09/08/2024
Skolevægring er desværre en velkendt udfordring for mange elever med autisme. I mit arbejde møder jeg ofte børn, der oplever stor stress i forbindelse med deres skolegang. De tænker ofte, at de enten ikke passer ind i skolen, eller at skolen ikke passer til dem. Når jeg arbejder med disse børn, er der to aspekter, jeg fokuserer på.
For det første handler det om at give dem en forståelse af, hvordan deres skoleoplevelse ideelt set burde have været. Dette inkluderer også en anerkendelse af, at deres faktiske oplevelse ofte har været anderledes og meget udfordrende. For det andet arbejder jeg sammen med dem om at bearbejde deres oplevelser, så de kan håndtere den afmagt og det traume, der er opstået. Målet er at give dem værktøjer til at genvinde kontrol over deres skolegang, så de kan få et overblik og opleve en form for kontrol, samtidig med at de lærer at håndtere både sig selv og deres læring på en måde, der passer til deres unikke måde at tænke på.
Det er ikke overraskende, at disse elever ofte udvikler traumer i forhold til skolen, da skolevægring kan ses som en form for flugtadfærd. Men det, der har overrasket mig mest, er, hvor dybt disse oplevelser har sat sig, især fordi forældre, pædagoger og lærere som oftest er venlige og velmenende mennesker, der aldrig ville gøre børn ondt. Ikke desto mindre har børnene haft oplevelser af, at skolen har skadet dem. Deres beskrivelser inkluderer udsagn som: "Jeg tænkte, at skolen var ved at ødelægge mig", "Jeg oplevede, at skolen var ved at slå mig ihjel", "Jeg blev mere og mere ødelagt for hver dag" og "Det var som om, alting blev mere og mere sort". Når man har sådanne oplevelser, kan det sætte sig som traumer, uanset hvor rolig og kærlig vi andre måtte have opfattet situationen. Det er graden af afmagt, som et menneske har oplevet, der bestemmer dybden af de traumer, der kan sætte sig i sindet.
Når jeg hjælper eleverne med at finde ud af, hvordan de skal have det i skolen, undersøger jeg sammen med barnet, om de har lært sig ting på en rolig og god måde. Dette har ofte været gennem interaktive processer, f.eks. med computere, eller hvis de har et talent inden for sport, hvor de roligt og med lyst har lært ting. På denne måde får barnet en målestok for, hvordan de skal have det i skolen, og vi kan arbejde med daglige evalueringer for at opnå denne tilstand, især hvis der er tidspunkter i undervisningen, hvor eleven bliver stresset.
For at genopbygge børnenes tillid til skolen er det nødvendigt at arbejde både med skolen og ofte også med forældrene. Børnene har ofte oplevet, at deres forældre pressede dem til at gå i skole, hvilket har resulteret i en dyb oplevelse af svigt og mistillid, som ofte er endnu stærkere end deres oplevelser over for selve skolen. Forældrene har også haft oplevelser af, at de følte sig pressede til at sende deres børn i skole, selv når børnene tiggede, bad og råbte om at blive hjemme. Derfor er det også nødvendigt at bearbejde de traumer, som forældrene har oplevet.
Ofte kan det være nok for barnet at tilgive forældrene, hvis de undskylder for det pres, de har lagt på dem, og forsikrer dem om, at de aldrig ville have handlet sådan, hvis de vidste, hvor slemt det var for barnet. Det er også vigtigt, at skolen anerkender, hvordan eleven har oplevet sin tid i skolen, og at de opbygger et nyt samarbejde med udgangspunkt i, at eleven skal trives i undervisningen.