Olafssongs - Olafssongs Music Publishers

  • Home
  • Olafssongs - Olafssongs Music Publishers

Olafssongs - Olafssongs Music Publishers Velkommen til Musikforlaget og pladeselskabet Olafssongs' Facebookside.
(2)

Nu kan IdaLOs nye sommer-single "Hon söker" høres på streamingtjenesterne 🙂 Det er den anden single fra den kommende EP ...
21/06/2024

Nu kan IdaLOs nye sommer-single "Hon söker" høres på streamingtjenesterne 🙂 Det er den anden single fra den kommende EP og det kommende album. Klik på linket og vælg det direkte link til sangen på de forskellige tjenester 🙂
"Hon söker" beskriver den stædige rastløshed, der ofte præger teenageårene. Om længslen efter frihed og kærlighed, både til sig selv og andre, og om den dejlige følelse af lettelse når man glemmer sig selv lidt, når man er sammen med andre 🙂
Produceret af Finn Olafsson.

Go to IdaLO - Hon söker.

Fra og med i dag kan det nye CD-album "The Rest is Silence", med musik af komponisten Jakob Vejslev, også høres på strea...
14/06/2024

Fra og med i dag kan det nye CD-album "The Rest is Silence", med musik af komponisten Jakob Vejslev, også høres på streamingtjenesterne. Et klik på billedet giver direkte adgang til de forskellige tjenester.

Jakob Vejslev har på albummet blandt andet sat melodier til digte af de engelske digtere William Shakespeare og John Milton. Melodierne synges af kontratenoren Stephen Yeseta,
akkompagneret af organisten David Scott Hamnes, og er komponeret i en enkel, harmonisk tone, der giver plads til digternes egne refleksioner og følelser.

Desuden indeholder albummet "Duet for Trumpet & Organ, op. 310" - et dramatisk møde mellem orglet og trompetisten
Joris De Rijbel - og endvidere 11 orgelpræludier 🙂

"The Rest is Silence" kan også købes som CD i Olafssongs' webshop: https://shop.olafssongs.dk/shop/jakob-vejslev-the-485p.html

https://lnk.to/cpBKMj

Listen to The Rest is Silence by Jakob Vejslev.

IdaLOs nye single, "Hon söker", bliver udgivet på streamingtjenesterne den 21. juni. Men hvis I ikke kan vente til da, k...
13/06/2024

IdaLOs nye single, "Hon söker", bliver udgivet på streamingtjenesterne den 21. juni. Men hvis I ikke kan vente til da, kan sangen høres i denne uges Nordic Roots and Branches program, hvor programvært Karen Pauley præsenterer den. Det kan varmt anbefales at lytte til hele programmet og til alle Karen Pauley's programmer med nordisk "roots, folk og relaterede genrer musik" - men hvis I ikke tid til det lige nu, så spilles "Hon söker" 1.10.15 inde i programmet 🙂

Finn Olafsson/NRB Waltz/Acoustic Guitar 3 Kraja, Jonas Knutsson, Johan Norberg/När Jag Om Morgonen Uppstär/Skaren: Norrland III Johanna Lönngren, Rie/E-moll schottis/Dans Uppå Låg Kesang Marstrand/Endless Skies/Our Myth Sven-Bertil Taube/Epistel no 2/Fredmans Epistlar & Sånger Dvergmål/Grønl...

"Hon söker" - Ny sommersingle med svenske IdaLO! Release på årets længste dag, fredag den 21. juni 2024. Singlen kan pre...
05/06/2024

"Hon söker" - Ny sommersingle med svenske IdaLO! Release på årets længste dag, fredag den 21. juni 2024. Singlen kan pre-saves allerede nu på streamingtjenesterne fra dette link: https://lnk.to/CanRAe
"Hon söker" er en forløber for EP'en "Hon samlar bilder", som er planlagt til release i august 2024 🙂
Se også videoen til den første single fra EPen "Låt världen snurra" på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gMy4EBES6Es

Go to IdaLO - Hon söker.

Maj måneds "Video of the Month" må ud før måneden er omme 🙂 "A Scent of Lavender", som også bærer den danske titel, "En ...
29/05/2024

Maj måneds "Video of the Month" må ud før måneden er omme 🙂 "A Scent of Lavender", som også bærer den danske titel, "En duft af lavendel", havde ikke været udgivet, før den blev indspillet på denne video.

Den bliver spillet DGDGBD, en G-dur omstemning, som ofte får mig til at lave noget musik, som får karakter af musik fra syden. Det fik mig til at tænke på bølgende, duftende lavendelmarker i Provence i Sydfrankrig. Derfor titlen 🙂

Jeg spiller på en helt unik Kehlet Folk Vintage - bygget af den danske guitarbygger, Ole Kehlet, som desværre ikke er blandt os længere. Oles guitarer er efter min mening blandt verdens bedste - og denne er ingen undtagelse. Den er bygget i 2001, og med sine sider og bund af fugleøjeahorn og et tysk grandæk, har den en meget åben klang med masser af sustain 🙂

Det er nu 10 år siden, "A Scent of Lavender" blev præsenteret i "Video of the Month 2014", hvor jeg udgav 12 “live-i- studiet” guitar-YouTube-videoer - en ny hver måned i et år.
Jeg fejrer 10 års jubilæet ved at lægge links op til videoerne igen i år her på Facebook og Instagram. På min hjemmeside

https://www.finnolafsson.com/2014-00-monthly-video...kan I

samtidigt læse en masse om de enkelte numre: Om
omstemningerne, guitarerne og musikken 🙂

https://www.youtube.com/watch?v=TNHR__Mdsmk

"Video of the Month 2014, May: "A Scent of Lavender" is the 5th video of 12 videos featuring the guitar music and guitar techniques of Finn Olafsson. The 12 ...

Nu kan  "Duet for Trumpet & Organ - Opus 310" med musik af Jakob Vejslev høres på streamingtjenesterne. Vælg din tjenest...
24/05/2024

Nu kan "Duet for Trumpet & Organ - Opus 310" med musik af Jakob Vejslev høres på streamingtjenesterne. Vælg din tjeneste ved at klikke på linket nedenfor.

SINGLERELEASE: DUET FOR TRUMPET & ORGAN

Jakob Vejslev introducerer sit kommende album ‘The Rest Is Silence’ med en dramatisk duet mellem orgel og trompet indspillet af David Scott Hamnes og Joris De Rijbel.

I 'The Rest Is Silence' omfavner Jakob Vejslev livets efterår med musik til Shakespeares og Miltons tekstlige univers fyldt af kærlighed, melankoli og skrøbelighed i det kommende album.
“Jeg håber, at lytteren, ligesom jeg selv, vil gennemleve et stort følelsesregister ved at lytte til denne musik,” siger Jakob Vejslev.

'The Rest is Silence’ udgives i samarbejde med Olafssongs fredag den 14. juni 2024 og fejres med en releasekoncert søndag den 9. juni fra kl. 14-16 i Jesuskirken, København.

Listen to Duet for Trumpet & Organ - Single by Jakob Vejslev.

SINGLERELEASE: DUET FOR TRUMPET & ORGAN Jakob Vejslev introducerer sit kommende album ‘The Rest Is Silence’ med en drama...
22/05/2024

SINGLERELEASE: DUET FOR TRUMPET & ORGAN

Jakob Vejslev introducerer sit kommende album ‘The Rest Is Silence’ med en dramatisk duet mellem orgel og trompet indspillet af David Scott Hamnes og Joris De Rijbel.

Duet for Trumpet & Organ udkommer som single nu på fredag d. 24. maj, men du kan pre-save singlen på din streamingtjeneste allerede nu fra dette link:

https://lnk.to/xZxO5U

I 'The Rest Is Silence' omfavner Jakob Vejslev livets efterår med musik til Shakespeares og Miltons tekstlige univers fyldt af kærlighed, melankoli og skrøbelighed i det kommende album.

“Jeg håber, at lytteren, ligesom jeg selv, vil gennemleve et stort følelsesregister ved at lytte til denne musik,” siger Jakob Vejslev.

'The Rest is Silence’ udgives i samarbejde med Olafssongs fredag den 14. juni 2024 og fejres med en releasekoncert søndag den 9. juni fra kl. 14-16 i Jesuskirken, København.

Listen to Duet for Trumpet & Organ - Single by Jakob Vejslev.

Her er april måneds "live-in-the-studio-video" fra "Video of the Month 2014": "Playful Springtime"🙂I kan læse om denne o...
25/04/2024

Her er april måneds "live-in-the-studio-video" fra "Video of the Month 2014": "Playful Springtime"🙂
I kan læse om denne og alle videoerne på https://www.finnolafsson.com/2014-00-monthly-video-calendar.htm hvorfra der kan linkes til alle videoerne på YouTube. I vores webshop https://shop.olafssongs.dk/shop/frontpage.html kan noder/TAB med numrene fra videoerne købes enkeltvise som pdf downloads, og her finder I også node/TAB-bogen med alle numrene og en dobbelt-DVD-pakke med videoerne + en portrætudsendelse + en audio-CD.
Naturligvis ligger også alle Finn Olafssons og Olafssongs' øvrige udgivelser i webshoppen🙂

Video of the Month 2014, April: "Playful Springtime" is the 4th video of 12 videos featuring the guitar music and guitar techniques of Finn Olafsson. The 12 ...

I år er det 10 år siden “Video of the Month 2014” blev præsenteret. 12 “live-i- studiet” guitar-YouTube-videoer - en ny ...
14/04/2024

I år er det 10 år siden “Video of the Month 2014” blev præsenteret. 12 “live-i- studiet” guitar-YouTube-videoer - en ny video hver måned i et år.
Jeg fejrer 10 års jubilæet ved at lægge links op til videoerne igen i år her på Facebook og Instagram. På min hjemmeside https://www.finnolafsson.com/2014-00-monthly-video-calendar.htm kan I samtidigt læse en masse om de enkelte numre: Om omstemningerne, guitarerne og musikken. Her er den tredje video, “Our House” / "Vores hus", som blev præsenteret i marts 2014 🙂

https://www.youtube.com/watch?v=AfRFiTILPpEhttps://www.youtube.com/watch?

"Video of the Month 2014", March: "Our House" is the third video of 12 videos featuring the guitar music and guitar techniques of Finn Olafsson. The 12 video...

Olafssongs mindes og ærer Anders Roland med fotos, illustrationer, links til videoer mv. på Olafssongs’ website. Finn Ol...
10/04/2024

Olafssongs mindes og ærer Anders Roland med fotos, illustrationer, links til videoer mv. på Olafssongs’ website. Finn Olafssons mindeord er her opdateret med flere af Anders’ samarbejder og musiske sammenhæng - altsammen redigeret af Torsten Olafsson 😢❤️

Guitarist, komponist, tekstforfatter, guitarist, sanger og violinist.Anders Roland, født 30. november 1950, er sovet ind...
28/03/2024

Guitarist, komponist, tekstforfatter, guitarist, sanger og violinist.

Anders Roland, født 30. november 1950, er sovet ind på Nykøbing Falster Sygehus den 27. marts 2024 efter kort tids sygdom.

Min guitar- og komponistmakker gennem mange år er gået bort.

Anders Roland var en stor musisk personlighed, en guitarist og komponist med sans for selv de allermindste detaljer og med en ubændig trang og tålmodighed for at opnå det ønskede kunstneriske udtryk.

Anders voksede op i Gl. Lejre ved Roskilde. Han dannede Hvalsøspillemændene (1972-79) sammen med Steen Rasmussen (Wikke og Rasmussen), som udgav tre albums med skiftende besætninger. Blandt musikerne i bandet var Mathilde Bondo, Peter Viskinde og Jens Rugsted.

Anders skrev musikken, Steen teksterne.

Anders debuterede som solist på albummet ”Sig hvad du tænker på” med egne sange i 1981. Kort efter begyndte han sit mangeårige samarbejde med Erik Grip, hvis makker og modstykke han var i lange perioder i 80erne og 90erne.

Anders kontaktede mig i 1983, efter at vi hver især havde optrådt i en juleradioudsendelse, han med Erik Grip og jeg solo og med Lars Lilholt, og spurgte om ”det kunne være en ide at prøve at spille sammen”.

Det kunne det! Den 16. januar 1984 øvede vi sammen første gang og samme år indspillede og udgav vi vores første guitar-duo-album, Sight-seeing’, og spillede de første 41 koncerter rundt omkring i landet!

Vores duosamarbejde fortsatte indtil 1991 med talrige koncerter i ind- og udland, flere albums, ”Feriedage” (1986) og ”Globetrotter” (1988). Vi skrev musikken til DR serien ”Johansens sidste ugudelige dage” med titelsangen ”Himlen over dig”, sunget af Jytte Pilloni, skrev jingles til børnenes julekalender og til mange andre DR-udsendelser og kortfilm og arbejdede sideløbende sammen på produktioner med i.e. Erik Grip, Tony Vejslev, Annika Hoydal, Thomas Kjellerup og Lasse & Mathilde.

I 2000 genoptog vi vores samarbejde. Vi plejede at kokettere med, at medicinalfirmaet Lundbeck A/S betalte vores opøvning: En medarbejder havde hørt os spille dinnermusik ved en åbning af en restaurant i Roskilde og ville hyre os til et firmamiddagsarrangement for IT-medarbejdere. Arrangementet i Roskilde var den eneste gang, vi havde spillet dinnermusik, og medarbejderen vidste i øvrigt ikke, at vi havde holdt pause i 9 år! Men det satte os i gang igen. Først udkom albummet ”Tilbage til nutiden” med nye og gamle numre, derefter kom ”DUO” og ”BLUES” – og endnu flere koncerter.

Vi indspillede også Anders’ soloalbums ”Liv, land & hjerte” (1993), guitaralbummet ”The Wanderer” (1998) og ”14 sange” (2008) sammen. Seneste udgivelse var Anders’ korværk ”Herren er min hyrde” med tekster fra Bibelselskabets nye oversættelse af ”Salmernes Bog”.

Efter 2006 arbejdede Anders som solist, men han yndede i øvrigt duosamarbejder. Da vi holdt pause i 90erne, spillede han sammen med Halfdan E, med bassisten Jimmi Roger Pedersen, med Anders Mikkelsen, og i de seneste år også med rigsspillemanden Michael Graubæk – og ved en enkelt lejlighed spillede Anders og jeg igen sammen: Det var i TV2 Øst udsendelsen, ”Syng med på Øst”, da vores fælles ven, Ronnie Bille, i august 2021 inviterede os til at spille ”Himlen over dig” og ”Nu er dagen fuld af sang”.

Tilbage står mindet om en nær ven, medkomponist og medmusiker, som flere gange i de senere år sagde til mig, at ”hvis vi skal spille sammen igen, inden vi bliver for gamle, skal det være snart.” Men sådan skulle det desværre ikke gå.

Anders efterlader sig fem børn, tre døtre, en søn - og en bonussøn.

Anders Roland & Finn Olafsson. Fra CD'en "DUO" (Olafssongs OCD 041).Kan også fås på compilation CD'en "Back to the Present" (Olafssongs OCD 040).Kan købes he...

Stort tillykke til Per Wium, Hammond- og keyboardspiller, forfatter, foredragsholder, Beatles-specialist mv, med de 70 å...
26/02/2024

Stort tillykke til Per Wium, Hammond- og keyboardspiller, forfatter, foredragsholder, Beatles-specialist mv, med de 70 år i dag 🙂

Her er han som sanger og solist på "Nefertite" på streamingtjenesterne 🙂

Listen to Nefertite by Per Wium.

I år er det 10 år siden “Video of the Month 2014” blev præsenteret. 12 “live-i- studiet” guitar-YouTube-videoer - en ny ...
21/01/2024

I år er det 10 år siden “Video of the Month 2014” blev præsenteret. 12 “live-i- studiet” guitar-YouTube-videoer - en ny video hver måned.
Jeg vil fejre 10 års jubilæet ved at lægge links op til dem igen her på Facebook og Instagram - måned for måned i år. På min hjemmeside kan I samtidigt læse en masse om de enkelte numre: Om omstemningerne, guitarerne og musikken. Her er linket til “Dark Patterns”, den første video som blev præsenteret i januar 2014: http://finnolafsson.com/2014-01-monthly-video-january.htm

https://m.youtube.com/watch?v=HmZAeCPTc1c&pp=ygUbRmlubiBvbGFmc3NvbiBkYXJrIHBhdHRlcm5z

"Video of the Month 2014, January: "Dark Patterns" is the first video of 12 videos featuring the guitar music and guitar techniques of Finn Olafsson. The 12 ...

Dette guitarnummer er igen blevet vældigt aktuelt 🙂Det blev oprindeligt udgivet i 2003 på Anders Roland & Finn Olafssons...
13/01/2024

Dette guitarnummer er igen blevet vældigt aktuelt 🙂
Det blev oprindeligt udgivet i 2003 på Anders Roland & Finn Olafssons fjerde album "DUO". Anders & Finn præsenterede dengang nummeret, og ikke mindst titlen, med disse ord:

"Vores speciale er lyrisk, akustisk guitarmusik, der henter inspiration fra både folkemusik, klassisk, blues og etnisk musik. Titlerne på "DUO" er, i lighed med titlerne på vores andre albums, udsprunget af de associasioner vi får, mens vi arbejder med musikken. Et af numrene har vi kaldt "Frederik og Mary" - og vi vil her fortælle hvorfor!

En guitar stemmes som regel på en bestemt, vedtagen måde, men vi arbejder oftest med omstemninger. Nogle finder vi selv på i vores søgen efter nye klange og nye musikalske landskaber, andre har lange traditioner indenfor bestemte genrer.

En måde at stemme guitaren på, som vi ikke før har gjort brug af, er den, som var gængs blandt lutspillere i renæssancen. Lutmusikken var meget brugt ved de europæiske hoffer, og tidens mest kendte lutspiller og komponist, John Dowland, var i en periode hofmusiker hos Christian d. 4. og flere kompositioner fra hans hånd bærer royale titler, f.eks. "The King of Denmark's
Galliard".

Når man spiller i denne stemning, farves de musikalske ideer uvilkårligt deraf, og da vores nummer også indeholder nogle små temposkift, syntes vi, at det på flere punkter har lighed med renæssancens hofmusik. Vi syntes derfor også, at vores nutidige komposition skulle have en nutidig kongelig titel, og vi valgte derfor at kalde den "Frederik og Mary".

Dette skete på et tidspunkt, hvor forholdet var ganske uofficielt, og titlen var på ingen måde tænkt som et "publicity stunt" - snarere som en lille venlig kommentar. At udgivelsen falder sammen med Kronprinseparrets officielle forlovelse er således ikke planlagt."

Her er direkte links til nummeret på de forskellige streamingtjenester.

Listen to Frederik og Mary by Anders Roland & Finn Olafsson.

Vi er meget glade for den gode respons, vi modtog her på Facebook og Instagram i 2023 og for at mange nu har set videoen...
03/01/2024

Vi er meget glade for den gode respons, vi modtog her på Facebook og Instagram i 2023 og for at mange nu har set videoen på YouTube 🙂
Vi har også fået positive reaktioner fra radiostationer i USA, Canada, Australien, Sydafrika, Indien, England, Tyskland, Polen, Holland, Belgien, Spanien, Italien, Norge og Danmark, som har taget singlen til sig på trods af - eller måske på grund af - at den er svensksproget.
Det er en rigtig god start på vores nye projekt, men det er alligevel ikke helt let at præsentere et nyt navn.
Vi vil jo gerne have, at endnu flere hører "Låt världen snurra", så her er et link med direkte links til sangen på alle de streamingtjenester, som sangen ligger på.
I må naturligvis også meget gerne dele linket med jeres venner 🙂

Listen to Låt världen snurra by IdaLO.

God nytårsaften og Godt Nytår allesammen 🙂 I wish you all a nice new years eve and a Happy New Year 🙂
31/12/2023

God nytårsaften og Godt Nytår allesammen 🙂 I wish you all a nice new years eve and a Happy New Year 🙂

"A New Years Eve" was composed on a lonesome New Year's eve. It was originally recorded and released on Finn Olafsson's 2018 CD-album "Acoustic Guitar 3" (Ol...

Her er videoen til den første single fra svenske IdaLO's kommende debutalbum. "Låt världen snurra" er en sang, som Ida h...
22/11/2023

Her er videoen til den første single fra svenske IdaLO's kommende debutalbum. "Låt världen snurra" er en sang, som Ida har skrevet til sin teenagedatter, og som handler om at beholde sit selvværd i den tid, vi lever i.

Det er Olafssongs, som udgiver IdaLO - men hvorfor udgiver et dansk pladeselskab og musikforlag en svensk artist?

Baggrunden er den, at IdaLO i mange år har boet i København, hvor hun flyttede til i 1997. Her mødte hun i 2018 Finn Olafsson, som både producerede og spillede guitar på indspilningerne af duetten "Hvor går du hen" med IdaLO & Helge Damsbo, og "Bakom tankarna", IdaLO's første single i eget navn. Kemien imellem IdaLO og Finn Olafsson var så god, at de kort efter gik i gang med at arbejde sammen om færdiggørelsen og indspilningen af række af IdaLO's sange om "kärlek och om längtan efter helhet och mening".

I 2023 er IdaLO flyttet tilbage til Sverige igen - nærmere betegnet til Genarp ved Malmø i Skåne, hvor også videoen til "Låt världen snurra" er optaget.

”Låt världen snurra” är den första singeln av svenska IdaLO's kommande 2024 EP och album.Text: Ida Linnea OlssonMusik: Ida Linnea Olsson & Finn OlafssonCopyr...

Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson "Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger" - Koncertforedrag i Spil Dans...
18/10/2023

Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson "Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger" - Koncertforedrag i Spil Dansk Ugen:

Tirsdag d. 31. oktober 2023 kl 19: Vejle Bibliotekerne. Fri entré med pladsreservation, W***y Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
https://vejlebib.dk/arrangementer/musik/o-hoene-hyldest-tony-vejslev-frank-jaeger

Onsdag d. 1. november 2023 kl 19: Varde Bibliotek.
Salonen. Fri entré. Rådhusstræde 2, 6800 Varde
https://www.vardebib.dk/arrangementer/arrangementer-voksne/oh-vaere-en-hoene-en-hyldest-til-tony-vejslev-og-frank-jaeger

Torsdag d. 2. november 2023 kl. 19.30: Kunstsmedjen på Musicon. Entré: Medlemmer kr. 50, Gæster kr. 75.
Bagtæppet 8, 4000, Roskilde.
https://www.kunstsmedjen.dk/spil-dansk-2023.html

https://www.youtube.com/watch?v=nH2JoyOOskw

Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson. Live fra Stars i Vordingborg i december 2010. Koncerten blev udgivet på DVD (80 min) på Tony Vejslevs 85 å...

IdaLO "Låt världen snurra" - NY VIDEO på YouTube 🙂Videoen til den første single fra svenske IdaLO's kommende EP og album...
06/10/2023

IdaLO "Låt världen snurra" - NY VIDEO på YouTube 🙂

Videoen til den første single fra svenske IdaLO's kommende EP og album er filmet og redigeret af Julie Montauk i Häckabergaskoven, Genarp, Sverige. Medvirkende: IdaLO, Finn Olafsson och den unga flickan, Tilde Lindgren.

Bag navnet IdaLO gemmer sig sangerinden og sangskriveren Ida Linnea Olsson, som siden 2019 har samarbejdet med danske Finn Olafsson, guitarist, producer og komponist, om indspilning af en række sange om ”kärlek och om längtan efter helhet och mening”, som Ida selv udtrykker det.

“Låt världen snurra” er en sang, som Ida har skrevet til sin teenagedatter, Nova, som handler om at beholde sit selvværd i den tid, vi lever i. At evnen til at have det godt med sig selv ligger i én selv.

IdaLO: Vokal
Marte Schau: 2. stemme & kor
Finn Olafsson: Akustisk & elektrisk guitar
Michael Vogelius Larsen: Keyboards
Torsten Olafsson: Bas, trommer & tamburin

Produceret af Finn Olafsson.

”Låt världen snurra” är den första singeln av svenska IdaLO's kommande 2024 EP och album.Text: Ida Linnea OlssonMusik: Ida Linnea Olsson & Finn OlafssonCopyr...

Vi tæller ned til premieren fredag den 6. okt. kl. 12 (PM) på videoen til svenske IdaLO's nye single "Låt världen snurra...
04/10/2023

Vi tæller ned til premieren fredag den 6. okt. kl. 12 (PM) på videoen til svenske IdaLO's nye single "Låt världen snurra". Singlen releases samme dag på streamingtjenesterne 🙂

”Låt världen snurra” är den första singeln av svenska IdaLO's kommande 2024 EP och album.Text: Ida Linnea OlssonMusik: Ida Linnea Olsson & Finn OlafssonCopyr...

Musikforlaget Olafssongs kan i år fejre 40 års jubilæum med ”Olafssongs” som pladelabel.Det gør vi bl.a. ved at release ...
27/09/2023

Musikforlaget Olafssongs kan i år fejre 40 års jubilæum med ”Olafssongs” som pladelabel.
Det gør vi bl.a. ved at release den første single fra en ny række indspilninger i Olafssongs Studio med svenske IdaLO.
Titlen på singlen er "Låt världen snurra". Releasedato: Fredag den 6. okt. 2023.
Bag navnet IdaLO gemmer sig sangerinden og sangskriveren Ida Linnea Olsson, som siden 2019 har samarbejdet med danske Finn Olafsson, guitarist, producer og komponist, om indspilning af en række sange om ”kärlek och om längtan efter helhet och mening”, som Ida selv udtrykker det.
Genren bevæger sig fra folkpop til rock – alt med Ida og Finns særlige signatur.
”Låt världen snurra” vil fra releasedagen også kunne ses og høres i en video af Julie Montauk, og vil blive fulgt op af flere singler og EPer. Senere i 2024 følger IdaLOs debutalbum.
Andre kommende releases på Olafssongs i år:
"Katten" med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson (Olafssongs OSCD 046). Release: Fredag den. 27. okt. 2023.
"The Rest is Silence" - En samling orgelpræludier og sonetter - og en duet for trompet og orgel. Musik af Jakob Vejslev. Tekster af William Shakespeare og John Milton. Solister: David Scott Hamnes (Australia): Orgel, Joris De Rijbel (Belgien): Trompet og Stephen Yeseta (US): Vokal. (Olafssongs OCD 071). Release: November 2023.

http://www.olafssongs.dk/files-new/artist-ida_lo.htm

27/09/2023

Musikforlaget Olafssongs kan i år fejre 40 års jubilæum med ”Olafssongs” som pladelabel.

Det gør vi bl.a. ved at release den første single fra en ny række indspilninger i Olafssongs Studio med svenske IdaLO.

Titlen på singlen er "Låt världen snurra". Releasedato: Fredag den 6. okt. 2023.

Bag navnet IdaLO gemmer sig sangerinden og sangskriveren Ida Linnea Olsson, som siden 2019 har samarbejdet med danske Finn Olafsson, guitarist, producer og komponist, om indspilning af en række sange om ”kärlek och om längtan efter helhet och mening”, som Ida selv udtrykker det.

Genren bevæger sig fra folkpop til rock – alt med Ida og Finns særlige signatur.

”Låt världen snurra” vil fra releasedagen også kunne ses og høres i en video af Julie Montauk, og vil blive fulgt op af flere singler og EPer. Senere i 2024 følger IdaLOs debutalbum.

Andre kommende releases på Olafssongs i år:

"Katten" med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson (Olafssongs OSCD 046). Release: Fredag den. 27. okt. 2023.

"The Rest is Silence" - En samling orgelpræludier og sonetter - og en duet for trompet og orgel. Musik af Jakob Vejslev. Tekster af William Shakespeare og John Milton. Solister: David Scott Hamnes (Australia): Orgel, Joris De Rijbel (Belgien): Trompet og Stephen Yeseta (US): Vokal. (Olafssongs OCD 071). Release: November 2023.

Velkommen til Musikforlaget og pladeselskabet Olafssongs' Facebookside.

https://www.youtube.com/watch?v=choJ6cXZDXo&t=913sNyt video-portræt med og af Finn Olafsson.Produceret af Peter Bak, Tho...
24/08/2023

https://www.youtube.com/watch?v=choJ6cXZDXo&t=913s

Nyt video-portræt med og af Finn Olafsson.
Produceret af Peter Bak, Thomas Vilhelm & Henrik Lund Sørensen for Dansk rockhistorie.
En lille times snak om Finns arbejde med musikken gennem seks årtier - som guitarist, komponist, producer, musikforlægger mm.
Hør om Ache og Finns solokarriere og om hans samarbejder med Anders Roland, Pia Raug, Anne Linnet, Helge Damsbo m.fl. Med live-klip, fotos og anekdoter 🙂

Guitarist, komponist, arrangør, producer, lydtekniker, musikforlægger og pladeudgiver. Finn Olafssons visitkort kræver en del plads for at kunne rumme det he...

Nyt video-portræt af Finn Olafsson.Produceret af Peter Bak, Thomas Vilhelm & Henrik Lund Sørensen for Dansk rockhistorie...
12/08/2023

Nyt video-portræt af Finn Olafsson.
Produceret af Peter Bak, Thomas Vilhelm & Henrik Lund Sørensen for Dansk rockhistorie.

En lille times snak om Finns arbejde med musikken gennem seks årtier - som guitarist, komponist, producer, musikforlægger mm.
Med live-klip, fotos og anekdoter 🙂

I dag er det to år siden Olafssongs genudgav Per Wiums “Nefertite” som digital single på streamingtjenesterne. Det meget...
21/06/2023

I dag er det to år siden Olafssongs genudgav Per Wiums “Nefertite” som digital single på streamingtjenesterne. Det meget flotte nummer er hentet fra Per Wiums solo-debut-album “Ind i det blå” (1987) og det fortjener absolut et genhør 🙂🎶🙂

Provided to YouTube by IIP-DDSNefertite · Per WiumNefertite℗ OlafssongsReleased on: 1987-04-04Music Publisher: OlafssongsComposer: Per WiumLyricist: Steen T...

Her er videoen med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafssons nye videosingle "Afsked".  Sangen handler i korte ...
02/06/2023

Her er videoen med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafssons nye videosingle "Afsked". Sangen handler i korte træk om forfatteren Johannes V. Jensens udsagn om, at man rejser ud for at komme hjem - "Vi er alle på vej hjem, i det sekund vi tager afsted".
Videosinglen er optaget live i studiet, ligesom de foregående videosingler "Du ka' ikke høre mig i radio'n", "100 år" og "Katten". De ligger alle tilgængelige som videoer på YouTube og kan høres på streamingtjenesterne.
Der kommer løbende nye videoer på Olafssongs YouTube-kanal. Du kan følge med ved at abonnere ganske gratis på kanalen 🙂

"Afsked" - Ny videosingle med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson. Videoen har YouTube-premiere onsdag den...
22/05/2023

"Afsked" - Ny videosingle med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson. Videoen har YouTube-premiere onsdag den 24. maj 2023 kl. 19.30 - men sangen kan allerede nu høres på streamingtjenesterne 🙂

"Sangen ’Afsked’ handler om alle de gange, hvor farvel har været det eneste og sidst mulige ord i en samtale. Den handler også om gode gamle Johannes V. Jens...

Tak til Koda Kultur   for at støtte Olafssongs’ deltagelse ved Womex 2022 i Lissabon. Uden støtte fra Koda Kultur ville ...
22/11/2022

Tak til Koda Kultur for at støtte Olafssongs’ deltagelse ved Womex 2022 i Lissabon. Uden støtte fra Koda Kultur ville mange ting ikke være mulige for danskproduceret musik 🙏🙂

I anledning af Steen Toft Andersens 75 års fødselsdag den 24. okt. 2022 er denne dejlige portrætudsendelse "Travellers T...
25/10/2022

I anledning af Steen Toft Andersens 75 års fødselsdag den 24. okt. 2022 er denne dejlige portrætudsendelse "Travellers Tales - Steen Toft Andersen" blevet tilgængelig på YouTube.

Komponist, tekstforfatter, bassist, ukulelespiller og globetrotter er indbegrebet af Steen, som i sin karriere er kendt fra Red Squares, Stig & Steen, Kim Gustav, Per Juul, Andrew John & Lissa og ACHE - og som ophavsmand til de to albums "Bag Murene" (1981, Sonet) og "Travellers Tales" (2005, Olafssongs OCD 045). I udsendelsen kommer man tæt på Steen, på hans mange rejser, og på tilblivelsen af "Travellers Tales" albummet, som er baseret på Steens musik - altsammen skrevet på ukulele på Steens rejser og med ukulelen som gennemgående instrument med en backinggruppe bestående af de tre tidligere ACHE-kollegaer:

Finn Olafsson (ak. og el. guitarer)
Torsten Olafsson (bas, percussion og shakuhachi)
Gert Smedegaard (trommer & percussion)

Desuden medvirker

Michael Vogelius Larsen (keyboards)
Morten Clausen (percussion)
Niels Martinussen (akkordion)
Henrik Olafsson (kontrabas)
Torben Sloth Carlsen (rørfløjte)

I udsendelsen møder man også Stig Kreutzfeldt, som fortæller om duosamarbejdet med Steen, med Morten Clausen, som gennem længere tid samarbejdede med Steen om arrangementer og demo-indspilninger til "Travellers Tales" - og med Finn Olafsson, som udover at spille guitar også producerede og udgav det endelige "Travellers Tales" album på Olafssongs i 2005.

Udsendelsen er oprindeligt vist på DK4. Den blev produceret for Musikforlaget Olafssongs i anledning af Spil Dansk Dagen med støtte fra Dansk Musikforlæggerforening.

Profilprogram om komponisten, tekstforfatteren, bassisten og ukulelespilleren Steen Toft Andersen (bl.a. Stig & Steen, ACHE og solist). Programmet blev produ...

ACHE I AALBORG, SVENDBORG, AMAGER BIO OG KUN FOR FORRYKTE FESTIVALVi er glade for at kunne offentliggøre endnu to ACHE k...
05/03/2022

ACHE I AALBORG, SVENDBORG, AMAGER BIO OG KUN FOR FORRYKTE FESTIVAL

Vi er glade for at kunne offentliggøre endnu to ACHE koncerter i maj måned:
Den 6. maj 2022: HUSET I HASSERISGADE I AALBORG
(Billetter: https://place2book.com/da/sw2/sales/lyjsh7hs2s)
Den 7. maj 2022: SPILLESTEDET HARDERS I SVENDBORG
(Billetter: https://harders.billet.dk/.../ache-spillestedet-harders...?
Den 21. maj 2022: AMAGER BIO, KBH S
(Billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/478977?language=da-dk...)
Den 4. juni 2022: KUN FOR FORRYKTE FESTIVAL, STUBBEKØBING
(Billetter: https://billetto.dk/.../kun-for-forrykte-festival-2022...)

Lidt om ACHE:

Det legendariske prog-rock-band ACHE er sensationelt gendannet.

ACHE annoncerede allerede i 2019, at bandet ville spille live igen i 2020. Men Corona-pandemien ville det anderledes, og de planlagte koncerter måtte udskydes.
Men nu er det officielt, at ACHE spiller nogle ganske få koncerter i foråret 2022 – og det bliver med de tre medstiftere af bandet helt tilbage fra 1968 på Amager, hvor ACHE blev dannet:
Peter Mellin på keyboards/vokal, Torsten Olafsson, bas/vokal - og ACHE’s guitarist gennem alle ACHE-årene: Finn Olafsson.
Jacob Smedegaard vil sidde på sin far, Gert Smedegaards tidligere plads ved trommerne, mens August Ussing er ACHE’s nye leadsanger og ”assisterende” keyboardspiller.
Lydmand er Bjarne “Eskild” Eskildsen, som også turnerede med ACHE i sen-70’erne.

ACHE’s musikere afsluttede deres turnéliv sammen i 1980 og har siden kun spillet en enkelt reunion turné - i 1985. Men myten om ACHE og deres koncerter har levet lige siden, og deres albums er blevet genudgivet i ind- og udland adskillige gange gennem fire årtier. I 2003 samledes ACHE for at indspille singlen ”De skæve drømme”, og bandet kom igen i mediernes søgelys i 2015, da den amerikanske hip-hop-artist Travis Scott strøg til tops på Billboards Top 200 med sit debutalbum ”Rodeo”. Her var åbnings-nummeret bygget op over en sampling af guitarriffet fra ACHE’s single ”Expectation” fra gruppens tredje album ”Pictures from Cyclus 7” (1976).

ACHE vil live spille numre fra deres tre seneste albums ”Green Man”, ”Pictures from Cyclus 7” og ”Blå som altid”- og fra Finn Olafssons første soloalbum ”Savannah”. Der vil i sagens natur også blive et genhør med ACHE’s signaturhit ”Shadow of a Gipsy”.

Der er lagt op til fire fede koncerter med ét af rockhistoriens bedste danske livebands.

Lidt ekstra info:

ACHE besluttede allerede i sensommeren 2018 at ville spille live fra foråret 2019. Men skæbnen ville det anderledes: ACHE’s trommeslager Gert Smedegaard overlevede ikke sin kræftsygdom, og planerne om en gendannelse af ACHE blev lagt på is. Der blev dog åbnet en dør på klem, da Gert Smedegaards søn, Jacob Smedegaard, allerede ved sin fars bisættelse udtrykte, at skulle ACHE spille igen, så ville han tilbyde at overtage sin fars plads ved trommerne. Og da Jacob, hans søster Signe og bror Christian arrangerede den meget omtalte mindekoncert for deres far på Bartof Station i København, stillede ACHE op med Jacob ved trommerne - og leverede et brag af en koncert. Derefter blev den endelige beslutning om at gendanne ACHE i 2020 taget.

Endnu mere om ACHE på www.achesite.dk

Address


Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Olafssongs - Olafssongs Music Publishers posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Olafssongs - Olafssongs Music Publishers:

Videos

Shortcuts

  • Address
  • Alerts
  • Contact The Business
  • Videos
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Media Company?

Share