Vestpressen.dk

Vestpressen.dk Vestpressen er nærværende og relevant nyt, samt information fra dit nærområde. Fokus på det gode vestjyske...

Ønsker du at støtte op om områdets nye nyheds- og informationsmedie - så bliv sponsor. Kontakt Ulla Højgaard på 42504868 for at høre nærmere.

For 6 år siden åbnede det, vi i dag kender som GoVarde - Højgaard Media. En medievirksomhed, baseret på annoncer. Igenne...
18/11/2022

For 6 år siden åbnede det, vi i dag kender som GoVarde - Højgaard Media. En medievirksomhed, baseret på annoncer. Igennem alle årene har der været efterspørgsel på NYHEDERNE. Altså de nyhedshistorier og artikler, vi kører ud og henter hjem, skriver - modtager som pressemeddelelser - og serverer for dig. Ligeledes har der været stigende interesse for, at journalister kunne dække begivenheder - komme ud i lokalområdet og være tilstede, der hvor det sker. Og derfor skaber vi nu basen for det: Vestpressen.dk

Vi fornemmer grundlæggende en stigende interesse for den gode historie, online, der er nonkommerciel, uden fokus på clickbaits.

- Og hvad er der nyt i det? Er det ikke set før...?

Det er det, men ikke lokalt. Det medie, vi kan præsentere, vil være uden fokus på annoncer. Det vil sige: Erhvervsstof, personhistorier, politik, den bløde historie, Breaking News osv., der ikke forstyrres af annoncer, der blinker og buldrer.

Det vil være et nyhedsmedie som kombinerer "back to basic" - den gode historie, og uden nogen som helst interesse for dine data.

- Jamen, kan man det?

Ja, det kan man godt. For vi tror på, at mange mennesker foretrækker artikler, der er nærværende og aktuelle. Artikler, man kan læse uforstyrret uden annoncer, der ruller ind, mens man læser. Og hvor fokus er den lokale positive historie. Nyhedssiden vil blive opdateret hver eneste dag, med et mix af lokale nyheder, nyt fra kommunen, nyt fra regionen og relevante pressemeddelelser.

Vi sætter formidlingen højt, så du kan læse uden at møde en betalingsmur.

- Hvorfor gør vi det her?

Vi har igennem længere tid haft lyst til at tilbyde jer et medie, hvor den nærværende og positive historie er i fokus. Hvor annoncer ikke er i centrum. Et medie, der kan være med til at løfte hele området ved at formidle alt det, vi kan og ser her i vest. Vi ønsker at styrke forenings- og kulturlivet, og vi har til hensigt at fortælle de mange gode historier, der ligger og gemmer sig, her hvor vi bor.

Vi ønsker god sund formidling af DIT område! Og ja, vi gider godt lytte, når du ringer, og vi gider godt starte bilen og komme til den event, der sker her i det gode Vest, hvis vi har mulighed for det.

Hvad så med GoVarde?

GoVarde forbliver i den form, den er. Det er en velfungerende base, hvor man kan blive informeret om alt det, der sker hvor og hvornår, og samtidig blive vinket med et godt tilbud. Det er samtidig basen, hvor alle kan købe en annonceplads for forholdsvis billige penge. Og sådan forbliver det. Ønsker du at læse flere artikler, så kan du vælge at supplere med vores nye medie.

Vestpressen...?

Navnet er brainstormet frem med udgangspunkt i, at vi formidler, du får det seneste nyt fra lokalpressen - hver dag.

FAKTA:

www.vestpressen.dk er i luften inden jul - og vi glæder os!

Der vil være tale om profilhistorier, portrætter, virksomhedshistorier mv. Og der vil være øget fokus på forenings- og kulturlivet. Vi skal tale vores gode område op.

Vi garanterer løbende nye friske historier.

Det er holdet bag Højgaard Media, der bliver de bærende kræfter på mediet, med yderligere et par freelancere tilkoblet.

Vi glæder os til at præsentere dig for Vestpressen.dk

18/11/2022
18/11/2022
18/11/2022

Adresse

Ingemannsvej 12
Varde
6800

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4542504868

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vestpressen.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vestpressen.dk:

Del

Mediafirmaer i nærheden


Andre Medier/nyheder i Varde

Vis Alle