15/11/2021
Del gerne :)
Kunstskatten i Halsnæs:
SOCIALDEMOKRATIET SNORKSOVER FORTSAT
Af Jørgen Lassen, halsnaes.info
Siden 2017 har Socialdemokratiet med SF og Enhedslisten haft absolut flertal i byrådet og dermed haft mulighed for at manifestere og formidle Kunstskatten i Halsnæs til glæde for borgere, turister og andre besøgende, men absolut INTET er sket på den ”brændende platform”!
Der er INGEN tvivl om, at Halsnæs Kommune vil opleve en MEGET stor oplevelsesøkonomisk gevinst ved at formidle Kunstskatten på den rigtige måde, og det vil selvfølgelig også glæde borgerne og de mange andre interesserede. Det forholder sig faktisk sådan, at området som omfattes af Halsnæs Kommune næst efter Skagen er det mest afbildede område i dansk kunsthistorie!
Men selvom den socialdemokratiske forkvinde for kommunens Kulturudvalg, den højtprofilerede ”Kulturmama”, Helle Vibeke Lunderød, har haft ALLE muligheder for at gøre noget ved sagen, er der fortsat INTET sket – ABSOLUT INTET!
Kommunens Billedkunstråd har heller ikke taget nogen initiativer.
Det er en SYND, for al erfaring viser, at det kunstinteresserede segment vil myldre til Halsnæs, hvis en formidling af Kunstskatten i Halsnæs blev realiseret. Vi har f.eks. set det i Kalundborg Kommune, hvor man har etableret en festival i 2018 i anledning af kunstneren Johan Thomas Lundbyes 200 års fødselsdag, hvor 12.000 besøgende til udstillingen dokumenterede den store interesse. Festivalen blev gentaget her i 2021, og omfattede en udvidelse, af de landmarks, hvor folk kan se hvor Lundbye har malet i Kalundborg Kommune.
Men Halsnæs Kommune omfatter LANGT flere af Lundbyes HOVEDVÆRKER, end der kan støves op i Kalundborg, og HERTIL kommer, at det rå og autentiske område i Halsnæs også kan præsentere motiver fra UTALLELIGE andre store danske anerkendte kunstnere.
Så det er helt klart IKKE Socialdemokratiet, som man skal stemme på, hvis man vil have realiseret en formidling af Kunstskatten i Halsnæs – det bør dog tilføjes, at det borgerlige flertal 2013-2017 heller ikke interesserede sig for sagen – på nogen måde.
MALERI FRA HALSNÆS SOLGT TIL 1,4 MIO. KR.
I juni 2020 fik en studie, ”Landskab fra Dunke Bakke, Frederiksværk”, udført i 1904 af den verdenskendte danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916), hammerslag på 1,4 mio. kr. ved en opsigtvækkende auktion i Auktionshuset Bruun Rasmussen. Det lille usignerede maleri, olie på lærred med dimensionerne 55x65 cm. forestiller de øde Dunke Bakker eller Rendebakkerne, som de også kaldes på gamle kort, og er malet i Hammershøis karakteristiske douce stil. Kun 5 træer bryder bakkernes ensformighed.
Kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) har i 1988 beskrevet maleriet: ”Forgrunden rejser sig som en tom let diffus uigennemtrængelig barriere for beskueren - her er ingen venlig sti, der fører os ind i landskabet, tværtimod holdes vi på afstand og udenfor. I mellemgrunden tager landskabet form. Tre bakketoppe, let forskudte, udgør et kuperet forløb henover lærredet fra rammekant til rammekant og danner en bugtende horisontlinje parallelt med billedfladen. En karakteristisk dansk landskabsprofil. Herover åbner der sig i billedets øvre halvdel et uendeligt stort åbent himmelrum i gråhvide nuancer. I profil op imod dette åbne rum, står værkets få træer, som vertikale markører og forbindelsesled mellem jord og himmel i et ellers helt tomt landskab.”
HAMMERSHØI SOM LANDSKABSMALER
Hammershøi er mest kendt for det enkle poetiske, gråtonede interiør, der giver et tyst gådefuldt indblik i menneskets sjælelige eksistens, og han er som sådan anerkendt, som én af de mest centrale figurer i symbolismen omkring århundredeskiftet. I de seneste årtier er hans interiører blevet investeringsobjekter med priser på op mod 40 mio. kr. Men livet igennem malede han også landskaber, og de udgør en stor og meget væsentlig del af hans livsværk.
Landskaberne er ofte malet på hans og hustruen Idas (1891–1916) forskellige sommerophold rundt i Danmark, og i sommeren 1904 tog ægteparret ophold i et lille hus i Arresødal, hvorfra han malede flere landskaber. Der kendes således mindst 3 andre værker fra sommeropholdet i Arresødal.
Auktionen over Hammershøis maleri af Dunke Bakke fik ingen opmærksomhed i Halsnæs; det blev ikke omtalt i den lokale presse, i kommunen eller på kommunens hjemmeside Oplev Halsnæs, og der kom heller ingen reaktioner fra Billedkunstrådet i kommunen.
KUNSTSKATTEN I HALSNÆS
Hammershøis værker fra Frederiksværk udgør en væsentlig del af det, som jeg kalder ”Kunstskatten i Halsnæs”; det forhold at flere end 200 store, anerkendte danske kunstnere har udført over 1.700 værker med motiver fra det område, som omfattes af Halsnæs Kommune. Og næst efter Skagen kan man roligt sige, at Halsnæs faktisk er et af de mest afbildede områder i dansk kunsthistorie!
Siden 2009, hvor jeg - efter 40 år i Ravnsborggade på Nørrebro i København - blev borger i Halsnæs Kommune, har jeg registreret disse værker fra tusindvis af udstillings- og auktionskataloger, fra internettet, biblioteker, danske og internationale museer, og der går sjældent en uge, hvor jeg ikke kan tilføje nye værker, og det gør jeg fortsat!
I oktober 2020 kunne jeg f.eks. publicere 3-4 værker med motiver fra Halsnæs af Elisabeth Schiøtt (1856-1948) her på min Facebook-side ”halsnaes.info”. Opslaget nåede ud til knap 9.000 personer, som overvejende er fra Halsnæs, så der er heller ikke tvivl om, at den lokale billedkunst er særdeles populær blandt borgerne i Halsnæs Kommune. Man må blot spørge hvornår Socialdemokratiet og de øvrige politikere forstår Kunstskattens store værdi – kulturelt og økonomisk? Svaret blæser i vinden!
STORE DANSKE KUNSTNERE
”Kunstskatten i Halsnæs” er skabt af en PERLERÆKKE af danske kunstnere, blandt MANGE andre (ved flere er i parentes tilføjet antallet af værker med motiver fra Halsnæs): Thorald Brendstrup (1812-1883 - 20+ værker), Johan Thomas Lundbye (1818-1848 - 150+ værker), Christian Blache (1838-1920 15+ værker), Hans Smidth (1839-1917), Theodor Philipsen (1840-1920), Edvard Petersen (1841-1911), Simon Simonsen (1841-1928), Christian Zacho (1843-1913), Holger Drachmann (1846-1908), Gotfred Christensen (1848-1927), Holger Lübbers (1850-1831), Michael Therkildsen (1850-1925), Carl Locher (1851-1915), L. A. Ring (1854-1933 - 100+ værker), Harald Slott-Møller (1854-1937), Erik Henningsen (1855-1930), Johan Rohde (1856-1935), Louis Jensen (1858-1908), Fritz Stæhr-Olsen (1858-1922), Peder Mønsted (1859-1941), Johan Neumann (1860-1840), Julius Paulsen (1860-1840), Viggo Langer (1860-1942), Oscar Matthiesen (1861-1957), Otto P. B***e (1865-1916 - 50+ værker), Knud Larsen (1865-1922), Albert Gottschalk (1866-1906), Emil Nolde (1867-1956), Svend Hammershøi (1873-1948), Sigurd Schou (1875-1944), Karl Hansen Reistrup (1883-1929), Jens Adolf Jerichau (1890-1915), James Gordon Ogilvie (1901-1972 - 100+ værker), og sådan kunne man blive ved.
Særligt spændende er det også, at en række kvindelige kunstnere har fundet motiver i Halsnæs; Emilie Mundt (1842-1922), Marie Luplau (1848-1925), Louise Bonfils (1856-1933), Eleonora Tscherning (1817-1890), Olga Schmidt (1866-1930), Frida Bugge (1874-1964), Henny Panduro (1883-1930), Johanne Krebs (1888-1924) og Elisabeth Schiøtt (1856-1948) m.fl..
INGEN KUNSTNERKOLONI
Kun i 1930’erne og 1940’erne kan man tale om noget der ligner en kunstnerkoloni i Halsnæs-området. Det er kunstnerne Benny Cohn (1896-1980), Erik Sievert (1897-1961), Eugen Hirsborg (1899-1994), Svend Bagger (1900-1978), Gunner Ditlefsen (1901-1978), Kai Mottlau (1902-1984) og Hans Martin Lemche (1904-1973), som mødes af og til. De fleste havde dog fast bopæl i København, men fik sommerboliger på den vestlige del af Halsnæsset.
Så der blev ikke dannet egentlige kunstnerkolonier i Halsnæs, men man får MEGET nemt det indtryk, at mange af de helt store danske kunstnere havde den opfattelse, at de lige måtte en tur til Halsnæs, hvis de skulle være rigtige kunstnere.
Alle disse kunstnere har deres eget særlige, unikke blik på det rå og autentiske Halsnæs, og for hver af dem knytter sig forunderlige og spændende fortællinger, som har vidtrækkende interesse nationalt og internationalt.
FORMIDLING PÅ ET SØLVFAD
Selv når kommunen på et sølvfad får præsenteret et konkret forslag til formidling af kunstskatten, er holdningen direkte negativ. Det skete, da jeg i februar 2020 søgte om 85.000 kr. fra Visionspuljen i Halsnæs Kommune til et formidlingsprojekt, som blev behandlet af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati med socialdemokraten Helle Vibeke Lunderød som formand.
Konceptet var enkelt; en skråtstillet plade på en pæl ved det sted hvor de enkelte malerier var skabt med information om værket og en QR-code (Quick Respons Code) for yderligere oplysninger, som kunne bringes på ”Oplev Halsnæs” – 10 steder i kommunen, som en start med 28 mulige motiver at vælge imellem. Faktisk ikke en efterligning af modellen i Kalundborg, for lang tid forinden havde jeg talt med tidligere kurator i Gjethuset, Helga Jensen, om at det var det rigtige koncept. Men vi blev faktisk overhalet af Kalundborg.
I budgettet gik hovedparten af pengene til den fysiske opsætning af landmarks, og hertil kom 26.000 kr. til indgående beskrivelse af 10 udvalgte kunstnerne på ”Oplev Halsnæs” og design af de 10 enkelte skråtstillede plader med QR-koderne, som kunne udvælges blandt de 28 umiddelbare forslag. Endvidere var afsat 4.000 kr. til tekst og billeder i en folder.
NEJ TIL SØLVFADET
Ved behandlingen af ansøgningen bemærkede forvaltningen i Halsnæs Kommune om projektets svagheder følgende:
”- Søger en del støtte til honorar.
- Ingen klare aftaler med samarbejdspartnere.
- Oplev Halsnæs-portalen kan ikke umiddelbart bruges som hjemsted for projektet.
- Uklart om der kan gives tilladelse til at opsætte landmarks de relevante steder.
- Der er ikke angivet nogen ansvarlig for drift og vedligehold.”
At Oplev Halsnæs-portalen ikke kunne bruges som hjemsted for projektet var en sær betragtning. Jeg havde netop forinden kontaktet hovedpersonen i forvaltningen og fået at vide, at portalen selvfølgelig kunne bruges som hjemsted. Der er da heller aldrig kommet en forklaring på det synspunkt.
Der var ikke indhentet tilladelse til opsætning af landmarks, men da der i helt overvejende grad er tale om offentlige veje og arealer, der ejes af kommunen eller Naturstyrelsen vil der næppe være problemer med at få de første 10 tilladelser med udgangspunkt i 28 forslag.
Der var ikke angivet nogen ansvarlig for drift og vedligehold, fordi det naturligvis var forudsat, at projektet skulle ejes af kommunen.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det for mig er fuldstændig ligegyldigt, om det er mig eller en professionel kunsthistoriker, som laver beskrivelsen af Halsnæs Kunstskat. Det afgørende er, at der faktisk kommer fokus på kunstskatten!
Men nyd det lillebitte uddrag af den enorme kunstskat her, hvor der blot præsenteres 28 værker, og tænk på HVORFOR Socialdemokratiet og kommunen ikke vil gribe Kunstskattens KÆMPE kulturelle oplevelse til glæde for SÅ mange mennesker og kommunens oplevelsesøkonomi?