Socialt Indblik

17/01/2025

"Magien er trygheden og tillid mellem os. Den kommer bare kun, hvis man tør stole på, at hvis man vælger vejen ’hjælpe andre’, så skal prisen ikke betales af dem, man elsker."

Sådan skriver speciallæge i børne og ungdomspsykiatri Pernille Darling i en kronik.

Pernille Darling oplevede for nylig, hvordan hendes far blev sendt hjem uden opfølgning eller hjælp efter at have været faldet for tredje gang inden for en kort periode.

Det er ikke første gang tilliden til velfærdssamfundet har lidt et knæk.

”Jeg har været lige så stolt som statsministeren af vores værdier og vores velfærd. Men glansen gik af, da jeg selv fik brug hjælp til mine hjertekære. Første gang da jeg skulle have passet mine dengang små børn, så jeg kunne gå på arbejde – og nogle gange havde svært ved at finde en pædagog i kaosset. Senere da min mor blev syg. Og så da jeg som ung læge blev bedt om at udskrive en patient, der stadig var dårlig på grund af overbelægningen.”

I kronikken deler hun sine overvejelser om, hvorvidt hun skal
vælge at passe på sig selv og sine kære i stedet for at følge sit kald og hjælpe andre gennem sit job i det offentlige sundhedssystem.

Som hun skriver:

”Skal jeg gå til højre og redde mig selv og mine kære eller til venstre og hjælpe andre?”

Læs Pernille Darlings kronik her 👇

Jeg har været lige så stolt som statsministeren af vores værdier og vores velfærd. Men glansen gik af, da jeg selv fik brug hjælp til mine hjertekære. Første gang da jeg skulle have passet mine dengang små børn, så jeg kunne gå på arbejde – og nogle gange havde svært ved at finde en p...

14/01/2025

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer.

Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.

”På det tidspunkt var det lidt sådan, at hvis man skulle hjælpe børnene, var det, fordi man skulle hjælpe med, at der kom ro på krisecentret, så de voksne kunne snakke om det, der fyldte,” fortæller Marie Møller Christensen.

I dag er opgaven også at gøre børnene synlige og give dem stemme. Pædagogisk førstehjælp kalder hun det.

”Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe en tryg og sikker platform, hvor børnene kan snakke om deres oplevelser med vold, og hvad der fylder i deres tanker. En vigtig pædagogisk opgave er også – i samarbejde med børnene og deres mødre – at etablere kontakt til psykologbehandling eller andre samarbejdspartnere, hvis der er behov for det,” siger Marie Møller Christensen.

Skyld og ansvar fylder generelt meget for de børn, Marie Møller Christensen møder på Kvindehjemmet. Ofte føler de, at volden er deres skyld, fortæller hun.

”Så kan man selvfølgelig godt sige, at det er det ikke. At det er de voksnes ansvar. Men derfor kan de jo godt have følelsen,” siger hun.

Det kan tage tid for børnene at blive klar til at dele og sætte ord på deres oplevelser med vold. Hvis det er svært for dem, taler hun om noget mere generelt, som hun stille og roligt kobler dem på. Det kan også være, at hun bruger nogle af de hånddukker, de har. Eller at hun – med tilladelse – læser op fra noget, andre børn har skrevet.

”Børn og unge, der har været udsat for vold, kan få rigtig meget ud af hinandens ord. Når vi har grupper, hvor børn og unge, der har været udsat for vold, har mulighed for at spejle sig i hinanden, siger de ofte: ’Vi behøver ikke bruge så mange ord, fordi vi har oplevet nogenlunde det samme’.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Marie Møller Christensen om hendes arbejde med at give børnene en stemme.

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme ...

10/01/2025

”Måden, vi taler om OCD på, er præget af unuancerede stereotyper om, at OCD alene handler om håndvask, orden, eller ikke at måtte gå på streger. Og at handlingerne skyldes tvangstanker, der kræver en bestemt adfærd, hvis ikke grusomme ting skal ske. Sådan er billedet af den OCD, jeg i mange år fik vist. Hver gang emnet blev behandlet, håbede jeg at føle mig spejlet. Det skete bare ikke.”

Sådan skriver Maja Mette Østerhaab Andersen , der som 11-årig blev diagnosticeret med OCD.

Hun giver i en kronik et indblik i, hvordan det er for hende at leve med OCD. Og så efterlyser en mere nuanceret fortælling om OCD

”Jeg har det svært med, hvordan OCD er blevet indlejret i sproget. Dette fordi det reproducerer stereotypen og negligerer udfordringerne hos os med diagnosen. For kære dig. Hvis du godt kan lide orden, har du ikke OCD. Du kan bare godt lide orden. Punktum,” skriver Maja Mette Østerhaab Andersen.

Læs, hvordan Maja lever med OCD, hvorfor hun efterlyser en mere nuanceret fortælling, og hvordan det være både hendes største sårbarhed og styrke.

”Jeg er taknemmelig for, at OCD’en har givet mig muligheden for at lære mig selv godt at kende samt givet mig forståelsen for, hvordan det er at have OCD samt leve med en psykisk lidelse”. Sådan skriver Maja Mette Østerhaab Andersen, der som 11-årig blev diagnosticeret med OCD. Hun giver ...

30/12/2024

Godt nytår fra Socialt Indblik. Tak for at lytte og læse med. Tak for at like og dele. Tak for at være med til at sende journalistik om socialområdet ud i verden via vores kanal her.

Mange medier laver i disse dage en liste over det mest læste eller lyttede. Det gør vi ikke.

Selvom vi er utrolig glade for, at så mange læser og lytter med, så er det ikke antallet af læsere og lyttere, der i sig selv kvalificerer vores journalistik. Det er, at journalistikken er med til at flytte noget, at vores artikler og podcast giver mennesker med levede erfaringer en stemme, og at det skaber refleksion og sætter vigtige temaer til debat.

Her et lille udpluk af det, som vi i al beskedenhed synes har været med til at flytte noget i 2024.

Podcast med de to forfattere Kayla og Glara, der fortæller om deres medvirken i årets bogudgivelse KH Børnene: Lyt med her: https://open.spotify.com/episode/2hRedcn18XP9wQVZ7eM6WS?si=529dbd06fc224c11

Debat og podcast om at tale højt om forråelsen? På årets folkemøde talte modige medarbejdere fra praksis, som Stine Hvidsten, Iben Damkjær Stokholm og Iben Sahl Hansen om forråelse og moralsk stress sammen med Dorthe Birkmose. Lyt med her: https://open.spotify.com/episode/2hkHY46PyOcJedYNb7QnIz?si=dbeda803b5ee44e4

Podcast om at være ”Dobbelt ramt”, hvor unge og deres forældre fortæller om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Lyt med her: https://www.socialtindblik.dk/tag/dobbelt-ramt/

Artikelserie om psykiatriske diagnoser hvor vi forsøger at skabe en nuanceret debat om, hvad det betyder at flere får en diagnose med blandt andre Pernille Darling, Per Hove Thomsen og Naja Kirstine Føste: Læs med her: https://www.socialtindblik.dk/artikler/diagnoser/

”Socialt Indblik Live” om hvordan man i praksis kan styrke børn og unges stemme i myndighedernes sagsbeskrivelser af dem. Her havde vi liveinterviews med Mette Larsen fra Københavns Professionshøjskole, leder af krisecentret Joannahuset Jette Wilhelmsen og socialrådgiver og jurist ved Joannahuset Marie Skovgaard. Lyt med her: https://open.spotify.com/episode/5BW1tKVbLYQuj8bOyjjlCc?si=e79892ea07ae4918

Vores artikelserie om behovet for hjælp til kvinder efter ophold på krisecentret, som vi også satte til debat på Folkemødet med blandt andre Karolina Björg Kristinsdottir, Katrine Nordbjærg og Laura Kirch Kirkegaard. Læs med her: https://www.socialtindblik.dk/voldsramte-kvinder-staar-alene-naar-de-forlader-krisecenteret-flere-af-dem-ender-paa-krisecenter-igen-og-igen/
Lyt med fra folkemødet her: https://open.spotify.com/episode/0omtzPYU1cthEkRLteiLgQ?si=69603d5387704236

Vi glæder os til 2025. Vil du være med fra start så skriv dig op til vores nyhedsbrev her: https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/

18/12/2024

”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ikke, når man flytter i egen bolig.”

Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på kvindehjemmet. Sammen med pædagogisk medarbejder Mette Lenskjold faciliteter hun efterværnsgrupper, som Kvindehjemmet med støtte fra Det Nissenske Familiefond startede op i februar i år.

Sidste år, forud for etableringen af grupperne, iværksatte Kvindehjemmet en undersøgelse af behovet for hjælp efter krisecenteret. De havde længe haft en antagelse om, at de ti psykologtimer og den såkaldte koordinerende rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder, der har været på krisecenter, langt fra var tilstrækkelig. Og det bekræftede undersøgelsen.

Snart har Kvindehjemmet haft to grupper gennem deres gruppeforløb – og er ved at gøre sig vigtige erfaringer med, hvordan de bedst skaber et efterværn, der møder kvindernes behov.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Mette Lenskjold og Ane Ljungdahl om arbejdet med efterværnsgruppen hos Kvindehjemmet, og hvad det betyder for kvindernes liv efter tiden på kvindekrisecentret.

Artiklen er en del af et tema om efterværn lavet i samarbejde med Kvindehjemmet.

læs med her 👇

Nyt netværk og ny forståelse af sig selv og sine handlemuligheder. Gevinsten var stor for den første gruppe af kvinder, der deltog i Kvindehjemmets gruppe for kvinder, der er flyttet i egen bolig. Men det, der virkede for den gruppe af kvinder, virker ikke nødvendigvis for alle. Efterværn skal ...

17/12/2024

”Jeg er bange for at blive ringet op en dag, og han måske ikke er i live. Det fylder meget. Fordi hver gang han har haft en psykose, så er han jo selvmordstruet, og det er jo ikke første gang, eller en enkelt gang, han har været det. Det har han jo været rigtig mange gange.”

I dette afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Helle om at være mor til en søn, der ikke bare er dobbelt ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug, men også af en alvorlig fysiske lidelse, som har fulgt ham fra fødslen.

Helle har derfor som mor været i alarmberedskab nærmest hele sin søns liv.

Allerede som femårig viser Helles søn de første tegn på, at den ellers glade og livlige dreng går og gemmer på en alvorlig mistrivsel. Han holder en køkkenkniv op for halsen og fortæller, at nu vil han ikke leve mere.

Helle reagerer og forsøger at få hjælp til sin søn. Men ingen tager den ellers alvorlige situation alvorligt. Og det med ikke at blive taget alvorligt skal siden følge både Helle og hendes søn videre i livet.

I podcasten fortæller Helle, hvordan det siden teenageårene bliver mere og mere tydeligt, at hendes søn ikke trives. Og gentagne forsøg på at finde hjælp i psykiatrien fører intet med sig.

I stedet finder Helles søn selv løsningen på uroen i kroppen og hovedet. Det bliver kokain, som Helle fortæller hurtigt bliver hans ”bedste ven”.

Men det er en ven, der ikke vil ham det godt. Og en dag bliver Helle ringet op af en håndværker, der har fundet hendes søn.

”Han fortæller, at han har afleveret ham på en skadestue, da han har fundet ham gående rundt på motorvejen. Og da jeg kommer til skadestuen, er min søn i en psykose. Han tror, at alle vil tage livet af ham, samtidig med at han er selvmordstruet. Jeg kunne ikke engang give ham en tår vand. Han troede også, at jeg var imod ham, indtil rusen aftog. Bagefter fortæller han, at han havde været ved at hejse sig selv op i en flagstang i en have, og at han gik på motorvejen og spekulerede på, hvornår han skulle springe ud foran en bil der på motorvejen,” siger Helle.

Det bliver ikke sidste gang, Helles søn får en stofpsykose, og i podcasten fortæller Helle sin søns historie. Hvordan det er at være i alarmberedskab hele tiden, og hvorfor og hvordan er Helle vred på det system, som hun mener svigter både hendes selv og sønnen.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre får den rette hjælp.

Helsefonden har støttet podcastserien.

I dette afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Helle om at være mor til en søn, der ikke bare er dobbelt ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug, men også af en alvorlig fysiske lidelse, som har fulgt ham fra fødslen.

16/12/2024

Tror du, at du kunne skrive, hvis ikke du var skizofren?

Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig fortælleskabelon – og giver ofte et forvrænget billede af psykisk sygdom, mener Anne Juul, der selv er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole

"Jeg synes, at det er ekstremt uhensigtsmæssigt, hvis der bliver skabt en fortælling om, at psykisk sygdom skaber en særlig form for kreativitet,” siger Anna Juul.

Det er ligesom enten eller – enten historien om den psykisk syge, der nu har fundet svaret og er blevet lykkelig, eller de dybt tragiske sager, hvor psykisk syge, ofte paranoidt skizofrene, slår andre mennesker ihjel, oplever Anna Juul.

Hun ville ønske, at der kom mere fokus på mellemlaget, de mere jævne historier om, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Og at man tog en større samtale om, hvornår mennesker er syge, og hvornår det er systemet, man har indrettet, der er sygt.

”Diagnoser som ADHD, autisme, angst og depression får stor opmærksomhed. Men jeg oplever stadig et markant stigma omkring andre diagnoser fx skizofreni og borderline, og at et emne som selvmord fortsat er ekstremt tabubelagt,” siger hun.

Det efterlader et udsnit af psykiatrien i mørke. Og det smitter af på de politiske beslutninger, fx når der kommer en ny psykiatriplan, hvor det, som får opmærksomhed i medierne, ofte præger det politiske fokus.
Dertil kommer hele skævvridningen og udvandingen af diagnosebegrebet, som følger med mediernes jagt efter traumefortællinger med lykkelig slutning.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Anna Juul.

Traumer og psykisk sygdom er blevet en stærk valuta i medierne. Men mediernes lineære traumedramaturgi er også forførende og farlig. For spejler vi os ukritisk i mediernes fortællinger, fortegner vi virkeligheden, lyder advarslen fra Anna Juul, som har erfaring med psykisk sygdom, er forfatter ...

05/12/2024

Da Lones datter gik i 2. klasse, fandt en lærer datteren på skolens toilet, hvor hun var i gang med at skære i sig selv med en saks. Men selvom datteren i flere år op til den episode havde været i massiv mistrivsel, så gjorde ingen noget for at hjælpe Lone og hendes datter.

I seneste afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Lone sin og datterens historie. Det er en historie om at vente forgæves på hjælp gang på gang, selvom Lones datter har været i både misbrug og alvorlig mistrivsel.

Helt fra datteren er spæd mærker Lone, at hendes datter har det svært. Hun har allerede fra vuggestuen svært ved at falde til ro, og hun har svært ved at knytte sig til andre. Og i skolen bliver det mere og mere tydeligt, at hun har svært ved at trives i de rammer, som skolen kan tilbyde.

For Lone har kampen for hjælp til datteren derfor været en følgesvend i hele datterens liv. I podcasten fortæller hun om mødet med et system, hvor ingen tager ansvar, og hvor hun oplever, at end ikke når hendes datter er indlagt efter selvmordsforsøg og selvskade, træder systemet til.

”Det har chokeret mig rigtig meget, hvor lidt hjælp man egentlig får på en psykiatrisk afdeling. Det handler om medicinering, og måske om at finde nogle diagnoser, hvis man kan det. Men jeg troede, at når man kom på en psykiatrisk afdeling, så fik man behandling. Men det gør man ikke, så man har det ikke meget bedre, når man kommer hjem, end man havde det, da man blev indlagt. Man har bare overlevet,” siger Lone i podcasten.

Men Lones historie handler også om, at det kan lykkes. Hun fortæller om et helt særligt møde, som får en afgørende betydning for hendes datter. Mødet med den person, der ifølge Lones datter selv, har gjort den største forskel i hendes liv.

Hør, hvordan Lone og hendes datter har måttet kæmpe for hjælp til både misbrug og psykiske lidelser. Og hør hvordan og hvorfor, det vender.

Podcastserien er lavet i samarbejde med UngeAlliancen, og Helsefonden har støttet tilblivelsen af serien.

I dette afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Lone sin og datterens historie. Det er en historie om at vente forgæves på hjælp gang på gang, selvom Lones datter har været i både misbrug og alvorlig mistrivsel.

04/12/2024

Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”.

Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.

Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed.

Hun mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.

”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner,” fortæller Rikke Lyngdam.

Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.

Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.

Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”.

29/11/2024

”Vi har en psykiatri, hvor det er sådan, at hvis du har et misbrug, så vil den ikke hjælpe dig med din diagnose. Så skal du ud af dit misbrug først. Men du kan ikke sige til én, der har et misbrug, ’vi vil gerne hjælpe dig, men du skal bare lige ud og have styr på dit misbrug først’. Du har jo ikke et misbrug for sjov.”

Sådan fortæller Nona i et nyt afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt”.

I podcastserien fortæller unge og forældre til unge om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Det vil sige at være ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug af enten alkohol, stoffer eller en blanding.

Allerede som 13-årig fik Nona en dyb depression og var fraværende fra skolen i flere år. Og Nona har hele sin barndom og ungdom kæmpet for at få den rette diagnose og hjælp. Men selvom Nonas mistrivsel var tydelig, fik hun ikke den hjælp, hun havde brug for. Hun blev i stedet set som et barn, der skabte problemer, og oplevede ikke bare mobning fra de andre elever, men også fra lærerne.

Da hun senere stifter bekendtskab med først hash og siden kokain, oplever hun, at det har en stor beroligende virkning på hende, og hun bliver hurtigt afhængig. Men i stedet for at bede om hjælp til misbruget, må hun lyve om det i forsøget på at få hjælp i psykiatrien.

Nona er i dag ude af sit misbrug. Men psykiatrien har hun mistet tilliden til.

Lyt til hele Nonas historie i femte afsnit af ”Dobbelt ramt”.

Helsefonden har støttet podcastserien.

”Vi har en psykiatri, hvor det er sådan, at hvis du har et misbrug, så vil den ikke hjælpe dig med din diagnose. Så skal du ud af dit misbrug først. Men du kan ikke sige til én, der har et misbrug, ’vi vil gerne hjælpe dig, men du skal bare lige ud og have styr på dit misbrug først’. ...

27/11/2024

At bære på et traume kan føles som at være et puslespil, nogen har tabt på gulvet. Traumer sætter sig i alle kroppens organer, forstyrrer kropsfornemmelsen og gør det umuligt at sætte grænser. Kroppen husker traumet. Derfor er det fatalt, at kroppen ofte overses i behandlingen. For vi kan ikke nøjes med at tale os igennem dem.

Det mener Inge Svane. Hun er traumebehandler og uddannet i den såkaldte SE-terapi, der har en holistisk tilgang og arbejder ud fra at, traumer sætter sig i både krop, sind og sjæl.

Mange har ifølge Inge Svane en opfattelse af, at traumer altid er synlige for både den traumeramte og omverdenen, og at traumer altid er udløst af store skelsættende begivenheder som ulykker, katastrofer og overgreb.

Men det er en misforståelse, slår hun fast i bogen. Traumer opstår ofte af meget mindre voldsomme, tilsyneladende ufarlige dagligdags hændelser. Til gengæld er konsekvenserne af at bære ubearbejdede traumer ganske alvorlige, fortæller hun.

For traumer sætter sig ifølge Inge Svane i alle kroppens muskler og celler og påvirker kroppens indre organer. Traumer forstyrrer vagusnerven, der er hovedsporet i kroppens nervesystem, forstyrrer kroppens evne til at mærke basale behov, grænser, balance, tyngdekraft og så videre.

I bogen ”Find hjem til dig selv igen” leverer hun viden og redskaber til, hvordan man kropsligt kan bearbejde traumer.

Journalist Anne Anne Anthon Andersen har talt med Inge Svane om, hvordan man kan arbejde med traumerne og indløse gaven i traumet. Hun giver blandt andet nogle helt konkrete fysiske øvelser.

Læs med👇

At bære på et traume kan føles som at være et puslespil, nogen har tabt på gulvet. Traumer sætter sig i alle kroppens organer, forstyrrer kropsfornemmelsen og gør det umuligt at sætte grænser. Kroppen husker traumet. Derfor er det fatalt, at kroppen ofte overses i behandlingen. For vi kan i...

21/11/2024

Sandra måtte se sin søn blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling til hjemløshed, da han havde det allerværst.

I et nyt afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Sandra sin søns historie, og om hvordan hun, fra han var helt lille, har måttet kæmpe for at få det rette tilbud til sin søn, der er ramt af både en psykisk lidelse og et misbrug.

Det er en historie om svigt på svigt, og et system, der både møder Sandra og hendes søn med mistænkelighed samt manglende ansvar for at hjælpe med de åbenlyse problemer, Sandras søn har haft helt fra barndommen.

”Jeg kan den dag i dag ikke forstå, at der ikke er en professionel sagsbehandler, der har sagt stop. Tænk, at man simpelthen prøver fem forskellige opholdssteder uden at stoppe op og sige: ’Kunne det være, vi har taget fejl? Skulle vi prøve at få ham udredt igen?’ Det undrer mig virkelig meget, at der skal gå så mange år, og det skal gå så galt. Og det undrer mig, at jeg skal hyre en familieadvokat, før han får en ordentlig udredning. Det er jo sørgeligt,” siger Sandra i podcasten.

Lyt til Sandras historie. Det er en historie om, hvordan systemet svigter både Sandra og hendes søn. Men også en historie om, at selv når alt ser mørkt og helt udsigtsløst ud, så findes der håb.

Helsefonden har støttet podcastserien.

Lyt med her 👇 Eller i din foretrukne podcastapp

Sandra er mor til en søn, der er dobbelt ramt. Det vil sige ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug. I et nyt afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt” fortæller Sandra sin søns historie, og om hvordan hun, fra han var helt lille, har måttet kæmpe for at få det rette tilbud til sin søn.

19/11/2024

Det er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.

Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.

Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.

Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start. Hun mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.

”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombination af alt muligt i barnets liv,” siger hun.

Hør Camilla Printz og lærer og podcastvært Anne Vestergaard Jensen fortælle, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet.
Lyt med 👇

Camilla Printz er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har hun skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”. Hun er gæst i denne uges udgave af Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge.

14/11/2024

”Hvis jeg ikke røg, så kunne jeg ikke eksistere, sådan følte jeg det i hvert fald, fordi jeg følte så meget. Alle mine antenner og sensorer var åbne. Så hvis jeg kunne ryge en joint om aftenen, så blev der lukket ned. Så var jeg ikke lige så sårbar ude i omverdenen. Så kunne jeg finde ud af at eksistere.”

Sådan fortæller Sofie i tredje afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt”.

I podcastserien fortæller unge og forældre til unge om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Det vil sige at være ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug af enten alkohol, stoffer eller en blanding.

For Sofie bliver hash og senere hårde stoffer en måde at få ro i hovedet og flygte fra den følelse af at være anderledes, som har fulgt hende helt fra barndommen. Men da misbruget tager magten fra hende, står der ikke et system klar til at gribe hende. Tværtimod. Hun bliver afvist i psykiatrien, fordi hun har et misbrug.

Vendingen kommer, da Sofie møder en psykolog, som har en helt anden tilgang end den, hun ellers har prøvet i psykiatrien.

”Hun spørger: ’hvordan har du det?’ Jeg kan huske, at jeg brød fuldstændig sammen. Hele det her panserværn, jeg har bygget op i forhold til verden, det krakelerer fuldstændig, fordi jeg skulle lige pludselig forholde mig selv til mig. Jeg skulle bare være mig.”

Hør Sofies historie, og hør, hvad det betød, at Sofie bare kunne være Sofie.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre for den rette hjælp.

Podcasten er støttet af Helsefonden.

Lyt med👇
https://www.socialtindblik.dk/podcast/hvis-jeg-ikke-roeg-saa-kunne-jeg-ikke-eksistere/

13/11/2024

”Det er kun, når det er brune mennesker, eller når det er nogle, vi udseendemæssigt kan definere som anderledes end os selv, at vi bliver så optaget af det her med værdier. Så får det sådan en negativ klang. I og for sig burde du jo som socialarbejder altid være meget interesseret i den enkelte borger, som du nu skal prøve at hjælpe. Der burde du jo altid interessere dig for, hvad det enkelte menneskes værdier er.”

Sådan fortæller socionom, ph.d. og tidligere lektor på kandidatuddannelsen i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Marianne Skytte i podcasten ”Fri mig for integration”.

Marianne Skytte, der i dag er pensioneret, skrev i 1996 bogen ”Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde”, et område, der har haft hendes interesse igennem hele hendes arbejdsliv. Bogen er udkommet i fire udgaver siden.

Hun har uddannet kommende socialrådgivere i at skulle ud og arbejde med borgere med en minoritetsetnisk baggrund, og hun har fulgt debatten om indvandrere og flygtninge siden 1980’erne.

Marianne Skytte fortæller i podcasten, hvordan hun ser en stor forandring i måden, hvorpå socialarbejdere går til arbejdet med sociale problemer blandt etniske minoriteter. Men hun oplever, at der stadig hersker en tendens til at ville forklare sociale problemer ud fra nogle generelle forklaringer om forskellige minoriteters kultur.

Og så mener hun også, at det er tid til at se kritisk på integrationsbegrebet, som det anvendes i dag.

I podcasten taler hun med programmets medvært Shadman Salih om integration og brugen af kulturforståelse i det sociale arbejde. Hun giver en lille lektion i de mange forskellige tilgange, der er til at forstå andre menneskers kultur. Og hun fortæller, hvordan det påvirker det sociale arbejde.

Lyt med i din podcastapp eller tryk på link 👇

”Det er kun, når det er brune mennesker, eller når det er nogle, vi udseendemæssigt kan definere som anderledes end os selv, at vi bliver så optaget af det