15/06/2024
HÅB I HELVEDES FORGÅRD. Hun var udsendt fødselslæge i den berygtede Al-Hol-lejr i Syrien. Nu besøger Maria Milland Maries Rum.
Hun udkom tidligere på året med den anmelderroste bog FØDT I HELVEDES FORGÅRD, som er en førstehåndsberetning fra den berygtede Al-Hol-lejr i det nordøstlige Syrien.
Her tilbragte hun 9 måneder på et hospital i lejren, der husede både flygtninge og IS-krigere med deres familier. Maria Milland var der for at hjælpe gravide kvinder i ekstremt farlige omgivelser.
- Al-Hol-lejren var ikke tømt for menneskelighed. Jeg oplevede jo tillid fra mine patienter. De betroede mig deres helbredsproblemer, fortæller Maria Milland om hendes patienter, som hun i venteværelset mødte som kvinder iklædt niqab, hvor man kun kan se øjnene gennem en sprække i sløret.
Maria Milland har været udsendt 11 gange på 12 år til verdens brændpunkter. Hun fortæller i programmet, at hun i Al-Hol-lejren for første gang mærkede grænsen for, hvad hun kunne klare mentalt.
Samtaleemnerne i programmet handler desuden om følgende:
- Marie Toft døde i barselssengen - men hvorfor?
- Rædsler i lejren: skulle føde, mens det var lyst.
- Kan healing helbrede?
Du finder programmet på Spotify, Apple Podcast eller lige her på:
https://mariesrum.dk/podcasts/
Præst: Anna Helleberg Kluge
Lyd: Henrik Vindeby
Jingles: Søren Nyborg
Vært: Rasmus Birkerod
Et samtaleprogram om tro, eksistens og livsforandrende erfaringer. Gæster og præster mødes i Maries Rum og taler om livets største spørgsmål.