Bogoo Books

Bogoo Books For boghåndværkere med sans for både åndens og håndens arbejde.

Ny udgivelse!Lær at skabe abstrakt kunst med enkle teknikker.I denne unikke bog, 'Abstrakt akvarelmaling', får du trin f...
13/11/2024

Ny udgivelse!

Lær at skabe abstrakt kunst med enkle teknikker.

I denne unikke bog, 'Abstrakt akvarelmaling', får du trin for trin-vejledninger i akvarelteknikker samt tips og tricks til at skabe levende, abstrakt kunst med akvarelmaling. Desuden bliver du vejledt i redskaber og materialer, så du kan komme godt i gang. Igennem 16 forskellige projekter som enkle former, stiliserede planter og udtryksfulde landskaber vil du lære at kombinere akvarelfarver og udsmykning, der giver dit maleri et ekstra pift.

Så slip kreativiteten løs, og begynd at lave kunst uden at gå op i detaljer og nøjagtigheder – men giv dig selv lov til at eksperimentere, have det sjovt og lege med farver, former og teksturer.

Bogen henvender sig til både begyndere, såvel som de mere øvede malere, der søger ny kreativ inspiration.

Du kan som altid købe bogen på vores hjemmeside eller hos din lokale boghandler.

_____

Ny bog om hæklede bamser!I HÆKLEDE PLYSDYR lærer du at hækle med falsk pelsgarn, så du kan hækle bamser, der bliver mind...
28/10/2024

Ny bog om hæklede bamser!

I HÆKLEDE PLYSDYR lærer du at hækle med falsk pelsgarn, så du kan hækle bamser, der bliver mindst ligeså fine som dem, du køber i legetøjsbutikkerne. Ashley Parker giver en grundig trin for trin til, hvordan du bedst kan arbejde med det pelsede garn, og kommer med tips og tricks til at gøre processen nemmere.

I bogen får du også hele 12 opskrifter på forskellige dyrebamser - lige fra de mindre bamser på 18 cm til de større venner i krammestørrelse på op til 55 cm! Du kan blandt andet vælge mellem et får, en bjørn, et dovendyr, et stinkdyr og en axolotl.

Bogen kan købes i vores webshop eller hos din lokale boghandel.

_____

Ny udgivelse! Kom med ind i Une Cecilie Oksvolds verden i bogen 'Farverig turstrik', hvor naturen er hendes mentale pust...
25/10/2024

Ny udgivelse!

Kom med ind i Une Cecilie Oksvolds verden i bogen 'Farverig turstrik', hvor naturen er hendes mentale pusterum, og hvor farverig beklædning er med til at berige friluftslivet. I denne bog får du 11 opskrifter på smukke sweatre og 12 opskrifter på spændende småstrik, som varmer både krop og sjæl, og som vil blive trofaste følgesvende på dine små og store eventyr. Med farverige sweatre, kreativ småstrik og sjove zero waste-projekter er der noget for enhver smag og sværhedsgrad. Bogen indeholder også en teknisk del, som er et nyttigt opslagsværk, hvis du trænger til hjælp undervejs.

Du kan købe bogen på vores webshop eller hos din lokale boghandel.

_____

Ny bog lærer dig at sy tøj, der passer!'Sy yndlingstøj' af Signe Eriksen er en helt unik sybog med fokus på den gode pas...
18/10/2024

Ny bog lærer dig at sy tøj, der passer!

'Sy yndlingstøj' af Signe Eriksen er en helt unik sybog med fokus på den gode pasform.

Pasformen er en af de vigtigste faktorer, når vi vælger, hvad for noget tøj vi tager på. En god pasform i dit tøj gør dig gladere og mere tilfreds både med tøjet og dig selv. En god pasform får dig også til at bruge tøjet i længere tid og er med til at mindske overforbrug og tøjaffald, hvilket er helt essentielt i dag.

Den gode pasform er netop det, du får i denne bog. Bogen tager dig trin for trin igennem den proces, professionelle skræddere bruger, når de syr efter mål. Du lærer at tage dine egne mål korrekt, at tegne symønstre fra bunden og at variere designet i bogens bluser, t-shirts, toppe, kjoler, nederdele og bukser, så du kan sætte dit eget personlige præg på dit tøj og skabe lige præcis den garderobe, du drømmer om.

Der følger ikke symønstre med bogen, for dem laver du selv fra bunden ved at følge de overskuelige trin for trin-vejledninger. Bogens designdetaljer kan varieres i det uendelige og er en nem måde at opnå helt nye og unikke udtryk i dit tøj. Du lærer også at vælge stof, der tilføjer ekstra personlighed til dit tøj og at sy dit nye yndlingstøj med professionelle syteknikker.

Du behøver ikke have erfaring med mønsterkonstruktion for at få glæde af bogen – hvis du kan tegne en lige linje efter en lineal, er du klar til at lave dine egne symønstre og sy yndlingstøj, der passer lige præcis dig.

Du kan købe bogen i vores webshop eller i din lokale boghandel.

_____

Ny udgivelse om at snitte sine egne redskaber!I 'Snittebogen' viser Moa Brännström Ott, hvordan du kommer i gang med at ...
16/10/2024

Ny udgivelse om at snitte sine egne redskaber!

I 'Snittebogen' viser Moa Brännström Ott, hvordan du kommer i gang med at snitte, hvordan du får fat i træ, og hvilke snittegreb du skal kunne. Trin for trin lærer du at snitte lige skeer, bøjede skeer, smørknive, spatler og kopper, du kan have med på tur. Du lærer også, hvordan du holder kniven skarp og plejer din økse.

”Når jeg snitter, bliver jeg rolig indeni. Det er min måde at slappe af på, og samtidig minder det mig om skoven – et sted, jeg altid savner, når jeg ikke er der. Skeer, grydeskeer og salatbestik er ting, jeg tit bruger i køkkenet, og hver gang minder de mig også om, hvor vigtigt det er for mig at skabe noget. Selv noget så beskedent som en smørkniv i birketræ,” fortæller forfatteren.

Bogen kan købes i vores webshop eller hos din lokale boghandel.

_____

Hækl flot og farverigt tøj og tilbehør!I den nye bog 'Ingunn Birkeland HÆKLER' får du 25 farverige hækleopskrifter på bl...
14/10/2024

Hækl flot og farverigt tøj og tilbehør!

I den nye bog 'Ingunn Birkeland HÆKLER' får du 25 farverige hækleopskrifter på bl.a. sommerkjoler, tasker, og dækkeservietter.

Det velkendte mønster CITY går igen i flere af opskrifterne, og derudover finder du mønstre som striber, frynser, netmønstre, oldemorfirkanter samt hækling i garnrester. De forskellige design er en videreføring af det visuelle udtryk fra de to første bøger; Ingunn Birkeland STRIKKER og Ingunn Birkeland SYR. På den måde kan for eksempel et par bukser eller en nederdel fra sybogen fint kombineres med en top fra hæklebogen, både når det gælder farveforslag og pasform.

De fleste af opskrifterne har grundige beskrivelser og diagrammer, mens der i andre er lagt op til, at man kan improvisere, variere og finde på sine egne løsninger.

Både nybegyndere og erfarne hæklere kan finde noget at lave i denne bog!

Du kan som altid købe bogen på vores hjemmeside eller i din lokale boghandel.

_____

Endelig blev det dagen, hvor forlaget Bogoo kunne lave en prerelease af  Signe Eriksens fine bog "Sy Yndlingstøj". Udgiv...
13/10/2024

Endelig blev det dagen, hvor forlaget Bogoo kunne lave en prerelease af Signe Eriksens fine bog "Sy Yndlingstøj". Udgivelsen blev fejret med 75-80 gæster i Domen i Aarhus, hvor Signe præsenterede de modeller, der er med i bogen. Der er designs for alle størrelser og alle aldre. I bogen lærer man at tage sine egne mål korrekt, at tegne symønstre fra bunden og at variere designet i bogens bluser, t-shirts, toppe, kjoler, nederdele og bukser, så man kan sætte sit eget personlige præg på sit tøj og skabe lige præcis den garderobe, man drømmer om. Bogen kan købes her: https://bogoo.dk/produkt/sy-yndlingstoej/

Ny udgivelse!Brug dine garnrester!"Bernt. Strik med garnrester" er en anderledes strikkebog. Her bliver du inspireret ti...
10/10/2024

Ny udgivelse!

Brug dine garnrester!
"Bernt. Strik med garnrester" er en anderledes strikkebog. Her bliver du inspireret til at bruge det garn, du har, i stedet for at købe en masse nyt. Strikdesigner Erica Berntsen har lavet Gatelangs-kollektionen og Zero Waste-kollektionen, hvor det hele er strikket med garnrester. I denne bog får du alle opskrifterne; her er sweatere, jakker, toppe, en totebag og en taske.

Du lærer at sammensætte forskellige garntyper på nye måder og får derudover en masse kreative og miljøvenlige tips. Den striktrøje, du aldrig bruger, kan trevles op igen og blive til en ny, smart sweater, og hvorfor ikke bytte garnrester med en ven? På den måde får både garn og tøj et længere liv.

ERICA BERNTSEN er grundlægger af mærket Bernt Knitwear, hvor hun designer strik, sælger sineopskrifter og markedsfører en bæredygtig livsstil.

Se billeder fra bogen ved at swipe. 👉

Bogen kan købes på vores hjemmeside eller hos din lokale boghandel.

____

Ny udgivelse!I dag udkommer den flotte bog 'En håndbog om indigo'.I bogen kan du lære at farve med indigo, og skab smukk...
07/10/2024

Ny udgivelse!

I dag udkommer den flotte bog 'En håndbog om indigo'.

I bogen kan du lære at farve med indigo, og skab smukke tekstiler. Forfatterne Douglas Luhanko og Kerstin Neumüller har i bogen samlet både klassiske farveopskrifter med kemikalier og nyskabende mere miljøvenlige alternativer. Her er der også opskrifter på indigo i kombination med andre farveemner. Ud over opskrifter får du forslag til nogle projekter, som kan blive ekstra flotte med indigo.

Med hjælp fra teknikker som shibori og sashiko er det let at skabe både smukke og unikke mønstre, og til større projekter kan du sy et tæppe i forskellige blå nuancer.

Bogen opmuntrer og inspirerer både nybegyndere og de mere erfarne farvere, og den giver tips og råd til, hvordan du dyrker dine egne farveplanter.

Køb bogen på vores hjemmeside eller i din lokale boghandel.

_____

Ny udgivelse!Vi har udvidet kreafeltet med denne splinternye, sjove og fine lille yoga-bog!Vi kender alle ømheden fra hv...
02/10/2024

Ny udgivelse!

Vi har udvidet kreafeltet med denne splinternye, sjove og fine lille yoga-bog!
Vi kender alle ømheden fra hverdagen; at sidde foran computeren for længe, løfte tunge ting, eller endda bare at sidde derhjemme med sit strik eller maleri, hvor nakken får brug for et knæk, ryggen et stræk og fingrene en god rystetur. Det kan få her med Marion Deuchars nye yoga-bog: YOGA FOR STIVE FUGLE.

I denne bog præsenterer bestsellerforfatter og prisvindende kunstner Marion Deuchars en sjov tegnet tilgang til yoga for at hjælpe dig til at løsne op og få et smil på læberne. Nu inviterer hun dig til – sammen med sin stive fugl – at lave en række klassiske stillinger, udstrækning- og åndedrætsøvelser, der garanteret kan give fornyet energi.

Bogen afviser klichéerne om smukke billeder fra et yogastudie til fordel for et venligere tegnet udtryk. Med nogle få penselstrøg hjælper Deuchars fuglen Bob ud i hver stilling fra Trebenet hund til Træet – og du får lyst til at gøre det efter. Med 60 stillinger og øvelser (alle nøje gennemgået af professionelle yogainstruktører) er bogen både praktisk og inspirerende.

Bogen er for alle niveauer!

______

Ny udgivelse!I dag udkommer den flotte hæklebog 'Hæklede sweatre med et tvist', der indeholder opskrifter på flotte, uni...
12/08/2024

Ny udgivelse!

I dag udkommer den flotte hæklebog 'Hæklede sweatre med et tvist', der indeholder opskrifter på flotte, unikke sweatre.

Træd ind i en inspirerende verden af hæklede sweatre med hækledesigner Linda Skuja, og skab de flotteste hæklede design, du kan forestille dig. Hvis du har længtes efter at løfte dine hæklefærdigheder til et nyt niveau, så er dette bogen for dig. Her får du mulighed for at hækle flotte sweatre, der ikke ligner noget hæklet tøj, du har set før.

Bogen indeholder 15 hækleopskrifter, og Linda Skuja vil guide dig gennem teknikkerne til at hækle alle de flotte design. Du vil komme til at mestre nyskabende teknikker til formgivning og iøjnefaldende, tredimensionelle mønstre, mens du skaber en håndlavet smuk garderobe.

Bogen kan købes direkte på vores hjemmeside (eller hos boghandlere og garnbutikker landet over):
https://bogoo.dk/produkt/haeklede-sweatre-med-et-tvist/

_____

Kæmpe stort tillykke til Tom Daley, der i sidste uge vandt en sølvmedalje til dette års OL i Paris🏅Og vi er selvfølgelig...
07/08/2024

Kæmpe stort tillykke til Tom Daley, der i sidste uge vandt en sølvmedalje til dette års OL i Paris🏅

Og vi er selvfølgelig ekstra stolte, idet vi sidste år fik æren af at udgive den olympiske medaljevinders helt egen strikke- og hæklebog på dansk. Tom blev kendt for sin strikken, da han sad med nørklerierne på kanten af bassinet til de olympiske lege i Tokyo. Billedet, der blev taget af ham her, tog verden med storm! Og det varede ikke længe, før Tom kom med sin helt egen bog fuldt med smukke, unisex design til både nybegyndere og øvede 💙 💛 🖤 💚 ❤️

I bogen får du 30 opskrifter til tøj og tilbehør, samt udførlige strikke- og hæklevejledninger.
________

Tak til Flanders Literature for en fantastisk Publishers' Tour of Children's and YA literature i Ghent og Antwerpen🇧🇪For...
12/07/2024

Tak til Flanders Literature for en fantastisk Publishers' Tour of Children's and YA literature i Ghent og Antwerpen🇧🇪

For nogle uger siden var Bogoo så heldig at være blevet inviteret til Ghent af Flanders Literature til deres niende Publishers Tour for børne- og ungdomslitteratur. Ugen bød på forfatterinterviews, oversætternes udvalgte værker, speed dates med litterære agenter, museumsrundvisning med illustratorer, filmscreening og endda en tegneklasse! Vi har nu lommerne fyldte med en masse inspiration, gode oplevelser og spændende flamsk børnelitteratur📚

________
Thank you, Flanders Literature, for an amazing Publishers’ Tour of Children’s and YA Literature in Gent and Antwerpen🇧🇪

A couple of weeks ago, Bogoo was lucky enough to be invited to Gent by Flanders Literature for their ninth publishers’ tour for children’s and YA literature. The week was filled by author interviews, speed dates with literary agents, museum tours with illustrators, film screenings, and even a drawing class! We now have our pockets full of lots of inspiration, amazing experiences, and great Flemish children’s literature📚

________
Photo credits:
________

Thank you, FILI, for a fantastic Editors’ Week in Helsinki🇫🇮A few weeks ago, Bogoo was lucky enough to be invited to Hel...
11/07/2024

Thank you, FILI, for a fantastic Editors’ Week in Helsinki🇫🇮

A few weeks ago, Bogoo was lucky enough to be invited to Helsinki by FILI for their traditional Editors’ Week for publishers of children’s literature and YA. The week offered an extensive insight into Finnish children’s literature, a lot of inspiration, amazing new friendships, and a very quick dip in the Baltic Sea🧖🌊

________
Photo credits:
________

Ny udgivelse!Nu kan du blive endnu bedre til at tegne med 'Tegnekunst for børn: Øvebog', der er det perfekte supplement ...
10/06/2024

Ny udgivelse!

Nu kan du blive endnu bedre til at tegne med 'Tegnekunst for børn: Øvebog', der er det perfekte supplement til grundbogen 'Tegnekunst for børn'.

Her lærer børn at lave realistiske og flotte tegninger af dyr og mennesker. Fra en hest i galop over nuttede katte til børn i bevægelse. Man kan ved hjælp af letforståelige trin-for-trin-vejledninger ret hurtigt lære at tegne motiverne selv. I bogen er der plads nok til egne projekter.

På pladserne, klar, parat, start – med denne perfekte øvebog til alle små tegnekunstnere og dem, der gerne vil blive det.

Du kan købe bogen på vores hjemmeside (eller hos boghandlere landet over):
https://bogoo.dk/produkt/tegnekunst-for-boern/

____

Ny smuk strikkebog⛰️Rejs med os op i de fortryllende skove og majestætiske bjerge i det billedskønne Lapland, hvor den d...
04/06/2024

Ny smuk strikkebog⛰️

Rejs med os op i de fortryllende skove og majestætiske bjerge i det billedskønne Lapland, hvor den dygtige designer Annika Konttaniemi har fortolket den skønne natur i 20 tidløse strikdesign - inspireret af en verden af rolige skovklædte bakker, tågede tørveområder og snedækkede fjeld i efterårets rødbrune nuancer til vinterens dybe toner, forårssne, der blænder i solen og dragende lyse nætter om sommeren.

Bogen indeholder design både til både børn og voksne, hvor voksenmodellerne findes i hele otte forskellige størrelser. Og så er der noget for både begyndere og øvede i bogen.

I starten af bogen får du sågar en introduktion til farveteori, så du kan lade dig inspirere af naturens symfoniske nuancer og lære, hvordan du kan bruge kontraster og farver på en harmonisk måde.

______

Ny malebog!Luk op for din kreativitet, og find glæden ved at male med akvarelfarver.I denne enkle og levende guide intro...
08/05/2024

Ny malebog!

Luk op for din kreativitet, og find glæden ved at male med akvarelfarver.

I denne enkle og levende guide introducerer kunstneren Terry Runyan dig til kunsten at male med akvarelfarver gennem mindfulness, og hun kommer med inspiration, praktiske råd og trin for trin-projekter, så du let kan komme i gang med selv at male.

Uanset om det er første gang, du tager en pensel i hånden, eller om du leder efter ny drivkraft og flow, er Terrys tilgang frisk og stimulerende. Med fokus på den kreativitet, der afsløres i hvert eneste nye øjeblik, at overvinde perfektionisme og at frigøre dig fra den indre kritiker, opmuntrer Terry dig til at udforske, eksperimentere og lege.

Med denne bog får du glade og farverige maleøvelser, der vil hjælpe dig til at finde glæden ved at svinge penslen.

Bogen kan købe på vores hjemmeside lige her (eller hos boghandlere landet over):
https://bogoo.dk/produkt/mal-find-glaede/

_____

Terry Runyan Creative

Ny udgivelse!Skab forbindelse til naturen, og find ro gennem akvarelmaling.I denne betagende og let tilgængelige bog ven...
02/05/2024

Ny udgivelse!

Skab forbindelse til naturen, og find ro gennem akvarelmaling.

I denne betagende og let tilgængelige bog vender den populære kunstner Inga Buividavice opmærksomheden imod botanisk kunst og kommer med inspiration, praktiske tips og trin for trin-projekter.

Med fokus på skønheden i akvarelmaling og vores følelsesmæssige – og intuitive – forbindelse til naturen opfordrer Inga dig til at udforske, eksperimentere og male i din søgen efter ro. Bogen er fyldt med enkle maleprojekter, der inviterer til fordybelse. Her er fokus på mindfulness og skabe forbindelse med naturen, der omgiver os – hvad end det er en stor skov eller en lille park midt i byen. Øvelserne er lettilgængelige, så både begyndere og øvede kan være med.

Her handler det ikke om at skabe naturtro malerier, men om at bruge akvarelmaling som medie til at finde indre ro og nyde de smukke øjeblikke, som naturen kan give os.

Bogen kan bestilles lige her på vores hjemmeside (eller købes i boghandlere landet over):
https://bogoo.dk/produkt/mal-find-ro/

_____

Adresse

Hveensgade 1, 3. Sal
Aarhus
8000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bogoo Books sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bogoo Books:

Del