STØRT & smøt

STØRT & smøt Nyhedsbrev fra Norddjurs vest med fokus på Auning, Pindstrup, Allingåbro, Ørsted og Vivild.

🇩🇰 Anders i SuperBrugsen ser sine tanker blive til virkelighed "Vi har brug for at blive meget bedre til at fortælle om ...
04/03/2023

🇩🇰 Anders i SuperBrugsen ser sine tanker blive til virkelighed
"Vi har brug for at blive meget bedre til at fortælle om alt det der sker i vores herlige del af Djursland her i den nordvestlige ende". De tanker har Anders Rasmussen, uddeler i SuperBrugsen i Auning gået med i længere tid.

Og nu gør han alvor af dem i samarbejde med HAF (Hevring Amatør Forlag), der tegnes af Niels Bjerre Jørgensen, der er idemanden bag forlaget, og undertegnede John Pedersen, gennem mere end 40 år lokaljournalist med base i Auning såvel på dagbladsfronten hos Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende og gennem alle årene som journalist på Folkebladet Djursland og i årtier også på øvrige ugeavis-udgivelser i området.

"Stort & småt" er titlen på den spritnye publikation, som får undertitlen Nyhedsbrev fra Norddjurs Vest. Første udgave er klar til udlevering i SuperBrugsen i Auning fra den 30. januar. Herefter er det planen den skal i trykken to gange om måneden. Den første og tredje mandag. Nyhedsbrevet kan afhentes i SuperBrugsen. Store og små begivenheder fra byer som Auning, Allingåbro, Ørsted, Vivild og Pindstrup og disse byers opland vil man kunne læse om 24 gange på et år, hvis køreplanen holder.

Anders Rasmussen fortæller, at tanken om at SuperBrugsen kunne gå på gaden med en form for nyhedsbreve har han gået og brygget på i længere tid.

"Folk der lever i lokalområdet er med rette stolte af hvor de bor, og jeg har de fem år jeg har været her i SuperBrugsen i Auning oplevet en utrolig stor begejstring og lyst til at skabe ting i fællesskab på tværs af alle tænkelige grænser. Det ser man ikke så mange steder i et omfang som her".

Den på alle måder vidtfavnende og nytænkende uddeler ønsker med initiativet at være med til at løfte hele området Norddjurs Vest, og at udbrede kendskabet til den del af Djursland, hvor Auning i disse måneder oplever et sandt bygge-boom med op til 200 nye boliger under opførelse i en håndfuld store projekter. Auning er nærmest at sammenligne med én stor byggeplads.

"Jeg ser det som helt naturligt, at SuperBrugsen tager aktivt del i samfundet. Vi er dem, som favner bredt for at være med til at passe på vores område og sikre, at det er et sted, hvor der til stadighed er vækst. Et sted, hvor der er mulighed for, at tingene kan leve og man kan bo der, hvor man bor, handle lokalt og nyde gavn af et stort antal butikker".

"Hvis vi skal holde trit med udviklingen er det nødvendigt, at vi bliver endnu bedre til at gøre vores omverden opmærksom på alt det som vi er gode til. Alle byer i vores område kan noget helt specielt. Og sammen kan vi magte så meget mere. Det vil vi med "Stort & småt" gerne være med til at bidrage til", fortæller Anders Rasmussen, der glæder sig til at få første udgave af nyhedsbrevet i hånden.

🇩🇰 Hentet fra STORT & småt, nr. 1, som udkom den 30. januar 2023

Adresse

Vestervænget 4
Auning
8963

Telefon

+4541944081

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når STØRT & smøt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til STØRT & smøt:

Del

Type


Andre mediafirmaer i Auning

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide