Respons

15/02/2024

For snart tre uger siden pålagde den internationale domstol (ICJ) Israel en række midlertidige foranstaltninger med henblik på at forhindre et folkedrab i Gaza. 

Om under to uger skal Israel dokumentere for ICJ, hvad de har gjort for at leve op til afgørelsen. 

I mellemtiden har Sydafrika nu anmodet domstolen om at tage stilling til, om Israels offensiv i Rafah, hvor et flertal af Gazas beboere har søgt tilflugt, er i strid med domstolens afgørelse - og om den aktuelle situation derfor kræver yderligere nødforanstaltninger. 

Der har været vidt forskellige udlægninger af, hvilken betydning domstolens foranstaltninger kan få for Gaza. Herunder har mange sat spørgsmålstegn ved, hvorfor domstolen ikke har krævet en øjeblikkelig våbenhvile. 

Respons har talt med Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af FN’s Torturkomité. 

Ifølge ham var domstolens afgørelse d. 26. januar klar.

05/01/2024

Siden d. 7. oktober 2023 har politikere og debattører beskyldt hinanden for at være “historieløse”, når det kommer til Palæstina og Israel.

Mediedækningen har givet indtryk af, at konflikten mellem Israel og Hamas startede den dag. Men ser man tilbage på historien, er der en række tal og faktuelle kendsgerninger, det er afgørende at kende til.

Derfor kommer Respons her med et bud på en tidslinje med historiske nedslag, som forhåbentlig kan nuancere forståelsen af kampen om Palæstina.

Siden d. 7. Oktober 2023 har politikere og debattører beskyldt hinanden for at være “historieløse”, når det kommer til Palæstina og Israel.Mediedækningen har givet indtryk af, at konflikten mellem Israel og Hamas startede d. 7. Oktober.Men ser man tilbage på de årtier, som er gået forud...

01/12/2023

Historieløs? Respons giver dig et overblik over kampen om Palæstina. Del 2.

Der har der været en udbredt tendens til at sætte d. 7. oktober som startdato for konflikten mellem Israel og Hamas både hos politikere og i medierne - som også har beskyldt hinanden for at være "historieløse".

Samtidig er danske medier kommet med bud på nedslag i historien, som skulle gøre det nemmere at forstå den aktuelle situation.

Sådanne oversigter vil helt uundgåeligt være mangelfulde og udelade vigtige nuancer. Men når det kommer til Israel og Palæstina, er der en række tal og faktuelle kendsgerninger, som fortæller en klar historie. Og som ikke er blevet prioriteret i den danske mediedækning.

Derfor har Respons valgt at komme med sit eget bud på en historisk oversigt. Dette er anden del. Tredje og sidste del kommer snart.

24/11/2023

I løbet af i dag vil gidselsudvekslingen mellem Hamas og Israel begynde. Aftalen er, at Hamas skal løslade 50 israelske gidsler, mens Israel skal løslade 150 palæstinensere, der lige nu holdes fanget i israelske fængsler. På begge sider er der tale om kvinder og børn.
Men hvorfor sidder der palæstinensiske børn i de israelske fænglser? Læs med her.

🎨:

Yderligere information:

▫️Rapport fra Red Barnet: STRIPPED, BEATEN AND BLINDFOLDED: NEW RESEARCH REVEALS ONGOING VIOLENCE AND ABUSE OF PALESTINIAN CHILDREN DETAINED BY ISRAELI MILITARY (2020) og opdatering på rapporten kan findes her:
https://www.savethechildren.net/news/stripped-beaten-and-blindfolded-new-research-reveals-ongoing-violence-and-abuse-palestinian

▫️Defence for Children International Palestine: Military Detention, kan findes her:
https://www.dci-palestine.org/military_detention

▫️https://www.militarycourtwatch.org/page.php?id=a6r85VcpyUa4755A52Y2mp3c4v

▫️https://www.btselem.org/topic/military_courts

15/10/2023

"The genuine humane sentiment that it is possible to grieve equally for those on both sides is, tragically, not true. One side has an enormous grief machine, the best in the world, up and running, feeding on bodies and tears and turning them into bombs. The other is starved for grief. “Soon, the last sliver of electricity and connection will be exhausted,” tweeted the Palestinian doctor Belal Aldabbour on Wednesday from Gaza. “If I die, remember that I, we, were individuals, humans, we had names, dreams, and achievements, and our only fault was that we were just classified as inferior.” Gaza is often called an open-air prison, but equally, the images of bombed neighborhoods reveal a vast unmarked mass grave."
- Gabriel Winant, jødisk-amerikansk professor i historie

How to grieve, what meaning to give those tears, is cruelly a political question whether we like it or not.

19/11/2022

Når en kvinde, der bærer niqab, overfaldes verbalt på gaden, så er det afgørende, at man ikke kun ser på gerningsmanden som et enkeltstående individ med fordomme.

Handlingen er nemlig legitimeret ovenfra - strukturelt og politisk.

Det mener organisationen CEDA, som vi møder i dette afsnit af Bagom Banneret.

CEDA’s arbejde består i at oplyse om og kæmpe imod den islamofobi, som de selv betegner som en særlig form for strukturel racisme, som siver ned i alle lag af samfundet.

For selvom det står klart og tydeligt i den danske grundlov og i den europæiske menneskerettighedskonvention, at religionsfrihed er en ret, og at det er forbudt at forskelsbehandle på baggrund af religiøse tilhørsforhold, så oplever muslimer i Danmark altså alligevel, at deres rettigheder år for år indskrænkes.

Hvordan kan de danske politikere slippe afsted med at vedtage lovgivning, der er målrettet en bestemt minoritetsgruppe? Og hvilke konsekvenser har det for landets herboende muslimer?

🎧 Lyt med på din foretrukne app 🎧
👉 https://open.spotify.com/show/2b4h7ybMk9TVfoJWPpzlGk

CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark

18/11/2022

🎧 AFSNIT 2 🎧
Almen modstand - Forsvar beboerdemokratiet

Der er sket meget, siden Respons i 2020 lavede en kritisk gennemgang af ghettopakken i podcasten Mere end Mursten.

Nedrivningerne er gået i gang i landets ghettosstemplede områder, og oveni er parallelsamfundspakken blevet ændret, så endnu flere almene beboere nu risikerer at blive tvangsflyttet.

Vi har mødt aktivisterne fra Almen Modstand igen, og de kæmper fortsat mod lovpakken og dens indbyggede diskrimination. Det har blandt andet ført til en række søgsmål, som kan gå hen og blive afgørende for de stemplede boligområders fremtid.

Medvirkende: studerende og aktivist Ibrahim El-Hassan samt biokemiker og aktivist Fatma Tounsi

👉 Find podcasten Bagom Banneret på bl.a. Spotify eller Apple podcast!

28/06/2022

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen.

Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over fo...

10/04/2022

‘Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks’

For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.

Læs hele artiklen på responsmedie.dk
🖊
🎨

11/01/2022

“Hvis man vil lave en indsats på området, der ser på racistisk hadtale online, skal det også gøres af nogen, der har en akut forståelse af, hvad racisme er. For det handler ikke bare om at tale grimt på nettet. Det er en forlængelse af et strukturelt problem, som nogle samfundsgrupper oplever på alle niveauer af deres eksistens,” siger Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne.

Selvom online had ofte bliver bagatelliseret, fordi det blot opfattes som ‘ord på nettet,’ kan det have store psykologiske konsekvenser for dem, det går ud over.

Maia Kahlke Lorentzen er ekspert i digital chikane og online hadfællesskaber og giver her nogle råd til, hvordan man passer på sig selv og andre på nettet.

Selvom online had ofte bliver bagatelliseret, fordi det blot opfattes som ‘ord på nettet,’ kan det have store psykologiske konsekvenser for dem, det går ud over. Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne er ekspert i digital chikane og online hadfællesskaber og giver her nogle råd til, hvordan...

07/01/2022

Et borgerforslag om ændring af lovgivning om hadforbrydelser er godt på vej til at blive vedtaget i Folketinget.

Her kan du høre mere om, hvordan det lykkedes initiativet Beskyt Minoriteter at sætte hadforbrydelser på den politiske dagsorden, fortalt med forslagsstillernes egne ord.

Du kan både læse og lytte til artiklen 🎧

Et borgerforslag om ændring af lovgivning om hadforbrydelser er godt på vej til at blive vedtaget i Folketinget. Her kan du læse om, hvordan det lykkedes initiativet Beskyt Minoriteter at sætte hadforbrydelser på den politiske dagsorden, fortalt med forslagsstillernes egne ord.

04/01/2022

“Vi ved godt, hvad der skal gøres – politikerne prioriterer det bare ikke.“

Da ledende politikere satte fokus på voldtægt, begyndte politiet at tage voldtægtsanklager mere alvorligt.

Men politikerne prioriterer ikke at bekæmpe racisme, og dermed gør politiet det heller ikke, siger politiforsker.

Læs eller lyt til hele artiklen her:

Da ledende politikere satte fokus på voldtægt, begyndte politiet at tage voldtægtsanklager mere alvorligt. Men politikerne prioriterer ikke at bekæmpe racisme, og dermed gør politiet det heller ikke, siger politiforsker.

28/12/2021

Social angst, mindreværd, depression. Det er blot nogle af de psykiske spor, som kan sætte sig efter oplevelser med racisme.

Det fortæller psykoterapeut Yema Ferreira, som Respons har talt med om racistisk motiverede hadforbrydelser.

Yema Ferreira gennemgår her nogle af de tydelige og utydelige tegn på racisme-baserede traumer og giver nogle råd til, hvordan man kan afhjælpe dem.

Du kan læse eller lytte til artiklen!

Psykoterapeut Yema Ferreira har i årevis arbejdet med de psykologiske konsekvenser af racisme. I initiativet Rooted tilbyder hun sammen med kollega Sasja Iza Christensen gratis gruppeterapi-forløb til personer, der kæmper med racisme-baserede traumer. “Det her er et kollektivt problem og skal b...

20/12/2021

En nat i sommeren 2021 blev 21 årige Yusuf sammen med sine to venner overfaldet under homofobiske tilråb på Hovedbanegården i København. Da politiet ankom, var det Yusuf, der blev anholdt.

Læs eller lyt til Yusufs fortælling her. Artiklen er en del af magasinet 'Om hadforbrydelser'.

En nat i sommeren 2021 blev 21 årige Yusuf sammen med sine to venner overfaldet under homofobiske tilråb på Hovedbanegården i København. Da politiet ankom, var det Yusuf, der blev anholdt.

18/12/2021

Kan vi bekæmpe hadforbrydelser indenfor systemer og institutioner, der i sig selv reproducerer og fodrer de idéer og logikker, hadforbrydelser er gjort af?

Det spørgsmål stiller kollektivet Remember & Resist i dette essay. Essayet Against ‘hate crime’ fik os til at forsøge at tænke anderledes over, hvordan vi indrammer hadforbrydelser som problem og dermed også de rum for forandring, vi har til rådighed. Derfor er vi glade for at have fået lov til at bringe det i vores magasin 'Om hadforbrydelser'.

Læs essay'et her med forord af Farhiya Khalid.

on resisting the framing of racist attacks as 'hate crimes' and refusing complicity with the police

14/12/2021

Størstedelen af domme i hadforbrydelsessager offentliggøres aldrig.

Og ud fra de få offentliggjorte domme, der findes, synes det næsten umuligt at få en hadforbrydelse anerkendt af retssystemet.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man bekymret og kalder på handling.

Læs eller lyt til hele artiklen her 🎧

Størstedelen af domme i hadforbrydelsessager offentliggøres aldrig. Men ud fra de få offentliggjorte domme, der findes, synes det næsten umuligt at få en hadforbrydelse anerkendt af retssystemet. Hos Institut for Menneskerettigheder er man bekymret og kalder på handling.

12/12/2021

“Der skal krafteddermame ikke være nogen tvivl om, at jeg smadrer hovedet på dig.”

Som alle andre forældre står parret Samsam og Mohamed med udfordringen om at få en hverdagskabale med to små børn til at gå op. Madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring og afhentning af børn. Listen er lang. Men den største hverdagsudfordring er utrygheden, der kommer fra en racistisk underbo.

Læs eller lyt til hele artiklen 🎧

Artiklen er en del af magasinet 'Om hadforbrydelser'.

Som alle andre forældre står parret Samsam og Mohamed med udfordringen om at få en hverdagskabale med to små børn til at gå op. Madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring og afhentning af børn. Listen er lang. Men den største hverdagsudfordring er utrygheden, der kommer fra en racistisk under...

10/12/2021

NYT TEMANUMMER UDE - OM HADFORBRYDELSER

Vi undersøger hadforbrydelser i Danmark fra et retsligt, psykologisk og aktivistisk perspektiv. Det gør vi gennem poesi, essays, journalistiske tekster og interviews med eksperter, organisationer og ofre for hadforbrydelser.

Som noget helt nyt kan du nu lytte til alle artikler 🎧

Du kan skaffe dig det fysiske magasin i Spidsroden for 40 kr. eller få det sendt med posten ved at skrive til [email protected]. På den måde kan du være med til at støtte Respons' arbejde. I det fysiske magasin finder du ekstra indlæg og mere kunst 🧚‍♂️

I dette temanummer undersøger vi hadforbrydelser i Danmark fra et retsligt, aktivistisk og psykologisk perspektiv. Gennem essays, analyser, interviews og poesi får vi bud på systemiske og kulturelle problemer. Vi hører førstehåndsberetninger fra personer, der har oplevet fysisk og psykisk vold...

09/12/2021

Så er magasinet Om Hadforbrydelser kommet fra trykken, og vi glæder os til at se jer til releasen i aften i Folkets Hus fra 18-23. Her kan du købe udgivelsen og høre digterne Amina Elmi og Sabitha Sofia Söderholm, der begge har bidraget til magasinet 💜

På grund af coronaudviklingen kan vi kun være 50 personer indenfor ad gangen, så kom tidligt! Vi tjekker coronapas i døren.

08/12/2021

Fra essayet ‘Når vores overlevelsesmekanismer langsomt æder os indefra’ af kollektivet Diaspora of Critical Nomads - DCN 🙌🏾

Udkommer i magasinet Om Hadforbrydelser i morgen torsdag d. 9 december.

07/12/2021

Så er der kun to dage til release af vores nye magasin “Om Hadforbrydelser” i Folkets Hus kl.18 - 23! Kom og få et glas bobler, køb et magasin, en flot plakat og hør digterne Amina Elmi og Sabitha Sofie Söderholm, der begge har bidraget til magasinet.

Vi opfordrer folk til at tage en test før ankomst, og derudover er der påkrævet coronapas i døren i Folkets Hus. Folkets Hus anbefaler desuden, at man har mundbind på, når man bevæger sig rundt. Vi vil gerne passe på hinanden og især på dem, der er i risikogruppen, og derfor håber vi, I vil følge anbefalingerne fra Folkets Hus.

Vi glæder os til at se jer!

02/12/2021

Hadforbrydelser er et af de mest forsømte kriminalitetsområder i Danmark. I Respons’ kommende magasin undersøger vi hadforbrydelser fra et retsligt, aktivistisk og psykologisk perspektiv. Gennem essays, analyser, interviews og poesi dykker vi ned i strukturelle og institutionelle forhindringer. Vi hører førstehåndsberetninger fra personer, der har oplevet fysisk og psykisk vold baseret på deres etnicitet, religion og seksualitet.

Og vi lærer om de psykiske konsekvenser ved hadforbrydelser i den fysiske og digitale verden og får guides til, hvordan vi passer på os selv og andre. Så kom til release torsdag d. 9. december kl. 18-23 i Folkets Hus, drik nogle bobler og få fingrene i det nye magasin!

En stor tak skal lyde til alle de individer, eksperter, kollektiver og organisationer, der har bidraget: ‘Yusuf’, Samsam, Mohamed, Diaspora of Critical Nomads - DCN, Remember & Resist, Beskytminoriteter, Black Lives Matter Denmark, CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark, LGBT+ Danmark, psykoterapeut Yema Ferreira, ekspert i digital chikane Maia Kahlke Lorentzen, Analyse & Tal, politiforsker Adam Diderichsen, chefkonsulent Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder, psykolog Naderah Parwani fra Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination og digterne Mikas Lang, Deniz Kiy, Amina Elmi og Sabitha Sofia Söderholm.

16/11/2021

KAMPEN OM BYEN

Et gigantisk forestående byggeri er blevet et centralt emne i kommunalvalgsdebatten. Nemlig Lynetteholmen.

Men hvad er Lynetteholmen, og hvad går byggeprojektet ud på? Vi giver dig her et lynhurtigt overblik.

- Lynetteholm er en helt ny bydel, som et flertal af politikere på Christiansborg vil etablere. En ø, der skal ligge nord for Refshaleøen på Amager.

- Øen skal sikre arealer til flere boliger og huse 35.000 indbyggere. Og så skal projektet bl.a. hjælpe med at finansiere gælden fra metrobyggeriet gennem salg af øens kommende byggegrunde.

- Opførslen forventes at vare op mod 50 år med 350 lastbiler til og fra øen dagligt.

- Men aftalen om Lynetteholmen blev af VLAK-regeringen tilbage i 2018 uden forudgående debat. Mange politikere og eksperter har givet udtryk for ikke at være blevet inddraget i den politiske beslutningsproces.

- Samtidig bryder processen med grundlæggende regler og standarder, der normalt skal følges ved så store byggeprojekter. I dette tilfælde er der tale om Danmarkshistoriens største byggeprojekt.

- Kritikere peger eksempelvis på, at de miljømæssige konsekvenser ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.

- Bevægelsen Extinction Rebellion mener, at projektet underkender lov om natur- og miljøbeskyttelse og risikerer at bryde med forskellige dyrearters beskyttelseskrav.

- Klimabevægelsen har lagt sag an mod staten, fordi der ikke er foretaget nogen vurdering af den samlede effekt på miljøet.

- Kritikere peger også på, at den mangelfulde beslutningsproces om at opføre Lynetteholmen har betydet, at den københavnske befolkning og borgerrepræsentationen i København ikke er blevet hørt. De mener derfor, at hele byggeprojektet lider af et gigantisk demokratisk underskud.

Vi kommer til at følge udviklingen med Lynetteholmen i tiden efter kommunalvalget.

15/11/2021

KAMPEN OM BYEN

For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt.

Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.

For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.

13/11/2021

Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over.

Men hvorfor afholder nogle grupper sig fra at stemme? Og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?

Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi g...

11/11/2021

DEBAT: "Boligmarkedet er blevet en af de største økonomiske skillelinjer i samfundet, og i København er billige boliger øverst på ønskelisten til det kommende kommunalvalg.

Men kommunalpolitikerne bør ikke løse problemet ved at igangsætte nye byggeprojekter. De bør i stedet tage kampen op for at ændre det eksisterende boligmarkeds grundlæggende ulighedsskabende mekanismer."

Boligmarkedet er blevet en af de største økonomiske skillelinjer i samfundet, og i København er billige boliger øverst på ønskelisten til det kommende kommunalvalg. Men kommunalpolitikerne bør ikke løse problemet ved at igangsætte nye byggeprojekter. De bør i stedet tage kampen op for at ....