halsnaes.info

26/11/2023

L. A. Ring (1854-1933):

HALSNÆS-MALERI VURDERET TIL EN HALV MILLION KRONER

Auktionshuset Bruun Rasmussen har for nylig sat L. A. Rings maleri ”Landsbygade i Vinderød, slagteren sælger kød”, olie på lærred, 112x146 cm. 1899 på auktion med en vurdering på 400-500.000 kr.

MALERISK FRUGTBAR TID I FREDERIKSVÆRK

Om maleriet skriver Bruun Rasmussen bl.a.:

””Kunst i Privateje”, 1945, bd. III, omtalt og afb. s. 363. Her skriver Herman Madsen om Volmer Linds samling: ”Det er den anselige repræsentation for L. A. Ring, som danner tyngdepunktet i fabrikant Volmer Linds samling. Her er gode billeder fra St. Jørgens Bjerg, forårslys over de gamle hældende huse. Men hovedværket er den store fremstilling fra 1899, ”Landsbygade i Vinderød, slagteren sælger kød”. De fire år, L. A. Ring tilbragte i Frederiksværk, var en malerisk frugtbar tid. Han var kommet til en nyt milieu og så med friske øjne på den nye natur og de nye mennesker, som omgav ham. Under opholdet i Frederiksværk fik hans farve mere lys og sødme. Han søgte ofte ud til den lille landsby Vinderød, som ejede netop de landskabelige elementer, de gamle huse og de gamle træer, han så gerne skildrede.”

”Peter Hertz fortæller i sin bog om L. A. Ring, at de landskabelige omgivelser i det her gengivne billede er malet på stedet, medens slagteren og hans køretøj er indføjet efter en skitse, han havde udført ved slagterens hjem ved Arresøen. Den milde gråvejrstone er glimrende anslået, og der er kælet for de mange enkeltheder. Det er et billede, der viser, med hvilken styrke Ring kunne aflokke hverdagen sin maleriske styrke og give det kunstnerisk beåndet form. Dette værk er et ypperligt midtpunkt i fabrikant Volmer Linds Ring-samling.” (s. 363).”

SLAGTER OLUF LARSEN FRA KARSEMOSE

Peter Hertz skriver videre om ””Slagteren sælger Kød”, med de tre Figurer, Landslagteren, hans Svend og Bondekonen, i Kreds om Slagterens Vogn udenfor et Hus paa Vejen gennem Vinderød en snefri, efteraarslignende Vinterdag med mildt Graavejr. Landskabet er malet færdig ude paa Stedet, senere er Staffagen tilføjet inden Døre i Rings Hjem. Vognen og Slagtersvenden er udført efter det Forarbejde, Ring havde malet nede ved Arresø, hvor Slagteren havde til Huse, en Fremstilling, han paa et senere Tidspunkt efter den daværende Ejers Ønske har afrundet ved at tilføje Konen og tilsidst har han indført Landslagteren og Bondekonen i Skildringen indendørs, direkte efter Model.”

Der er formentlig tale om den da 59-årige slagter Oluf Larsen i midten af maleriet, som ifølge folketællingen fra 1901 boede i ejerlavet kassemose på matrikel 6b i området på den nordlige side af nuværende Skelvej. Her boede han med sin hustru 58-årige Kerstine Olsen og ifølge samme folketælling omfattede husstanden også en slægtning, Jens Larsen, som på tidspunktet for maleriets tilblivelse har været 19 år, og betegnes som ”medhjælp ved slagtning” – han ses til højre på maleriet med den for slagtere så karakteristiske bowlerhat.

Bemærkelsesværdigt er det, at Oluf og Kerstine – begge med efternavnet Larsen - i folketællingen fra 1906 optræder med en alder på henholdsvis 36 og 35 år. Og i den folketælling anføres Jens Larsen som ”slagtersøn” med en alder på 24 år.

RING I FREDERIKSVÆRK

To år efter Rings ægteskab med den 20 år yngre Sigrid Kähler flyttede parret i efteråret 1898 fra Karrebæksminde til Åsebro 4 i Frederiksværk. To af parrets tre børn, Githa (1899-1948) og Anders Herman (1900-1948) er født i Frederiksværk og døbt i Vinderød Kirke.

Frem til foråret 1902, hvor parret flytter til Baldersbrønde, maler Ring op mod 100 værker med motiver fra Frederiksværk og omegn - herunder hovedværket ”Sommerdag ved Roskilde Fjord”, som er optaget som et af 10 værker i Kanonen for billedkunst.

På initiativ af Jørgen Tved blev der i 2013 opsat en mindeplade på Rings bolig, Åsebro 4.

Vil man - senest den 06-12-2023, kl. 18:55 - byde på det meget fine Ring-maleri kan det ske her:

https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/96B28B759F98

Foto: Bruun Rasmussen Auctioneers.

15/03/2023

Del gerne. :)

FOREDRAG OM KUNSTSKATTEN I HALSNÆS 1759-1950

Af Jørgen Lassen

I aften, onsdag den 15. marts, kl. 19, holder jeg foredrag på Frederiksværk Bibliotek om kunstskatten i Halsnæs 1759-1950. Foredraget er arrangeret af Frederiksværkegnens Historiske Forening, alle er velkomne, der er gratis adgang og der kan købes kaffe/the og kage for 25 kr.

I perioden har over 150 anerkendte kunstnere fortolket fantastiske motiver i det område, som nu omfattes af Halsnæs Kommune, og det er foreløbig blevet til over 1.500 kendte værker. Der vises et stort udvalg af værkerne og der fortælles om værkerne, kunstnerne og kunsthistorien. Der er bl.a. værker med motiver fra Lynæs, Hundested, Kikhavn, Hesselø, Liseleje, Melby, Vinderød, Frederiksværk, Ebbedal, Brederød og Kregme.

Flere af kunstnerne er hovedpersoner i dansk kunsthistorie, f.eks. Johan Thomas Lundbye (1818-1848), L. A. Ring (1854-1933) og Vilhelm Hammershøi (1864-1916) – de to førstnævnte skabte hver flere end 100 værker med motiver fra Halsnæs.

Siden jeg flyttede til til Frederiksværk i 2009 har jeg registreret kunstværker med motiver fra egnen af anerkendte kunstnere, og i gennemsnit går der næppe mere end 14 dage uden at der genopdages nye værker. Det er en enestående og meget berigende kunstskat, og næst efter Skagen er Halsnæs-nok et af de mest afbildede områder i dansk Kunsthistorie

11/12/2022

Sidste chance for bud:

SPÆNDENDE KUNST FRA LYNÆS PÅ AUKTION

For tiden har auktionshuset Bruun Rasmussen et maleri af Christian Blache (1838-1920) til salg; ”Kystparti med udsigt til klinterne ved St. Karlsminde”, olie på lærred, 39x52 cm. 1892. Med de brede penselstrøg giver maleriet et meget stemningsfuldt indtryk af det den gang ret øde landskab. Det fine maleri har en beskeden vurdering på 4-6.000 kr., og der kan bydes på det indtil i morgen mandag den 12-12-2022, cirka kl. 20:28 her:
https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/4BC35A20F5E1

Christian Blache var marinemaler og han var også en af de tidlige malere i Skagen, hvor han var første gang i 1869 – inden der kom en egentlig kunstnerkoloni med Ancher og Krøyer m.fl. I 1869 malede han bl.a. det grå fyr i Skagen.

Men i perioden 1872-1918 kendes i hvert fald over 20 værker med motiver fra Lynæs, som Blache ofte besøgte. Bl.a. har han malet et af sine hovedværker fra Lynæs; ”Stille eftermiddag udover sandgrundene ved Lynæs”, olie på lærred. 135,8x221,7 cm. 1893. Det er på Kunstmuseum AROS i Aarhus.

HOLGER DRACHMANN

Det er Christian Blache, som inspirer forfatteren og billedkunstneren Holger Drachmann (1846-1908) til at tage til Skagen i 1871, men Drachmann har også haft sit virke i Lynæs og Frederiksværk. Bl.a. har han udført værkerne ”Lynæs Havn”, olie på lærred, 30x40 cm. 1886 og ”Kystparti fra Frederiksværk”, olie på lærred, 27x46 cm. 1886. Og fra samme år foreligger også adskillige fine tegninger.

Det er imidlertid ikke første gang, at Drachmann er i Frederiksværk. Det antydes i hans første roman fra 1876, ”En overkomplet”, som har mange selvbiografiske elementer om den 16-17-årige dreng Erik, som hellere vil strejfe om i den nordsjællandske natur end at repetere latinske forfattere fra gymnasiets pensum. Med vennen Adolf kommer han også til Frederiksværk:

”Vi lod os derimod af Fiskere seile til Frederiksværk, hvis Krudtmølle min Ven - til en moderne Forandring - opbød alle sine Overtalelsesevner for at komme til at see. Han geraadede i Klammeri og var nær geraadet i Haandgribeligheder med en Fyrværker eller lignende Bestillingsmand, som bad ham kaste Cigaretten, førend han traadte ind i Laboratoriet. Først da vi kom udenfor igen, faldt den Tanke ham ind, at Manden virkelig kunde have Ret til at forlange nogen Forsigtighed med brændbare Sager. Saasnart denne Tanke var bleven ham klar, gik han strax ind igen og bad Vedkommende om Forladelse, - hvilket atter havde en Skændeduet til Følge, da Manden troede, at Adolf vilde ”gøre Nar ad ham””.

I Skagen bliver Drachmann en central del af kunstnerkolonien, og i 1902 køber han et hus i Skagen, som han giver navnet ”Villa Pax”. Det kneb dog med Pax (fred); ægteskabet med Sophie (Soffi) Elisabeth Lasson (1873-1917) var stormfuldt, hun var charmerende, men det siges, at hun fik det ene hysteriske anfald efter det andet. Den aldrende Drachmann flygtede da også jævnligt til vennerne under Soffis udbrud, og blev han væk for længe, satte Soffi sig op på sin velocipede og kørte Skagen rundt på jagt efter ham. De måtte begge ind i mellem indlægges på grund af dårlige nerver.

Drachmann har Villa Pax indtil sin død i 1908 i Hornbæk, hvor han er indlagt på dr. Brünniches klinik, bl.a. på grund af dårlige nerver. Han får en storslået begravelse i klitterne på Skagens Gren. Siden 1911 har Villa Pax været museum om Drachmann.

Til Drachmanns farverige historie hører – udover forfatterskabet og hans politiske engagement - også hans forhold til kvinder, hvor han bliver gift med eller danner par med mindst 6 kvinder, og 2x2 af dem er søstre, men i denne omgang vil det føre for vidt at gå i detaljer herom.

15/11/2021

Del gerne :)

Kunstskatten i Halsnæs:

SOCIALDEMOKRATIET SNORKSOVER FORTSAT

Af Jørgen Lassen, halsnaes.info

Siden 2017 har Socialdemokratiet med SF og Enhedslisten haft absolut flertal i byrådet og dermed haft mulighed for at manifestere og formidle Kunstskatten i Halsnæs til glæde for borgere, turister og andre besøgende, men absolut INTET er sket på den ”brændende platform”!

Der er INGEN tvivl om, at Halsnæs Kommune vil opleve en MEGET stor oplevelsesøkonomisk gevinst ved at formidle Kunstskatten på den rigtige måde, og det vil selvfølgelig også glæde borgerne og de mange andre interesserede. Det forholder sig faktisk sådan, at området som omfattes af Halsnæs Kommune næst efter Skagen er det mest afbildede område i dansk kunsthistorie!

Men selvom den socialdemokratiske forkvinde for kommunens Kulturudvalg, den højtprofilerede ”Kulturmama”, Helle Vibeke Lunderød, har haft ALLE muligheder for at gøre noget ved sagen, er der fortsat INTET sket – ABSOLUT INTET!

Kommunens Billedkunstråd har heller ikke taget nogen initiativer.

Det er en SYND, for al erfaring viser, at det kunstinteresserede segment vil myldre til Halsnæs, hvis en formidling af Kunstskatten i Halsnæs blev realiseret. Vi har f.eks. set det i Kalundborg Kommune, hvor man har etableret en festival i 2018 i anledning af kunstneren Johan Thomas Lundbyes 200 års fødselsdag, hvor 12.000 besøgende til udstillingen dokumenterede den store interesse. Festivalen blev gentaget her i 2021, og omfattede en udvidelse, af de landmarks, hvor folk kan se hvor Lundbye har malet i Kalundborg Kommune.

Men Halsnæs Kommune omfatter LANGT flere af Lundbyes HOVEDVÆRKER, end der kan støves op i Kalundborg, og HERTIL kommer, at det rå og autentiske område i Halsnæs også kan præsentere motiver fra UTALLELIGE andre store danske anerkendte kunstnere.

Så det er helt klart IKKE Socialdemokratiet, som man skal stemme på, hvis man vil have realiseret en formidling af Kunstskatten i Halsnæs – det bør dog tilføjes, at det borgerlige flertal 2013-2017 heller ikke interesserede sig for sagen – på nogen måde.

MALERI FRA HALSNÆS SOLGT TIL 1,4 MIO. KR.

I juni 2020 fik en studie, ”Landskab fra Dunke Bakke, Frederiksværk”, udført i 1904 af den verdenskendte danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916), hammerslag på 1,4 mio. kr. ved en opsigtvækkende auktion i Auktionshuset Bruun Rasmussen. Det lille usignerede maleri, olie på lærred med dimensionerne 55x65 cm. forestiller de øde Dunke Bakker eller Rendebakkerne, som de også kaldes på gamle kort, og er malet i Hammershøis karakteristiske douce stil. Kun 5 træer bryder bakkernes ensformighed.

Kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) har i 1988 beskrevet maleriet: ”Forgrunden rejser sig som en tom let diffus uigennemtrængelig barriere for beskueren - her er ingen venlig sti, der fører os ind i landskabet, tværtimod holdes vi på afstand og udenfor. I mellemgrunden tager landskabet form. Tre bakketoppe, let forskudte, udgør et kuperet forløb henover lærredet fra rammekant til rammekant og danner en bugtende horisontlinje parallelt med billedfladen. En karakteristisk dansk landskabsprofil. Herover åbner der sig i billedets øvre halvdel et uendeligt stort åbent himmelrum i gråhvide nuancer. I profil op imod dette åbne rum, står værkets få træer, som vertikale markører og forbindelsesled mellem jord og himmel i et ellers helt tomt landskab.”

HAMMERSHØI SOM LANDSKABSMALER

Hammershøi er mest kendt for det enkle poetiske, gråtonede interiør, der giver et tyst gådefuldt indblik i menneskets sjælelige eksistens, og han er som sådan anerkendt, som én af de mest centrale figurer i symbolismen omkring århundredeskiftet. I de seneste årtier er hans interiører blevet investeringsobjekter med priser på op mod 40 mio. kr. Men livet igennem malede han også landskaber, og de udgør en stor og meget væsentlig del af hans livsværk.

Landskaberne er ofte malet på hans og hustruen Idas (1891–1916) forskellige sommerophold rundt i Danmark, og i sommeren 1904 tog ægteparret ophold i et lille hus i Arresødal, hvorfra han malede flere landskaber. Der kendes således mindst 3 andre værker fra sommeropholdet i Arresødal.

Auktionen over Hammershøis maleri af Dunke Bakke fik ingen opmærksomhed i Halsnæs; det blev ikke omtalt i den lokale presse, i kommunen eller på kommunens hjemmeside Oplev Halsnæs, og der kom heller ingen reaktioner fra Billedkunstrådet i kommunen.

KUNSTSKATTEN I HALSNÆS

Hammershøis værker fra Frederiksværk udgør en væsentlig del af det, som jeg kalder ”Kunstskatten i Halsnæs”; det forhold at flere end 200 store, anerkendte danske kunstnere har udført over 1.700 værker med motiver fra det område, som omfattes af Halsnæs Kommune. Og næst efter Skagen kan man roligt sige, at Halsnæs faktisk er et af de mest afbildede områder i dansk kunsthistorie!

Siden 2009, hvor jeg - efter 40 år i Ravnsborggade på Nørrebro i København - blev borger i Halsnæs Kommune, har jeg registreret disse værker fra tusindvis af udstillings- og auktionskataloger, fra internettet, biblioteker, danske og internationale museer, og der går sjældent en uge, hvor jeg ikke kan tilføje nye værker, og det gør jeg fortsat!

I oktober 2020 kunne jeg f.eks. publicere 3-4 værker med motiver fra Halsnæs af Elisabeth Schiøtt (1856-1948) her på min Facebook-side ”halsnaes.info”. Opslaget nåede ud til knap 9.000 personer, som overvejende er fra Halsnæs, så der er heller ikke tvivl om, at den lokale billedkunst er særdeles populær blandt borgerne i Halsnæs Kommune. Man må blot spørge hvornår Socialdemokratiet og de øvrige politikere forstår Kunstskattens store værdi – kulturelt og økonomisk? Svaret blæser i vinden!

STORE DANSKE KUNSTNERE

”Kunstskatten i Halsnæs” er skabt af en PERLERÆKKE af danske kunstnere, blandt MANGE andre (ved flere er i parentes tilføjet antallet af værker med motiver fra Halsnæs): Thorald Brendstrup (1812-1883 - 20+ værker), Johan Thomas Lundbye (1818-1848 - 150+ værker), Christian Blache (1838-1920 15+ værker), Hans Smidth (1839-1917), Theodor Philipsen (1840-1920), Edvard Petersen (1841-1911), Simon Simonsen (1841-1928), Christian Zacho (1843-1913), Holger Drachmann (1846-1908), Gotfred Christensen (1848-1927), Holger Lübbers (1850-1831), Michael Therkildsen (1850-1925), Carl Locher (1851-1915), L. A. Ring (1854-1933 - 100+ værker), Harald Slott-Møller (1854-1937), Erik Henningsen (1855-1930), Johan Rohde (1856-1935), Louis Jensen (1858-1908), Fritz Stæhr-Olsen (1858-1922), Peder Mønsted (1859-1941), Johan Neumann (1860-1840), Julius Paulsen (1860-1840), Viggo Langer (1860-1942), Oscar Matthiesen (1861-1957), Otto P. B***e (1865-1916 - 50+ værker), Knud Larsen (1865-1922), Albert Gottschalk (1866-1906), Emil Nolde (1867-1956), Svend Hammershøi (1873-1948), Sigurd Schou (1875-1944), Karl Hansen Reistrup (1883-1929), Jens Adolf Jerichau (1890-1915), James Gordon Ogilvie (1901-1972 - 100+ værker), og sådan kunne man blive ved.

Særligt spændende er det også, at en række kvindelige kunstnere har fundet motiver i Halsnæs; Emilie Mundt (1842-1922), Marie Luplau (1848-1925), Louise Bonfils (1856-1933), Eleonora Tscherning (1817-1890), Olga Schmidt (1866-1930), Frida Bugge (1874-1964), Henny Panduro (1883-1930), Johanne Krebs (1888-1924) og Elisabeth Schiøtt (1856-1948) m.fl..

INGEN KUNSTNERKOLONI

Kun i 1930’erne og 1940’erne kan man tale om noget der ligner en kunstnerkoloni i Halsnæs-området. Det er kunstnerne Benny Cohn (1896-1980), Erik Sievert (1897-1961), Eugen Hirsborg (1899-1994), Svend Bagger (1900-1978), Gunner Ditlefsen (1901-1978), Kai Mottlau (1902-1984) og Hans Martin Lemche (1904-1973), som mødes af og til. De fleste havde dog fast bopæl i København, men fik sommerboliger på den vestlige del af Halsnæsset.

Så der blev ikke dannet egentlige kunstnerkolonier i Halsnæs, men man får MEGET nemt det indtryk, at mange af de helt store danske kunstnere havde den opfattelse, at de lige måtte en tur til Halsnæs, hvis de skulle være rigtige kunstnere.

Alle disse kunstnere har deres eget særlige, unikke blik på det rå og autentiske Halsnæs, og for hver af dem knytter sig forunderlige og spændende fortællinger, som har vidtrækkende interesse nationalt og internationalt.

FORMIDLING PÅ ET SØLVFAD

Selv når kommunen på et sølvfad får præsenteret et konkret forslag til formidling af kunstskatten, er holdningen direkte negativ. Det skete, da jeg i februar 2020 søgte om 85.000 kr. fra Visionspuljen i Halsnæs Kommune til et formidlingsprojekt, som blev behandlet af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati med socialdemokraten Helle Vibeke Lunderød som formand.

Konceptet var enkelt; en skråtstillet plade på en pæl ved det sted hvor de enkelte malerier var skabt med information om værket og en QR-code (Quick Respons Code) for yderligere oplysninger, som kunne bringes på ”Oplev Halsnæs” – 10 steder i kommunen, som en start med 28 mulige motiver at vælge imellem. Faktisk ikke en efterligning af modellen i Kalundborg, for lang tid forinden havde jeg talt med tidligere kurator i Gjethuset, Helga Jensen, om at det var det rigtige koncept. Men vi blev faktisk overhalet af Kalundborg.

I budgettet gik hovedparten af pengene til den fysiske opsætning af landmarks, og hertil kom 26.000 kr. til indgående beskrivelse af 10 udvalgte kunstnerne på ”Oplev Halsnæs” og design af de 10 enkelte skråtstillede plader med QR-koderne, som kunne udvælges blandt de 28 umiddelbare forslag. Endvidere var afsat 4.000 kr. til tekst og billeder i en folder.

NEJ TIL SØLVFADET

Ved behandlingen af ansøgningen bemærkede forvaltningen i Halsnæs Kommune om projektets svagheder følgende:

”- Søger en del støtte til honorar.
- Ingen klare aftaler med samarbejdspartnere.
- Oplev Halsnæs-portalen kan ikke umiddelbart bruges som hjemsted for projektet.
- Uklart om der kan gives tilladelse til at opsætte landmarks de relevante steder.
- Der er ikke angivet nogen ansvarlig for drift og vedligehold.”

At Oplev Halsnæs-portalen ikke kunne bruges som hjemsted for projektet var en sær betragtning. Jeg havde netop forinden kontaktet hovedpersonen i forvaltningen og fået at vide, at portalen selvfølgelig kunne bruges som hjemsted. Der er da heller aldrig kommet en forklaring på det synspunkt.

Der var ikke indhentet tilladelse til opsætning af landmarks, men da der i helt overvejende grad er tale om offentlige veje og arealer, der ejes af kommunen eller Naturstyrelsen vil der næppe være problemer med at få de første 10 tilladelser med udgangspunkt i 28 forslag.

Der var ikke angivet nogen ansvarlig for drift og vedligehold, fordi det naturligvis var forudsat, at projektet skulle ejes af kommunen.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det for mig er fuldstændig ligegyldigt, om det er mig eller en professionel kunsthistoriker, som laver beskrivelsen af Halsnæs Kunstskat. Det afgørende er, at der faktisk kommer fokus på kunstskatten!

Men nyd det lillebitte uddrag af den enorme kunstskat her, hvor der blot præsenteres 28 værker, og tænk på HVORFOR Socialdemokratiet og kommunen ikke vil gribe Kunstskattens KÆMPE kulturelle oplevelse til glæde for SÅ mange mennesker og kommunens oplevelsesøkonomi?

06/11/2021

28/09/2021

SE TV-KLIP OM FREDERIKSVÆRK OG OMEGN I 1990

På torsdag den 30-09-2021, kl. 15 viser Lokalhistorisk Værksted Halsnæs i Karl E Café, Nørregade 22, knap en times videoklip om Frederiksværk i august 1990. Som sædvanlig har Værkstedet åbent i caféen om torsdagen kl. 14-17, og ALLE er velkomne. Der kan købes kaffe og kage m.v. til gode priser.

TV-klippene handler om udlejning af sommerhuse til østtyskere, Klaus Rifbjerg og Asserbo, Kosmorama, tilblivelsen af Tisvilde Hegn, gymnasiet, Kirsten Ebbensgaard, Stålværket mister stor ordre, asbestose blandt Stålværkets arbejdere, forureningen af Arresø, Borgmester Frode Behrndtz, vejrmøller i Lynæs, Brydeklubben Heros, Søudkigstjenesten ved Spodsbjerg Fyr og et Gjethus uden toiletter m.m.m.

I sommeren 1990 var journalisterne Dorthe Boss Kyhn, Dan Tschernia, Søs Novella, Sanne Wittrup, Jes Schrøder og Anne Eggen 3 dage i Frederiksværk i serien ”Lorry i Luften”, og det blev til 17 fine TV-klip fra Frederiksværk og omegn.

Frederiksværk er MEGET mere end krudt og kanoner, og i Værkstedet gøres et stort arbejde for at fortælle de mange spændende historier fra 1900-tallet.

Der kommer stort set aldrig under 10 deltagere i Værkstedet og ind imellem op mod 30 deltagere. De bidrager meget kompetent med både overblik og detaljer om den del af områdets historie. Ofte kommer nye deltagere, som medbringer originalt historisk materiale, som ikke er set i en bredere kreds. Især initiativtageren til Værkstedet, Kirsten Sommer, laver en glimrende formidling på Værkstedets Facebook-side, som findes her:

https://www.facebook.com/groups/2424949437529019

Det er solidt historisk arbejde, og videoklippene fra TV-Lorry er et godt eksempel. Det er en af værkstedets deltagere, Henni Nielsen, som har udlånt videooptagelsen til Værkstedet, så den nu kan ses eller genses af mange flere.

Videoklippene viser i øvrigt, at mange af Frederiksværks problemer i 1990 fortsat er på den politiske dagsorden nu om dage.

Det er ren nostalgi om områdets forhold for 30 år siden.

30/05/2021

L. A. Ring maleri på auktion:

HALSNÆS-MOTIV VURDERET TIL 2-300.000 KR.

På tirsdag den 01-06-2021, kl. 15:55 er det sidste chance, hvis man vil byde på L. A. Rings maleri “Mark med blomstrende slangehoveder. Frederiksværk”, Olie på lærred, 40×60, 1901. Maleriet er til salg hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

I sin meget flotte og grundige bog “L. A. Ring - Det glasklare hjerte” fra 2020, skriver Henrik Wivel om værket: ”Ring malede i de lidt over tre år; parret boede i Frederiksværk, nogle af sine mest distinkte billeder af det danske landskab, præget af stærke lokalfarver med en nærmest ciseleret skarphed i detaljen eller en ekspressiv van Goghsk gestik som i ”Mark med blomstrende slangehoveder. Frederiksværk“, 1901”.

Har du en idé om hvor i Frederiksværk og omegn motivet kan være fundet, skriv da gerne en kommentar herom.

Der kan bydes her:
https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/A909F64B94CA

Foto: Bruun Rasmussen Auctioneers.

Tilføjelse 01-06-2021: Værket fik hammerslag på 240.000 kr. :)

21/05/2021

VILLA INGE BORG – FØR OG NU

Liselejevej 97 i Liseleje.

Hovedbygningen på 102 kvadratmeter med et boligareal på 154 kvadratmeter er opført i 1916, og garagen er opført i 1993 af daværende ejer Arnold Jakobsen.

Huset er formentlig opført af direktør Bergenholz – han står i hvert fald som ejer i 1923, jf. ”Liseleje Vejviser” fra samme år. Direktør Bergenholz var en driftig herre, som i Centralpavillonen i København både havde kunsthandel og annonce/reklame-bureau med en afdeling for avisudklip.

Centralpavillonen lå oprindeligt på Vesterbrogade lige overfor Scala, men den blev revet ned i 1917 og virksomheden flyttede derefter lidt længere ud ad Vesterbrogade tæt på Frihedsstøtten.

Men hvem var Inge Borg, og hvad kan der ellers fortælles om det fine hus?