Aktuel Naturvidenskab

20/11/2024

Der er mangel på fosfor, men vores søbunde bugner af det. Derfor skal vi til at suge fosforfyldte søsedimenter op, så vi kan gøde markerne med det 🌾

Det vil samtidig give søerne en bedre økologisk og kemisk tilstand 💧

Førhen har sedimentfjernelse været en dyr fornøjelse og ødelæggende for søens vandkvalitet 💰

Hvordan kan vi gøre det anderledes? 🤔

Lektorerne Kasper Reitzel Jensen, Biologisk Institut ved Syddansk Universitet – University of Southern Denmark og Morten Lykkegaard Christensen, Department of Chemistry and Bioscience, Aalborg Universitet har forsket i hvordan sedimentfjernelse kan gøres mere effektivt og skånsomt 🔍

Det er blevet til et spændende projekt som I kan læse meget mere om her: https://lnkd.in/dcvs-QnP

04/11/2024

Vild, vildere, vildest

Danmark er fattig på vild natur, men hvordan skal man gøre den vildere? 🤔

For gradbøjningen af hvor vild naturen skal være i Danmark skal formentlig genovervejes, hvis der skal ske noget mærkbart. Her er der nogle væsentlige spørgsmål man bør overveje:

Hvor langt skal vi tilbage i tiden før vi finder den "ideelle" natur? 🌿

Hvor meget plads skal vi inddrage, for at naturen virkelig kan få lov til at leve "vildt"? 🏞️

Kan det være vi skal gå så langt som at få elefanten genindført (du hørte rigtigt, genindført) i den danske fauna? 🐘

Tre biologer Rasmus Ejrnæs professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, Hans Henrik Bruun professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet og Anne Erland Eskildsen ph.d. i Biologi fra Aarhus Universitet og medstifter af virksomheden Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, behandler emnet i denne interessante artikel.

Læs den her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2024/naturen-kan-blive-vildere-end-vi-droemmer-om

Du kan også opleve de tre forskere til Offentlige foredrag i Naturvidenskab tirsdag d. 12/11, hvor de kommer ind på omtalte emne: https://ofn.au.dk/sted/157f

Den danske natur er i dag en voldsomt forarmet udgave af, hvad den engang har været. Skal vi væk fra den triste placering som det naturfattigste land i verden, kræver det både plads, flere store planteædere og en lovgivning, der ikke arbejder mod naturen.

28/10/2024

Statistik går AMOC! 😵

Eller… Ud fra statistiske beregninger kan man pege på at "the Atlantic Meridional Overturning Circulation", forkortet AMOC, taber sin styrke og måske helt stopper med at pumpe varmt havvand op til Grønland, Island, Storbritannien og Skandinavien indenfor de næste 100 år 🌊

Professor i matematik og statistik Susanne Ditlevsen, ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet, som er medforfatter til forskningsartiklen om netop denne opdagelse, peger på et statistisk "tipping point", som kan skubbe den store atlantiske pumpe ud af kurs og til sidst helt stoppe ⚖

Katalysatoren for problematikken er den globale opvarmning. Susanne Ditlevsen peger på elefanten i rummet: vi skal nedbringe udledningen af Co2 for at havstrømmen ikke skal gå i stå ⚠

Læs artiklen her og få et spændende indblik, hvordan en statistisk metode kan give et bud på fremtidens klima: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2024/statistik-giver-et-bud-paa-fremtidens-klima

Susanne Ditlevsen holder foredrag om Tal, tilfældigheder og tipping points i serien af Offentlige foredrag i Naturvidenskab d. 5 november 2024: https://ofn.au.dk/sted/

Det vakte opsigt, da danske forskere i sommeren 2023 annoncerede, at en klimatisk set meget vigtig havstrøm i Atlanterhavet potentielt kan gå i stå i en nær fremtid. Resultatet bygger på en ny statistisk metode, som Susanne Ditlevsen har udviklet.

08/10/2024

Det kan føles som ren magi at være forelsket! 😍
Men i virkeligheden er der en kemisk forklaring på, hvorfor vores hjerne opfører sig som den gør.

Tilde Aborg Weje fra Tradium HTX har skrevet en artikel, ud fra hendes SOP-opgave, som vandt Willers-konkurrencen 2024, for netop at svare på:

Hvorfor opfører vi os, som vi gør når vi er forelsket? 🤔
Kan forelskelsen være sæsonbestemt? 🍁
Kan der være negative konsekvenser ved at være forelsket? 😬
�Du finder hele artiklen herunder 👇🏼

Foto: Shutterstock

01/10/2024

Hvordan påvirker den grønne omstilling behovet for råstoffer? 🌍🔍

Geolog Kristoffer Szilas fra KU dykker ned i, hvordan mineralforekomster dannes, og hvorfor vores fremtidige teknologi kræver endnu flere metaller end tidligere. Hvor skal minedriften være, og hvor villige er vi til at give afkald på den natur, som holder på de værdifulde mineraler? ⛏

Få indsigt i den grundlæggende geologi bag de metaller, vi alle er afhængige af i dag. Find artiklen i kommentaren 👇🏼

📸: Kent Pørksen

11/09/2024

🛌💤Vidste du, at søvn er livsnødvendig, og at drømme måske har en overraskende funktion? 🛌💤

Brian Kjærgaard Hansen fra CFIN udforsker i sin artikel den neurobiologiske betydning af søvn og drømme. Han giver et grundlæggende overblik over, hvorfor vi ikke kan undvære søvn – inklusive hvordan det hjælper med at rense hjernen for affaldsstoffer. 🧠

Artiklen dykker ned i de nyeste teorier om drømmes rolle, herunder en spændende idé om, hvordan drømme kan aktivere hjernens synsbark for at holde den i form. 💤🔬

👇🏼📖 Læs resten via link i kommentaren 📖👇🏼

Foto: Shutterstock

05/09/2024

I takt med at iltsvind og overfiskeri plager de danske farvande, ser ikke alle arter ud til at lide.🐟

Faktisk klarer både hundestejler og den invasive amerikanske ribbegople sig forbløffende godt under de svære forhold. Ribbegoplen, kendt som "dræbergoplen", trives ved lave iltniveauer og kan forstyrre økosystemets balance.🐟➡️🪼
Men hvad betyder det for fremtiden?🤔🌊

🔗 Læs artiklen i kommetarsporet 👇🏼:

03/09/2024

🔬 Ny udgave af Aktuel Naturvidenskab ude nu! 🌍

Er du klar til at dykke ned i spændende naturvidenskabelige emner? I det seneste nummer kan du blandt andet læse om, hvordan iltsvind i danske farvande påvirker vores marine økosystemer - på godt og ondt! 🐟🌊

Eller hvad med at udforske geologiske lag i Grønland, der gemmer på hemmeligheder om Solsystemets udvikling?🪐

Og vidste du, at vores drømme måske har en vigtig biologisk funktion?

Perfekt til undervisning og diskussion i naturvidenskabelige fag – og til den nysgerrige læser!

Læs mere og bliv klogere med Aktuel Naturvidenskab!

👉 Læs hele nummeret - kig i kommentaren👇🏼

27/08/2024

Vi har længe troet, at teknologi er svaret på alle vores klimaproblemer. Men hvad nu, hvis løsningen ligger i vores egen forståelse af verden? En tilgang ud fra et humanistisk og samfundsfagligt perspektiv. 👀📚

I den nye udgave af Aktuel Naturvidenskab kan du læse om, hvordan seks forskere fra Syddansk Universitet mener, at vi skal tænke på nye måder for at tackle klimaudfordringerne. De viser, hvordan de ekstreme mængder regn, der følger som en konsekvens af klimaforandringerne, er en eksemplarisk case at bruge i undervisningen. Hvad tror du? 🤷🏼‍♀️🌊💧

📸: Bettina Vier/Wikimedia Commons/CC BY-SA 4.0 Deed

20/08/2024

Fedtstoffet kolesterol er involveret i mange livsnødvendige processer i kroppen. Men det kan så sandelig også lave ballade - mest kendt er nok dets uheldige rolle i åreforkalkning.🤯

Kim Rewitz og kolleger fra Københavns Universitet er med helt fremme, når det kommer til forskning i, hvad kolesterol gør i kroppen, og hvorfor kolesterol er så vigtigt i de rigtige mængder og så farligt i de forkerte. Denne forskning viser blandt andet, hvordan kolesterol muligvis kan være medvirkende til, at unge piger kommer alt for tidligt i pubertet. Forskningen viser også, hvilken rolle kolesterol spiller under kræftudvikling.🦠👨🏽‍🔬🔬

Artiklen er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond, Natur og Univers og du finder den i kommentaren👇🏼

13/08/2024

🧬🧬Det humane genom.🧬🧬
Det er mere end 20 år siden, at forskere efter en årelang kraftpræstation kunne præsentere en samlet sekvens af de mere end 3 milliarder bogstaver i det menneskelige genom. Der var dengang store forventninger til, hvad denne kortlægning ville få at betydning for forståelsen af for eksempel genetisk betingede sygdomme og mulighederne for at behandle dem. Men er der noget, vi siden har lært, er det, at vores arvemasse og den genetiske risiko for at udvikle sygdom er meget mere kompleks, end man havde forestillet sig. 🤔

En af bioinformatikkens grand old men – professor ✨Søren Brunak✨ fra Københavns Universitet, fortæller i Aktuel Naturvidenskab historien bag kortlægningen af det humane genom og om, hvor den genetiske forskning står i dag.🙌🏼🧬

06/08/2024

🌿Hvordan gik det til, at planterne erobrede landjorden?🌿

For 500 millioner år siden tog livet på land sine første spæde skridt, da de første landplanter udviklede sig fra grønalger i fugtige jordområder nær damme og kilder. Denne milepæl satte scenen for en helt ny verden, hvor mosser, karsporeplanter og senere frøplanter eksplosivt udviklede sig og skabte vores mangfoldige økosystemer. 🌱✨

Biologerne Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou dykker ned i denne fascinerende historie og forklarer, hvordan denne begivenhed satte gang i en kædereaktion, der formede vores planet.🌍

Find hele artiklen på linket i kommentaren 👇🏼

09/07/2024

Nogle af Danmarks største og smukkeste klitter har vist sig slet ikke at være naturlige. I virkeligheden er de skabt af en næsten glemt, men også fejlslagen, teknik til at tæmme den vilde natur kaldet Teilmanske sandflugtsdiger. 💭

I denne artikel fortæller geolog Søren Kristiansen fra Geoscience, Aarhus Universitet, hvordan han sammen med sine kolleger genopdagede disse markante kulturspor i det danske landskab. Historien om tidligere tiders sandflugtsbekæmpelse er også aktuel i dag, hvor vi blot kalder den form for indgreb i naturen for ”klimatilpasning”. 🌍🌱

I dagens Danmark handler det ikke længere om problemer med sandflugt, men mere om udfordringer med vand.🌊💧

26/06/2024

Parasitverdenens svar på svampebob firkant.🧽

Sådan kan man beskrive en helt ny parasit, som Kurt Buchman og Per Walter Cania fra Københavns Universitet har opdaget. De har døbt parasitten Transversotrema hafniensis og dermed opkaldt den efter København, som på latin hedder Hafnia. København har dermed fået sin helt egen parasit. 🦠

Forskerne fandt oprindelig parasitten i inficerede akvariefisk og senere også i akvariesnegle, som er en nødvendig mellemstation for parasitten. Parasitten er formentlig blevet bragt til Danmark med disse snegle.🐌🦠

Selvom parasitten ser munter ud i sit infektive ”svampebob-stadie” (som på fagsproget hedder cercarier) har sagen også en alvorlig side. For hvis denne parasit – eller andre lignende parasitter der kommer hertil med akvariefisk og -snegle – slipper ud i det danske vandmiljø, kan den potentielt gøre skade på de lokale fisk. Derfor maner forskerne til eftertænksomhed om, hvorvidt vi bør have mere kontrol med importen fisk og snegle til akvariebrug. 🐟🐌

25/06/2024

I et nyt studium har forskere og læger afsløret, at en simpel mutation i et gen har gjort bakterier resistente overfor en specifik type antibiotika. 👀🔬

Det er et eksempel på, hvorfor den løbende overvågning af nye resistensmekanismer er afgørende for at kunne behandle bakterieinfektioner.🧬

Det fortæller lektor Lotte Jelsbak fra Roskilde Universitet om i det nye nummer af AN sammen med kollegerne Minna Rud Andreasen fra Rigshospitalet, speciallæge Katrine H. Hansen ved Hvidovre Hospital og overlæge Kristian Schønning fra Rigshospitalet.

Du finder hele artiklen i kommentarsporet👇🏼

Foto: Shutterstock

18/06/2024

Menneskets tidlige udviklings- og indvandringshistorie er en udfordring for forskerne at få styr på.🤷🏼‍♀️💭

Det skyldes, at de dateringsmetoder, man har til rådighed, typisk enten ikke rækker langt nok tilbage i tiden eller omvendt er velegnet til dateringer af meget ældre geologiske materialer. Men igennem de seneste 10-15 år er der udviklet en ny metode, der gør det muligt at datere sedimenter og stenredskaber, der er op til 5 millioner år gamle – hvilket er perfekt til formålet. 🕰️

Metoden benytter isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Denne metode har et internationalt forskerhold med deltagelse af Mads Faurschou Knudsen fra Geoscience, AU, benyttet til at datere fund af gamle stenredskaber fra Ukraine. Resultaterne viser, at mennesket – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden, ca. 300.000 år tidligere end man hidtil har troet.🤔

I denne artikel fortæller Mads Faurschou Knudsen nærmere om de nye resultater, og hvordan den nye dateringsmetode fungerer. 👇🏼

Figur efter Garba, R. et al (2024)

11/06/2024

Findes der kvantetyngdekraft – altså tyngdekraft i den atomare verden? Det er et af fysikkens store spørgsmål. 🤷🏼‍♀️

Fysikerne prøver nu at besvare det spørgsmål ved at studere partikler, såkaldte neutrinoer, der har rejst tværs gennem Jorden og er blevet registreret i en kæmpestor detektor dybt nede i den Antarktiske is.🧊🔎🐧

For nylig har forskere – herunder Tom Stuttard ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet – publiceret resultater, hvor de har studeret flere end 300.000 målinger af neutrinoer fra denne IceCube-detektor.

I disse målinger kan forskerne umiddelbart ikke se tegn på, at partiklerne er påvirket af kvantetyngdekraft. Men det betyder ikke, at kvantetyngdekraft ikke findes. De målte neutrinoer er nemlig produceret i Jordens atmosfære og har dermed ikke rejst så langt som de neutrinoer, IceCube-eksperimentet normalt leder efter, og som kommer fra fjerne kilder i Universet. ❄️

Læs mere om forskernes jagt på kvantetyngdekraft i artiklen i AN👇🏼

Credit: Jamie Yang, IceCube Collaboration.

06/06/2024

I den danske undergrund findes flere hundrede tynde askelag, der blev udspyet af vulkaner for 56 millioner år siden. Disse askelag kan nu hjælpe os med et aktuelt problem, nemlig at fjerne CO2 fra atmosfæren. 🌋🌱

Forskere ved Geoscience Aarhus Universitet planlægger i samarbejde med Klimafonden Skive, Skive-, Morsø- og Thisted Kommuner samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) det første danske testanlæg i Salling i Thy, som skal demonstrere, at askelagene kan bruges til permanent lagring af CO2 og dermed hjælpe os i klimakampen.

Forskerne udnytter, at vulkansk aske er meget velegnet til CO2-lagring, fordi CO2 bliver permanent bundet som mineraler i asken ved en naturlig proces kaldet silikat-mineralisering. Faktisk er det den måde, som Jorden helt overordnet holder styr på mængden af drivhusgas i atmosfæren. 🌍💡

Potentielt er der vulkansk aske nok i undergrunden alene i Skive, Morsø og Thisted kommuner til, at den kan mineralisere omkring to gigaton CO2. Det svarer til Danmarks samlede CO2-udledning i 40 til 50 år.👏🏼

Find hele artiklen i kommentarsporet👇🏼

Foto: Colourbox