Forlaget Atalante

02/08/2024

Nu kan man også finde Da Herakles var spæd hos Arnold Busck på Købmagergade.

28/07/2024

Enhjørningen
Fysiologen har sagt om den, at den har følgende natur: Det er
et lille dyr, som et kid, roligt og meget mildt. En jæger kan ikke
komme den nær, for den er meget stærk, da den har et horn
midt på hovedet. Hvordan kan den fanges? Man sætter en ren
jomfru foran den, og enhjørningen springer op i hendes skød,
og hun ammer den. Hun tager den med til kongeslottet.

27/07/2024

Så har vi fået lagt et program til klassisk dag :D

13:00 Velkomst
13:30 Minna Skafte Jensen - Forvandlinger i den homeriske gudeverden
14:15 Tønnes Bekker-Nielsen - Fra gallere til romere
15:00 Pause
15:30 Jakob Munk Højte - Forvandlinger af romerske kejserstatuer
16:15 Jakob Engberg - ”Og jeg blev til en mand.” Køns- og statusforvandlinger i Perpetuamartyriet
17:00 Tak for i dag :D
18:00 Festmiddag

Som sædvanligt er det en god ide at komme lidt før, da vi afholder bogsalg før foredragene og i pausen. I år vil der desuden også komme repræsentanter fra forlaget Atalante for at promovere en ny oversættelse fra Christian Gorm Tortzen.

26/07/2024

Vil man vide mere om Fysiologen, kan man læse Søren Lund Sørensens artikel fra 2020. Her finder man blandt andet forklaringen på, hvorfor bæveren er så eftertragtet:
"Også i antikken kendte man til bævergejl, det kraftigt duftende sekret, der dannes i bæverens særlige analkirtler og bruges i parfumeproduktion såvel som smagsforstærker. Ifølge Fysiologen er bæveren instinktivt bevidst om, at den jages alene for at blive berøvet sit vidundermiddel, hvorfor den under forfølgelse kastrerer sig selv og kaster sine kirtler, som man i antikken forvekslede med testikler, efter jægeren. Næste gang en jæger sætter efter bæveren, smider den sig på ryggen og fremviser sin beskårne tilstand, hvorved den skånes."

Hermed bringes kvit og frit et bidrag af habilitant Søren Lund Sørensen fra Studenterkredsen nr. 2, årgang 70. Ønsker De at læse resten af tidsskriftet, kan De tegne et års abonnement for kun kr. 1…

21/07/2024

Endnu en spændende udgivelse! Et rigt illustreret bestiarium fra antikken.
Fra bagsideteksten:
Fysiologen er navnet på en anonym samling beskrivelser af dyr, planter og sten, der alle tolkes i lyset af Kristi inkarnation. I værket, hvis ældste dele kan dateres til omkring år 200 e.Kr., optræder fugl føniks som billede på Jesu opstandelse, men også enhjørningen og pelikanen anvendes her for første gang som kristne symboler. Fysiologens græske tekst blev i antikken oversat til en lang række sprog, deriblandt latin, og var grundlaget for de senere så indflydelsesrige bestiarier.
www.atalante.dk

21/07/2024

Hvad er en enhjørning? Hvorfor er bævere så eftertragtede? Find svarene her: Søren Lund Sørensen har oversat Fysiologens bestiarium og bogen kan købes her:

01/07/2024

Hvem var Io, og hvordan døde Anchises? Alt dette og meget mere mytologisk stof kan man finde i denne lille håndbog.

Da Herakles var spæd  Hyginus' Gudefortællinger i udvalg  Oversat af Se...

01/07/2024

Så er bøgerne kommet fra tryk og kan købes fra hjemmesiden. Om kort tid vil bogen også være tilgængelig hos danske boghandlere.
https://atalante.dk/store/product/da-herakles-var-sp%C3%A6d-hyginus-gudefort%C3%A6llinger-i-udvalg

21/06/2024

Vi har netop fået festskriftet til Christian Høgel på lager. Køb det her:

Redaktører: Jonas Christensen, Lærke Andersen og Rasmus Vangshardt.Sprog: engelsk og dansk128 siderHardbackIndhold:Lærke Andersen:

19/06/2024

Hyginus resumé af afslutningen på Den Trojanske Krig:

Da achaierne på tiende år ikke havde kunnet indtage Troja,
byggede Epeios på Athenes opfordring en træhest af en forunderlig størrelse, og i den samlede de Menelaos, Odysseus, Diomedes, Thessander, Sthenelos, Akamas, Thoas, Machos og Neoptolemos. På hesten havde de skrevet: “Danaerne giver den i gave til Athene”, og de havde flyttet lejren til Tenedos. Da trojanerne så den, troede de, fjenden var taget væk. Priamos befalede, at hesten skulle føres til Athenes tempel, og bestemte, at de skulle feste med stort ståhej. Da spåkvinden Kassandra skreg til dem, at fjenden var inde i den, troede ingen på hende. Da de havde placeret den på borgen og selv lå og sov oven på nattefesten trætte på grund af vinen, steg achaierne ud af hesten, som Sinon havde åbnet, og de dræbte vagterne. På et givet tegn lukkede de deres venner ind og bemægtigede sig Troja.

18/06/2024

Man kan allerede nu forudbestille Sebastian Maskell Andersens oversættelse af Hyginus' mytologiske fortællinger.
Brug koden 'Hyginus' og få 25% i rabat. Rabatten gælder alle produkter i webshoppen og er gyldig til udgangen af juni.

Udgives ultimo juni 2024. Kan forudbestilles. Da Herakles var spæd  Hyginus' Gudefortællinger i udvalg 

18/06/2024

Hærfuglen
Der står skrevet: Den, der forbander en fader eller moder, skal lide døden (2 Mos 21,16). Hvordan kan der da være nogen, der slår deres far og mor ihjel?
Der er en fugl, der kaldes hærfuglen. Når ungerne ser, at deres forældre er blevet gamle, plukker de deres gamle fjer og slikker deres øjne. De holder deres forældre varme under deres vinger og bygger reder til dem, og disse bliver som unge igen. De siger til deres forældre: “Ligesom I har bygget os reder og slidt meget for os og plejet os, således har vi handlet mod jer.”
Fortolkning
Hvorfor elsker uforstandige mennesker ikke deres forældre?
Smukt har Fysiologen talt om hærfuglen.
https://atalante.dk/store/product/fysiologen-det-%C3%A6ldste-kristne-bestiarium

15/06/2024

Da Medea erfarede, at hun, som fortjente bedre, blev udsat for en så stor krænkelse af Jason, skabte hun ved magi en guldkrone og gav sine sønner ordre til give den som gave til deres stedmor. Kreusa modtog gaven og brændte op med Jason og Kreon. Da Medea så dronningen brænde, dræbte hun sine sønner med Jason, Mermeros og Feretes, og flygtede til Korinth.
Hyginus' Gudefortællinger
https://atalante.dk/store/product/da-herakles-var-sp%C3%A6d-hyginus-gudefort%C3%A6llinger-i-udvalg

13/06/2024

Der er en fugl i Indien, der kaldes føniks. Hvert 500. år kommer
den til Libanons skove og fylder sine vinger med veldufte, og den
viser sig for præsten i Heliopolis ved nymåne i måneden nisan eller adar, der svarer til famenoth eller farmuthi. Når præsten har fået besked herom, kommer han og fylder alteret med vinstokke. Fuglen kommer til Heliopolis læsset med veldufte og stiger op på alteret, tænder bålet og brænder sig op. Dagen efter undersøger præsten alteret og finder en larve i asken. På andendagen finder han en fugleunge, og på tredjedagen en fuldvoksen fugl. Den hilser på præsten og drager bort til sit eget land.
- Fysiologen om Fugl Føniks

12/06/2024

Herakles dræbte også Prokrustes, Poseidons søn. Når en gæst besøgte ham, så gav han ham en meget kort seng, hvis gæsten var meget høj, og skar den del af kroppen af, der ragede ud. Hvis gæsten var meget lav, fik han en længere seng, og Prokrustes gjorde ham lige så lang som sengen ved at slå ham med en ambolt.

Fra Hyginus' Gudefortællinger

02/06/2024

Phaëton var søn af Solen og Klymne. Da han var steget op i sin
fars vogn og var løftet meget højt over jorden, styrtede han bange ned i floden Eridanos, efter at Zeus havde ramt ham med et lyn, og alt begyndte at brænde. For at have en grund til at dræbe hele menneskeslægten, lod Zeus, som om han ville slukke ilden ved at lade floderne på hele jorden gå over deres bredder og dræbte hele menneskeslægten på nær Pyrrha og Deukalion. Men Phaëtons søstre, der på Solens ordre havde tæmmet hans heste, blev forvandlet til træer.
- Hyginus

14/05/2024

Vi har spændende ting i vente i 2024 og rydder derfor op på lageret med reducerede priser.

27/02/2024

AIGIS-databasen er opdateret og indeholder nu også festskrifter og diverse. Databasen er sorteret efter det, der her interesserer os mest, nemlig oversættelser (110 stk.), men man kan downloade en kopi og lege med data, som man lyster - hvem drømmer ikke om et lagkagediagram over anmeldelser vs. oversættelser i AIGIS gennem tiden?

Ribe Katedralskole opbyggede for nogle år siden en ganske fin database med informationer om forfattere og uddrag af deres værker: se mere her

27/01/2024

Atalante har netop udgivet et lille festskrift til Christian Høgel, tidligere professor ved Centre for Medieval Literature og nu professor ved Lunds Universitet:

https://bogmarkedet.dk/nye-udgivelser/polyfemos-festschrift-in-honour-of-christian-hoegel/

05/01/2023

Efter juletidens udskejelser og flæskestege er januar måneden for bondeanger og refleksion. Mikkel Kølkær har oversat Grislingens Testamente:

Grislingen Phlæskesthai svarede ham [kokken]: "Hvis jeg har gjort et eller andet, hvis jeg har gjort et eller andet forkert, hvis jeg har smadret en eller anden lille krukke med mine grisefødder, beder jeg dig, kære hr. kok. Jeg bønfalder dig for mit liv. Skån mig. Jeg trygler dig."

30/09/2021

Fra ordbogen:
Kannibal, en. [kaniˈba?l] flt. -er. (ty. fr. cannibale, eng. cannibal, fra canibal, egl. (i flt. Canibales) en forvansket form af sammensætningen lat. canis og gr. βόλος, hundekaster. Formodes opstået blandt udannede sømænd i deres møde med menneskeædende indfødte.
Etymologien er fastslået af Foinikios i Mærker og dage, XI.300: ”På en ø […] de holder af at kaste små hunde op i træets krone for derved at skræmme bytte ned. Deres foretrukne bytte er honningjægere, og de ruller de ulykkelige i deres egen fangst af honning og voks og rister dem over åben ild en tid lang, indtil kødet er som glaseret.” Lakunen har været forsøgt udfyldt med svingende held, og forskere placerer kannibalernes hjemsted i hhv. Georgien, Mali og De Kanariske Øer. Professor Giancarlo Federico har dog i 1982 fremsat den teori, at Mærker og Dage er skrevet under en rundrejse i Den Botniske Bugt, og placerer kannibalerne på Tåsinge, hvor den pågældende jagtform dog synes at være gået af mode.

19/07/2021

Plutarks Agesilaos del 11:

Åh hellenere, opfindere af barbariske onder!

Hvad andet kan man sige om denne misundelse og hellenernes splittelse og modstand mod hinanden dengang? De bremsede skæbnens højkonjunktur, og de våben, der var rettet mod barbarerne, vendte de mod hinanden og bragte krigen, der da havde forladt Hellas, tilbage.
Jeg er nemlig ikke enig med korinthieren Demaratos, når han siger, at de hellenere, der ikke havde set Alexander sidde på Dareios’ trone, gik glip af en stor glæde; Jeg tror snarere de ville græde, hvis de vidste, at den ære var blevet overladt Alexander og makedonerne af dem, der dengang ved Leuktra og Koroneia og Korinth og i Arkadien bortødslede hellenernes hære.
Ikke desto mindre gjorde Agesilaos ikke noget mægtigere eller større end at vende hjem, og der findes ikke smukkere eksempel på lydighed og retfærdighedssans. For dengang Hannibal allerede klarede sig skidt og blev presset ud af Italien, ville han kun med nød og næppe adlyde dem, som kaldte ham tilbage for at kæmpe hjemme. Alexander skal da også, da han studerede Antipatros’ krig mod Agis, have sagt hånligt: “Det ser ud til, folkens, at mens vi vandt over Dareios her, var der i Arkadien et museslag.”
Hvorfor skulle det så ikke være rimeligt, at Sparta priser sig lykkelig over Agesilaos’ anseelse for byen og hans respekt for lovene? For samtidig med at befalingen kom, vinkede han farvel til en sådan krigslykke og magt og så mange forhåbninger. Efter at have sendt bud i forvejen sejlede straks han bort med uforrettet sag, og han efterlod et stærkt savn efter ham blandt forbundsfællerne. Han gendrev i højeste grad Phaiax’ søn Erasistratos’ udsagn om, at lakedaimonierne er bedre i fællesskab, athenerne hver for sig.
Han viste sig nemlig som den bedste konge og hærfører og endnu bedre ven og kammerat for dem, som opsøgte ham privat. På persernes mønter er der en bueskytte, og da Agesilaos tog afsted, sagde han, at 30.000 bueskytter havde drevet ham ud af Asien: Det var nemlig så mange mønter, perserkongen havde sendt til Athen og Theben og fordelt til de politiske ledere, for at borgerne skulle gå i krig med spartanerne.

16/07/2021

Plutarks Agesilaos del 10:
15. Da Asien nu var i oprør og mange steder var ved at falde fra perserkongen, og han havde sikret forholdene i byerne og bragt orden i de politiske forhold, uden at det kom til drab eller fordrivelser, besluttede han sig for at gå videre og føre krigen væk fra det hellenske hav og i stedet kæmpe om perserkongens liv og rigdomme i Ekbatana og Susa, og først og fremmest fratage ham muligheden for i ro og mag at sidde og mægle i grækernes krige og korrumpere deres politiske ledere. På det tidspunkt ankom spartaneren Epikydidas og meddelte Agesilaos, at Sparta var blevet involveret i en stor krig i Grækenland, og at Eforerne nu tilkaldte ham og befalede ham at komme fædrelandet til hjælp.

14/07/2021

Plutarks Agesilaos del 9:
14. På det tidspunkt var felttoget i sit andet år, og der blev talt meget om Agesilaos inde i landet, og han havde et fantastisk ry for sin omhyggelighed, mådehold og beskedenhed. Når han for eksempel var udenbys, slog han sit telt op for sig selv i de mest ærede helligdomme, og de ting, der ikke er mange mennesker, der ser os gøre, gjorde han med guderne som tilskuere og vidner. Og selv blandt tusinde soldaters senge fandt man en ringere end Agesilaos’, og han havde en unik evne til at tåle varme og kulde alle de gudgivne årstider. Det var det skønneste syn for de hellenere, der boede i Asien, at se de persiske guvernører og hærførere, der tidligere havde været hovne og umedgørlige og gennemrådne af rigdom og luksus, frygte og opvarte en mand, der gik rundt i en slidt kappe, og ved en af hans lakoniske bemærkninger rette ind og tilpasse sig. Mange huskede så på Timotheos’ vers: “Ares er herre: Hellas frygter ikke guld!”

12/07/2021

Plutarks Agesilaos del 9:
14. På det tidspunkt var felttoget i sit andet år, og der blev talt meget om Agesilaos inde i landet, og han havde et fantastisk ry for sin omhyggelighed, mådehold og beskedenhed. Når han for eksempel var udenbys, slog han sit telt op for sig selv i de mest ærede helligdomme, og de ting, der ikke er mange mennesker, der ser os gøre, gjorde han med guderne som tilskuere og vidner. Og selv blandt tusinde soldaters senge fandt man en ringere end Agesilaos’, og han havde en unik evne til at tåle varme og kulde alle de gudgivne årstider. Det var det skønneste syn for de Hellenere, der boede i Asien, at se de persiske guvernører og hærførere, der tidligere havde været hovne og umedgørlige og gennemrådne af rigdom og luksus, frygte og opvarte en mand, der gik rundt i en slidt kappe, og ved en af hans lakoniske bemærkninger rette ind og tilpasse sig. Mange huskede så på Timotheos’ vers: “Ares er herre: Hellas frygter ikke guld!”

09/07/2021

Plutarks Agesilaos del 8:
13. Da Farnabazos var draget bort sammen med sit følge, løb hans søn, som var blevet tilbage, hen til Agesilaos og sagde smilende: “Jeg gør dig til min gæsteven, Agesilaos!” og han gav ham et skjold, han holdt i hånden. Agesilaos tog imod det og glædede sig over barnets udseende og venlighed og så på de tilstedeværende, om der måske var nogen, der havde en gave af samme art at give i bytte til den smukke og generøse dreng. Han fik øje på skriveren Idaios’ hest, der var smykket med metalskiver. Dem tog han hurtigt af den og gav dem til barnet. Og efterfølgende glemte han ham ikke, og også da hans brødre havde frataget Farnabazos’ søn hans hjem, og han var flygtet til Peloponnes, tog han sig godt af ham, og hjælp ham endda med kærligheden. Perseren var nemlig forelsket i en drengeatlet fra Athen, og da denne var på nippet til at blive udelukket fra De olympiske lege fordi han var stor og hærdet, gik han til Agesilaos og bad ham hjælpe drengen. Og Agesilaos, der ønskede at hjælpe ham med selv sådan en sag, fik det i stand med megen møje og besvær.
Generelt overholdt han da også nøjagtigt og respektfuldt loven, men når det gjaldt hans venner, anså han det for et påskud for ikke at hjælpe, hvis han holdt sig alt for meget til lovens bogstav. Man nævner da også dette brev til Hidries fra Karien: “Hvis Nikias ikke har gjort noget galt: Lad ham gå. Hvis han har gjort noget galt: Lad ham gå for vores skyld. I det hele taget: Lad ham gå.”
I de fleste sager opførte Agesilaos sig altså sådan overfor sine venner. Men der var tilfælde, hvor han hellere greb chancen og prioriterede sig selv, som det viste sig, da han under et presset tilbagetog efterlod sin syge elsker. For da denne bønfaldt og kaldte på ham, idet han var ved at tage af sted, vendte han sig om og sagde, at det er svært at tænke på andre og tænke klart på samme tid. Dette er i hvert fald, hvad filosoffen Hieronymos beretter.

08/07/2021

Nyt i raritetskabinettet:
https://atalante.dk/museum-wormianum/augustins-klosterregel

1. Først, kære brødre, skal I elske Gud og dernæst de nærmeste, fordi det er reglen givet til os først og fremmest.

30/06/2021

Plutarks Agesilaos del 7:
12. Efter de omtalte begivenheder var Farnabazos villig til at forhandle med ham, og Apollofanes fra Kyzikos arrangerede et møde, eftersom han var gæsteven med begge. Agesilaos ankom som den første med sit følge, og efter at have slået sig ned i skyggen på et sted med tykt græs, afventede han Farnabazos. Da han kom, blev der bredt både bløde fåreskind og vævede tæpper ud for ham, men da han ikke stå tilbage for Agesilaos, der havde lagt sig således, lagde han sig selv ned på græsset, selvom han var iklædt et fantastisk gevandt, udsøgt og kulørt. Da de havde hilst på hinanden, havde Farnabazos ikke så få anklager, fordi han havde været lakedaimonierne til stor hjælp i mangt og meget under krigen med Athen og nu blev plyndret af dem. Nu blev Agesilaos trængt i defensiven af anklagerne og så, at Spartanerne, der var sammen med ham, bøjede hovederne mod jorden af skam og var i vildrede (for de anså Farnabazos for at være den forurettede part). “Ja, Farnabazos,” sagde han, ”før var vi kongens venner og behandlede hans besiddelser venligt, og nu, da vi er blevet fjender, fjendtligt. Da vi altså kan se, at du har besluttet at være kongens ejendom, skader vi naturligvis ham igennem dig. Men hvis du fra denne dag vil kalde dig for hellenernes ven og allierede snarere end kongens slave, så kan du anse denne falanks og udrustningen og skibene og alt vores for dine ejendommes og din friheds værn, friheden uden hvilken der for mennesker ikke er noget godt eller noget værd at stræbe efter.” Farnabazos sagde, at han planlagde at gøre følgende: “Hvis kongen sender en anden general, så vil jeg stille mig på jeres side, men hvis han derimod overlader mig kommandoen, vil jeg gøre alt for at forsvare mig mod jer og kæmpe for ham.” Agesilaos havde lyttet med begejstring, og han tog nu hans højre hånd og rejste sig op sammen med ham. “Gid,” sagde han, “Farnabazos, du, der er af en sådan støbning, vil være vores ven i stedet for vores fjende.”

21/06/2021

Plutarks Agesilaos del 6:
11. Han førte hæren ind i de områder, der hørte under Farnabazos, hvor der var rigeligt med forsyninger og dertil en masse rigdomme. Da han var nået til Paflagonien, fik han Paflagonernes konge, Kótys, over på sin side. Denne havde søgt hans venskab på grund af hans dygtighed og troværdighed. Fordi Spithridates med det samme gik til Agesilaos, da han forlod Farnabazos, drog han altid med ud og gik i krig sammen med ham. Han havde dels den smukkeste søn, Megabátes, som stadig var barn, og som Agesilaos var voldsomt forelsket i, dels også en smuk, ugift datter i den rette alder til ægteskab, og Agesilaos overtalte Kótys til at gifte sig med hende. Da han havde taget imod tusind ryttere og to tusinde peltaster fra Farnabazos, drog han straks til Frygien og hærgede de områder, Farnabazos besad. Da Farnabazos hverken ville møde ham i slag eller stolede på forsvarsværkerne, var han hele tiden i bevægelse og havde hele tiden de vigtigste og dyrebareste ting med sig og drog bort og trak sig tilbage fra sted til sted i landet i konstant bevægelse, indtil Spithridates, som havde holdt nøje øje med hans bevægelser, sammen med spartaneren Erippídas tog hans lejr og fik fat i alle hans rigdomme. Her viste Erippidas sig at være dygtig og nøjeregnende og han tvang barbarerne til at overgive alt, de havde røvet. Med sin konstante overvågenhed fik han gjort Spithridates så grundigt sur, at han drog til Sardis med Paflagonerne. Da Agesilaos fik det at vide, blev han aldeles rasende. For det gik ham dels på at have mistet en så kompetent mand som Spithridates og med ham en ikke helt lille styrke, dels ville han beskyldes for at være perfid eller nærig, ting som han ikke bare selv altid stræbte efter at undgå, men også undgik på fædrelandets vegne. Udover disse ting der skete åbenlyst, plagede hans næsegrus forelskelse i drengen ham enormt. Når han var sammen med ham, kæmpede han med alle kræfter mod sin besættelse af drengen. Da Megabates på et tidspunkt kom for at omfavne og kysse ham, lænede han sig væk og undgik ham. Drengen blev rød i hovedet og undgik fremover at hilse på den måde, og gjorde det i stedet fra afstand. Nu blev Agesilaos irriteret og fortrød at have afvist kysset, og han lod, som om han undrede sig over, hvad Megabates dog havde imod ham, siden han ikke ville begunstige ham med munden. “Det er du da selv skyld i,” sagde hans kammerater, “du tager ikke imod, men bliver bange og flygter fra den skønnes kys. Næste gang, han så kommer, kan du overbevise ham at være på kysse-fod, men kun hvis du altså ikke igen smyger dig udenom.”
Agesilaos tav og var en tid opslugt af sine egne tanker. “I skal ikke overtale ham til noget,” sagde han, “for jeg vil med større glæde kæmpe denne kamp om kysset igen, end have alt det guld, jeg i mit liv har haft i hænderne.” Således var han, når Megabates var til stede, men når han så var gået, var han så optændt, at det er svært at sige, om han ville kunne lade være med at tage imod kysset, hvis Megabates var vendt om og havde vist sig igen.

19/06/2021

Plutarks Agesilaos del 5:
10. Da årstiden igen tillod at føre krigen, befalede han at rykke mod Lydien. Nu løj han ikke længere for Tisafernes, der befandt sig der, men denne narrede sig selv, da han på grund af den tidligere list ikke stolede på Agesilaos, og altså nu troede at han nu ville angribe Karien, som var en sted dårligt egnet til heste og Agesilaos havde langt færre ryttere end ham.
Da Agesilaos, som han havde gjort det klart, kom til den slette, hvorpå Sárdis ligger, blev Tisafernes tvunget til at ile til hjælp dér. Hans kavaleri red i forvejen og mødte der på sletten mange grækere, der var i gang med at plyndre, og dræbte mange af dem. Da Agesilaos imidlertid fandt ud af, at fjenden ikke havde noget infanteri, mens hans egen hær var fuldt udrustet, skyndte han sig at komme i kamp. Han stillede rytterne og peltasterne sammen og befalede, at de skulle marchere ud og hurtigst muligt angribe modstanderne, mens han selv fulgte efter med hopliterne. Barbarerne tog flugten, og grækerne forfulgte dem, indtog deres lejr og slog mange ihjel. Efter dette slag kunne grækerne ikke alene ustraffet drage omkring og plyndre perserkongens områder, Tisafernes blev også straffet, et usselt menneske af den type, som var allermest forhadt af grækerne. Perserkongen havde nemlig straks sendt Tithraústes afsted mod ham, og han havde dels hugget hovedet af Tisarfernes, dels krævet, at Agesilaos opløste hæren og sejlede hjem. Han havde også givet ham penge med til at betale ham. Men Agesilaos sagde, at mens fred var det vigtigste for staten, ville han meget hellere berige sine soldater end sig selv. Og i almindelighed regner grækerne det for godt ikke at modtage gaver, men at tage bytte fra deres fjender. Alligevel valgte han at efterkomme Tithraustes, fordi han havde hævnet sig på grækernes fælles fjende, Tisafernes, og han førte hæren til Frygien efter at have modtaget tredive talenter fra ham til forsyninger.
Mens han var undervejs, modtog han en besked fra Sparta, der befalede, at han skulle have kontrollen over flåden også. Det er kun sket for Agesilaos, og der er enighed om, at han var den største og mest fremragende af dem, der levede dengang, sådan som jo også Theópompos har sagt, nemlig at han skaffede sig selv større anseelse ved sin dygtighed end ved sit embede.
Han synes dog at have begået en fejl, dengang han havde sat Peísandros til at lede flåden, fordi han ikke tog hensyn til fædrelandet, selvom der var andre både ældre og mere besindige kandidater, men gik op i slægtskabet, og begunstigede sin kone, hvis broder Peisandros var, og gav denne admiraltitlen.