06/08/2024
Assyrernes Martyrdag, der fejres den 7. august, mindes de assyrere, der har mistet livet i forskellige folkemord og massakrer gennem historien. Denne dag er en højtidelig erindring om ofrene for grusomheder, især Sayfo (assyrisk folkemord) under Første Verdenskrig samt Simele-massakren i 1933. Disse begivenheder har haft en dybtgående indflydelse på det assyriske samfund og formet deres historiske og kulturelle identitet.
Historisk Kontekst:
Sayfo (1914-1920)
Under Første Verdenskrig iværksatte Det Osmanniske Rige en systematisk kampagne mod sine kristne mindretal, herunder armeniere, grækere og assyrere. Sayfo, også kendt som det assyriske folkemord, resulterede i døden for anslået 250.000 til 300.000 assyrere. Samfund blev decimeret, og overlevende blev fordrevet, hvilket markerede et af de mørkeste kapitler i assyrisk historie.
Simele-massakren (1933)
Simele-massakren, udført af den irakiske hær, var rettet mod assyriske civile i det nordlige Irak. Den 7. august 1933 blev tusinder af assyrere dræbt i et brutalt angreb, der omfattede massehenrettelser, plyndringer og ødelæggelse af landsbyer. Denne grusomhed understregede assyrernes usikre situation i Mellemøsten, selv efter det Osmanniske Riges fald.
Betydningen af Assyrernes Martyrdag
Assyrernes Martyrdag er en dag med refleksion og sorg for det assyriske samfund verden over. Den tjener flere vigtige formål:
1. Erindring: At ære mindet om dem, der mistede livet i folkemordene og massakrerne, og sikre, at deres ofre ikke bliver glemt.
2. Uddannelse: At øge bevidstheden om assyrernes historiske lidelser og uddanne både assyrere og offentligheden om disse tragiske begivenheder.
3. Samhørighed: At styrke båndene inden for diasporaen, fremme en følelse af solidaritet og kollektiv identitet blandt assyrere spredt over hele kloden.
4. Advokatvirksomhed: At fremme menneskerettigheder og arbejde for anerkendelse af det assyriske folkemord, ligesom den internationale anerkendelse af det armenske folkemord.
Mindehøjtideligheder:
Assyrernes Martyrdag markeres med forskellige mindehøjtideligheder, herunder:
• Mindegudstjenester: Religiøse og sekulære ceremonier afholdes i kirker, samfundscentre og offentlige rum for at ære martyrerne.
• Lysvagter: Der organiseres lysvagter, hvor deltagerne tænder lys til minde om ofrene.
• Uddannelsesprogrammer: Foredrag, udstillinger og filmfremvisninger afholdes for at oplyse folk om folkemordenes historie og indvirkning.
• Advokatkampagner: Indsatsen for at opnå officiel anerkendelse af det assyriske folkemord og for at fremme menneskerettigheder intensiveres omkring denne tid.
Global Overholdelse:
Assyrernes Martyrdag fejres af assyrere verden over, især i lande med betydelige assyriske befolkninger som USA, Canada, Australien, Sverige og Tyskland. Den globale overholdelse understreger den udbredte indvirkning af disse historiske begivenheder på det assyriske samfund og vigtigheden af at bevare deres arv.
Historien om assyrerne er præget af flere perioder med forfølgelse og vold, men der er ingen specifikke folkemord, der matcher den moderne forståelse af termen som et systematisk, statsstøttet forsøg på at udrydde en hel etnisk eller religiøs gruppe. Der var dog betydelige massakrer og perioder med undertrykkelse, der dybt påvirkede det assyriske folk.
Vigtige Begivenheder med Forfølgelse Før det 19. Århundrede:
1. Det Assyriske Riges Fald (7. århundrede f.v.t.)
Sammenbruddet af det nyassyriske rige i 612 f.v.t., efter plyndringen af Nineveh af babylonierne og medierne, markerede et betydeligt vendepunkt. Rigets fald førte til et fald i assyrisk politisk magt og indledte en periode med underkastelse under forskellige imperier, herunder babylonierne, perserne, grækerne og romerne.
2. Tidlig Kristen Periode (1. - 3. århundrede e.v.t.)
Med kristendommens spredning i det assyriske kerneland, kom assyrerne ofte i konflikt med de herskende magter. Romerske og persiske herskere forfulgte assyriske kristne, idet de betragtede dem som en trussel mod deres autoritet og religiøse ortodoksi.
3. Sassanidiske Rige (224-651 e.v.t.)
Under det sassanidiske rige stod kristne, herunder assyrere, over for periodisk forfølgelse. De sassanidiske herskere, særligt under Shapur II og Yazdegerd II's regeringer, så kristendommen som allieret med deres romerske fjender og målrettede kristne i deres rige. Martyrdøden for assyriske kristne i denne periode er velkendt.
4. Islamiske Erobringer og Tidlige Kalifater (7. - 13. århundrede)
De islamiske erobringer i det 7. århundrede bragte nye udfordringer. Oprindeligt blev assyrerne, som "Bogens Folk," tildelt dhimmi-status, hvilket tillod dem at praktisere deres religion, men pålagde tunge skatter og sociale restriktioner. Over tid varierede deres situation med de skiftende politikker fra forskellige kaliffer og lokale herskere.
5. Mongolske Invasioner (13. århundrede)
De mongolske invasioner, særligt under Hulagu Khan i midten af det 13. århundrede, bragte betydelig ødelæggelse til de assyriske befolkninger i Mesopotamien. Selvom nogle mongolske herskere, som Ilkhanatets Ghazan, senere konverterede til islam og tilbød beskyttelse til kristne, var de oprindelige invasioner ødelæggende.
6. Timurids Erobringer (14. århundrede)
Kampagnerne af Timur (Tamerlane) i slutningen af det 14. århundrede var særligt brutale. Timur målrettede forskellige etniske og religiøse grupper, herunder assyrere, hvilket resulterede i udbredte massakrer og tvungne konverteringer til islam. Hans kampagner decimerede befolkningen og svækkede yderligere de assyriske kristne samfund.
Vigtige Begivenheder med forfølgelse i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede:
1. Massakrer mod assyrere i det Osmanniske Rige (Sent 19. århundrede)
• Hamidian Massakrerne (1894-1896): Disse massakrer, der primært ramte armeniere, påvirkede også assyrerne. Under Sultan Abdul Hamid II's regime resulterede disse angreb i betydelige tab af liv og ejendom blandt de kristne samfund i det Osmanniske Rige.
2. Sayfo (Assyrisk Folkemord) (1914-1920)
• Første Verdenskrig: Det Osmanniske Rige, sammen med kurdiske og andre lokale militser, gennemførte massedrab, tvangsdeportationer og andre grusomheder mod assyrerne. Dette folkemord skete parallelt med det armenske og græske folkemord, hvilket resulterede i døden for anslået 250.000 til 300.000 assyrere.
3. Simele Massakren (1933)
• Irak: Den 7. august 1933 gennemførte den nyetablerede irakiske hær en massakre i byen Simele og omkringliggende landsbyer, hvilket førte til drabet på tusindvis af assyriske mænd, kvinder og børn. Denne begivenhed fremhævede assyrernes sårbarhed selv i det post-osmanniske Mellemøsten.
4. Folkemord i Simele-perioden og Efterfølgende (1930'erne)
• 1930'ernes Irak: Udover Simele-massakren blev assyrerne i Irak udsat for vedvarende forfølgelse og vold, ofte målrettet for deres etniske og religiøse identitet i de turbulente år efter Iraks uafhængighed.
5. Anfal-kampagnen (1986-1989)
• Irak: Selvom den primært var rettet mod kurderne, påvirkede Saddam Husseins Anfal-kampagne også assyrere og andre minoritetsgrupper. Kampagnen omfattede massedrab, ødelæggelse af landsbyer og tvangsforflytninger.
6. ISIS Folkemord (2014-2017)
• Irak og Syrien: Fremkomsten af ISIS førte til alvorlig forfølgelse af assyrerne sammen med andre kristne og minoritetssamfund. ISIS målrettede assyrerne for deres kristne tro, hvilket resulterede i drab, bortførelser, tvangsomvendelser og ødelæggelse af kulturarvsteder. Forflytningen af assyrere fra deres historiske hjemlande i Nineveh-sletten og andre regioner var betydelig.
7. Vedvarende Forfølgelse og Angreb (Post-2003 Irak)
• Post-2003 Irak: Efter den amerikanske invasion af Irak og den efterfølgende ustabilitet har assyrerne stået over for kontinuerlig vold, herunder bombeangreb på kirker, kidnapninger og drab. Mange assyrere er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem og søge tilflugt i nabolande eller genbosætte sig i Vesten.
