIGE verden jo ikke!” “Og hvad så, når de bliver voksne, og skal have sig et RIGTIGT arbejde!?” Ja, hvad så. Hvad ville der reelt ske, hvis alle mennesker var i stand til at mærke sig selv!? Hvis vi ikke skulle bruge det halve liv på at finde ind til alt det, som verden omkring os brugte det andet halve på at lukke ned for… Ja tro det eller ej - jeg er faktisk mega stolt af at have børn, der mærker indad, sætter grænser og selv kan sige til og fra i overensstemmelse med det. Noget jeg håber aldrig at tage fra dem🤞🏻 Jeg bliver ligefrem stolt, når de nægter at hilse på lægen, give bedsteforældrene et knus eller læse højt for hjemmeskolens tilsynførende, fordi de ikke har formået at få etableret en ordentlig tryg kontakt. Og lige så stolt jeg er af mine børn - lige så træt er jeg af voksne, der ikke tager ansvar for relationen til de børn, som de har med at gøre. Voksne der stadig domineres af et forældet børnesyn, der giver børn skylden for alt det, de ikke selv formår. #childism #detgamlebørnesyn #børnenesadvokat #trygbarndom #omsorgsrevolution #fritfamilieliv #omsorg #bevidstforældreskab #respektfuldtforældreskab #aktivelivsvalg #normkritik #detnyebørnesyn #hjemmepasning #i

Med øget personlig frihed kommer øget offentlig kontrol. For som hjemmefamilie er vi under skærpet tilsyn, og det mærkes i den skeptiske undertone til de ofte undrende spørgsmål… Den manglende normalisering af det institutionsfrie liv kan medføre en personlig skepsis - ofte vredet ud af uvidenhed både om muligheden for at “hjemmepasse” (selv i kommuner som giver tilskud hertil), men desværre også om børns udvikling generelt såvel som understøttelsen heraf. Det giver plads til kulturelle myter om udvikling, læring, socialisering, tilknytning, selvstændighed mv., hvilket kan betyde at en personlig undren let kan blive tolket som en professionel bekymring hos offentlige autoriteter. Det kan være svært for dem at skelne - især under den skærpede tilsynspligt. Denne uvidenhed kombineret med magtforholdet i relationen til familien ligger et voldsomt pres på os forældre, som har valgt et institutionsfrit liv for vores børn. Og pludselig blev vi bange for de eksperter, som vi ellers skulle finde hjælp, støtte og tryghed i som samfund… Frygten for at barnet ikke vil hilse på sundhedsplejersken, der kommer for at se til lillesøster . For at den fireårige har en dårlig dag, når han skal til undersøgelse hos lægen, og siger at han ikke har nogen venner. At den treårige ikke vil tage del i sprogtesten med den fremmede dame fra kommunen. Eller gud forbyde det, at vores hjemmeskolede barn skulle få sine 5 minutter foran tilsynsførende… For det er jo nok fordi barnet er “hjemmepasset”🫣 Som et lys der brænder tillid i begge ender og drypper frygt ud over alt det, vi ikke forstår… #frygtbaseretsamfund #offentligeautoriteter #hjemmepasning #institutionsfritliv #hjemmeundervisning #hjemmeskole #unschooling #adskillelseskultur #fritfamilieliv #hjemmebørn #hjemmeliv #exitadskillelseskultur #bevidstforældreskab #aktivelivsvalg #normkritik #samfundskritik #detnyebørnesyn #sætbørnenefri #fribarndom #trygbarndom

I dag var jeg med vores mellemste til lægen. Sådan et lægehus med flere læger, og som havde fået en ny læge, der talte svensk… Vi havde aldrig set ham før, og ligesom han kaldte hendes navn mærkede jeg, hvor grænseoverskridende det hele føltes. Det blev lidt hektisk - først skulle vi ind det ene sted, så det andet og til sidst det tredje. Der blev ikke etableret en ordentligt kontakt og der blev langt fra ro. Hun tog min hånd og sagde, at hun blev bange. Jeg tog hende op til mig, og hun borede sit ansigt ind i mit bryst. Så græd hun. Sagde at hun ikke ville. Fortalte mig, at hun havde brug for at køre hjem. Lægen kiggede på mig med et stift blik, og begyndte at fortælle mig om, hvor vigtig min rolle var i det her. At det handlede om, at gøre klart for barnet, at det var det her vi skulle og at der ikke var noget valg: “som når man holder et barn fra at løbe ud foran en bil!” “Jeg er klar!” sagde han og foreslog, at jeg fastholdte hende mod hendes vilje. “Jeg må jo ikke fastholde hende” sagde han… Og det er altid en svær balancegang at få sagt fra overfor omverdenen og samtidigt passe på, at barnet får, hvad det har brug for i situationen… Så jeg fik ikke sagt så meget andet til ham end, at det blev for voldsomt det hele. Til min pige fik jeg sagt, at det var okay. At jeg havde hende. At jeg hørte hende. At vi tog hjem. Serviceminded som han var ham lægen, så foreslog han, at det var far der tog med, når vi fik booket en ny tid. Det havde de bedre erfaringer med - at far var med i stedet for mor. Som indikation af at far er lidt bedre til det der med at få det overstået mod barnets vilje. Selvfølgelig uden at reflektere over, hvordan det mon kan være i dette maskuliniserede samfund, hvor størstedelen stadig er følelsesmæssigt utilgængelige… #childism #børnenesadvokat #trygbarndom #omsorgsrevolution #fritfamilieliv #omsorg #bevidstforældreskab #respektfuldtforældreskab #aktivelivsvalg

Her får du opskriften på kikærte-deller, som er en proteinrig salt snack, der giver dig dét din krop har brug for, er let at snuppe med i hånden, mætter, og er hurtige både at lave samt spise. I dag hapsede jeg mine sammen med en grøn smoothie, men de kan også bruges som pålæg eller element i dit aftensmåltid. For at lave dem skal du bruge: 🔅1/2 dl. havregryn 🔅1 dåse kikærter 🔅1 tsk. dijonsennep 🔅1 tsk. sort balsamico 🔅1 lille løg 🔅1 spsk. tomatpuré 🔅1 tsk. røget paprika 🔅1 tsk. oregano 🔅1 tsk. gurkemeje 🔅salt og peber 🔅1/2 dl vand Smid det hele i en minihakker, foodprocessor eller blender og kør til massen er sammenhængende. Sæt hapserne med en spiseske på en bageplade beklædt med bagepapir og smurt med ekstra jomfru olivenolie. Drys evt. med sesamfrø eller lignende og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter eller til de er sprøde udenpå. Skal du prøve dem? Så like, gem eller del gerne opskriften💛 #vegansk #veganskmad #mellemmåltid #glutenfriopskrifter #proteinrigmad #opskrifter #mad #busymomfood #busymomfoodprep

Måske vi er flere forældre i vores generation, der er glade for ikke at give oplevelsen videre til vores børn, af at blive lagt til at sove i en weekendseng, på et værelse et fremmed sted, på to stole eller under bordet, fordi de er med mor og far i byen, som ikke er klar til at tage hjem eller skal overnatte ude, fordi de er påvirket af alkohol. Selv er vi ikke en del af den kultur, der hylder kombinationen af “voksenfester” og små børn. Det har vi taget et aktivt valg omkring og også sagt farvel til bekendtskaber på den note. Og jeg ved godt, at der sidder en hel hær af både gamle såvel som nye forældre og råber i munden på hinanden, at det er der da ingen der er døde af, og man behøver jo ikke blive kedelig bare fordi man er blevet forældre… Men hvornår blev målet ren overlevelse, og hvordan blev kedelig lig med bevidst? En ting jeg ved er, at weekendsenge og fulde forældre giver mig myrekryb. Der findes mange måder at være med sine børn i verden på, men påvirket burde ikke være en af dem. #festibørnehøjde #børnevenligtnytår #trygbarndom #omsorgsrevolution #fritfamilieliv #omsorg #bevidstforældreskab #respektfuldtforældreskab #aktivelivsvalg #normkritik #detnyebørnesyn

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden bæreredskaber i mit liv🫣 Det letter mit liv som mor til 4 og måske især tvillinger på så mange planer! Bæreredskaber bliver brugt hver eneste dag til mine to mindste på 18 måneder. Når de skal ammes og puttes, så bruger jeg to ringslynger. Men når de bare skal op for tryghed og nærvær, så bruger jeg to Ergobaby bæreseler med én foran og én bagpå. Jeg bruger den gamle model, fordi den har et ekstra bredt mavebælte hele vejen rundt, og derfor er lettere at sætte endnu en sele ovenpå. Flere af jer tvillingemødre har spurgt til, hvordan det fungerer - jeg håber at denne (lidt længere) reel kan hjælpe til at afklare det🫶🏻 #holddemtæt #tryghed #nærvær #bæreredskaber #babywearing #exitadskillelseskultur #tvillinger #bevidstforældreskab #respektfuldtforældreskab #aktivelivsvalg #tilknytning #omsorg #omsorgsaktivisme #omsorgsrevolution #normkritik #samfundskritik #detnyebørnesyn #ifavn #attachmentparenting

Næsten alle mødre ønsker at amme deres børn, men kun halvdelen af dem ammer deres børn efter 4 måneder. Konklusionen bliver ofte, at de kvinder ikke KAN amme. Hvilket efterlader dem i en følelse af ikke at slå til. Som mor. Som kvinde. Vi kan ærligt talt ikke være bekendt at efterlade dem der. For det er en værre ammestuehistorie, at nogle kvinder simpelthen bare ikke kan amme deres børn… Og det er synd for både børn og mødre, at vi bliver ved med at fortælle den historie. Det er vigtigt at tale om, fordi det faldende antal af ammende kvinder vidner om en hel del mødre, der simpelthen ikke får den hjælp og støtte i deres ammeforløb og moderskab, som de har brug for. Kvinder med hårde graviditeter, svære, akutte eller komplicerede fødsler, relationelle svigt, sygdomme, psykiske eller fysiske udfordringer… Kvinder uden erfaring at trække på, kvinder der aldrig har set en anden kvinde amme, og kvinder der bare får af vide, at alt ser “fint ud” på trods af andre fornemmelser. Kvinder med børn der har stramt tungebånd, læbebånd, flossede nervesystemer, traumer, sygdomme eller andet der kan udfordre eller komplicere amning… Kvinder der har brug for hjælp, guidence, støtte og omsorg. Kvinder der efterlades. Og ikke er sikret den hjælp, de så brændende mangler i deres moderskab. #amning #ammestuehistorier #amningtvillinger #adskillelseskultur #bæredygtigtliv #fritfamilieliv #exitadskillelseskultur #exithamsterhjul #bevidstforældreskab #respektfuldtforældreskab #aktivelivsvalg #tilknytning #omsorg #omsorgsaktivisme #omsorgsrevolution #normkritik #samfundskritik #detnyebørnesyn #sætbørnenefri #fribarndom #ifavn #attachmentparenting